DAM Korlederkurser - Instruktører 2014-15: Kasper Beck Hemmingsen (Korleder Basis) Kasper Beck Hemmingsen arbejder hver uge med kor på flere forskellige niveauer og i lige så forskellige sammensætninger - et arbejde, hvor sund stemmebrug, klang og tekstnære fortolkninger er i fokus. Han dirigerer fast blandt andet Kammerkoret Carmina, UAK (Unge Akademikeres Kor) og Vokalensemblet Swe-Dames, og kaster sig gerne ud i kor- og orkesterprojekter i samarbejde med f.eks. Kammerorkester Öresund og OPERAkompagniet. Jævnligt benyttes han af Kor72, Danske Folkekor og DAM til diverse musikalske workshops og i sin fritid er han bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Korledere. Kasper er uddannet Kor- og Ensembleleder fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2003, hvor han bl.a. studerede hos Søren Birch, Flemming Vistisen og Jørgen Fuglebæk. Han har ligeledes studeret musikvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har deltaget i kordirigentkurser og masterclass under bl.a. Anders Eby, Alice Granum og i orkesterdirektion ved Dr. William la Rue Jones. I dag er han ansat som studielektor i korledelse ved Musikvidenskab på Københavns Universitet og som underviser i korledelse på Sjællands Kirkemusikskole. www.k-b-h.dk Niels Nørgaard (Korleder Basis) Niels er sanger, sangskriver og arrangør i vokalgruppen Basix. Han har i en årrække dirigeret både klassisk og rytmisk kor og har afholdt utallige korworkshops og kurser i ind- og udland. Han har undervist i korledelse på univesitetet og konservatoriet og er vejleder for kor og vokalgrupper. Niels er en efterspurgt arrangør og har blandt andet arrangeret rytmiske korsatser for DR Pigekoret.
Jan Scheerer (Korleder I) Jan Scheerer er uddannet i kor- og orkesterdirektion på DKDM og mesterkurser, bl.a. hos prof. Dan-Olof Stenlund, prof. Giancarlo Andretta, Eric Ericson, Frieder Bernius og Morten Schuldt-Jensen. I 2005 vinder af den 3. udgave af den internationale konkurrence for kordirigenter Mariele Ventre i Bologna; assisterende dirigent og korinstruktør på Operaen, ved Göteborgs Symfonikerne og på DR. Projekter og stævner med Kor72, Dansk Amatørmusik og Ungdomskoret Baden- Württemberg (Tyskland). Underviser i kor- og ensembleledelse ved Sommerseminariet i Sydtirol (Italien), ved egne kurser og på Musikhochschule i Hannover (Tyskland). www.janscheerer.dk Kristine Poulsgaard Tjørnholm (Korleder I, Emnekursus) Kristine er erfaren korleder og arrangør for mange forskellige slags kor. Ud over til egne kor har hun arrangeret til bl.a. de prisvindende Naura og SONO og SYNGhæftet Remember the 90 s?. Til daglig leder Kristine koret Voicebox, kvindekoret Snap Out Of It samt tre musikskolekor (fra 6 til 20 år). Har skrevet omkring 100 rytmiske korarrangementer, og flere kommer til hele tiden Har afholdt lige så mange koncerter i vidt forskellige regi Har ledet og arrangeret til flere slags rytmisk kor, både blandet og ligestemmigt, klassisk og rytmisk, og a cappella og akkompagneret Sidder i SYNGs bestyrelse og administrerer kornetværksgruppen Choir Unite, herunder en tilbagevendende korledercafé i Aarhus.
Morten Schuldt-Jensen (Korleder II, Klassisk, Emnekursus) Morten Schuldt-Jensen, professor i kor- og orkesterledelse ved konservatoriet i Freiburg, var fra 1999 til 2006 korchef ved Gewandhaus i Leipzig og har gennem en årrække været gæstedirigent for bl.a. DR Radiokammerkoret, MDR RUndfunkchor, NDR Rundfunkchor, RIAS Kammerchor og SWR Vokalensemble. I Danmark er Morten Schuldt-Jensen især kendt for sit arbejde med Sokkelund Sangkor og Tivolis Koncertkor, samt de mange år som docent på musikkonservatoriet og universitetet i København. Han stiftede og ledede fra 2001 det professionelle Gewandhaus Kammerchor og er nu kunstnerisk leder og dirigent for Immortal-Bach-Ensemble, der bl.a. har indspillet en række CDer på NAXOS. www.schuldtjensen.de Line Groth (Korleder II, Rytmisk) Line Groth har bred erfaring i ledelse af sangere i alle aldersgrupper og på alle niveauer. Hun har bl.a. undervist i korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun selv er kandidat med speciale i rytmisk sang og korledelse. Som sanger, arrangør og medleder i det anerkendte rytmiske kor, Vocal Line har Line Groth bl.a. optrådt i New York med vokalkunstneren, Bobby McFerrin. Hun synger i den prisvindende elektroniske vokalgruppe, Postyr Project, som på meget kort tid er blevet et stort navn inden for vokalmiljøet. I 2013 turnerer gruppen i hele Europa, USA, Taiwan og Namibia. Line er desuden leder af vokalensemblet, Naura, der vandt konkurrencen for kor ved Aarhus Vocal Festival 2011. Line Groth er meget efterspurgt både i ind- og udland som arrangør, coach og workshopinstruktør og er kendt som en engageret og inspirerende underviser med meget på hjerte. www.linegroth.dk
Søren Birch (Emnekursus) Søren Birch er uddannet som kor- og orkesterleder ved Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Efterfølgende har han foretaget videregående studier i Sverige og Tjekkiet. Søren Birch er i dag ansat som docent i kor- og ensembleledelse ved Det jyske Musikkonservatorium og ved Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg. Søren Birch er en efterspurgt instruktør ved korstævner og kurser og har tilmeld undervist på Musikhögskolan i Göteborg og Den Norske Musikkhøgskole i Oslo. Han er også aktiv som komponist og arrangør og har fået udgivet mange af sine korsange på forlaget Wilhelm Hansen. Simone Maja Pedersen (Emnekursus) Simone er uddannet sanger og korleder fra Det jyske Musikkonservatorium, Aalborg. Hun har undervist kor og vokalgrupper i otte år og lavet workshops med større og mindre grupper, herunder bl.a. det københavnske kor RØST, vokalgruppen Papaya, samt 120 musik højniveau-elever fra Aalborg Katedralskole. Med baggrund som sanger i både DR PigeKoret, vokalgruppen Papaya og vokalgruppen Touché har Simone et bredt genrekendskab. Hun arbejder målrettet på, at kor med både klassisk og rytmisk repertoire har et godt fundament, når det gælder forståelse for de rytmiske elementer i musikken. Anne-Terese Sales (Emnekursus) Anne-Terese Sales er dirigent for kammerkoret Laetitia Musica, Cor Cantus og Gentoftekoret, og hun deltager som instruktør ved flere korstævner. Derudover beskæftiger hun sig med undervisning af børn i alle aldre, bl.a. som dirigent for Det Danske Drengekor. Anne-Terese er kandidat i korledelse fra Syddansk Musikkonservatorium ved docent Alice Granum og Bachelor i Musikpædagogik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Med undervisere som Alice Granum, Dan-Oluf Stenlund, Cecilia Rydinger Alin og Inge Marstal har Anne-Terese tilegnet sig viden og erfaringer inden for musikalske, pædagogiske og direktionstekniske udfordringer.
Christian Berg (Emnekursus) Christian Berg er uddannet fra DKDM i 2008 med AM som hovedfag (og sang som hovedinstrument), og siden i 2010 som musikleder fra samme sted. Han har siden 1997 haft et meget bredt virke som sanger, pianist og dirigent. Ikke mindst i teatermiljøet, hvor han har spillet store roller både på scenen og i orkestergraven. Pt. er Christian dirigent for Rockkoret, og har tidligere ledet RØST samt assisteret for Laetitia Musica. Derudover var han med til at vinde vokalgruppekonkurrencen ved Aarhus Vocal Festival i 2010 sammen med Vocaloca. Christian er en flittigt benyttet repetitør, både på Complete Vocal Institute og Anne Rosing instituttet samt Det Ny Teater, hvor han også er Musical Director for teatrets intimscene Off Det Ny.