Egen Vinding og Datter ApS Haslevvej 81 4100 Ringsted Tlf. 57617701 Fax 57671818 Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten. Projektet gennemføres som et led i energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under projektnummeret 75664/99-0042. Demonstrationsprojektet er beliggende: Havrebjergvej 34, Ringsted November 2001 Projektet gennemføres i et samarbejde imellem firmaerne Egen Vinding & Datter ApS samt Bygge- og Miljøteknik ApS
Dokumentationsrapport vedrørende byggetekniske løsninger for byggeriet Havrebjergvej 34, Ringsted Et projekt under energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering November 2001 Forord Denne dokumentationsrapport har til formål at beskrive de byggetekniske løsninger, som skulle skabe et byggeri med et meget sort antal løsninger, som i dag betragtes som værende på forkant af udviklingen når det gælder miljørigtige tiltag. Den væsentligste interesse har dog i det af Energistyrelsen finansierede projekt været koncentreret om anvendelsen af celluloseuld i ydervægge uden dampspærre og en lerjordstensvæg som bagvæg.. I rapporten beskrives de bygge- og installationsmæssige løsninger samt de overvejelser som har ligget til grund for de valgte løsninger. Fra husets blev færdigt (indflyttet) i sommeren 2000 og indtil sommeren 2002 gennemføres en række målinger af fugtforhold i de cellulose- og høruldisolerede ydervægge og indeklimaet i huset måles med datalogger i længere varende perioder i to vintersæsoner. Disse målinger pågår og vil blive rapporteret særskilt efter målingernes afslutning i sommeren 2002. Midler til gennemførelse af projektet er stillet til rådighed igennem energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under projektnummeret 75664/99-0042. November 2001 David Udbjørg Cand. Ark Egen Vinding og Datter ApS Georg Christensen Civilingeniør Bygge- og Miljøteknik ApS 2
Indholdsfortegnelse Baggrund Husets disponering Teknikere Konstruktionsdele a. Fundamenter og terrændæk b. Ydervægge c. Indervægge d. Etageadskillelse e. Tagkonstruktion f. Vinduer og døre Tekniske anlæg a. Regnvandsopsamling b. Toiletter c. Gråt spildevand d. Opvarmningssystem e. Solfanger Relationer til myndigheder Byggeriets forløb Afslutning Baggrund En familie var i besiddelse af en grund beliggende i landzone nær Ringsted, hvor der var mulighed for at opføre et enfamiliehus som erstatning for et meget forfaldent husmandssted. Familien ønskede ved byggeriet i størst mulig udstrækning at anvende materialer der tog deres udgangspunkt i miljømæssige synspunkter, herunder også anvendelsen af celluloseisolering som isoleringsmateriale i klimaskærmen. Ved formuleringen af byggeprogrammet gjorde bygherren det klart for de projekterende, at de anvendte materialer og konstruktioner ikke nødvendigvis behøvede at være fuldt gennemprøvede og have været så længe på markedet, at deres funktionsevne var endelig eftervist. Bygherren var således villig til at medvirke i et eksperimentbyggeri for at opnå et så miljørigtigt byggeri som muligt. Husets disponering Huset er på i alt 249 m2 fordelt på 2 plan. På fig. 1 er vist en plan af stueetagen med angivelse af de isolerede vægpartier. I stueetagen findes køkken/alrum med en masseovn. Mod syd findes et stort fordelingsrum med stort glasareal. I dette findes endvidere opgang til første sal. Mod vest og nord findes to værelser. Teknikrum, indgangsparti samt toilet/bad findes mod nord. På første sal findes to store rum som kan opdeles samt endnu et toilet/bad. Husets planløsning tager hensyn til den bedst mulige udnyttelse af varmen afgivet fra den centralt placerede masseovn. Teknikere Huset er tegnet af arkitekt m.a.a. Kirsten Bierch, som i mange år har undervist på arkitektskolen i Århus. Ingeniør på konstruktioner, bygningsfysiske, installationsmæssig og miljøtekniske forhold, har været ingeniør Erik Hansen. Huset er opført af entreprenørfirmaet Egen Vinding og Datter ApS. 3
Konstruktionsdele a. Fundamenter og terrændæk Der er anvendt et traditionelt ringfundament af betonblokke med Leca-blokke i de to øverste skifter til brydning af kuldebroen ved fundament. Under huset findes et varmelager af et ca. 1m tykt sandlag hvori der i midten løber Pexslanger pr 300mm. Dette varmelager er isoleret ved alle kanter og mod bund med 160mm polystyren. Som låg er udlagt en 100mm tyk armeret betonplade, der danner underlag for det ovenover liggende trægulv på strøer. Der er ingen isolering i gulvet da opvarmningen i stueetagen i nogen grad kommer fra varmelagret under gulvet. Gulvet består af genbrugsgulvbrædder af fyr. I våde rum og i teknikrum samt i indgangsparti er anvendt klinkebelægning. Bortset fra en fundamentspap imellem Lecablokke og ydervæg er der ikke anvendt fugtspærrer i gulvkonstruktionen. b. Ydervægge Husets bærende vægge består af en træskeletkonstruktion i både facader og gavle med stolpedimensioner på 195 x 45mm. Fodremmen er trykimprægneret og har ligeledes en dimension på 195 x 45mm. For at lette indblæsningen af isoleringsmateriale er der ikke anvendt løsholter. På ydervæggenes indvendige side er den traditionelle pladebeklædning erstattet af en væg opbygget af komprimerede lerjordsten med en tykkelse på 150mm. Lerjordstenene har således ingen bærende funktion men har til formål at give en stor fugt- og varmeakkumulering til udjævning af svingninger i indeklimaet. Lerjordstenene giver endvidere en passende diffusionsmodstand idet denne er ca. 5 gange den diffusionsmodstand som findes i den yderste pladebeklædning, som er en 9mm vindgips. Hulrummet i væggene er isoleret med 195mm indblæst celluloseisolering. Der er tilsigtet en rumvægt på 55 kg/m 3. I et enkelt ydervægsparti mod nord er der i stedet for celluloseisolering indblæst høruld. Denne afvigelse har til formål specielt at undersøg hørulds fugttekniske virkemåde til sammenligning med celluloseuld. Som tidligere omtalt afrapporteres resultaterne af denne undersøgelse på et senere tidspunkt. Uden på vindgipsen findes 25 x 50mm afstandslister og herpå 19 x 38mm lægter som underlag for facadebeklædningen, som er en lodret bræddebeklædning 19 x 125mm lærketræ med dækket med 16 x 38mm lærketræslister. På figur 2 er vist et principsnit i vægkonstruktionerne, hvor der i det bredeste vægfelt mod nord (indgangssiden) er anvendt høruldgranulat, medens der i alle andre vægpartier er anvendt celluloseuld. Ydervæggene er på indersiden behandlet med en diffusionsåben linoliemaling eller en lerpuds. I ydervæggene er der mod alle fire verdenshjørner indbygget i alt 45 fugtmåleceller, som befinder sig træværket i vægkonstruktion, i isoleringsmaterialet og i lerstenene. c. Indervægge Indervæggene er opbygget af komprimerede lerjordsten i en tykkelse på 90mm eller 140mm. Overfladebehandlingen er som for ydervæggene diffusionsåben, således at der kan drages nytte af lermaterialets evne til at udjævne fugtforholdene i opholdsrummene. 4
d. Etageadskillelse Etageadskillelsen består af et traditionelt træbjælkelag med bjælkedimensioner på 45 x 200mm. På første sal består gulvet af genbrugsgulvbrædder af fyrretræ og på undersiden er anvendt en 13mm gipsplade opsat på spredt forskalling. I hulrummet er udblæst 100mm celluloseisolering. e. Tagkonstruktion Tagkonstruktionen består af traditionelle præfabrikerede hanebåndsspærfag. På undersiden af skrålofter og hanebånd er opsat 13mm gipsplader på spredt forskalling. Udvendig på spærfaget er anvendt 9mm undertagsplade af gipskartonplader. Der er indblæst 195mm celluloseuld med en tilsigtet rumvægt på 45 kg/m 3 i skråvæggene. På hanebåndsloftet er udblæst 250mm celluloseuld med en tilsigte rumvægt på 35 kg/m 3 i en højde på 250mm efter sætning. Tagrummet er traditionelt ventileret. Der er ingen dampspærre eller dampbremse i hverken skråloft og eller hanebåndsloft, men der er ved anvendelse af tape og spartling lagt vægt på at opnå lufttæthed i tagkonstruktionen. f. Vinduer og døre Alle vinduer og døre er fabriksfremstillede og består af kærnetræ i fyr, som er linolieimprægneret og senere overfladebehandlet med maling på linoliebasis. Alle vinduer er lavenergiruder med en U-værdi på 1,1 W/m 2 C. Tekniske anlæg a. Regnvandsopsamling Tagvand opsamles og ledes til en nedgravet tank. Herfra bliver vandet gennem et separat ledningssystem ledt til toiletter for urinskyld og til vaskemaskine. I regnfattige perioder er det muligt at anvende vand fra den kommunale vandforsyning. b. Toiletter Der anvendes separationstoiletter, hvor det faste affald føres til en kompostbeholder som tømmes en gang om året. Urin føres til et sandfilter og herfra videre til et nedsivningsanlæg. c. Gråt spildevand Det grå spildevand fra køkken og bryggers føres til et sandfilter og videre til et nedsivningsanlæg. d. Opvarmningssystem Det primære opvarmningssystem består af en ca. to tons tung finsk masseovn. Kernen i denne er opbygget af ildfaste sten, som afgrænser selve brændkammeret. Over brændkammeret ledes de varme røggasser igennem en labyrint af kanaler til hulrummet imellem brændkammer og den ydre skal. Røggasserne trækkes til bunden af hulrummet og videre op igennem skorstenen som har aftræk fra bunden af ovnen. Det anslås, at omkring 95% af den indfyrede energi bliver afgivet som varme til huset. 5
Ved forbrændingen opnås en temperatur på ca. 1000 grader i forbrændingsluften med en udledningstemperatur på kun ca. 27 grader. Den høje forbrændingstemperatur sikrer imod lugtgener fra røggasserne. Det er bemærkelsesværdigt, at overfladen på masseovnen aldrig bliver mere end håndvarm og at varme afgives så langsomt, at indfyring kun er nødvendig én gang i døgnet. Ovnen er i øvrigt også knyttet til et traditionelt vandbåret opvarmningssystem med radiatorer i de rum, som ikke umiddelbart opvarmes når ovnene er i drift. e. Solfanger På tagfladen mod syd er anvendt en 14 m 2 solfanger fra Aidt Miljø. Varmen føres herfra primært til sandlagret under gulvet men der kan også leveres varme til både radiatorsystemet og til det varme brugsvand. I solfattige tider er det muligt at aktivere en el-patron til det varme brugsvand. Relationer til myndigheder Relationer til myndighederne har ikke givet anledning til særlige problemer idet fx valg af brændbart isoleringsmateriale og udeladelse af dampspærre umiddelbart er blevet accepteret af kommunen. I amtet har man endvidere været tilfredse med en løsning med sandfilter og nedsivning til spildevandet. Men har dog endnu ikke givet endelig tilladelse til ibrugtagning af anlægget idet man afventer at en nabo med egen vandboring skal tilslutte sig den kommunale vandforsyning. De kommunale myndigheder har på nuværende tidspunkt ikke givet tilladelse til anvendelse af komposttoiletterne, som dog fungerer provisorisk indtil tilladelsen foreligger. Byggeriets forløb Ved efterårsstormen i december 1999 væltede det næsten færdige hus og bygningen blev totalskadet. Byggeriet lå herefter stille i 3 måneder inden forsikringsspørgsmålet blev afgjort med et for bygherren gunstigt resultat. Da byggeriet blev genoptaget forløb det planmæssigt og indbygning af de mange fugtmåleceller i ydervæggene foregik uden problemer i takt med byggeriets fremadskriden. Afslutning Det her beskrevne byggeri med anvendelse af en betydelig grad af utraditionelle materialer, konstruktioner og installationer er gennemført med opfyldelse af bygherrens intentioner. Igennem alle faser af byggeforløbet har der været en positiv og konstruktiv dialog imellem bygherre, rådgivere og entreprenører, som alle havde den fornødne evne og vilje til at gennemføre et byggeri med mange nye miljørigtige løsninger. Resultater af fugtmålinger i ydervæggene samt registrering af indeklimaet vil blive publiceret på et senere tidspunkt. 6
Bilag 3