Energistyrelsens projektnummer 75664/ Sag nr.: R juli Revideret den 14. september 2001

Transkript

1 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/ Sag nr.: R juli 2001 Revideret den 14. september 2001 Skodsborgvej 48 A Telefon: Telefax: Giro: Reg.nr.: CVR: Homepage: DK-2830 Virum (+45) (+45) bmt@bmd.dk

2 Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld 1 Sag nr. R Indholdsfortegnelse 0. Forord 1. Baggrund og formål 2. Etablering af forsøgsudstyr a. Vægmodeller (kasser) b. Klimarum c. Måleudstyr indbygget i vægmodellerne (kasserne) 3. Klimabetingelser 4. Resultater a. Varmestrømsmålinger b. Temperaturdifferensmålinger Samme udgangspunkt for alle, det vil sige periode 1 Rockwool som udgangspunkt Hvad siger tallene i skemaerne c. Fugtmålinger med indbyggede dyvler d. Fugtmålinger med tørre/vejemetoden 5. Sætninger 6. Konklusioner 7. Diskussion

3 0. Forord Denne rapport beskriver en laboratorieundersøgelse af varme- og fugtforhold i nogle mindre, varmeisolerede vægmodeller under fugt- og temperaturforhold, som ret nøje svarer til forløbet af en dansk gennemsnitsvinter. Isoleringsmaterialerne er indkøbt i en lokal tømmerhandel og indblæsning i kasserne med celluloseisolering er foretaget på produktionsanlægget hos Miljøisolering ApS. Ilægning af isoleringsplader af mineraluld blev foretaget i laboratoriet af en øvet isolatør. Midler til laboratorieundersøgelsen er stillet til rådighed af Energistyrelsen under projektnummeret 75664/ og undersøgelsen er gennemført i perioden til Der skal hermed rettes en tak til Energistyrelsen, som stillede midler til rådighed for undersøgelsen og til ingeniør Bent Hald fra firmaet BM-Data ApS, som har udviklet det PC-baserede udstyr til opsamling af de mange måledata. Virum, den 14. september 2001 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik ApS

4 1. Baggrund og formål 2. Etablering af forsøgsudstyr Siden fremkomsten af de såkaldte alternative isoleringsmaterialer har det fra mange sider været ønsket at få en vurdering af disse nye materialers egenskaber på varmeisolerings- og fugtområdet. Især har det været et ønske at få gennemført nogle sammenlignende undersøgelser, hvori der indgik traditionelle isoleringsmaterialer baseret på mineraluld. Endvidere var det også fra mange sider ønsket at få afklaret i hvilken udstrækning det var nødvendigt at anvende dampbremser i klimaskærmen for at opnå tilfredsstillende forhold. Disse undersøgelser ville være af størst værdi, såfremt det var muligt at skabe nogle fugt- og temperaturforhold, som på passende måde simulerede de fugt- og temperaturforhold, som ville forekomme i klimaskærme under danske vinterforhold. Et sådant laboratorieudstyr fandtes hos Bygge- og Miljøteknik ApS efter en tidligere undersøgelse gennemført for Energistyrelsen. Dette ville ved en udbygning og supplering med et PC-baseret dataopsamlingsudstyr være velegnet til formålet. De gennemførte laboratorieundersøgelser, havde således til formål at afklare i så høj grad som muligt de ovenfor skitserede problemstillinger. a. Vægmodeller (kasser) Der blev af det diffusionstætte isoleringsmateriale Roofmate bygget seks ens kasser med et indvendigt flademål på 450 mm x 300 mm og en dybde (isoleringstykkelse) på 200 mm. Kassernes vægtykkelse var 50 mm, og de blev gjort stabile ved sammenlimning med en polyurethanlim. På kassernes ene flade mod det kolde rum i forsøgsopstillingen anvendtes i alle seks kasser en 9 mm vindgips. En principtegning af kasserne og det anvendte og senere beskrevne måleudstyr fremgår af figur 1. Indblæsning af celluloseisoleringen i de fire af kasserne blev fortaget på fabriksanlægget hos Miljøisolering ApS. Der blev som ønsket opnået en rumvægt på 42 kg/m 3, hvilket svarer til hvad der anvendes ved denne type celluloseisolering anvendt i ydervægge. De enkelte kasser var opbygget på følgende måde regnet fra den varme side: Kasse 1-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi ca mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 2-13 mm gipsplade - Dampbremse, Z-værdi ca mm celluloseisolering

5 - 9 mm vindgips Kasse 3-13 mm gipsplade - Dampbremse, Z-værdi ca mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 4-13 mm gipsplade - Ingen dampbremse mm celluloseisolering - 9 mm vindgips Kasse 5-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi mm glasuld (lambda 39) - 9 mm vindgips Kasse 6-13 mm gipsplade - Dampspærre, Z-værdi mm Rockwool (lambda 39) - 9 mm vindgips

6 b. Klimarum På den varme side fandtes en kasse med dimensionen 120 x 110 x 60 cm og på den kolde side fandtes to traditionelle køleskabe, hver med en frontåbning på 55 x 110 cm. Figur 2 viser en skitse af forsøgsopstillingen, hvor de 6 vægmodeller (kasser) optræder som vægge imellem de to køleskabe og det varme rum. Figur 3 viser de seks kasser opsat foran de to køleskabe. I det varme rum blev der ikke anvendt termostatstyring af temperaturen, da hele udstyret fandtes i et kælderrum med en ret konstant temperatur omkring 20 grader. Derimod blev der anvendt en befugter, hvormed der blev tilsat fugt, således at der i gennemsnit over perioden var en relativ luftfugtighed på 60-65%. Inden forsøgene startede blev køleskabene indreguleret, således at de kom til at arbejde ved samme temperatur. Det blev ikke skønnet at belastningsafvigelsen ville få nogen betydning, da alle kasser 3 tilsluttet hvert køleskab var stort set ens isoleret. Senere målinger viste dog, at det venstre køleskab i gennemsnit over perioden havde en temperatur, der lå ca. 1,3 grader under det højre køleskabs temperatur. De gennemsnitlige temperaturer i køleskabene søgtes holdt på 4-5 grader, således at der med et uundgåeligt termostatudsving på plus minus ca. 2 grader ikke kunne komme generende effekter af frysningseffekter omkring 0 grader. Med dataloggere indlagt i de to køleskabe blev det konstateret, at den relative luftfugtighed i køleskabene varierede imellem 60 og 70 % RF, med et gennemsnit på 65 % RF. Ved hjælp af tætningslister og tape, var det sikret, at der ikke opstod utilsigtede luftstrømninger i eller omkring vægmodellerne. c. Måleudstyr indbygget i vægmodellerne (kasserne) På figur 4 er vist et eksempel på en plade mod den varme side, hvor der er anbragt en varmestrømsmåler og to termoelementer inden montering af en fugtmåledyvel. På figur 5 er vist anbringelse af fugtmåledyvler i forskellige dybder i kassen inden den fyldes med isoleringsmateriale. Også på den kolde side af isoleringsmaterialet anbragtes en fugtmåledyvel og to termoelementer. Dubleringen af termoelementer på de to sider var en sikkerhedsforanstaltning, såfremt et termoelement skulle svigte. Termoelementerne blev dels anvendt til at bestemme temperaturforskelle over isoleringsmaterialerne og dels til at udføre temperaturkorrektioner af fugtmålingerne med dyvler. Alle målepunkter var anbragt meget nær centerlinien i vægmodellen. For at følge fugtfordelingen igennem vægmodellerne var der endvidere i centerlinien som nævnt anbragt fugtmåledyvler med tilhørende termoelementer i en afstand på 50 mm og 100 mm fra den udvendige 9 mm gipsplade, hvilket ses af figur 5. Varmestrømsmålere var udlånt af Instituttet for Bygninger og Energi, DTU. Typen er udviklet af civilingeniør Th. Lund Madsen, DTU og har

7 været brugt med held igennem mange år. Som det senere forklares, viste de sig dog at være behæftet med fejl eller der var muligvis tale om forkert indbygning - som umuliggjorde tolkning af måleresultaterne. Varmestrømsmålerne har en fladedimension på ca. 80 mm x 15 cm og en tykkelse på ca. 2 mm. 3. Klimabetingelser 4. Resultater Klimaet i den varme kasse var i gennemsnit over de 170 forsøgsdage 21 grader og 62 % RF, hvilket er lidt over den øvre grænse for rumklimaklasse 2. I de kolde kasser (de to køleskabe) blev det registreret, at den gennemsnitlige temperatur var ca. 5 grader og den relative luftfugtighed 65 %. På dette grundlag kan den samlede fugtbelastning på prøvelegemerne beregnes som følger: Vanddampenes mætningspartialtryk ved 21 grader er 2486 Pa. Vanddampenes mætningspartialtryk ved 5 grader er 872 Pa. Partialtrykket på den varme side er 0,62 x 2486 = 1541 Pa. Partialtrykket på den kolde side er 0,65 x 872 = 567 Pa. Den gennemsnitlige partialtrykforskel er = 974 Pa. Med en forsøgsperiode på 170 dage er belastningen 974 x 170 = Pa døgn. Dette tal er meget nær Pa døgn, som anses for det normale for en dansk vinter. a. Varmestrømsmålinger Som omtalt ovenfor lykkedes det ikke at få varmestrømsmålerne til at fungere korrekt. Årsagen hertil blev i første omgang antaget at være, at det PC-baserede dataopsamlingsudstyr ikke fungerede tilfredsstillende. For at undersøge om dette var tilfældet, blev der på Institut for Bygninger og Energi, DTU lånt et præcisions millivoltmeter, hvormed det var muligt direkte at foretage målinger af spændingen genereret af varmestrømsmålerne. Disse målinger gav helt de samme resultater som fra det PCbaserede udstyr, hvorfor en fejl i dette kunne udelukkes. Det fandtes ikke praktisk muligt at adskille forsøgsopstillingen for nærmere undersøgelser af varmestrømsmålerne, som i øvrigt var kalibrerede på DTU inden monteringen. Den videre vurdering af varmeisoleringsevnen kunne imidlertid foretages om end relativt - på basis af målinger af temperaturforskelle over vægmodellerne, som beskrevet nedenfor.

8 Det skal afslutningsvis i denne sammenhæng bemærkes, at der ved målingerne blev konstateret helt usystematiske afvigelser i måleresultaterne, hvilket medførte, at sammenlignende vurderinger af de opnåede resultater ikke gav nogen mening. b. Temperaturdifferensmålinger I alle de seks kasser var der på skillefladerne imellem isoleringsmaterialet og de omgivende materialer anbragt to termoelementer. Som tidligere omtalt var dubleringen af termoelementerne udført af sikkerhedsmæssige grunde, således at en differensmåling kunne foretages selv om et termoelement skulle svigte. Dette skete dog ikke, men i stedet blev alle målinger i skillefladerne dobbeltbestemte. I skemaet på figur 6 er vist et eksempel på en udskrift dækkende ca. en måned. Der er tale om perioden til omfattende hvad der senere er benævnt perioderne 8 og 9. Lignende skemaer findes for de øvrige perioder, men er ikke gengivet her. Temperaturmålingerne fremgår af skemaets øverste del og periodenummereringen fremgår af figur 7. For at følge ændringerne i isoleringsevnerne som funktion af tiden er det samlede måleforløb på 170 dage delt op i perioder på ca. 2 uger. Der er således tale om 11 perioder nummereret fortløbende fra forsøgets påbegyndelse. Temperatur og fugtmålinger foregik en gang i døgnet og en scanning af alle målinger tog ca. 3 minutter. For at undgå at måle negative temperaturer var der til alle temperaturmålinger fra starten adderet en termospænding på 10 grader, hvorfor de aflæste temperaturer er 10 grader højere end den aktuelle temperatur. Da de resultater, som benyttes, er differensmålinger, har dette forhold imidlertid ingen betydning. I tabel 1 er vist temperaturdifferenser beregnet for alle de seks kasser i alle 11 perioder. Disse værdier er således baseret på ca. 14 x 2 = 28 målinger på hver side af isoleringsmaterialet. Analyse af grænsebetingelserne temperaturerne på den kolde og varme side viste, at der til trods for en kalibrering af de to anvendte køleskabe inden forsøgets start, ikke var helt de samme gennemsnitstemperaturer i de to køleskabe. For at få sammenlignelige resultater fra kasserne 1, 3 og 5, (venstre køleskab) med kasserne 2, 4 og 6 (højre køleskab) måtte temperaturdifferenserne for målingerne i kasse 1, 3 og 5 multipliceres med 0,92. Dette tal blev beregnet som et forholdstal imellem de to gennemsnitlige differenser i de to køleskabe, hvor denne var 17,64 i det venstre og 16,34 i det højre. Reduktionsfaktoren bliver derfor 16,34/17,64 = 0,92. I tabel 2 er alle temperaturdifferenser for kasserne 1, 3 og 5 derfor multipliceret med 0,92. Da der som følge af forsøgsomstændighederne er tale om relative målinger, er der i de senere tabeller valgt et udgangspunkt på 100, hvorefter alle andre værdier bliver i procent i forhold til sammenligningsgrundlaget.

9 Samme udgangspunkt for alle, dvs. periode 1 I tabel 3 er det valgt at lade resultatet fra målingerne i periode 1 være udgangspunktet. Det ses, at for alle materialer falder temperaturdifferenserne og dermed isoleringsevnen jævnt for alle materialerne (bortset fra periode 11), der ses heller ikke nogen særlig markant betydning af diffusionsmodstanden af en dampbremse. Rockwool som udgangspunkt I tabel 4 er det valgt at lade Rockwool i periode 1 være udgangspunkt for sammenligningerne. Hvad siger tallene i skemaerne? Det er ikke umiddelbart muligt at forklare de variationer, som ses i de viste skemaer. Det er således ikke muligt at påvise, at en dampspærre eller dampbremse skulle have nogen betydning for isoleringsevnen. I alle de seks forsøgsemner falder isoleringsevnen 10-20% uanset om der er tale om celluloseisolering eller mineraluldsisolering. Et vist fald i isoleringsevnen var forventet, da udgangspunktet for målingerne var helt tørt materiale svarende til en lambda 10 måling. Ved de her givne forsøgsbetingelser kunne forventes et fald på ca. 10 %, da der er tale om tæt præfab konstruktion. Et fald på 20 % ville svare til montering på stedet, hvilket ikke forekommer at være en rimelig sammenligning ved placering af isoleringsmaterialet i kasserne. Det er således ikke muligt helt at forklare det konstaterede fald, som i øvrigt ikke påvirker sammenligningerne af de undersøgte materialer, idet faldet er af samme størrelsesorden. c. Fugtmålinger med indbyggede dyvler Fugtmålingerne med dyvler blev iværksat for at konstatere, om der ville ske fugtophobning bag den yderste plade (9 mm gipsplade) i afhængighed af diffusionsmodstanden af dampspærren (dampbremsen) på isoleringsmaterialets varme side. Resultaterne er vist på figur 8. Det ses her, at fugtindholdet i alle målepunkter er langt under den kritiske grænse på 20 vægtprocent. Der ses en svag stigning i fugtindholdet med faldende dampdiffusionsmodstand, men slet ikke i en grad, som må formodes at have nogen praktisk betydning. Det skal her bemærkes, at de her omtalte målinger er baseret på dyvelmålinger foretaget med et instrument af typen COW 301, da de PC-baserede data ikke lod sig anvende på grund af en for lang indsvingningstid ved målingerne. d. Fugtmålinger i isoleringsmateriale bestemt ved tørre/vejemetoden Efter de 170 dages forsøg blev der udtaget mindre prøvelegemer fra henholdsvis den kolde og den varme side af isoleringsmaterialet i hver af de seks forsøgskasser. Isoleringsmateriale af den løse papiruld blev anbragt i nogle aluminiumsforme med en vægt på 10,6 gram, medens mineraluldsmaterialerne anvendtes umiddelbart i pladeform. Herefter blev alle prøveemner vejet og anbragt i et varmeskab ved en temperatur på 50 grader i 14 dage. Prøvematerialet af papiruld vejede gram incl. aluminiumbakker, glasuldstykkerne ca. 60 gram og rockwool stykkerne ca. 100 gram.

10 Resultaterne er vist i figur 9. Det ses, at der er tale om en beskeden stigning i fugtindhold fra den varme til den kolde side af isoleringsmaterialet i prøvekasserne. Det ses også som for målingerne med dyvler at kassen uden dampbremse (kasse 4) udviser det største fugtindhold om end langt fra noget, som kan anses for kritisk. 5. Sætninger Ved forsøgets afslutning blev det konstateret (se figur 10), at der var sket en sætning i celluloseisoleringen i alle de fire kasser på ca. 1 cm svarende til ca. 3 %. Den her konstaterede sætning antages i overvejende grad at skyldes, at celluloseisoleringen efter luftning ved udblæsning i kassen er monteret som udlagt og ikke som indblæst. Herved er der ikke opnået fornøden friktion langs begrænsningsfladerne, hvilket formentlig i betydelig grad ville have forhindret den konstaterede sætning. Denne ville formentlig også være blevet reduceret, hvis der var anvendt en rumvægt på mere end de af producenten anbefalede 42 kg/m 3, idet nyere undersøgelser har vist at denne rumvægt muligvis er i underkanten med henblik på at undgå sætningsproblemer. 6. Konklusion Igennem de her gennemførte undersøgelser har det ikke været muligt, at konstatere nogen væsentlig forskel på isoleringsevnen af papirisolering (med varierende grad af dampbremse) og mineraluldsisoleringen. Det har heller ikke været muligt at påvise, at diffusion ind i papirisoleringen skulle give anledning til så høje fugtindhold, at der var risiko for svampeangreb. Dette gælder også uanset om der findes en dampspærre eller dampbremse i konstruktionen. Det må dog betones, at der her alene er tale om diffusion. Ved de her gennemførte forsøg blev der efter afslutningen konstateret en sætning på ca. 1 cm svarende til ca. 3 %, muligvis forårsaget af utilstrækkelig friktion langs begrænsningsfladerne og en rumvægt, som lå i underkanten af den i dag anbefalede. I virkelige klimaskærme ville sådanne spalter kunne give anledning til uønskede fugtophobninger i ikke helt lukkede konstruktioner. I sådanne tilfælde må det derfor anses for tilrådeligt, at der findes et lufttæt lag på konstruktionens varme side. Derimod vil det under normale omstændigheder ikke være nødvendigt at stille særlige krav til det lufttætte lags diffusionsmodstand.

11 7. Diskussion De her præsenterede resultater på varmeisoleringsområdet fremkom beklageligvis ikke som planlagt i form af en dobbeltbestemmelse, fordi det ikke lykkedes at få de anvendte varmestrømsmålere til at fungere efter hensigten. Derfor er alle resultater vedrørende varmeisolering kun bestemt relativt. Ved en nøjere granskning af de mange tusinde enkelte måleresultater vil det også kunne ses, at der har været en noget større variation i temperaturerne både på den varme og kolde side af forsøgsemnerne. Dette skønnes at kunne give anledning til visse unøjagtigheder, som dog må anses for at være udjævnet betydeligt ved anvendelse af gennemsnit over lange perioder. Fugtmålingerne med dyvler giver et fugtindhold, som et stykke træ ville få anbragt på det pågældende sted i konstruktionen. Fugtmålingerne bestemt ved tørre/veje metoden viste dog, at målingerne med fugtmåledyvler kun gav resultater, som lå nogle få procent over, hvad der blev bestemt ved tørre/veje metoden, hvilket kan benyttes ved fortolkning af dyvelmåleresultater i celluloseisolering i andre sammenhænge. Virum, den 14. september 2001 Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik ApS

12 Bilag 1 Figur 1

13 VARM ALLE MÅLEPUNKTER I CENTERLINIE 450 LÆNGDESNIT KOLD KOLD VARM TVÆRSNIT VANDRET SNIT Figur 1: Modelvæggene (kasserne) med angivelse af dimensioner i mm samt målepunkter for fugt og temperatur i kassernes centerlinie. Varmestrømsmålere er placeret på bagsiden af gipspladerne på isoleringsmaterialernes varme side svarende til målepunkt 1.

14 Bilag 2 Figur 2

15 VARMEKASSE FORSØGS- EMNE ISOMETRI KØLESKAB 1200 VARMEKASSE KØLESKABE VARMEKASSE KØLESKAB 1100 LODRET SNIT VANDRET SNIT Figur 2: Skitse af forsøgsopstilling, hvor de seks modelvægge (kasser) danner væg imellem to køleskabe og et varmt rum. Alle må er i mm.

16 Bilag 3 Figur 3, 4 og 5

17 Figur 3: De seks kasser opsat som væg ud for de to køleskabe. Figur 4: På bagsiden af plade mod den varme side er en varmestrømsmåler og to termoelementer. Senere monteres fugtmåledyvel.

18 Figur 5: Fugtmåledyvler anbragt i vægmodellen. Fugtmåledyvlen, som hviler på kassens kant bliver anbragt i centerlinien ved endelig montering.

19 Bilag 4 Figur 6 Udskrift fra PC-opsamlede data i periode 8 og 9

20 Bilag 5 Figur 7 Periode Tidsforløb Figur 7: Tidsforløbet for de enkelte perioder. I et par kortere tidsrum har der været udfald af dataopsamling.

21 Bilag 6 Tabel 1, 2, 3 og 4

22 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool 1 18,71 20,56 19,95 19,00 19,99 19, ,85 19,88 19,59 18,27 19,70 19, ,41 18,19 17,61 16,85 17,93 17, ,39 18,91 18,84 17,76 18,91 18, ,44 15,51 15,87 14,45 16,07 15, ,11 16,63 17,02 15,85 17,18 16, ,35 15,13 15,70 14,16 15,99 14, ,57 15,07 15,07 13,58 15,40 13, ,47 14,95 15,64 14,17 15,85 14, ,85 15,21 16,03 14,21 16,28 14, ,42 16,31 17,38 15,58 17,57 15,78 Tabel 1: Temperaturdifferenser målt over de enkelte kasser i de elleve måleperioder. I tabellens hoved er angivet Z-værdier for dampbremserne anvendt i de fire kasser. I kasserne 5 og 6 anvendes Glasuld og Rockwool med dampspærre med Z-værdi 375. Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool 1 17,21 20,56 18,35 19,00 18,39 19, ,42 19,88 18,02 18,27 18,21 19, ,09 18,19 16,20 16,85 16,49 17, ,00 18,91 17,33 17,76 17,39 18, ,28 15,51 14,60 14,45 14,78 15, ,82 16,63 15,66 15,85 15,81 16, ,20 15,13 14,44 14,16 14,71 14, ,48 15,07 13,86 13,58 14,17 13, ,31 14,95 14,39 14,17 14,58 14, ,66 15,21 14,75 14,21 14,98 14, ,11 16,31 15,99 15,58 16,16 15,78 Tabel 2: Temperaturdifferenser som i tabel 1, idet tallene for kasserne 1, 3 og 5 er multipliceret med 0,92 som angivet i teksten.

23 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Tabel 3: Temperaturdifferenser beregnet relativt ud fra udgangsperioden 1, som sættes til 100 for alle kasser. Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Periode Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Tabel 4: Temperaturdifferenser beregnet relativt, idet målingen for Rockwool i periode 1 vælges som udgangspunkt.

24 Bilag 7 Figur 8 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Måledato Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool ,0 11,1 11,3 12,0 10,7 10, ,6 10,7 11,5 12,6 10,1 9, ,6 11,8 12,6 14,3 10,5 10, ,8 12,5 13,4 15,3 10,6 10,6 Figur 8: Fugtindhold i vægtprocent igennem perioden målt med dyvler placeret på den kolde side af vægmodellerne og fugtmåler af typen COW 301.

25 Bilag 8 Figur 9 Kasse 1 Kasse 2 Kasse 3 Kasse 4 Kasse 5 Kasse 6 Z=375 Z=10 Z=1 Z=0 Glasuld Rockwool Varm side 6,3 6,4 7,5 7,6 0,52 0 Kold side 7,6 3,5 12,0 13,6 0,64 0,27 Figur 9: Fugtindhold i vægtprocent målt i materiale udtaget ved henholdsvis varm og kold side af prøvelegemer. Fugtindholdet er bestemt ved tørre/veje metoden.

26 Bilag 9 Figur 10 Figur 10: Langs øvre kant er sket en sætning på ca. 10 mm i alle prøvelegemerne med celluloseisolering. Fugtmåledyvlen som hænger har siddet midt i, men faldt ned da beklædningspladen blev fjernet.