Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde Årsdag i DI Bioenergi Onsdag den 6. oktober 2010

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Formål Varetage industriens samlede politiske interesser i Danmark, i EU og i en større sammenhæng. Synliggøre branchens økonomiske betydning og synliggøre det potentiale i økonomisk, energimæssigt og miljømæssig forstand, som branchens produkter og ydelser byder på. For at få den fornødne gennemslagskraft bør denne indsats tilrettelægges på en sådan måde, at der i udpræget grad søges indflydelse via et samspil med myndigheder og politisk valgte i både Danmark og i EU. Understøtte virksomhederne på markederne udenfor Danmark via eksempelvis fælles eksportfremstød, opgaver for Eksportrådet etc. 3

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 4

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Læs mere på www.klimakommissionen.dk Biomasse og Klimakommission

KLIMAKOMMISSIONENS PRINCIPPER Vækst skal bevares Danmark er ikke en ø Uafhængighed skal opnås med størst mulig samfundsøkonomisk effektivitet Der skal ikke udpeges vinderteknologier. Markedsmekanismer frem for planøkonomi Biomasse giver muligheder men også udfordringer

KLIMAKOMMISSIONENS RESULTATER Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Selvom vores energibehov vil være dobbelt så stort Teknologien eksisterer allerede i dag, men meget ny vil komme til Lille forskel i pris da fortsat afhængighed af fossile brændsler bliver en dyr fornøjelse

300 Vores energibehov vil stige, men der er rigelig vedvarende resurser Pct. af samlet energibehov i 2050 250 200 Vind kan dække energibehov 2½ gange 150 100 50 0 Samlet energibehov Potentiale vind mv. Potentiale solvarme og varmepumper Potentiale biomasse og affald

STRATEGI MED TO ELEMENTER 2. Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi Ambitiøse omverden

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 kr/gj PRISEN PÅ BIOMASSE AFHÆNGER AF INTERNATIONAL EFTERSPØRGSEL 140 120 100 Ambitiøs omverden 80 60 40 Uambitiøs omverden 20 0

FORBRUG AF VEDVARENDE ENERGI 2050 (UAMBITIØS OMVERDEN) Varmepumper, solvarme m.m. Vind Affald Biomasse

Ambitiøs omverden Uambitiøs omverden PJ/år BIOMASSEFORBRUGET AFHÆNGER AF PRISEN OG RESSOURCEN 600 500 400 300 Dansk ressource 250 PJ/år 200 100 0

AMBITIØSE OMVERDEN: BIOMASSEN SKAL BRUGES HVOR DER IKKE ER SUBSTITUTIONSMULIGHEDER I transportsektoren til fly og tunge køretøjer, som ikke kan bruge el I industrien, både som reservebrændsel når elprisen er høj og til processer hvor el ikke er hensigtsmæssigt Til elproduktion når markedsprisen er høj og de øvrige VEkilder ikke leverer Til fjernvarme i kombination med elproduktion, for at nyttiggøre varmen fra elproduktionen

BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (AMBITIØS OMVERDEN) Transport Individuel varme El og fjernvarme Proces Dvs. IKKE til varme produktion

BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (UAMBITIØS OMVERDEN) Individuel varme Transport El og fjernvarme Proces

BIOMASSEFORBRUGET I PJ/ÅR Ambitiøs omverden Uambitiøs omverden El og fjernvarme 109 275 Proces 36 46 Transport 52 183 Individuel varme 5 11 I alt 202 515

PJ 250 200 150 100 50 0 Biomasseanvendelse, fremtidsforløb A Biomasse, ind. opvarmning Biomasse, proces Biomasse, kedler Biomasse, KV Biomasse, transport Biogas/forgas., KV Biogas/forgas, transport Affald, varmekedler Affald, KV DK ressource

PJ 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Biomasseanvendelse, fremtidsforløb U Biomasse, ind. opvarmning Biomasse, proces Biomasse, kedler Biomasse, KV Biomasse, transport Biogas/forgas., KV Biogas/forgas, transport Affald, varmekedler Affald, KV DK ressource

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Læs mere på www.klimakommissionen.dk

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Anders Evald, FORCE Technology 20

Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Årsdag i DI Bioenergi 6. oktober 2010 Anders Evald, FORCE Technology 06-10-2010 DI Bio Årsdag 21

Hvem er FORCE Technology? Godkendt Teknologisk Serviceinstitut Inspektion, test, teknologiudvikling Bindeled mellem forskning og udvikling Uvildig Sat i verden for at forbedre industriens konkurrenceevne Omkring 1000 medarbejdere Omsætning 1 mia. kr./år Sammensat forretning 06-10-2010 DI Bio Årsdag 22

FORCE Technology og biomasse Vores produkter Akkrediterede brændselsanalyser Markedsanalyser Tekniske og økonomiske feasibility studier Anlægsprojektering Produktudvikling Investor-udredninger Trouble shooting Træning og uddannelse Vores fokus i forskning og udvikling Samproduktion af kraft og varme Korrosion og nye materialer Nye brændslers egenskaber Strømningsmekanik og varmeovergang Anlægssimulation 06-10-2010 DI Bio Årsdag 23

Temaer 1. Stigende efterspørgsel 2. Nuværende forsyning og import 3. Forsyningsmuligheder fremover 4. Priser 5. Konklusion 6. Bæredygtighed 06-10-2010 DI Bio Årsdag 24

1. Efterspørgsel 06-10-2010 DI Bio Årsdag 25

RED konklusioner og forudsætninger Øget efterspørgsel efter VE ca. 110 PJ (ca. 13 % af DK bruttoenergiforbrug) Heraf ca. 60 PJ fra biomasse og affald Stigningen svarer til 3,5 mio. ton tørt træ til en pris af 2-4 mia. kr. Case: der skulle bygges 80 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 15 mia kr. Øget efterspørgsel efter VE ca. 9.000 PJ (ca. = 10 gange DK s bruttoenergiforbrug) Heraf ca. 4.000 PJ mere fra biomasse og affald Stigningen svarer til 220 mio. ton tørt træ til en pris af 150-250 mia. kr. Case: der skulle bygges 5.000 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 1.000 mia. kr. Modellen er robust overfor selv store fejlskøn i den forventede udbygning af hydro, vind og andet. Maribo/Sakskøbing: 40.000 ton tør biomasse/år. Investering = 0,2 mia. kr. 06-10-2010 DI Bio Årsdag 26

2. Nuværende forsyning og import 06-10-2010 DI Bio Årsdag 27

Hvor kommer biomassen fra i dag, PJ 0 5 10 15 20 25 30 Halm Brænde Skovflis Dansk Importeret Træpiller Træaffald Affald, bio 06-10-2010 DI Bio Årsdag 28

1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Import af træpiller Rusland Sverige 7% Andre 5% 4% Finland 5% Canada 6% 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Baltikum 50% Production Import Tyskland 18% Polen 5% 06-10-2010 DI Bio Årsdag 29

3. Forsyningsmuligheder fremover 06-10-2010 DI Bio Årsdag 30

Energiproduktion på DK s areal 250 GJ pr. ha Rodfrugter T oppe 200 Roer m.m. Græs i omdrift Kvadratet svarer til 100 PJ Korn, vintersæd 150 Raps Græs uf. omdrift 100 Halm Korn, vårsæd Andre afgrøder Brak Løvskov Kilde:: FORCE T echnology 50 Græs Halm Halm Halm m.m. Brænde m.m. Nåleskov Hede, klit, overdrev Flis m.m. Vådområder Kerne Kerne Frø Græs Frø, frugt m.m. Gavntræ Gavntræ Søer m.m. Byer, veje m.m. 0 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000 km2 06-10-2010 DI Bio Årsdag 31

Ressourcer ifølge den nationale VE-plan 06-10-2010 DI Bio Årsdag 32

Scenarier for landbrugsdelen PJ Total Uffe Jørgensen I dag (2008) National VE-plan Bud, 2020 Halm 43 34 16 17 20 Biogas af husdyrgødning 32 24 1 7 3 Energiafgrøder 43 0 5 3 Hvorfor så pessimistisk? Halm: Vækst = ¼ af de foregående 30 års resultat, d.v.s. en lidt fladere vækstkurve fremover (p.g.a. stigende priser m.m.) Biogas: Vækst til 3 gange nuværende anvendelse (utilstrækkelige rammebetingelser) Energiafgrøder: 5-dobling fra 3 000 ha til 15 000 ha (begrænsede støtteordninger, høj pris og tidsforsinkelse i etableringen) 06-10-2010 DI Bio Årsdag 33

Skovdække i Europa 06-10-2010 DI Bio Årsdag 34

Skove i Europa de meget store linjer Skovareal: 155 mio. ha (= 37 % af landareal) Stående vedmasse: 23 mia. m 3 træ sv. til 157 000 PJ Årlig tømmer vækst: 700 mio. m 3 træ sv. til 4 800 PJ Årlig tømmer hugst: 500 mio. m 3 træ sv. til 3 400 PJ Årlig tømmer akkumulering: 200 mio. m 3 træ sv. til 1 400 PJ Omkring 30 % væksten bliver stående på roden Europas skove er underudnyttede Note: Tallene er ekskl. europæisk Rusland 06-10-2010 DI Bio Årsdag 35

Konklusion forsyning i EU Øget behov for biomasse 2020 Mere affald og restprodukter fra landbrug Mere resttræ fra pleje og tyndinger i skov Mere resttræ fra træindustri Øget energihugst på bekostning af gavntræ Mere udnyttelse af hugstaffald Konklusion: EU kan akkurat nå målene med egne ressourser, men det forudsætter: Stor udbygning af forsyning fra skovbruget: Resttræ i form af hugstaffald Plejetræ fra tyndinger m.m. Træ på grænsen til industritræ (kvalitet, diameter) Vækst i træindustri med tilhørende spin-off af restprodukter Og stor vækst i affaldsforbrænding m. energiproduktion Og det er sandsynligt, at mange lande pga. logistik og pris vil købe træ uden for EU (USA, nordvestlige Rusland, Canada, Sydamerika, Sibirien... ) 06-10-2010 DI Bio Årsdag 36

4. Priser 06-10-2010 DI Bio Årsdag 37

Dansk Fjernvarme: priser 2. kv. 2010 kr./mwh 06-10-2010 DI Bio Årsdag 38

Træpiller, international prisudvikling 06-10-2010 DI Bio Årsdag 39

Global træpris i celluloseindustrien 100 USD/odmt ~ 36 kr./gj 06-10-2010 DI Bio Årsdag 40

DKK pr. GJ, faste 2007-kroner Prisprognoser 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Halm (ENS) Halm (Green-X Træflis (ENS) Træflis (Green-X) Træpiller (ENS) Energiafgrøder (ENS) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 06-10-2010 DI Bio Årsdag 41

Fremtidige priser, kommentarer Energistyrelsens model Halm: potentiale for effektiviseringer er udtømt, derfor Ikke længere faldende real-priser Pris på halm og træ: koblet til olie/naturgas (med tidsforsinkelse), derfor Stigende priser Green-X-modellen Tilgængelig ressource og forbrug balanceres (cost-ressource-kurver) Stigende priser Halm og pil kan ikke blive dyrere end flis (hvis markedet får lov at bestemme) Træ giver færre problemer på anlæggene Træ giver højere virkningsgrad på mange anlæg Træprisen er reference International handel Stort stabiliserende marked for cellulose, fiberplader, tømmer osv. Vi får generelt stigende priser, og især for træpiller fluktuerende priser 06-10-2010 DI Bio Årsdag 42

Prisstigninger i vente Det er sandsynligt, at stigende efterspørgsel efter biomasse i hele EU vil drive priserne noget op Træpillemarkedet kan komme til at svinge meget Meget store fabrikker er under opførelse (0,9 mio. ton i Vyborg, RU, 0,8 mio. ton i sydøst USA, 0,5 mio. ton i Norge ) Vækst i kraftværkssektoren i EU er (bortset fra DK, BE, NL og UK) usikker, idet rammebetingelserne for samfyring eller substitution med kul endnu ikke er på plads Uforudsigelighed Loft: substitutionspriser for kul inkl.co2-kvoter 06-10-2010 DI Bio Årsdag 43

5. Konklusion 06-10-2010 DI Bio Årsdag 44

Hovedpointer Efterspørgslen kommer til at stige Meget! Ikke bare i Danmark Danmarks areal er ikke nok Øget konkurrence På pris og kvalitet Fra andre anvendelsessektorer Mellem halm og træ Import bliver svær at undgå 06-10-2010 DI Bio Årsdag 45

Konklusion Biomasse skal dække hovedparten af Danmarks vækst i VE de kommende år Væksten bliver i en størrelsesorden omkring 60 PJ svarende til 3-4 mio. ton tørt træ Udredninger om det danske ressourcegrundlag Ignorerer gerne egne forbehold m.h.t. ressourcens mulige udnyttelse Ignorerer i særdeleshed prisrelationen Fastholder fokus på dansk produceret biomasse Publicerer høje tal uden tilstrækkelige forbehold Potentialerne fra landbrug, skovbrug, affald m.m. er sådan set tilstrækkelige til at dække de kommende 10 års vækst Men det er ikke sandsynligt, at behovet vil blive dækket med dansk biomasse, fordi: Halmen fra de sidste marker bliver dyrere Træ fra skovbruget er begrænset i volumen Træ uden for skovbruget er i store træk i brug til brænde Biogas fra husdyrgødning ikke støttes nok Energiafgrøder er for dyre i forhold til kvaliteten Danmarks bliver (endnu mere end i dag) storimportør af biomasse 06-10-2010 DI Bio Årsdag 46

6. Bæredygtighed 06-10-2010 DI Bio Årsdag 47

Biomasse VE på betingelser 06-10-2010 DI Bio Årsdag 48

Tak for opmærksomheden! Anders Evald aev@ force.dk, tlf. 72 15 77 00 06-10-2010 DI Bio Årsdag 49

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Danmark skal bruge masser af bioenergi Claus Felby, Københavns Universitet 50

Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden -Ja men ikke for enhver pris, det kommer ikke af sig selv Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse til energi? Biomasse er i dag vores største fornybare energiressource 13% af verdens energi kommer fra biomasse Klimakomissionen (og næsten alle andre): Vi SKAL bruge biomasse svarende til 30% - 70% af vores enrgiforbrug Men Der kommer stadig flere mennesker Vi spiser globalt mere kød Stor miljøbelastning fra landbrugsproduktionen Der skal laves mad og energi til 9 milliarder mennesker

Masser af teknologi og viden om konvertering af biomasse Kraft/varme Gæring til fuels og kemikalier Biogas Forgasning BtL Forskning og udvikling giver resultater Højere effektivitet 2G teknologi Afkobling af food/fuel

Diskussionen om mad eller energi dominerer debatten

Udfordringen: Biomasse er den mest anvendelige fornybare energiressource Faste brændsler Til kraft og varme Flydende brændsler til transport Gas brændsler til Transport og kraft/varme Kemikalier og materialer Fødevarer og foder!

Vi har kun en planet hvad bør målene være for biomasse til energi i 2050? Vi skal både lave mad og energi fra det samme areal af land- og skovbrug Ikke en ekstra m 2! Alle affaldsressourcer skal udnyttes

Hvorfra får verden idag biomasse til energi? Mark Affald Skov 2007 Globalt forbrug af biomasse til energi ca. 2,5 Gton

Tonnes Hvor meget ligger der på marken idag? 1,40E+09 1,20E+09 1,00E+09 8,00E+08 6,00E+08 4,00E+08 2,00E+08 0,00E+00 Wheat Corn Rice Soy bean Barley Rape Sugar Cane Sugar beet Totalt 1.6 Gton cellulose, 0.8 Gton hemicellulose, 0.6 Gton lignin Tallene inkluderer ikke Afrika og Australien En tilsvarende mængde findes som i skoven Bentsen & Felby 2010

Bioenergi i Danmark 13% af energiforsyningen kommer fra bioenergi Det svarer til ca. 6 mill tons biomasse hvert år Lille produktion af biodiesel fra raps og slagteri affald Større udvikling indenfor 2 generation bioethanol og biogas Affald Biogas Halm Træ Bioenergi Fordeling Ca. 30% importeres

Tons Hvor ligger vi i forhold til energi- og klimamål? 3,20E+07 2,80E+07 2,40E+07 2,00E+07 1,60E+07 1,20E+07 8,00E+06 4,00E+06 0,00E+00? Nu Potentiale Behov Affald Biogas Træ Halm Hvordan? egen produktion? import? (resten af verden har fået samme ide)

Produktion af biomasse kræver et areal!

Mennesker husdyr og energi Økosystem Mennesker Husdyr Mennesker Energi Energi Husdyr Globalt landbrugsareal 2008

Hvordan løser vi konflikten med arealanvendelse? Teknologi Ny teknologi til konvertering af biomasse til energi 2 generation biobrændsler 3 generation på vej... Biomasse produktion Mere effektivt land- og skovbrug Højere udbytte Nye dyrkningssystemer Tilpasse animalsk produktion Nye afgrøder Nye biomasser (alger) Gøre som vi plejer (ikke en mulighed) OG...

Justering af landbrugsproduktionen (Uffe Jørgensen DJF) Energiafgrøder på 15% af kornareal Mere træ fra skoven Fordobling af halmmængden Halm fra raps Permanent græs høstes til biogas 75% udnyttelse af gylle til biogas Kød og benmel + animalsk fedt Ialt ca. 6 millioner ekstra tons

Vækst i Dansk biomasse ressource 2020 210 PJ 2006 102 PJ Halm Træ Biogas Affald Halm Træ Biogas Affald Klimakommissionen opererer med mellem 180-500 PJ biomasse i 2050

Et alternativt scenarie -100% økologisk produktion i 2020 2006 102 PJ 2020 106 PJ Halm Træ Biogas Affald Økologisk produktion på hele landbrugsarealet med en typisk 5 årig afgrøde cyklus. Halm Træ Biogas Affald samt 60% reduktion af fødevareproduktion fra det samlede areal

Nyt landbrug, nye afgrøder Mad og energimarker (CFE): KU s forsøgsgård i Tåstrup

Biomassen er ikke en fast størrelse

Hkg / ha Mere biomasse hvordan? Areal anvendelse Optimeret husdyrhold alle dyr på stald. Global frigørelse af 2 GHa areal. 140 120 100 Energiafgrøder som en del af eksisterende land- og skovbrug? Pil Miscanthus Flerårige græsser Højere udbytte fra eksisterende afgrøder og træer. Forædling af sorter med højere biomasse (halm) udbytte Hurtigvoksende træarter Nye planter! 80 60 40 20 0 Viscount Ambition Mariboss JB Asano +20% halm med samme kerneudbytte Straw Grain Wheat variety

t/ha Hvor meget højere udbytte skal vi bruge? -Extra udbytte/ha sammenlignet med gennemsnitlig Europæisk hvede udbytte 14 Biomasse mængde: 20% Transport: 420 mill t 50% Skibsfart: 490 mill t 100% Luftfart: 620 mill t 12 10 8 6 4 2 0 Land Ship Air Wheat today Der skal ikke meget til

tons/ha Ren teori hvad er det maksimalt mulige udbytte fra fotosyntesen? 250 Vi kan ALDRIG nå 100%, men der er plads til forbedring 200 150 100 50 0 Danmark Sortehavet Ækvator Gennemsnit DK Læs mere om praktiske og teoretiske biomassepotentialer på www.sl.life.ku.dk/publikationer

Vi skal koble bioenergi, fødevarer og miljø! Vi skal overalt hvor det er muligt lave både mad og energi fra det samme areal Vi skal dyrke biomassen bæredygtigt Vi skal vedligeholde og øge jordens kulstofressource Vi skal matche udbygning af bioenergi med investering i den 3 de verdens landbrug og fødevareforsyning.

Foderproduktion fra biofuels -hvad betyder det for arealforbruget? Areal (ha) Foderproduktionen fra biofuels bidrager til landbrugets produktioen 1 0,6 Netto arealforbrug for 1 ha landbrugsjord anvendt til: Energiafgrøder 0,2 Hvede; 1 og 2G bioethanol -0,2 Energiafgrøde -kraft/varme 1G Ethanol hvede 2G Ethanol hvede Negativt arealforbrug betyder frigivlse af landbrugsareal -0,6 Bentsen et al. 2009

Integration af bioenergiformer giver mere plads til at dyrke biomasse Bioethanol fra halm giver melasse og proteinfoder. Potentiel synergi med fødevareproduktion Foderproduktion fra 2G bioethanol kan frigive areal til energiafgrøder Bevar protein Biogas kun til affald og gylle 210 PJ Potentiale 2019 Halm Træ Biogas Affald

Blå bioteknologi Alger har potentielt 30 gange mere effektiv fotosyntese Kun påviset i lab-skala Masser af hype og venture kapital Vi har ingen erfaring med stor skala produktion af alge biomasse Stadig på forsøgsplan, men...

Hvor er vi i 2050? De sikre forandringer Vi laver meget andet end ethanol Jet fuels Shipping fuels Kemikalier Kraft/varme fra biomasse er reduceret Game changers Effektiv lagring af strøm og et regionalt intelligent grid Blå biomasse Voldsomme klimaændringer

Biomasse hvor meget, hvordan og til hvad? De næste 10 år er der masser af biomasse Kort til mellemlangt sigt: Tilpas land- og skovbrug Integrer bioenergi og fødevarer Brug biomassen optimalt (ikke kun varme!) Invester i den 3de verdens landbrug Langt sigt Mere effektiv arealudnyttelse Nye planter Ny teknologi Game changers...

HUSK! Biomasse forsyning afhænger af vejret. De fleste år er der en stabil produktion +/- 5% En gang imellem er der en god høst (+10%) En gang omellem er der en meget dårlig høst (>-10%) Forbered energisystemet på de dårlige høstår Brug skoven som buffer Biomasse til mad og energi bliver en strategisk ressource. Vi skal opbygge bedre lagre for at sikre stabil forsyning og priser.

Udvikling Virkeligheden overgår fantasien... Where a calculator on the ENIAC is equipped with 18,000 vacuumtubes and weighs 30 tons, computers in the future may have only 1,000 vaccuum tubes and perhaps weigh 1.5 tons. Popular Mechanics, March 1949 There is no reason for any individual to have a computer in his home. Ken Olsen (1926 - ), President, Digital Equipment, 1977 I det 21 århundrede kommer biologien til at levere mange løsninger, også dem vi slet ikke har forestillet os!

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 PAUSE 81

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 DEBAT 82

Kristine van het Erve Grunnet Årsdag i DI Energibranchen 06. okt. 10 Bioenergiens rolle i EU Jean-Marc Jossart, AEBIOM 83

www.aebiom.org Evaluation of the National Renewable Energy Action Plans Jean-Marc Jossart Copenhagen, 6 October 2010

About AEBIOM European Biomass Association Represents and promotes interests of bioenergy stakeholders 30 national associations about 80 companies Activities: lobbying, workshops, newsletters, European projects, working groups, etc. Based in Brussels Renewable Energy House Member of EREC AEBIOM annual report 2009 available on web site

Evaluation of NREAP State of play Definitions Growth of biomass supply Biomass vs final energy Cross Border Bioenergy Conclusion

State of play (5 Oct.) 21 NREAP submitted + draft provided to AEBIOM : BE, PO + unknown : EE, HU, LV, SK English : GR, IR, MT, UK, SE, NL, DK, FI Rest in national languages translation should come soon Transparency platform: http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/action_plan_en.htm

Definitions Reg 1099/2008 on energy statistics Eurostat Production/ indigenous production Primary production Gross consumption Gross inland consumption Confusion was clearly possible for member states for table 7 and 7a!

ktoe Availability of biomass Comparison NREAP and Eurostat figures for 2006 20.000 18.000 16.000 Eurostat 2006 REAP 2006 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - AT BE BG CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IE IT LV LT LU MT NL PL PT RO SK SI ES SE UK Figures of table 7 should be taken with caution! Source of differences : data sources, conversion into ktoe, template asks for feedstock while Eurostat accounts the final processed biofuels

ktoe Growth of biomass availability Denmark : Comparison Eurostat figures for 2000-7 and DK REAP for 2006 2015 2020 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500! 1.000 500-2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 How to explain a difference of 30% between Eurostat and the Danish plan for 2006?

ktoe Growth rate of biomass availability Comparison of annual growth rate (%) from 2000 to 2007 (Eurostat) with growth rate of 2006 2020 (NREAP) 35% Annual growth rate Eurostat Annual growth rate NREAP 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% AT BE BG CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IE IT LV LT LU MT NL PL PT RO SK SI ES SE UK -5% Growth of biomass looks disappointing in many countries (AT, CZ, DK, DE, SE) compared with recent years growth Reason for decreased growth : targets not ambitious, controversy about biomass (food/materials)

ktoe Biomass increase Increase of biomass from forest, agriculture and waste 18.000 16.000 14.000 12.000 Forest Agriculture Waste 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 - -2.000-4.000 AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Total without na Many members states are counting on a substantial increase of agriculture (IT, PO, FR, DK, ES, RO but not SE)

Is biomass availability sufficient? Table 7 a, 7 Table 7 a, 7 Gross Understanding inland consumption energy statistics is essential to analyse the Final action energy plans consumption (220 Mtoe) 20 Mtoe 227 TWh Table 10 a, for solid, biogas, bioliquid Table Table 11 11 Table Table 12 12 80 Mtoe 45 Mtoe Eurostat biomass statist

ktoe Is biomass availability sufficient? Comparison final energy consumption / gross inland biomass for Denmark, 2005 and 2020, ktoe 4.000 3.500 3.000 Gross inland biomass consumption! Biofuels Biomass for heat and bioheat Bioelectricity 2.500 2.000 1.500 1.000 500-2005 2020 1 2 3 4 Denmark has underestimated the amount of biomass needed to reach its targets!! Same conclusion for PO, BU, ES, CZ, etc.!! Or targets are overestimated!!

Mtoe In this sufficient? Comparison NREAP (EU22) and AEBIOM targets for 2020 140 120 NREAP for EU 23 AEBIOM 100 80 60 40 20 0 Bioelectricity Biomass for heat and bioheat (Mtoe) Biofuels (Mtoe) Targets for bioelectricity and biofuels are in line with AEBIOM target, while the heat sector is underestimated.

Cross Border Bioenergy Full title : Cross-border markets for the European bioenergy industry AEBIOM project to help companies to evaluate markets in Europe and support their decision making process to invest in other countries. Activities 5 Market sectors Biogas Small scale heat DH CHP Biofuels Criteria for market attractiveness Data collection and dissemination B2B, etc. Join 9 focussed countries + others Austria Germany Denmark Finland Hungary Italy Latvia Sweden Slovak Republic + Other EU27 Become member of the Working Groups Participate to workshops And more Project supported by

GWh Where are expected new markets? Bioelectricity : increase from 2005 to 2020 (GWh) 40.000 35.000 30.000 Incrase 2005-2020 (GWh) 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 - AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Large new bioelectricity markets in DE, UK, FR, IT, PO, NL + 157 TWh for 22 countries

ktoe Where are expected new markets? Biomass for heat and bioheat (DH, CHP) : increase from 2005 to 2020 (ktoe) 8.000 7.000 Increase 2005-2020 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 - -1.000 AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Large heat markets (households, DH) in FR, DE, IT, UK, SE + 31 Mtoe for 22 countries

ktoe Where are expected new markets? Biofuels for transport : increase from 2005 to 2020 (ktoe) 4.500 4.000 3.500 Increase 2005-2020 of which 2G 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - AT BE draft BU CY CZ DK EE FI FR DE GR HU IR IT LV LT LU MT NL PO draft PT RO SK SI ES SE UK Large new biofuels markets in UK, DE, FR, ES, IT + 25 Mtoe for 22 countries Advanced biofuels 10% of market in 2020

Conclusion Preliminary conclusions as some REAPs are still missing, and translation takes time. Growth of biomass availability looks disappointing, but are the figures soundly established? Biomass from agriculture is expected to grow much more than forest biomass measures expected Biomass availability and bioelectricity/heat/biofuels targets do not match, also for Denmark! EC reaction expected The heat market looks underestimated once again!! Be involved in the Cross Border Bioenergy project to evaluate export markets.

Thank you for your attention Jean-Marc Jossart info@aebiom.org www.aebiom.org AEBIOM agenda Working Group sustainability 14 October Workshop at European parliament on sustainability 10 November

Return on Knowledge Alternativ energi investeringer efter finanskrisen Lars Skovgaard Andersen Danske Capital 6. oktober 2010

Klima og energi er ikke noget nyt i Danske Bank De seneste syv år har vi: - Dækket temaet via investeringsmuligheder i enkeltaktier og produkter med kapitalgaranti - Skrevet omkring temaet i bladet Investering - Holdt over 100 kundemøder omkring temaet - Videolinks til rådgiver og kunder - Holdt indlæg overfor læreanstalter, interessegrupper i øvrigt og deltaget i den offentlige debat i diverse medier 104

Dagsorden Vores syn på energi/alternativ energi Klimasektor - før og efter klimatopmøde og finanskrise Hvad skal der til, før vi investerer? 105

Return on Knowledge Hvorfor fokus på energi/alternativ energi?

Vi kan pt. ikke klare høje råvarepriser De globale økonomier er pt. ikke i stand til at håndtere en oliepris i USD 100. Høje råvarepriser kan føre til nye dyk i væksten. Nouriel Roubini (alias Dr. Doom) 107

Er der energi nok? 108

Energisikkerhed? 110

Et uundgåeligt scenarie Vi er nødt til at forlade olien, før den forlader os Dr. Birol, cheføkonom i Det International Energiagentur 111

Klimaændringer er sikkerhedspolitik Den største trussel mod Europas sikkerhed er ikke Osama bin Laden eller Al-Qaeda, men klimaforandring, da disse kan føre til massive flygtningestrømme fra syd mod nord. EU s udenrigspolitiske chef Javier Solana 112

Hvorfor fokus på energi/alternativ energi? Energisikkerhed Tilstrækkelig energi til global vækst Klimaændringer 113

Return on Knowledge Klimasektor - før og efter klima topmøde og finanskrise

Grøn boble? 115

Alternativ energi før topmødet 116

Alternativ energi efter topmødet 117

Missede vi muligheden 118

Return on Knowledge Hvad skal der til, før vi investerer?

Hvad skal der til, før vi investerer? Vi skal være ude af en periode med unormal lav vækst Vi vil se efter, om der gøres noget ved infrastrukturen Vi har brug for langsigtet støtte og store visioner, der bliver fulgt til dørs 120

Return on Knowledge Modsætninger mødes politikerne vil overraske!