VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Relaterede dokumenter
VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestier til løse søer

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

Farestien til 15 og 20 grise

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

Løse søer i farestalden

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

WRAPHØ TIL SØER I FARESTALDEN GIVER BEDRE MAVESUNDHED

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

GØDEADFÆRD I TRE FORSKELLIGE TYPER AF STIER TIL LØSGÅENDE, DIEGIVENDE SØER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

Workshop Faresti med so i boks

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

PRODUKTTEST AF TI FORSKELLIGE FARESTIER TIL LØSGÅENDE SØER

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

Sammendrag - konklusion

FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Valg af stald til drægtige søer

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

UDVIKLINGEN I ANTIBIOTIKAFORBRUGET I DANSK SVINEPRODUKTION SAMT 1. HALVÅR 2018

PILOTTEST: VARMELAMPER OG FORSKELLIGE UNDERLAG I PATTEGRISEHULEN

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

SALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

FORBEDRET ØKONOMI OG DYREVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN VED ØGET OVERLEVELSE AF PATTEGRISE OG SMÅGRISE

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Erdedanskesøerblevetforstore?

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

Transkript:

Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og den skal have en stor åbning øverst, så den er nem at fylde. Hække bør placeres cirka 30 cm over gulvet, så grisene kan bevæge sig uhindret. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION LISBETH ULRICH HANSEN UDGIVET: 3. JULI 2019 Dyregruppe: Fagområde: søer fodring, stalde Sammendrag Vurdering af tre forskellige fabrikater af høhække fra henholdsvis STEWA, Vissing Agro og Jyden til tildeling af wraphø i kassestier viste, at: i den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild fra hækkene i løbet af perioden, hvor soen var i farestien, var der meget lidt spild på spaltegulvet åbningen skal være relativ stor, så det er nemt for personalet at fylde hækken tremmeafstanden skal være cirka 4 cm, så soen kan få tilstrækkelig med wraphø ud af hækken hækken skal placeres i en højde, så grisene kan gå uhindret under den (cirka 30 cm) placering af hækken over boksen foran krybben kan gøre det vanskeligt for personalet at tilse soens krybbe. Det gav ikke problemer med spild i krybbe. 1

Indenfor besætning var der stor forskel på, hvor interesseret søerne var i materialet. Nogle søer havde således et stort forbrug, mens andre havde et meget lille forbrug. I forlængelse af dette vil der derfor være stor forskel på, hvor hyppigt hækkene skal fyldes. Tildeling af wraphø i farestalden har en sikker positiv effekt på maveforandringer hos søer. Wraphø kan samtidig opfylde krav om redebygningsmateriale til soen og rode- /beskæftigelsesmateriale til so- og pattegrise. Tildeling af wraphø på gulvet giver dog nogle praktiske udfordringer i relation til tilpasning af daglig tildelt mængde, muligt svineri i stien og udslusning af gylle, hvis der kom for meget wraphø i gyllekanalen. Baggrund Maveforandringer hos søer kan forårsage forringet dyrevelfærd, nedsat produktivitet samt højere omkostninger på grund af øget dødelighed i de besætninger, der rammes af svære problemer. Som en del af svinesektorens strategiske mål om velfærd og antibiotika har SEGES Svineproduktion en forpligtende målsætning på mavesårsområdet, hvor maksimalt 20 % af søerne bør have en total mavescore på grad 8-10. En tidligere afprøvning viste, at tildeling af 100-150 gram danskproduceret wraphø pr. dag til søer fra indsættelse i farestalden og frem til fravænning havde en sikker positiv effekt på mavesundheden målt på procentdelen af søer med aktuelt mavesårindeks 6-8. Der var ingen effekt på antal dødfødte grise pr. kuld eller mælkeydelse udtrykt ved kuldtilvækst [1]. I samme afprøvning blev der observeret nogle praktiske udfordringer ved at bruge wraphø i farestalden. Det handlede om tilpasning af daglig tildelt mængde, svineri i stien og udslusning af gylle, hvis der kom for meget wraphø i gyllekanalen. Lignende problemer med gylleudslusning sås i en gennemført afprøvning med tildeling af wraphø til slagtesvin [2]. I perioden op til faring er søerne meget motiverede for at bygge rede, og denne adfærd kan stimuleres ved at tildele wraphø eller halm. Det antages også, at når søerne får fibre op til faring, er de mere rolige, og energiforsyningen er stabil over døgnet [3]. Tildeling af wraphø på gulvet i farestien gav i en tidligere afprøvning praktiske problemer i relation til håndtering af gødning, men også i relation til søernes adgang til materialet [1]. Når soen er placeret i boks i forbindelse med faring, øges risikoen for, at soen skubber wraphøet væk fra sig (figur 1). Ligeledes øges risikoen for, at materialet svines til og skal fjernes fra stien. Det vil derfor være relevant at vurdere og beskrive andre tildelingsmetoder end tildeling på gulvet. 2

Figur 1. Tildeling af wraphø på gulvet for at forebygge maveforandringer og sikre adgang til redebygningsmateriale samt rode- og beskæftigelsesmateriale. Når soen er i boks, er der risiko for, at hun skubber materialet væk fra sig Formålet med denne erfaringsindsamling var at vurdere eventuelt spild af wraphø på gulvet, når det blev tildelt i tre forskellige typer af høhække i kassestier. Materiale og metode I to besætninger blev der opsat høhække fra tre firmaer STEWA, Vissing Agro og Jyden. I begge besætninger var der etableret kassestier i farestalden (se beskrivelse af besætningerne i meddelelse nr. 1142 [1]). Hø-hækkene blev først opsat i besætning 1, og ud fra de første erfaringer blev der opsat relevante hække i besætning 2 (tabel 1 og 2). Der indgik to hække af hver type i hver besætning, hvor den ene hæk var placeret på den side af boksen som vendte mod pattegrisehulen; den anden i modsatte side (figur 2). Af tabel 1 og 2 fremgår det, hvilke fabrikater, typer og dimensioner på hø-hække der blev opsat i henholdsvis besætning 1 og 2. 3

Tabel 1. Fabrikat af høhække og fordeling i besætningerne Fabrikat/type Besætning 1 Besætning 2 STEWA Fabrikat/type Besætning 1 Besætning 2 Vissing/Model Faresti 4

Fabrikat/type Besætning 1 Besætning 2 Jyden/Lille 30 Jyden/Lille 37 Jyden/Mellem 37 Jyden/Stor 45 Jyden /Mega 45 5

Tabel 2. Dimensioner på høhække Fabrikat/type Højde, cm Bredde, cm inkl. beslag Dybde, cm Tremme åbning, mm Højde over gulv, cm besætning 1 Højde over gulv, cm besætning 2 STEWA 40 39 13/20 3,5 52 60 Vissing 50 52 20 4 93 95 Jyden/Lille 30 45 35 12,5 3,0 30 - Jyden/Lille 37 45 35 12,5 3,7 30 59 Jyden/Mellem 37 45 47 16 3,7 30 - Jyden/Mega 45 70 52 21 4,5 46 - Figur 2. Hver af de fabrikater/typer af høhække, som indgik i erfaringsindsamlingen var placeret henholdsvis ved hulen (foto tv.) og i modsatte siden af boksen (foto th.) (den smalle side) Hækkene blev fyldt efter behov af personalet, og dato blev noteret. Stempelslag af wraphø blev løsnet op, så høet ikke var presset for hårdt sammen i hækken for at sikre, at søerne havde nemt ved at få materialet ud af hækken. Vurdering af spild fra hækken blev foretaget af personalet én gang om ugen cirka to timer efter tildeling af wraphø. Følgende blev registreret i relation til, hvor på gulvet eventuelt spild var: spild i den forreste del af boksen (herunder spild i krybben) spild ved en af siderne af boksen, som soen ikke kunne nå spild bagerst i boksen (soens gødeområde). 6

Det blev endvidere registreret, om der var lidt eller meget wrap på gulvet, og om det var tørt eller vådt/beskidt. Resultater og diskussion Der indgik to farehold pr. besætning i erfaringsindsamlingen, og i hver besætning var der to stier pr. fabrikat/type. Wraphøet, der blev benyttet, var ret forskellig mellem de to besætninger. I besætning 1 var wrappen ret tør, mens den var fugtigere i besætning 2. Konsistensen af wrappen havde ikke betydning for funktion af hækkene. Materialeforbruget varierede meget mellem søerne. Nogle søer havde således et stort forbrug, mens andre havde et meget lille forbrug. Der vil derfor være stor forskel på, hvor hyppigt hækkene skal fyldes af personalet. Resultatet af vurderingen af hø-hækkene er en sammenvejning af personalets observationer og registreringer i begge besætninger. En samlet vurdering af hækkene fremgår af tabel 3. Samlet vurdering af hø-hække fra STEWA Hø-hækkene fra STEWA var opsat i begge besætninger, og var placeret på siden af boksen henholdsvis ved hulen og i den modsatte side. Tremmeafstanden var 3,5 cm. Den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild (tørt materiale) fra hækken. De næste uger var der: intet eller kun lidt spild forrest i boksen (både tørt og vådt materiale) noget spild i den smalle side af stien uanset placering af hækken (vådt materiale) intet spild ved hulen uanset placering af hækken der sås intet spild på spaltegulvet uanset hækkens placering. Visuelle observationer: hækken var nem at fylde hækken sad ikke umiddelbart i vejen for adgang til krybben. Samlet vurdering af hø-hække fra Vissing Agro Hækken var opsat i begge besætninger og var placeret over soen på bokssiderne lige bag krybben. Tremmeafstanden var 4 cm. Den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild (tørt materiale) fra hækken. 7

De næste uger var der: lidt spild i og omkring krybben (vådt materiale) noget spild på begge sider af boksen (tørt og vådt materiale) der sås intet spild på spaltegulvet. Visuelle observationer: hækken var nem at fylde hækkens placering gjorde det svært at komme til krybben (figur 3). Figur 3. Når hækken er placeret på boksen lige bag krybben, kan det være svært for personalet at få adgang til krybben Samlet vurdering af hø-hække fra Jyden 30 Hø-hækken fra Jyden med en tremmeafstand på 3 cm var kun opsat i besætning 1, og det viste sig hurtigt visuelt, at søerne havde svært ved at få hø-wrap ud af hækken. Samlet vurdering af hø-hække fra Jyden 37 I begge besætninger var der opsat hø-hække fra Jyden med en tremmeafstand på 3,7 cm, og disse var placeret på siden af boksen henholdsvis ved hulen og i modsatte side. Med en åbning mellem tremmerne på 3,7 cm kunne søerne få en tilpas mængde wrap ud af hækken. I besætning 1 var der opsat to størrelser af hække med en tremmeafstand på 3,7 cm, men det havde ikke indflydelse på funktionen. Den første uge efter indsættelse af soen var der intet eller kun lidt spild (tørt materiale) fra hækken. 8

De næste uger var der: lidt spild i boksen (tørt og vådt materiale) lidt spild i den smalle side af stien uanset placering af hækken (vådt materiale) hvis hække var placeret ved hulen, sås der lidt spild foran hulen (vådt materiale) ellers ikke der sås intet spild på spaltegulvet uanset placeringer af hækken. Visuelle observationer: hækken leveres i flere størrelser og med forskellige tremmeafstande. Hvis rumfanget er for lille, er det svært at fylde hækken, og materialet pakker let sammen hækken sidder ikke umiddelbart i vejen for adgang til krybben. Tabel 3. Samlet vurdering af hækkene i relation til spild i farestien hvor ****=godt; *** middel; ** under middel og *=fungerede ikke tilfredsstillende STEWA Vissing Agro Jyden Spild fra hækken inden faring **** **** **** Spild under soen resten af perioden *** *** *** Spild ved siden af boksen (smalle side) ** ** *** Spild ved siden af bokse (ved hule) **** ** *** Spild på spaltegulvet **** **** **** Der var meget lidt spild på spaltegulvet, og derfor sås der ingen problemer med udslusning af gylle i staldene. Øvrige erfaringer og indtryk fra besætningerne fremgår af figur 4. Figur 4a. Hækken fra Vissing Agro var placeret oven på boksen. Soen måtte således rejse sig for at få wraphøet Figur 4b. Tremmeafstanden skal være cirka 4 cm, før at soen kan få tilstrækkelig med wraphø ud af hækken 9

Figur 4c. Hækken skal placeres i en højde (cirka 30 cm) så grisene kan gå uhindret under den. Pattegrisene havde adgang til materialet, så kravet om adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale var opfyldt Figur 4d. Eventuel spild fra hækken, som soen ikke kan nå, bliver nemt vådt og/eller bevæger sig ned på spaltegulvet. Generelt var der dog ikke spild på spaltegulvet Konklusion Vurdering af tre forskellige fabrikater af hø-hække fra henholdsvis STEWA, Vissing Agro og Jyden til tildeling af wraphø viste, at: den første uge efter indsættelse i farestalden var der intet eller kun lidt spild fra hækkene der var meget lidt spild på spaltegulvet åbningen til hækken skal være relativ stor, så det er nemt for personalet at fylde hækken tremmeafstanden skal være cirka 4 cm, så soen kan få tilstrækkelig med wraphø ud af hækken hækken skal placeres i en højde, så grisene kan gå uhindret under den (cirka 30 cm) placering af hækken over boksen foran krybben kan gøre det vanskeligt for personalet at tilse soens krybbe. Det gav ikke problemer med spild i krybbe. Materialeforbruget varierede meget mellem søerne. Nogle søer havde således et stort forbrug, mens andre havde et meget lille forbrug. Der vil derfor være stor forskel på, hvor hyppigt hækkene skal fyldes af personalet. 10

Referencer [1] Sørensen, G.; T.S. Bruun; L.U. Hansen og J.K. Bache. (2018): Wraphø til søer i farestalden giver bedre mavesundhed. Meddelelse nr. 1142, SEGES Svineproduktion. [2] Vils, E. og H.M. Sommer. (2018): Wraphø og hø forbedrer mavesundhed hos slagtesvin. Meddelelse nr. 1152, SEGES Svineproduktion. [3] Serena, A.; Jorgensen, H.; Bach Knudsen, K.E. (2009): Absorption of carbohydratederived nutrients in sows as influenced by types and contents of dietary fiber. Journal of Animal Science, 87: 136-147. Deltagere Tekniker: Linda Sandberg Pedersen og Peter Nøddebo Hansen Afprøvning nr. 1563 Aktivitetsnr.: 075-1501206 //KMY// Tlf.: 33 39 45 00 svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11