Certificering af demensvenlige plejehjem September 2017 1
Indholdsfortegnelse Certificering af demensvenlige plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune 3 Krav til certificering 5 Sikkerhed 5 Samskabelse 5 Hverdagsaktiviteter 6 IT løsninger og teknologi 6 Miljø 6 Fysiske rammer 6 Personcentreret tilgang 6 Kompetencer 7 Personale 7 Vidensdeling 7 Forebyggelige indlæggelser 7 Certificering af demensvenlige plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommunes demensstrategi, består af en bred vifte af målsætninger, som dækker ældreområdets virkeområde. Det er en fremadrettet strategi, som sætter rammerne for den ønskede udvikling på ældreområdet. Vi møder fremtidens udfordringer med åbenhed og et konstant ønske om, at udvikle metoder inden for moderne ældrepleje, hvor afsættet er borgernes ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed. Certificering af demensvenlige plejehjem er med til at sikre rammen for et værdigt ældreliv for mennesker med demens. Certificeringen er en vigtig del af Faaborg- Midtfyn Kommunes demensstrategi. Strategien viser, hvad vi som kommune gerne vil VÆK FRA og hvad vi gerne vil HEN I MOD. Underforstået hvad vi gerne vil SE STOPPE i hverdagen og hvad vi gerne vil SE SKE i hverdagen. I tanke, tilgang og adfærd. Strategien skal gøde jorden til at organisationen samlet set tænker nye tanker på ældreområdet, herunder inspirere organisationens mange medlemmer og frivillige til at samskabe hverdagslivsbetingelser, der kan kalde menneskelig blomstring frem for borgere, medarbejdere og ledelse. Certificeringen af plejehjem i Faaborg- Midtfyn Kommune skal med udgangspunkt i beboernes behov og muligheder være med til at styrke den personlige og den sociale trivsel på plejehjemmene. Certificeringen er med til at underbygge arbejdet med Værdighedspolitikken og tager derfor udgangspunkt i følgende punkter: Livskvalitet. Selvbestemmelse. Kvalitet. Tværfaglighed og sammenhæng i plejen. Mad og ernæring. En værdig død. 2 3
Krav til certificering Certificeringen foretages af Socialtilsyn Syd (STS+), som også foretager opfølgning og fornyet godkendelse en gang om året. Den efterfølgende certificeringsgodkendelse forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget. Formålet med certificeringen og besøgene af STS+, er en bevidstgørende selvevaluering, hvor plejehjemslederen og STS+ gennem dialog drøfter hvad der ønskes at arbejde hen imod for at sikre kravene til at certificeringen imødekommes. Certificering består af en almen del og en specifik del. udgør basis for den støtte, pleje og omsorg, der forventes at finde sted på alle plejehjemmene. er en udvidelse af den almene del, til de plejehjem, der vælges certificeret som demensplejehjem. Plejehjemmet kan vælge at blive certificeret til den specifikke del, enten på en del af boligerne eller samtlige boliger. Med udgangspunkt i kravene til opfyldelsen af den almene og den specifikke del, udarbejder den enkelte plejehjemsleder i samarbejde med TRIO grupperne 1 en plan for hvordan målene opfyldes på det enkelte sted. Planen fungerer som dialogredskab mellem plejehjemslederen og områdelederen. Tilsynsbesøgene foretages som anmeldte besøg først på året med henblik på en samlet skriftlig afrapportering til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Der afholdes efterfølgende dialogmøde med Sundheds- og Omsorgsudvalget og områdelederne. Formålet med dialogmødet er at drøfte rapportens indhold og det videre arbejde med certificeringen. Tilsynsrapporten er også tilgængelig på plejehjemmenes hjemmeside. 1 For at skabe åbenhed om trivsel og energi på arbejdspladsen, er der dannet Trio-grupper, hvor man løbende kan tage temperaturen på trivsel og arbejdsmiljø. Trio-gruppen er sammensat af den lokale leder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant. Sikkerhed Der er etableret en GPS ordning, så borgere der er i risiko for at forlade plejehjemmet uden at kunne orientere sig, altid kan tilbydes en sporingsenhed. Der er etableret optiske røgalarmer, så alle beboere og personaler kan alarmeres ved brand/røg. Der er etableret et synligt hegn som naturlig barriere, som forhindrer den enkelte mod utilsigtet at forlade plejehjemmet eller usynligt hegn, som alarmerer personalet, så borgere der er i risiko for at forlade plejehjemmet uden at kunne orientere sig, kan få en alarmbrik som ekstra sikkerhed. Udeomgivelserne er opbygget på en sådan måde, at beboerne motiveres til bevægelse og aktivitet og til at blive på plejehjemmets grund. Der er i dialog med boligselskabet taget et bevidst valg omkring røgalarmer. Røgalarmer som kan give beboere med en nedsat psykisk og fysisk funktionsevne en ekstra sikkerhed. Samskabelse Plejehjemmet har formuleret et dokument, hvordan man vil inddrage- og samarbejde med pårørende. De pårørende giver udtryk for at være inddraget i plejehjemmets dagligdag og oplever at de bliver respekteret, anerkendt og anvendt som en ressource. Der skal være etableret beboer/pårørende råd eller afholdes 2-3 årlige dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret. Plejehjemmet har etableret et samarbejde med de frivillige/venneforeninger i lokalområdet. Plejehjemmet har forholdt sig til, hvordan samarbejdet tilrettelægges med de frivillige/venneforeninger. Der foreligger fx samarbejdsaftaler, forretningsordener mm. (er der udarbejdet en samarbejdsaftale med de frivillige/ venneforeninger om samarbejdet). Plejehjemmet tager årligt initiativ til aktiviteter med lokalområdet (initiativ til et årligt møde med lokalområdet). Det omkring liggende lokalsamfund bruges som en ressource, hvor samskabelse skaber nye kvaliteter for beboerne både på plejehjemmet og i lokalområdet. Hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet i form af f.eks. børnehaver, skoler, foreninger mv. Der indgås samarbejde med lokalområdet omkring håndtering af borgere med demens, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes. 4 5
Hverdagsaktiviteter Plejehjemmet har i hverdagen indtænkt aktiviteter for beboerne både i huset og ud af huset. Personalet griber de muligheder der er for at lave spontane aktiviteter med beboerne og skaber stjernestunder for den enkelte. Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgeren med demens dette med udgangspunkt i den enkeltes livshistorie og livsstil og med det formål at beboerne mættes af indtryk til naturlig træthed. IT løsninger og teknologi Plejehjemmet har opsat infotavler, der fortæller om plejehjemmet. Der er mulighed for på plejehjemmet at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder eller forlader et givent område. På plejehjemmet forefindes og anvendes forskellige demensvenlige velfærdsteknologiske løsninger f.eks. demensgyngestol, touch and play tavle, musik, lys. (Der forefindes og anvendes en demensgyngestol). (Der forefindes og anvendes en Touch and play tavle til kognitiv og fysisk stimulation). (Der forefindes og anvendes musik og lys til kognitiv stimulation). Miljø Plejehjemmet har udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboerens indflytning på plejehjemmet. Plejehjemmet har udarbejdet og implementeret retningslinjer for kontaktpersoner til de enkelte beboere. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på plejehjemmet i fællesskab med beboerne. Rammerne for Det gode måltid er beskrevet og anvendes i dagligdagen. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboerens sidste tid, skal være beskrevet og skal anvendes i dagligdagen. Der er etableret, (eller påbegyndt) etablering af sansehave eller ude omgivelserne er etableret (eller påbegyndt etablering), så de virker stimulerende og tiltrækkende for beboerne. Der er etableret døgnrytmelys der følger døgnets (den) naturlige belysning i intensitet. Fysiske rammer De fysiske rammer skal være udformet, så hverdagslivet kan leves naturligt og værdigt og sådan, at der er mulighed for samvær og personcentreret omsorg. De fysiske rammer skal kunne understøtte borgernes forskellige livsstile og appellere til såvel aktiviteter som mental ro. Borgerens behov for et beskyttet miljø, skal kunne tilgodeses. Farver og udsmykning skal være afstemt i miljøer som gavner borgere med demens. Personcentreret tilgang Døgnrytmeplanerne skal synliggøre den personcentrerede tilgang 2 i plejen- og omsorgen af borgeren (være udformet i jeg form og udgangspunkter skal være det borgeren ser og oplever ). Plejen og plejemiljøet skal være personligt og individuelt forankret, og der skal udvises en forståelse for den enkeltes adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra beboerens eget perspektiv. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboerens livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. Arbejdsplanerne for personalet skal være fleksible og tilrettelægges efter beboernes behov og aktiviteter. Pårørende indtænkes som en vigtig samarbejdspartner og medspiller i dagligdagen. 2 Ideerne bag personcentreret pleje og omsorg er udviklet af bl.a. den engelske psykologiprofessor Tom Kitwood. Personcentreret pleje sigter mod at gøre pleje og plejemiljø personligt og individuelt - samt at forstå adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra den dementes perspektiv. Personcentreret pleje og omsorg er baseret på oplysninger om den dementes livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens. Kompetencer 85 procent 3 af personalet skal have en faglig uddannelse enten som social- og sundhedshjælper, (SSH), sundhedsassistent (SSA) eller sygeplejerske. 85 procent af personalet skal have gennemgået et to dages såkaldt Blomstringskursus. Lederen skal have viden om Blomstringsuniverset 4 og anvende denne viden i tilgangen til beboerne, personalet og sig selv. Der skal være mindst én uddannet facilitator 5 i blomstringsmodellen ansat på plejehjemmet. 85 procent af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens:( Omsorg for personer med demens og) Personer med demens sygdomskendskab og Personer med demens aktiviteter og livskvalitet. Der skal være uddannet demensvejledere svarende til husets størrelse. 85 procent af medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunes demenskoordinatorer og praktiserende læger. 85 procent af social- og sundhedspersonalet har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens: ( Omsorg for personer med demens, ) Personer med demens sygdomskendskab, Personer med demens aktivitet og livskvalitet, Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens og palliativ omsorg for mennesker med demens. 85 procent af personalet har viden omog kan i dagligdagen anvende forskellige demensvenlige velfærdsteknologiske løsninger eksempelvis demensgyngestol, Touch and play tavlen og anvendelse af musik som stimulation. Personale Den almene- specifikke del Der skal kontinuerligt arbejdes med målsætninger, om hvordan blomstringsmodellen og den personcentreret tilgang altid vil være en del af kulturen på plejehjemmet. Det skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø. Certificeringen og dens elementer skal indgå i dialogen på TRIO- og personalemøder. Vidensdeling Der sker løbende daglig sparring og videndeling ml. medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere (herunder facilitator på Blomstringsmodellen og demensvejledere) Vidensdeling gennem E-learning og videokonferencer. Der afholdes mindst et månedligt møde i den lokale koordinationsgruppe 6 bestående af lederen, sygeplejersken, facilitator og demensvejleder. Plejehjemslederen indgår i ledelsesnetværk med andre ledere. Faciliatorer, demensvejledere indgår i netværk med andre plejehjem. Forebyggelige indlæggelser Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for, hvordan plejehjemmet arbejder med: Procedurer og instrukser. Triagering (risikovurdering) Ernæring og ernæringsscrening. Utilsigtede hændelser. Faldforebyggelse. Forebyggelse af tryksår. 3 Der uddannes elever og tilbydes praktikophold for ufaglært for at sikre en fremtidig rekruttering, derfor udgør tallet 85%. 4 Vibeke Drevsen Bach er certificeret underviser fra England i Tom Kitwoods omsorgskvalitetssikrings-metode, Dementia Care Mapping. Vibeke har med det afsæt udviklet et konsistent, metaforisk og samlende lærings- og transformations univers kaldet Blomstringsuniverset og Rejsen fra Jorden til Månen. Tilsammen støtter de organisationens mange medlemmer til at forstå, tænke, SE og arbejde i samme retning langsigtet, strategisk og bæredygtigt for at fremelske den personcentrerede omsorgs-, ledelses- og organisationsforståelse i hele kommuner og den enkelte institution. 5 Facilitatorer er kommunens specialkorps, som er trænede i at drive Blomstringsmodellen, en læringsorienteret analysemodel. 6 Sandsynligheden for at borgere og medarbejdere kan blomstre er, at der er en stærk fællesskabsfølelser og koordination på mange planer. Både ift. den enkelte borger men også den kollektive indsats og til at få blomstringsuniverset til at slå rod og integrere sig som hverdagssprog, hverdags logik og kompas. For at sikre fælles fodslag etableres lokale koordinationsgrupper, der mødes én gang om måneden. Gruppen består af den aktuelle leder, en sygeplejerske, demensvejleder og facilitator. Formålet med den lokale koordinationsgruppe er: At løfte energien, holde visionen og nå målet om at arbejde personcentreret, rejse med til månen og skabe grobund for blomstring for alle. 6 7
Vi møder fremtidens udfordringer med åbenhed og et konstant ønske om, at udvikle metoder inden for moderne ældrepleje, hvor afsættet er borgernes ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed. Yderligere oplysninger: Udviklingskonsulent Michael Bech Petersen Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhed og Omsorg Tlf. 7253 5053 E-mail: mbp@fmk.dk www.faaborgmidtfyn.dk