AFSENDER: Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej 5 2920 Charlottenlund Returneres ved varig adresseændring B 04/2009/november ISSN 1601-6750 Har I også lyst at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en højtopløselig fil til dau@dau.dk. Det koster 3.000 kr. + moms for de kommende 3 numre af DAu bladet. DAu-bladet støttes i øjeblikket af følgende sponsorer Tema: Automation i klimadebatten Fra vind til hjul 3 Energieffektivitet 5 Halvandet års maratonløb 7 Dygtige medarbejdere er eftertragtede og passionerede 9 20 år med PROFIBUS 10 DAu under DI (Dansk Industri) 12 HI 2009 13 AutomationDESIGN Center er nu født 14 AutoID-konference på Teknologisk Institut 15 På gensyn i 2010 15 DAU- BLADET Tidsskrift for Dansk Automationsselskab Tidsskrift for Dansk Automationsselskab
ISSN 1601-6750 Udgiver: Dansk Automationsselskab Sekretariat: Lillian Reesen Dansk Automationsselskab Hans Edvard Teglers Vej 5 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 3955 / Fax: 3990 3935 e-mail: dau@dau.dk web-site: www.dau.dk Sats, repro og tryk: K-Grafisk DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand/chairman) Tångberg Pro-Consult Mogens Aagaard (næstformand) ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Frank Faurholt (ansvh. Redaktør) Siemens A/S Kasper Agerbæk Emerson Process Management Claus R. Olsen Dansk Industri Per Thyme Rockwell Automation A/S Flemming Schou Rockwool International A/S John Ammentorp Rambøll Hassan Yazdi FLSmidth Automation Vagn Kudsk ABB A/S Leder v/ Senioringeniør Allan Kjær, COWI DAu budskab og nyheder DAu har i løbet af 2009 fokuseret på hvordan IT og Automation indgår i klimadebatten. Vi mener, at vi har opnået at vise, hvor dette sker samt forhåbentlig at have bidraget til at vise at uden IT og Automation, så får man ikke de klimaforbedringer, man har brug for. Ofte giver IT og Automation de sidste 10 %, og ofte kan en klimaløsning ikke lade sig gøre uden anvendelse af IT og Automation. I DAu er vi også meget opmærksomme på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beholde arbejdspladser i Danmark. Vi kan se virksomheder, som satser på IT og Automationsløsninger, ofte får forfinet deres produkter og får flere strenge at spille på. Vi har i mange år forsøgt at videregive dette budskab til beslutningstagerne i Danmark. For at få dette budskab endnu stærkere igennem har vi besluttet at indlede et tæt samarbejde med Dansk Industri - DI. DI kommer til at overtage sekretariats funktionen efter Lillian Reesen, og DAu får i det hele taget flere muligheder for at trænge igennem til de øverste beslutningstagere i Danmark. Vi får dermed mulighed for at videregive vort budskab om at en forhøjelse af automationsgraden af både klassiske automationsløsninger og af vidensautomationsløsninger i den grad vil forbedre Danmarks konkurrenceevne. For tiden er der en debat om den faldende produktivitet i Danmark. Der er lige blevet offentliggjort en OECD rapport om dette. I DAu synes vi, at svaret er så åbenlyst, at det næsten er for nemt - SATS på IT og Automation i de Danske virksomheder og i de Danske offentlige systemer. Der er så mange helt åbenlyse fordele ved dette, at det kun kan gå for langsomt. Ja, man burde ikke lave en bankpakke 3, men nærmere en IT og Automationspakke 1 - dette ville virkelige skabe arbejdspladser i DK og hæve produktiviteten kraftigt. Energi i dette blad I anledningen af klimatopmødet har vi kigget rundt i det Danske IT og Automations landskab efter nogle spændende energi applikationer. Anden generations bio-ethanol anlægget fra DONG, må siges at være en sådan. De har haft travlt med at få anlægget gjort færdigt til klimatopmødet og det bliver spændende at få driftsresultater fra anlægget, for at se om det holder, hvad det lover. Os der har været i IT og automationsbranchen i mange år ved godt, at trykluft næsten altid er en sikker vinder for et energi projekt. Artiklen her i bladet giver en god opskrift på, hvad man skal kigge efter for at få denne sikre vinder helt i hus. Vi venter jo alle spændt på, hvad dette med elbiler vil medføre af forandringer i det Danske samfund og dette kan man også læse om her i bladet. Uddannelse og forskning i dette blad Fra COWI er der en artikel om COWIs medarbejdersamtale system kaldet PDP - Personal Development Plan. Systemet er en god mekanisme til at designe og vedligeholde de enkelte medarbejderes karriere og kompetencer, hvilket beviseligt forbedrer indtjeningen for firmaet. På DTU har man lavet et nyt spændende center, som skal være brobygger mellem DTU og industrien. Det er erfarne folk, der står bag, og det bliver spændende at se hvilke projekter, der vil komme på banen i de kommende år - bliver det noget med robotter? - eller mere software orienteret? - eller måske mere klassisk automation? Vi får se - i hvert fald held og lykke med det nye initiativ herfra. Profibus fejrer 20 år, og det gøres med en artikel her i bladet og en konference. De forskellige Profibus teknologier er en fin eksponent for udviklingen fra de første feltbus instrumenteringer i Danmark til en stor anvendelse af ethernet TCP/IP Profinet i de senere år. Vi får jo flere og flere RJ45 stik /IP noder i vores IT og Automationsløsninger, og dette hjælper Profinet os med at håndtere. Ved siden af dette lever den gamle decentrale Profibus DP og instrumenteringsbussen Profibus PA videre i bedste velgående, og i DAu mener vi, at udbredelsen af Profibus og andre feltbus protokoller, kun kan gå for langsomt, fordi der ganske enkelt er meget store summer at spare på livs cyklus kontoen for den enkelte virksomhed. Så er der kun tilbage at sige god læsning og et godt IT og Automations nytår, når i kommer dertil. Fremtidens elbiler vil redefinere mobilitet. De vil ikke bare genoplade på få minutter ved hurtigladestationer. De vil også fungere som mobile energilagringsenheder til smart grid. Fra vind til hjul Industri- og energiforsyningsselskaber arbejder tæt sammen for at gøre en vision om elektrisk mobilitet til virkelighed. Sammen med automationsteknik er fokus her på samspillet mellem elbiler, ledningsnettet og de teknologier, der bruges til at lagre og transportere energi produceret af vedvarende energikilder. Når vestenvinden blæser, og Nordsøen begynder at skumme og sender kæmpe bølger mod Jyllands kyster, starter tusindvis af vindmøller op. I dag er over 20 % af Danmarks elektricitet produceret med vindkraft, hvilket gør Danmark verdensledende på området, og dette tal er planlagt til at stige til 50 % i 2025. Men den gode fornemmelse af så meget vedvarende energi dæmpes af det faktum, at på nogle tidspunkter når vinden blæser, producerer vindmøllernes generatorer mere elektricitet, end vi forbruger. Indtil nu har danske forsyningsselskaber måttet sende overskuddet af energi til nabolandene - og somme tider endda betale dem for at aftage det. Det er derfor ikke overraskende, at vi er banebrydende inden for udvikling af nye teknologier til styring og lagring af energi, så man kan anvende overskydende elektricitet. For at kunne bruge al den vedvarende energi der produceres, skal den enten kunne benyttes til formål, der hidtil har været energiforsynet med andre energityper, eller kunne opbevares, indtil der er brug for den. Analyser viser, at oplagring i batterier har meget lave tab sammenlignet med andre lagringsteknologier og er en af de mest interessante fremtidige teknologier. Vejen til klimatopmødet v/ Konstruktionschef Anders Troi, Siemens A/S Sammen med Ruf, et tysk selskab som specialiserer sig i ombygning af almindelige biler, vil Siemens præsentere tre elforsynede Dakara biler ved FN klimatopmødet i København, i december 2009. Disse elbiler er baseret på Porsche Cayenne og har et integreret ladesystem, hvormed de kan blive opladet fra en normal trefaset stikkontakt på 400 volt. Tidligere er der allerede udviklet en Greenster, baseret på Porsche 911. Ladetiden afhænger af, hvor meget effekt kontakten kan levere, og bilen kan optage. Udviklere regner med minimum 11 kw svarende til en almindelig komfurstikkontakt på 16 Ampere, men effekter op til 43 kw er mulige i det nye standardstik til elbiler, der er blevet udformet og fremlagt som europæisk standard. Disse nedre og øvre grænser er realistiske med de nuværende teknologier svarende til en ladningstid på mellem 20 minutter og en time for det gennemsnitlige daglige kørselsbehov. Ladning foregår via et stik under benzintankens låge. 3
Standardiseret ladning Siemens deltager meget aktivt i udviklingen af elektromobilitet gennem en omfattende aktivitet, der ikke bare involverer automations- og drivsystemsteknik - som det er tilfældet med Greenster og Dakara - men også systemer til at tilslutte elbiler til elnettet. Her bliver både ladeprocessen og kommunikationen berørt. I Siemens centrale forskningsafdeling, Corporate Technology leder Gernot Spiegelberg udviklingsaktiviteterne, og her skelnes mellem to områder: Inde i bil og Uden for bil. Vi har sammensat et hold, der dækker alle facetter af elektromobilitet, siger han. Ud over CT-forskere omfatter holdet specialister fra Siemens energi- og industrisektorer, som der er brug for, da fremtidig elektromobilitet handler om mere end køretøjet selv. Ideen er, at efterhånden som elektriske køretøjer kommer ud på markedet, skal elnettet opdateres. Det vil for eksempel være nødvendigt at installere systemer, der kan håndtere alle de forskellige elektriske krav, som de individuelle elbiler stiller, i alle ladefaciliteter på offentlige områder såsom parkeringsgarager i bymæssig bebyggelse, ved sportsarenaer, lufthavne og virksomheder. Batterier på hjul Energispecialisterne i Inside Car og Outside Car deltager i øjeblikket i Danmarks EDISON projekt, som står for Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks. (Elektriske køretøjer i et distribueret og integreret marked ved brug af bæredygtig energi og åbne netværk). EDISON, verdens første og mest omfattende projekt af sin art, vil skabe standarderne og systemerne til forbindelsen mellem elbiler, stikkontakter og vindmøller og give et bud på, hvordan flådeejere, energiselskaber, afregningssystemer og serviceorganisationer kan kommunikere. Den tilhørende teknologi til elbilerne og i nettet bliver udviklet og forberedt i løbet af de næste to år. Praktiske forsøg begynder i 2011 på Bornholm. Her bliver testkøretøjer opladet med vindkraft fra det offentlige net, når det blæser. Når efterspørgslen i nettet stiger, og der ikke er tilstrækkelig energiproduktion - ved aftensmaden for eksempel - vil parkerede biler sende elektricitet tilbage til netværket. Siemens dækker alle facetter af elektromobilitet fra elbilsteknologi til integration i elnettet I store installationer hvor der skal tilsluttes mere end 20-30 elbiler er der brug for en distributions transformer komplet med fordelingsanlæg. Det betyder adskillige af sådanne transformere tilsluttet til det lokale mellemspændingsfordelingsnet. At have mange tusinde elbiler parkeret på et sted kræver kæmpeanlæg, og disse skal installeres i kældre eller separate bygninger. Hvis 10.000 elbiler samtidig tapper nettet for 20 kw hver, er det påkrævede output 200 megawatts - hvilket er, hvad et lille kraftværk producerer. Vi forventer på længere sigt, at der er tusindvis af elbiler, og at disse vil være i stand til delvist at kompensere for de fluktuationer i nettet, der er forårsaget af vindkraften. I stedet for at have enkelte store lagringsanlæg, vil bilerne og deres batterier tilsammen skabe en lagringskapacitet, hvilket er grunden til, at EDISON vil fokusere på at styre et bidirektionelt energiflow mellem nettet og elbilerne. En enkelt beregning viser, hvor stort potentiale dette koncept har: Hvis 200.000 elbiler, alle estimeret til 40 kw, er forbundet til nettet, ville en total ydelse på otte gigawatt være tilgængelig på kort tid - mere end vi i øjeblikket har brug for som en stødpude ved spændingssvingninger. EDISON-konsortiet er ledet af foreningen Dansk Energi. Ud over Siemens omfatter konsortiet Center for Elteknologi, Risø-DTU, Dong Energy, Østkraft, forsknings- og udviklingsfirmaet EURISCO samt IBM. EDISON-projektet er opdelt i forskellige arbejdsgrupper, der tilsammen er ansvarlige for at udvikle de teknologier, der er brug for inden for elektromobilitet. Her er Siemens hovedsaglig ansvarlig for hurtigladning og batteriudskiftningssystemer. Siemens portefølje indeholder allerede mange af de komponenter, som vi nu tilpasser og genprogrammerer, siger Sven Holthusen, projektleder og ansvarlig for EDISONprojektet i Siemens energisektor. Forstyrrelser i nettet? En af Sven Holthusens opgaver er at studere, hvordan nettet bliver påvirket, når tusindvis af elbiler kobles til og fra. Den eksperimentelle del udføres på Risøs SYSLAB. Dette gør, at vi kan monitorere effekterne i en lille skala, forklarer han. I denne kontekst bliver tingene særligt svære, hvis harmoniske forstyrrelser forekommer, når mange batteriensrettere er tilsluttet til 50 Hz-nettet. Disse kan skabe resonanser og en ustabil netfrekvens. Den slags netforurening er allerede i kraftig stigning på grund af vores øgede brug af PC er og andet elektronisk udrustning og skal begrænses mest muligt. Der findes ingen hurtige løsninger på sådan et scenario endnu - men Holthusen arbejder på et svar. I projektets forsøg forbindes flere batterier, hver af dem på 300 kg, med et energiindhold på 25 kw/t. Til sammenligning kræver en mellemklassebil omkring 18 kw/t for at køre 100 kilometer. Endnu en stor forhindring er længden på batteriets ladningstid. Med tanke på dette arbejder Holthusen og hans kolleger på en hurtigladning, som opererer med meget højere spænding og strøm - til at starte med 400 volt og 63 ampere. Systemet benytter det tidligere nævnte stik. Dette anses for at være realistisk, da mange europæiske husholdninger allerede har 3-faset 400 volt installeret. Dr. Gernot Spiegelberg. Med Greenster- og Dakaramodellerne demonstrerer Siemens og Ruf præcist, hvor attraktive elektriske biler kan være. Nå de bruges som netforbundne lagringsenheder, kan de tjene penge med deres batterier. På længere sigt forventes ladeeffekten at blive op til 300 kw, så batterierne kan genoplades på seks minutter. Elektrisk ville den så være på højde med konventionelle køretøjer. Litium-ion batterier med så hurtig opladningsevne forventes at være klar på markedet i den nærmeste fremtid. Men der skal udvikles ny batteriteknologi, hvis en bil skal kunne oplades på så lidt som tre minutter. Når bilerne kører Det er allerede klart for Spiegelberg, hvad der er det næste, der sker. Det kommende år vil vi se udviklingen af elektriske biler, hvis fire hjul alle bliver udstyret med hver sin motor, siger han. Disse motorer kan bremse regenerativt og i bytrafik med mange opbremsninger give en endnu mere økonomisk kørsel. Derudover kan elektroniske komponenter og batterier installeres hvor som helst i køretøjet og ikke nødvendigvis nær de elektriske motorer. Yderligere kan passagerplads og ind- og udstigning gøres lettere ved at fjerne centerkonsollen og for eksempel installere aktive udfoldelige sæder. Generelt kan køretøjerne redesignes og gøres endnu sikrere for eksempel ved at fjerne rattet og erstatte det og pedalerne med joysticks til at styre bilen. Et helt nyt design er muligt. Faktisk kan vi end ikke begynde at forestille os den slags revolutionerende gennembrud, som elektromobilitet vil føre til. Energieffektivitet Ifølge Energistyrelsen spiller energieffektive teknologier en væsentlig rolle i bestræbelserne på at frigøre Danmark fra fossile brændsler. Samtidig er potentialet ved energieffektive teknologier og effektiv anvendelse af energi særdeles stort. Energieffektivitet omfatter først og fremmest teknologier inden for de 3 overordnede områder: Industri/proces, der dækker industriog produktionsrelateret forbrug Apparater/komponenter, der dækker elforbrugende apparater og komponenter, der ikke er direkte industrirelaterede. Bygninger, der fokuserer på varmeforbruget i bygninger Når det drejer sig om producerende virksomheder, er det vigtigt at se på de følgende hovedområder: Energieffektivt design og konstruktion af fabrikker og systemer Research og udvikling af teknologier, som kan anvendes til at øge energieffektiviteten Øget energieffektivitet med anvendelse af innovative energikilder som eksempelvis brændstof- og solceller Monitoring tjener sig selv ind v/ Marketingkoordinator Karen Kjær, Festo A/S Et vigtigt tema i de producerende virksomheders bestræbelser på at opnå større energieffektivitet er condition monitoring. Et studie udført af firmaet Rockwell Automation har vist, at mellem 15 og 40 % af de indirekte omkostninger i forbindelse med produktion kommer fra vedligeholdelse og reparation. Cirka halvdelen af disse omkostninger kan undgås gennem anvendelse af systemer til condition monitoring og diagnostik, hvor der bliver sat fokus på lufttryk, luftflow og luftforbrug i produktionsanlægget. Dette bidrager til at sikre vedligeholdelse og energieffektivitet i produktionsarbejdet. Hovedfokus ligger i stadigt højere grad på de totale omkostninger i et produktionsanlæg i løbet af hele anlæggets levetid og i mindre grad på indkøb af selve produktionsudstyret. Med en andel på kun 15 % er det indkøbte udstyr en af de mindre vigtige omkostningsfaktorer i anlæggets levetid, hvorimod omkostningerne til vedligeholdelse og reparationer får meget større betydning. Især condition monitoring i vedligeholdelsesøjemed er vigtig i denne forbindelse. Når fejl i produktionsanlægget opdages og elimineres med det samme, reduceres downtime og kvaliteten i processen fastholdes. 4 5
3 Rigtig størrelse luftbehandlingsenheder: Der opnås ingen fordele ved at vælge for store luftbehandlingsenheder. Disse vil ikke fungere optimalt og vil ikke fjerne forurening fra luftsystemet. Der opnås kun normal funktion, når luftens hastighed stemmer overens med enhedens specifikationer. På den anden side er det også vigtigt, ikke at underdimensionere. Det er spild af penge og forringer ydeevnen. 6 7 10 Kontroller flowhastigheden i finmaskede filtre: Vær opmærksom på enheder med finmaskede eller mikrofiltre. Forkerte filtertyper påvirker ofte luftflowet, og dette fører til et behov for at køre hele systemet med højere lufttryk for at opnå det ønskede flow. - Med højere energiforbrug til følge. Undgå skarpe bøjninger og forsnævringer: Skarpe fittingsbøjninger, eks. 90, skaber turbulens og kan nedsætte luftflowet med op til 30 %. Anvend let aflæselige manometre: Manometre med forudindstil- 8 lede driftszoner muliggør hurtig indstilling og check af lufttrykket, og operatøren kan hurtigt se, om trykket er for højt eller for lavt. Anvendelse af differentierede aktuatortryk eller enkeltvirkende cylindre: Aktuatorer arbejder ofte kun i én retning. Det er værd at overveje, om der kan anvendes et lavere tryk, da enkeltvirkende aktuatorer kun bruger luft i én retning, hvorefter en mekanisk fjeder foretager returbevægelsen. Det kunne f.eks. være muligt at have et system med to tryk, - et højt til aktive bevægelser og et lavere til passive eller returbevægelser. Lækager Der kan spares meget dyr trykluft ved løbende at tjekke for lækage samt ved, over lange perioder at observere luftforbruget og sammenholde de indsamlede værdier med referenceværdier. Dette gøres f.eks. ved hjælp af systemer til condition monitoring, som måler luftforbruget, analyserer og automatisk indsamler referencedata i kombination med grænseværdier og tendenser. På denne måde er brugeren i stand til at opdage afvigelser i god tid og dermed skride ind, før produktionsprocessen forringes. Vigtigt er også, løbende at måle lufttryk, luftflow og -forbrug pr. cyklus i forsyningslinjen til det pneumatiske system eller maskinen, for at sikre, at disse arbejder mere energieffektivt. Det eksisterende automationsmiljø forringes ikke af, at der indsættes et overvågningssystem. Fleksibel monitoring I et condition monitoring system anvendes afhængigt af måleområdet forskellige flowsensorer, tryksensorer, en diagnostik controller og et visualiseringsværktøj. Systemet kan enten være forsynet med en kontrolenhed med touch screen til montering direkte på maskinen eller en visualiserings og dataopsamlingssoftware. Op til 16 processekvenser kan vises på et givet system, enten direkte ved maskinen eller decentralt på en PC i kontoret. Med et condition monitoring system afdækkes potentielle besparelser, forbruget af trykluft reduceres og driftsikkerheden øges. Effektiv anvendelse af trykluft er som nævnt tidligere et område, hvor mange producerende virksomheder kan opnå betydelige besparelser. Det drejer sig om at være opmærksom på nogle enkle retningslinjer for konstruktion og vedligeholdelse af pneumatiske anlæg. 10 tips til at reducere energiomkostningerne til produktion Det behøver ikke være så svært. Ekstra opmærksomhed på design og vedligeholdelse af de pneumatiske luftbehandlingssystemer kan generere væsentlige besparelser. Reducer lufttrykket fra kompressoren: Her kunne man over- 1 veje, enten at reducere forsyningstrykket til hele maskinen, eller at oprette trykzoner, hver med sin egen regulator for at minimere luft- og energiforbruget. En reduktion af lufttrykket fra 6.5 bar til 4.5 bar nedsætter energiforbruget med 30 %. Anvend trykboostere, hvor der 2 er behov for det: Hvis der er behov for højere lufttryk til opgaver med lav frekvens eller til en mindre del af maskinen, kan det betale sig at investere i trykboostere, som vil kunne dække varierende behov. Kontroller filterelementer: - og 4 udskift dem, før de mister effektiviteten. Tilstoppede filtre reducerer luftflowet gennem luftbehandlingsenheden med op til 50 %. Udskiftning af filterelementer er en enkel vedligeholdelsesopgave, der kan give bonus med hensyn til filtrets ydeevne og forebyggelse af trykfald. Installer flowmålere: Flowmålere 5 gør det muligt at kontrollere luftforbruget, spore tendenser og afhjælpe fejl. Med flowmålere opdages lækager mere effektivt end med tryksensorer. Dette gælder også, når det drejer sig om små lækager fra løse fittings eller et forkert monteret filter. At omdanne halm til 2. generations bio-ethanol kan både blive Danmarks næste eksporteventyr og gøre verden mindre afhængig af fossile brændstoffer. Dong Energys datterselskab Inbicon har et demonstrationsanlæg klar i Kalundborg, og det har krævet noget af en indsats fra det tekniske personale at få anlægget klart til klimatopmødet. Undgå vand i systemet: Afløb til 9 kondensvand i eller under filtret forebygger, at væsken føres ind i luftstrømmen. De fås som fuldautomatiske afløb med en mekanisme, der automatisk udlufter, når der forekommer kondensvand, eller som semiautomatiske afløb, der udlufter, når luftforsyningen er slukket. Der findes også manuelle afløb, der dog er afhængige af regelmæssige inspektioner. Halvandet års maratonløb For Peter Giversen bliver en positiv effekt af klimatopmødet i København, at han efter halvandet års intenst arbejde to forskellige steder i Danmark, endelig igen kan begynde at prioritere familien højere end arbejdet. Det har været et maratonløb, der har varet halvandet år. Men det er samtidig den sjoveste arbejdsplads i hele verden, hvor vi virkelig får lov til at være kreative og prøve nogle ting af, siger han. Den sjove arbejdsplads hedder Inbicon og holder til på Skærbækværket ved Fredericia og Asnæsværket i Kalundborg. Inbicon er datterselskab af Dong Energy, og på Skærbækværket er der opbygget et pilotanlæg til forsøg med anden generations bio-ethanol, mens anlægget i Kalundborg er et fuldt funktionsdygtigt demonstrationsanlæg. Peter Giversen er SRO-tekniker og maskinmester og har fingrene på pulsen med de to anlægs automationsprocesser. I løbet af det seneste halvandet år har han og hans kolleger kæmpet en brav kamp for, at gøre anlægget i Kalundborg klar til klimatopmødet i København. Og ikke alene har de skullet bygge fabrikken op fra grunden de har også skullet justere processerne efterhånden, som de blev klogere på processen på pilotanlægget i Skærbæk. Alt i processen bliver genbrugt På de to anlæg fremstiller Inbicon 2. generations bio-ethanol af halm. Forskellen på 1.- og 2. generations bio-ethanol er i v/ Leif Osmark, www.osmark.dk korte træk, at der i 2. generation kun udnyttes spildprodukter fra landbruget, så produktionen ikke trækker på verdens fødevareressourcer. På anlæggene bliver halmen først snittet i mindre stykker og derefter varmebehandlet under tryk. Herefter presses fugten ud af halmen, der derefter nærmest har konsistens som en lidt løst sammenhængende mdf-plade. Herefter bliver halmen tilsat enzymer i en stor beholder, hvor den samtidig bliver omrørt med en speciel omrører. Det hele sker under en nøje udregnet blanding tørstof og vand, og ingen detaljer i processen er overladt til tilfældighederne. Under varmebehandlingen bliver molekylet lignin smeltet, hvilket giver enzymerne mulighed for at omdanne cellulosefibrene i halmen til sukker. Enzymerne klipper fibrene over, så materialet bliver flydende og har konsistens som en tyk, mørk øl, når det kommer ud fra enzymbehand- 6 04/2009 Dansk Automationsselskab 7
8 lingen. Derefter bliver det afkølet, inden der bliver tilsat gær, hvorefter ethanolen bliver dannet ved en helt almindelig gæringsproces. Inbicons kerneteknologi ligger i forbehandlingen og enzymbehandlingen, og her er virksomheden helt fremme i det globale førerfelt. Mens konkurrenterne blandt andet benytter ammoniak i processen, benytter Inbicon kun vand, enzymer og gær, og det betyder, at der ikke er behov for en rensningsproces og heller ikke bliver noget spild. Når hele processen er kørt igennem, og ethanolen er skilt fra, er der henholdsvis lignin og C5-melasse tilbage. Og da C5- melassen er helt ren, kan den gå direkte tilbage til landbruget og blive benyttet som dyrefoder, mens ligninen kan benyttes som biobrændsel på et kraftvarmeværk, hvor det kan udskille cirka dobbelt så meget energi, som det kræver at køre processen igennem. Danmarks næste eventyr Inbicon har taget patent på dele af processen og nogle af de maskiner, virksomheden har udviklet til formålet. Og et af målene med demonstrationsanlægget i Kalundborg er, at det skal være et slags show-room til kunder over hele verden, som derefter skal investere i den danske teknologi. Det her kan blive det næste vindmølleeventyr, som skaber både ny industri og nye arbejdspladser. For at blive uafhængige af olien fra Mellemøsten, har USA et mål om at producere 16 milliarder gallons 2. generations bio-ethanol i 2022. Det svarer til 800 fuldskalaanlæg, der hver er 12 gange så store som det her i Kalundborg. Så det er et gigantisk marked, siger Benny Mai, der bærer titlen Vice President for Upscaling and Demonstration. Inbicon har samarbejdsaftaler med både forskningsinstitutioner og andre store virksomheder som Statoil, Danisco og Novozymes. Vores strategi er, at vi skal ud i verden sammen med vores leverandører, og de har da også været utroligt samarbejdsvillige alle sammen, siger han. Ingen slinger i teknikken Det gælder også på automationssiden, hvor Inbicon har valgt en total-løsning fra Siemens. Dong Energy bruger i forvejen Siemens på Skærbækværket og flere andre værker, men til demonstrationsanlægget i Kalundborg er der valgt en helt ny type løsning med SIMATIC PCS7, og selv om den nye teknik har fungeret upåklageligt, har det Peter Giversens alligevel måtte bruge kræfter at sætte sig ind i noget helt nyt. For Peter Giversen og hans kolleger fra Dong Energy har selv stået for programmeringen til alle Inbicons kerneområder. Her foregår mange komplicerede processer, og derfor er automationen også kompliceret. Vi lagde ud med 1.500 procestags, og nu er vi oppe på cirka 2.400. For vi har jo kørt pilotprojekter på Skærbæk sideløbende, og når vi så har fundet nye ting der, skulle de også ind her. Vi har også mange procesunits, der kommer med egen styring, hvor vi har koblet Profibus på. Men nu har vi fuldt styr på alt udstyr på SRO en, siger Peter Giversen. Samtidig er der den store forskel på de to værker, at i Skærbæk, hvor anlægget er 100 procent automatiseret af Dong Energy både med hensyn til projektering og programmering, er alle medarbejdere en del af udviklingsholdet, mens anlægget i Kalundborg skal kunne køre som en produktionsfabrik. Ovre i Skærbæk er maskinmestre også en del af udviklingen og kan selv rette lidt i PLC en. Det duer ikke herovre, siger han og bliver bakket op af Benny Mai. Der er kæmpe forskel på pilotanlægget og demonstrationsanlægget, især på automationssiden. Her skal operatørerne have ting, der bare virker. Fakta om Inbicon Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg kan håndtere fire tons halm i timen. På årsbasis skal 30.000 tons halm blive til 4.300 tons ethanol, 8.250 tons biobrændsel og 11.100 tons dyrefoder. Demonstrationsanlægget tages i drift i december 2009. Målet har hele tiden været af få anlægget klar til klimatopmødet i København. Inbicon har da også leveret 2. generations bioethanol fra pilotanlægget i Skærbæktil brændstoffet til 40 særligt indkøbte biler, der skal fragte VIP erne rundt i København under topmødet. Fordele ved Inbicons proces: Simpel proces baseret på vand, enzymer og gær Ikke-steril fermentering Non-GMO Højt tørstofindhold i alle strømme, hvilket sparer vand og energi Kalundborg-anlægget er energibesparende, da det er integreret med kraftværket Dygtige medarbejdere er eftertragtede og passionerede I COWI er det vigtigt, at medarbejderne ikke nørkler med samme opgaver år ud og år ind. Kompetenceudvikling står højt på dagsordenen. Selvfølgelig i forhold til forretningsudvikling - men det handler i lige så høj grad om at øge medarbejdernes muligheder for at rykke sig professionelt og søge nye udfordringer. Man kan sige, at kompetenceudvikling i virkeligheden handler om friheden til at vælge, hvad man vil arbejde med, og hvor man gerne vil ansættes. Det, som med et fint ord kaldes for employability, forklarer Helle Rasmussen, HR manager for COWIs danske region, og fortsætter: Vi lever af viden i vores rådgiverbranche og derfor skal vores medarbejdere være salgsbare på to fronter: Job- og forretningsmarkedet. Medarbejderne skal være motiveret for at udvikle deres kompetencer, som de både kan bruge hos os og andre steder - dygtige medarbejdere er eftertragtede og passionerede. Men kompetenceudvikling er også forretningsudvikling, så selvfølgelig skal de være i stand til at kunne løse de aktuelle opgaver for kunderne, understreger hun. Det gælder altså om at sikre, at virksomheden altid har de nødvendige kompetencer til at løse kundernes udfordringer; fagligt som ledelsesmæssigt. Og hertil lægges et mere moderne perspektiv om at lytte til medarbejdernes egne behov og ønsker, så de kan vælge og søge udfordringer. To perspektiver, der dog skal passe ind i samme ramme; forretningsstrategien. v/ Senioringeniør Allan Kjær og HR Manager Helle Rasmussen, COWI Helle Rasmussen mener netop, at man skal se kompetenceudvikling som en fusion af medarbejderens ønsker og virksomhedens strategi: Vi skal hele tiden sikre, at vi løfter medarbejdernes kompetencer ind i en ramme, så de klart ved, hvordan de bidrager til forretningen, og så de kan se sig selv arbejde i organisationen fremover. Det skaber ro om den enkelte. Og det skaber loyalitet. Begge dele er vigtige forudsætninger for at forretning, arbejdsplads og individ udvikler sig i samme retning og styrker hinanden. Så selv om begrebet employability er essentielt for det moderne arbejdsmenneske, ønsker ingeniørvirksomheden at deres medarbejdere bliver. Det tager jo tid at falde på plads i det organisatoriske puslespil - at få indflydelse og turde komme med gode, skøre og ofte geniale ideer. Vi vil meget gerne investere i vores medarbejdere, så de får friheden til at vælge. Og vi håber at få at en langvarig relation som gevinst, uddyber HR-manageren. For at fastholde og udvikle deres medarbejdere har COWI derfor udviklet et værktøj, der skal sørge for, at talentet hos den enkelte medarbejder matcher organisationens strategiske fokusområder. Eller populært sagt; et værktøj som skal sørge for at den enkeltes kompetencer passer ind i det større billede, så den enkelte udvikler sig i samme retning som forretningen. Værktøjet hedder Personal Development Plan - i COWI kaldet PDP en. Allan Kjær har været ansat i COWI de sidste 5 år og har i dag flere kasketter på som salgsleder, gruppeleder og projektleder i en mindre enhed med 15 specialister inden for IT og automation. Han er ikke i tvivl om, at PDP en er personlige styringsredskab for hvordan, han skal udfylde de mange arbejdskasketter, han har. Moderne virksomheder er meget foranderlige og derfor er det vigtigt med et skarpt karrieresystem og klare udviklingsplaner med præcise rollebeskrivelser, så man ved, hvor man opbygger værdi for virksomheden og hvordan man rykker sig karrieremæssigt. Med andre ord giver PDP en mig nogle vigtige pejlemærker for, hvor jeg skal bevæge mig hen det næste år i takt med den faglige udvikling på mit arbejdsfelt, hvad der er brug for i forretningen lige nu og mine egen ønsker for udvikling. For eksempel er der nogle faglige kompetencer på mit felt, som jeg troede, at jeg ville få brug for. Men dem har PDP en er et redskab i COWI, som skal sidestille og forene forretning, organisation og medarbejdere, så den enkeltes kompetencer passer ind i det større billede - fra team til overordnede strategi. jeg parkeret, fordi markedet ser anderledes ud nu. Derimod ved jeg, at der er andre kompetencer inden for sikkerhed med nye standarder og lovgivning, som jeg eller mit team skal have opgraderet - fordi vi ser tendensen i markedet. Allan Kjær har senest været på flere salgskurser og lært, hvordan man læser og kommer ind på et marked. Men det var seminaret om gruppeledelse, der gav ham mest blod på tanden for at rykke i karrieresystemet og måske skifte kasketterne ud med mere personaleledelse. Jeg har fået lyst til at have med mennesker at gøre - være med til at udvikle et positivt tema, der både kan præstere og have det godt, fordi de synes, det er skægt at være her. Alt andet lige er det nemmere at hive gode ordre hjem med folk, der trives. Helle Rasmussen kunne ikke være mere enig og kobler dermed PDP en på som et ledelsesredskab, der netop kan motivere og skabe trivsel: Værktøjet uddyber relationen mellem chef og medarbejder, Man kan sige at min respekt og mit kendskab bliver større til mine medarbejdere, fordi jeg lærer dem at kende når vi taler om deres muligheder og ønsker og herigennem planlægger deres karriereudvikling. Jeg ser flere facetter af dem og får mere lyst til at hjælpe dem med deres udvikling, fordi jeg kan se, at det betyder noget for dem. Så PDP en hjælper mig i mit lederskab af den enkelte og giver mig mulighed for at motivere mine medarbejdere til at kigge i nogle retninger, som de ikke selv har set - men som jeg ved, er nødvendige for at vi kan få løst nye projekter. På den måde rykker vi helheden. 9
PROFIBUS kan i år fejre sit 20 års jubilæum, og har i langt de fleste af disse år været langt det mest udbredte feltbussystem i verden. Hvordan og hvorfor har man opnået denne enestående succes blevet til? Allerede i 1980 erne fandtes der et stort antal feltbussystemer, men de var forskellige fra virksomhed til virksomhed. Forudsætningen for en virkelig udbredt anvendelse er imidlertid et standardiseret, digitalt interface til feltenheder. Arbejdsgruppen Feldbus under den tyske sammenslutning af elektrotekniske virksomheder ZVEI (Zentralverband der Elektrotechnischen Industrie) udarbejdede kravene til feltbussystemer inden for forskellige anvendelsesområder og vurderede flere forskellige løsningsforslag. I begyndelsen af 1987 blev nogle af de toneangivende medlemsvirksomheder i ZVEI enige om at gøre konceptet PROFIBUS (PROcess Field BUS) til det tekniske grundlag for en feltbusstandard. BMFT-projektet tager sin begyndelse I juli 1987 slog 14 firmaer og 5 institutter sig sammen om et fælles projekt Feldbus for at omsætte PROFIBUS-konceptet til en gennemprøvet standard. Projektet blev støttet af det tyske forbundsministerium for forskning og teknik, BMFT, og målsætningerne var følgende: Udarbejdelse af en feltbusstandard Opbygning af testsystemer til verificering af implementeringen Afprøvning og demonstration i pilotinstallationer 20 år med PROFIBUS v/ Jacob Hagen, Profibus Danmark Projektet havde en udgiftsvolumen på ca. 12 mio. euro. De økonomisk ansvarlige for projektet, VDI/VDE-Technologiezentrum Informationstechnik GmbH i Berlin, har den opfattelse, at dette forehavende i flere henseender var retningsgivende og i sidste instans dannede grundlaget for PROFIBUS sejrsgang: Helt fra begyndelsen blev standardiseringen ledsaget af produktudviklinger, og der blev lagt vægt på, at man ved at fremme infrastrukturforanstaltningerne kunne skabe forudsætningerne for standardens udbredelse, og for at resultaterne også kunne bruges af små og mellemstore virksomheder. PNO bliver stiftet Spørgsmålet var nu: Hvad sker der, når fællesprojektet Feldbus udløber? For at sikre, at de påbegyndte aktiviteter blev videreført, stiftede man d. 11.12.1989 i Frankfurt PROFIBUS-brugerorganisationen PNO (PNO = PROFIBUS Nutzerorganisation). I stiftelsen deltog 10 virksomheder, 4 teknisk-videnskabelige institutter og ZVEI. Det var: ABB, AEG, FhG-IITB, FZI, Honeywell, IRT/RWT Aachen, Klöckner-Moeller, Landis & Gyr, LPR München, Phoenix Contact, Schleicher, Siemens, Softing, Tesch og ZVEI Følgende opgaver blev overdraget til PNO: Fremme af den internationale udbredelse af PROFIBUS Opdatering og videreudvikling af PROFIBUS-teknologien Interesserepræsentation i standardiseringskomitéer og udvalg Salgsfremme gennem PR-arbejde Skabelse af en profil til at forenkle håndteringen af PROFIBUS Certificering af afprøvede enheder Samarbejde med PROFIBUSbrugerorganisationer i andre lande Investeringssikkerhed for brugere og producenter I løbet af de første par år brugte PROFI- BUS-virksomhedsfællesskabet flere millioner euro for at opnå, at PROFIBUS fik en høj modenhedsgrad. Medlemsboomet sætter ind Allerede 2 år efter stiftelsen havde over 100 virksomheder tilsluttet sig PNO. Internationaliseringen startede i 1993 i Schweiz med stiftelsen af den første nationale brugerorganisation. Med korte mellemrum fulgte så Østrig, Storbritannien og Frankrig. Efter ekspansionen, som indtil 1994 var koncentreret i Europa, blev der i 1994 stiftet en brugerorganisation i USA og derefter i Kina. Paraplyorganisationen PI (PROFIBUS & PROFINET International) omfatter i dag 25 regionale PI-foreninger (RPA er) og tilbyder verdensomspændende support til brugere og producenter. PROFIBUS Danmark I Danmark blev den nationale forening stiftet i 1998, hvor firmaerne APV Automation, Danfoss, Endress+Hauser, PTA Engineering og Siemens sammen oprettede PROFIBUS Danmark. Foreningen har gennem årene haft et medlemstal, der svingede mellem 25 og 30 firmaer. Sammen med Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i Ballerup har man etableret et uddannelsescenter for PROFIBUS, hvor der flere gange hvert eneste år udbydes kurser til såvel foreningens medlemmer som andre interessenter. Udover dette arrangeres seminarer, gå-hjem-møder og kurser, såvel i eget regi som i samarbejde med andre foreninger. Uovervindelig inden for produktionsautomation Lige siden den tidligste udviklingsfase i feltbusteknologien har PROFIBUS altid kunne regne med støtte fra velanskrevne udbydere af automationssystemer og feltenheder. Og ikke mindst af den grund er PROFIBUS langt det mest brugte feltbussystem inden for produktionsindustrien. Åbenhed og indbyrdes kompatibilitet hører til systemets helt specielle stærke sider. Derudover sætter kunderne stor pris på det komplette spektrum af PROFIBUS-produkter og det store antal producenter med den frihed, det giver til at kunne vælge det produkt på markedet, der er bedst egnet til ens egen applikation. Succes i procesindustrien Procesautomatisering har meget forskelligartede facetter. Således findes der omfattende diskrete applikationer, hvor man kan anvende de samme feltbussystemer som i produktionsindustrien. Herudover stiller kontinuerlige processer og batchprocesser ganske specifikke krav, hvor der kræves et feltbussystem med 2-lederkabel, som både overtager dataoverførslen og forsyningen af energi til feltenhederne. Desuden skal bussystemet også kunne bruges i egensikre områder. Med vedtagelsen af specifikationen for PROFIBUS PA-profilen i marts 1995 har dette vigtige anvendelsesområde også åbnet sig for PROFIBUS. Motioncontrol og sikkerhedsteknik Inden for elektrisk drevteknik danner PROFIdrive-profilen basis for PROFI- BUS. Sponsorgruppen for PROFIBUS inden for drevteknik, PROFIdrive e.v., har i årevis fremmet udviklingen og udbredelsen af profilen. Pr. 30.07.1996 blev den indtil denne dato selvstændige sammenslutning PROFIdrive e.v. opløst og integreret i et fagligt udvalg under PNO. Med profilversion 3.1 indførtes i 2002 den taktsynkrone drift af drev baseret på funktioner fra PROFIBUS DP-V2. I 2005 blev PROFINET med version 4.0 medtaget som et kommunikationssystem. I dag spiller applikationsprofilen PRO- FIdrive en grundlæggende rolle i en lang række applikationer. En dokumentation herfor er også anbefalingerne fra internationale institutioner som for eksempel OMAC (Organization for Machine Automation and Control). I slutningen af 1990 erne tager PNO som den første organisation på markedet temaet sikkerhedsteknik op. PROFIsafeteknologien har siden offentliggørelsen af den første profilversion i 1999 erobret førerpladsen både i produktions- og procesindustrien. Standard- og sikkerhedskommunikation på ét kabel er slået igennem i en imponerende form i både PROFIBUS og PROFINET. Ud over PROFIdrive og PROFIsafe kommer der en række yderligere profiler til, som for eksempel encodere, lavspændingskoblingsudstyr, vejnings-, doseringsog identifikationssystemer, for blot at nævne nogle stykker. Der findes praktisk taget ingen applikation mere, som ikke ville kunne løses med PROFIBUS. PNO gør Ethernet-verdenen tilgængelig Fundamentet til endnu en milesten blev lagt i sommeren 2000, da implementeringen af PROFINET blev bekendtgjort: en innovativ og åben standard til Industrial Ethernet. PROFINET-styringsgruppen, som koordinerer udviklingen af PRO- FINET, så allerede dagens lys i efteråret 2000. Og på Hannover Messen 2001 kunne man demonstrere kompatibiliteten mellem de første pilotprodukter i en eksempelapplikation. I 2004 blev det realtidsbaserede (RT) PROFINET IO udvidet med isokron realtid (IRT). I dag er PROFINET med over 1,6 millioner noder absolut førende inden for industriel automation. PNO regner med, at der inden slutningen af 2010 vil være i alt 3 mio. PROFINET-noder installeret. PROFINET drager fordel af knowhow fra PROFIBUS og giver lovning om endnu mere fleksible automationsstrategier, har endnu større performance og muliggør en fuldstændig integration af produktionsforløbet. Med PROFINET er en anlægsdækkende homogenitet blevet en selvfølge, gennem hvilken der kan realiseres en høj driftsmæssig udnyttelsesgrad og overbevisende driftsøkonomiske fordele igennem hele anlæggets levetid Høj kvalitet gennem certificering En helt afgørende faktor for PROFIBUS og PROFINET s succes er kvalitets- og certificeringsprocessen i PNO. Målet har været at give brugeren den nødvendige sikkerhed, når produkter fra forskellige producenter skal forbindes i et netværk. Det er derfor nødvendigt at underkaste produkterne en omfattende testprocedure, som sikrer, at produkterne opfører sig i overensstemmelse med specifikationen. Hertil har PNO givet flere virksomheder og institutter bemyndigelse til at virke som fabrikantneutrale testlaboratorier. Brugere og producenter får hermed den højeste beslutningssikkerhed for deres investeringer. PROFIBUS Danmark Etableret i 1998 25-30 medlemsvirksomheder Kursuscenter i samarbejde med TEC i Ballerup Undervisning inden for alle brancher Gratis kurser for medlemmer Løbende information via nyhedsbreve Samarbejde med flere andre brancheorganisationer om kurser og seminarer Formand: Michael Nielsen, Siemens A/S Sekretariat: Jacob Hagen, jacob.hagen@profibus.dk PROFIBUS International Etableret i 1989 Verdens førende feltbus med mere end 30 millioner PROFIBUS noder installeret Dækker alle typer applikationer Nu også mere end 1,5 millioner PROFINET noder www.profibus.com PROFINET Etableret i 2005 Mere end 1,5 millioner noder installeret Realtidsnetværk W-lan løsninger Fejlsikre løsninger Indbygget diagnose Overgangsløsninger til Proces netværket Certificeret PROFINET enheder Alt på samme netværk Kontakt Profibus Danmarks sekretariat for tilmelding til nyhedsbreve etc., herunder information omkring et kommende arrangement omkring PROFINET den 03.12.2009 10 11
Dansk Automationsselskabs sekretariat lægges ind under DI (Dansk Industri) Det er ingen hemmelighed, at DAu i flere år har undersøgt muligheden for at etablere et nyt sekretariat, når Lillian Reesen, som i dag varetager alle sekretariatsfunktioner for DAu, ønskede at nedtrappe sin aktivitet. Lillian har haft en uvurderlig stor betydning for DAu s pallete af aktiviteter. Det være sig møder, konferencer, DAu bladet og DAu s hjemmeside. Uden det proffesionelle og vedholdende engagement fra Lillians side, ville DAu ikke være der, hvor vi er i dag. Lige så klart har det været, at det nok ikke var muligt at finde en enkelt person, der ville kunne holde DAu i luften, på samme måde, som Lillian har gjort det i mange år. Derfor har vi søgt et samarbejde med en organisation, der kan levere de sekretariatsfunktioner DAu har brug for, samtidigt med at samarbejdet også skulle styrke DAu s muligheder for at udvide sine aktiviteter i fremtiden. Efter at have undersøgt flere mulige samarbejdspartnere, er valget faldet på ITEK under DI. ITEK er et brancefællesskab under DI, der i forvejen beskæftiger sig med IT, tele, elektronik og kommunikation og passer derfor godt sammen med DAu s virkeområde indenfor Automation. Det afgørende her er, at vi har fundet en partner som har en effektiv og dynamisk organisation med en stor erfaring i at servicere foreninger som vores, med de sekretariatfunktioner, vi har behov for. DAu forbliver en selvstænding organisation DAu under DI (Dansk Industri) v/ Leif Tångberg, Formand for DAu Uanset tilknytningen til ITEK/DI vil DAu fortsætte som en uafhængig organisation, hvis vigtigste formål er at udbrede viden inden for automation. Det ændres der ikke på. Hverken nu eller i fremtiden. Vi vil stadig have en selvstædig bestyrelse, sammensat så der er repræsentanter fra leverandører, undervisningssektoren, rådgivere og slutbrugere. Bestyrelsens arbejdsområder vil også være uændrede. Det vil sige, at den er ansvarlig for afholdelse af konferencer med relation til automation, udgivelse af DAu bladet, artikler og sidst men ikke mindst WEB og multimedier. Vi vil også i fremtiden have vores helt egen hjemmeside Det er vigtigt at præcisere at vores fokus, nu som før, er rettet mod den teknologiske udvikling og brugen af den i vores samfund. Det er vores opfattelse, at dette samarbejde vil styrke vores muligheder for udbredelse af viden og fagpolitisk indflydelse på udannelse og forskning. Vi vil så til gengæld helt naturligt kunne støtte ITEK med faglig viden og kontakter inden for automationsområdet. Rent organisatorisk vil DAu således forsat være en selvstændig juridisk forening med eget regnskab og drives stort set som tidligere, hvor indtægterne går til de aktiviteter som DAu afholder. Stordrifts fordele og nye muligheder Det at have et sekretariat i en organisation som DI, giver i sig selv muligheden for at udnytte fordelen ved at kunne trække på flere resourcer, når der er behov for det, samtidigt med at omkostningerne fordeles ud fra aktuelt forbrug. DI har ca. 100 medlemsforeninger og varetager sekretariatsopgaver for ca. 80 % af disse. Dermed har organisationen også solid erfaring med at drive foreningssekretariater. Samarbejdet vil blive skræddersyet ud fra de ønsker og behov, vi har nu og i fremtiden. Vi ser det som en mulighed for at komme ud til langt flere end tidligere ved at benytte DI og ITEK s netværk sammen med vores eget. DAu har brug for en effektiv organisation for at kunne udføre sine aktiviteter på en proffesionel måde. Det siger sig selv, at en bestyrelse som arbejder ulønnet og ofte i fritiden / lånt tid, har brug for maksimal støtte. Medlemskab af DAu og DI, flere services til DAu s medlemmer Som en forening under DI er det et krav, at foreningens medlemmer hver især er knyttet til DI enten som medlem eller associeret. Der er virksomheder, som ikke kan blive knyttet til DI og for dem vil der blive fundet særordninger i relation til DAu. Det gælder fx offentlige virksomheder. Virksomheder, som ikke er knyttet til DI, vil uanset DAu-tilknytningen ikke kunne trække på de services, som DI tilbyder virksomheder. En stor del af DAu s medlemmer er allerede medlem af DI. De medlemmer af DAu, der ikke allerede er knyttet til DI, vil få tilbud herom, herunder tilbud om et særligt møde, hvor virksomhedens fordele ved en DItilknytning kan blive kortlagt. Personlige medlemmer som enten har medlemskab af DI eller bestrider en stillig i en en offenlig virksomhed eller uddannelses instution vil forsat kunne optages i DAu. Personer med særlig kompetence, inden for automation, fx fra forskningsog uddannelsesinstitutioner, vil også fortsat kunne være knyttet til foreningen og fx bidrage til bestyrelsesarbejde mm. Det som DI vil kunne tilbyde vore medlemmer, er blandt andet adgang til service, rådgivning og en række kontante fordele som blandt andet gratis rådgivning om medarbejderforhold, virksomhedsdrift, erhvervsjura og meget mere. Adgang til netværk og arrangementer samt mulighed for at melde sig ind i en af DI s brancheforeninger er ligeledes en mulighed. Dau s konferencer vil forsat være for alle De konferencer som afholdes af DAu, vil også i fremtiden være åbne for deltagelse af både DAu medlemmer og ikke medlemmer og studerende. Forskellen er alene, at DAu s medlemmer opnår en rabat i forhold til ikke medlemmer. Vores mål er at nå ud til så mange som overhovedet muligt med de konferencer vi afholder. Vi forsætter med det brede samarbejde DAu vil stadig søge at få et bredt samarbejde med andre foreninger, når det gælder udbredelse af viden og fagpolitisk indflydelse. Vi har haft og ønsker forsat et godt samarbejde med blandt andet Branceforeningen for Industriel Automation (BIA) omkring messer og udannelsessystemet, ligesom vi vil udbygge vores samarbejde med ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Teknologisk Institut omkring konferencer og debatter omhandlende automation. Herning messen blev trods de færre udstillere og ligeledes de færre besøgende i år alligevel en succes. De fleste udstillere kunne melde om mange rigtig gode leads og mange meget relevante og kvalificerede besøgende, så der bliver en del at følge op på. I figuren til højre fra Messecenter Herning, som blev vist på BIA s medlemsmøde i oktober er resultaterne fra i år sammenholdt med 2007. Som tidligere deltog DAu i arrangementskomiteen for Herning Messen. I år havde DAu og BIA i samarbejde besluttet at arrangere en fællesstand omkring emnet Industrielle Bussystemer, der blev præsenteret som et fokusområde. Det var en stand hvor der i midten var et areal, hvor der kunne holdes møder samt foredrag (Speakers café) og rundt om denne sektion var der små ens stande, hvor leverandører af industrielle bussystemer Hvornår og hvad skal der ske? Før at DAu kan flytte sit sekretariat ind under DI, er der en række detaljer som skal afklares. Vores mål er dog at DAu kan optages omkring 1. Juli 2010 og med efterfølgende flytning af sekretariat. DI s hovedbestyrelse skal godkende en optagelse af DAu, efter en indstilling af DI s forretningsudvalg. DAu skal i foråret 2010 afholde en ekstraordinær generalforsamling for godkendelse og af ændringer i DAu s vedtægter, således at de kommer til at passe til den nye struktur. DI og DAu skal udarbejde en resource og økonomiplan for de ydelser, som DI leverer til DAu i forbindelse med sekretariatsfunktioner, møder og afholdelse af konferencer. Det er en løbende proces, indtil at flytningen er gennemført. Vor bestyrelse skal udarbejde oplæg til håndtering af DAu s hjemmeside og DAu Bladet i forbindelse med flytningen til DI. Det er planen at vi bibeholder vor egen hjemmeside med vores eget design. Når enden er god, så... Jeg håber at I alle vil tage godt i mod de nye tiltag. Jeg personligt ser det som en stor fordel for DAu s forsatte virke, at vi får større muligheder for at udbygge vores netværk og komme længere ud med de budskaber som ligger os på sinde, nemlig automation på alle mulige og umulige måder. Det er jo det, der driver os og det som gør det spændende at være med til at påvirke vor hverdag. HI 2009 udstillede. I foredrags arealet var der hver dag præsentationer fra leverandører og det var et åbent forum, så alle der havde lyst kunne deltage. De fleste af foredragene havde rigtig mange deltagere, og hvert enkelt medførte mange gode diskussioner og spørgsmål. v/ Lillian Reesen, DAu DAu var alle dage repræsenteret på denne stand ved formanden Leif Tångberg, som fik mange gode kontakter og promoverede DAu. 12 13
AutomationDESIGN Center er nu født v/ Produktchef Hassan Yazdi, FLSmidth Automation AutoID-konference på Teknologisk Institut Tid og sted: 17. September 2009 på Teknologisk Institut, Gregersensvej Indgang 8, lokale 80, 2630 Tåstrup Mange af os som kommer fra DTU (eller hvad vi kaldte for DTH den gang) har haft et ønske om at guruer indenfor automation på DTU kunne samles sammen under én hat af mange gode og indlysende årsager. Nu ser det ud til at noget i den retning er startet. D. 23 September var der åbningsdag for AutomationDESIGN Center et initiativ etableret som et samarbejde mellem DTU Elektro, Automation and Control, og IPU. Visioner og mål for AutomationDESIGN Center er at etablere: Gateway mellem virksomheder, DTU forskere og studerende Laboratoriemiljø for samarbejde mellem industri og DTU/IPU Spydspidsforskning om fremtidens behov for automation Innovation gennem synergi, forskning og industrielle behov Centret vil gennem tæt industrielt samspil og koordinering på tværs af DTU fagområder skabe synergi, nytænkning og rammer for systemorienteret udvikling af automationsløsninger til industri- og forsyningsanlæg - fra behov til performance. Med centres store fokus på industrien er det naturligt, at en række små og store virksomheder var mødt på til åbningsdagen. Danfoss, DONG Energy, FLSmidth Automation og NNE Pharmaplan var nogle af de repræsenterede virksomheder. Der var naturligvis også en del deltagere fra DTU s egne institutter, omfattende såvel studerende som kendte professorer og lektorer. Deltager tallet var ca. 70. Åbningsdags-programmet startede med en god introduktion til centret af Jørgen Jørgensen, som også er centret Industrielle koordinator. Idet centret har et stort fokus på partnerskab med industrien, blev en række gode eksempler på områder, hvor centret kan skabe et interaktive samarbejde mellem Industrien og forsknings miljøet nævnt: Fælles idé udvikling igennem workshops og centrets laboratorier Test og videreudvikling af idéer og metoder med hjælp af studerende Indflydelse på forskningsindsatsen fremadrettet gennem samarbejdet Personlige netværk med DTU forskere, studerende og kolleger Indsigt i de seneste forskningsresultater før andre og før publicering Tema Workshops om industrielle udfordringer, behov og løsninger Metode- og teknologivurderingsprojekter udført af studerende Inspirations Workshops på partnervirksomheder med team af forskere Promovering af partnervirksomheder i centret Partnerskabet kan tegnes gennem køb af Klippekort, som anvendes i takt med virksomhedens behov. Fra de inviterede virksomheder, var der 4 indlæg, hvor virksomheden præsterede deres syn på industriens behov for fremtidig automationsdesign. Indlæggene kastede lys på en række områder, hvor netop dette center kunne spille en afgørende rolle for adressering af fremtidens udfordringer. Herefter gav Professor Morten Lind, centrets faglige koordinator, en præsentation sammen men 3 andre kendte DTU er om centrets faglige signatur: Integreret system design: Forretningsmæssig betydning og øget kompleksitet Modelbaserede engineering af produkt-, proces- og automationsdesign samt integration engineering og drift Avanceret funktionalitet: Krav om fleksibilitet, tilgængelighed, effektivitet og sikkerhed Styring, regulering og overvågning baseret på proces viden og sensorer for optimal drift, fejltolerance og adaptions evne overfor ændringer i driftskrav Systemarkitektur: Kompleksitet og diversitet af processer og services Situationsspecifikt automationsniveau, distribution af intelligens, sikkerhedsniveau og tilgængelighed AutomationDESIGN Centret tilbyder workshop og laboratoriefaciliteter til samarbejde mellem virksomheder og forskere. Her kan skabes synergi, og ideer kan afprøves og testes, bl.a. gennem avancerede metoder og softwareværktøjer. Åbningsdagen sluttede med forfriskning og networking i centrets lokaler. Kontakt og information: Jørgen Jørgensen, IPU, Centerleder Tlf. 4525 4806, jj@ipu.dk Morten Lind, DTU Elektro, Faglig koordinator Tlf. 4525 3566, mli@elektro.dtu.dk www.automationdesign.dtu.dk Centerleder Jørgen Jørgensen giver en introduktion til Centret for alle deltagere Professor Morten Lind og Seniorspecialist Leif Poulsen fra NNE Pharmaplan i en dialog om Centrets fremtid Konferencen Industrial Identification Auto-ID for produktion og logistik, som blev gennemført i samarbejde med Teknologisk Institut (TI) og afholdt hos TI i Taastrup d. 17.9.2009, blev en rigtig god konference. Antallet af deltagere på omkring 45 var også pænt, når man tager konferencens smalle område i betragtning. Det var godt at se, at DAu s medlemmer bruger vores konferencer til en konkret forbybelse i specifikke emner og dermed positionerer sig i førerfeltet i innovationskapløbet. Der var stor spørgelyst, og man fornemmede virkelig, at det var lykkedes at samle de relevante eksperter inden for de enkelte delområder af AutoID som indlægsholdere på konferencen. Vi kom omkring I 2009 har vi i DAu bladet haft fokus på Automation i klimadebatten. Klima og miljø har været et centralt emne i 2009, og vi har i DAu set det som vores opgave, at inddrage automation i debatten. Vi er kommet med flere bud på, hvordan vi i Danmark kan opretholde vores levestandard, og internationale konkurrenceevne på et bæredygtigt grundlag. I Danmark har vi altid været gode til, at udnytte de miljømæssige udfordringer til, at skabe vækst og teknologisk innovation, tænk bare på vindmølle- og Water & Waste- Water industrien. Lad os fortsætte denne udvikling, til gavn for både miljø og beskæftigelse. Året har også været præget af den globale krise, der selvfølgelig har påvirket vores branche på mange måder. I 2010 har vi i både de mere teoretiske og normmæssige aspekter af AutoID, og der blev krydret med en masse praktiske eksempler omkring anvendelsen af AutoID. Minimessen med 4 udstillere blev besøgt af mange i pauserne, og der blev diskuteret forskellige løsningsmuligheder. Hermed havde deltagerne mulighed for at skabe en forbindelse mellem AutoIDteori, -vision, -eksempler, -erfaringer og en konkret anvendelse af AutoID-produkter og -koncepter til egne automationsløsninger. Der var også arrangeret et besøg på RFID-testcentret, hvor der blev demonstreret og gennemgået muligheder for sporing og identifikation af produkter fra produktion til salg, og man fik at se, hvordan det kan lade sig gøre i praksis at følge en pakke på et transportbånd med DAu derfor valgt, at fokusere på hvordan teknologi, IT og automation kan bidrage til, at optimere processer og produktion og dermed medvirke til, at sikre vores virksomheders konkurrenceevne. Hvis man som virksomhed tror, at man er perfekt, er det ofte et udtryk for manglende jordforbindelse og realitetssans. Hvis man som virksomhed tror, at man ikke kan blive bedre, har man sikkert mistet evnen til forandring og dermed evnen til at fastholde vækst og konkurrenceevne. DAu vil i 2010 via forskellige arrangementer og artikler i dette blad, belyse hvordan teknologi, IT og automation konkret kan hjælpe organisationer og virksomheder med at opnå performanceoptimering. Performanceoptimering kan forstås på mange måder; Hvor effektiv er jeg i min projektgennemførsel og bruger forskellige hastigheder, hvordan pakkerne kan følges under transporten på en lastbil, og hvordan de kan identificeres på hylderne i f.eks. et supermarked. Det fandt alle deltagerne meget spændende, og flere fik ideer til test. Yderligere information, herunder billeder og præsentationer fra konferencen, kan downloades fra www.dau.dk Besøg på testcentret På gensyn i 2010 v/ Salsgdirektør Frank Faurholt, Siemens A/S jeg de mest optimale engineeringværktøjer? Har jeg de rigtige nøgletal (KPI er), således at jeg kan optimere min produktion? Har jeg implementeret OEE i min produktion? Tager jeg udgangspunkt i de rigtige teknologier, f.eks. OPC UA? Har jeg en high performance automationsog IT kultur i min organisation? Har du forslag til artikler, eller arrangementer omkring Performanceoptimering i bredeste forstand, hører vi meget gerne fra dig. Det er jo nok lidt for tidligt at ønske god jul og godt nytår, så vi vil nøjes med, at sige på gensyn i det nye år, med endnu en række informative og inspirerende DAu blade og arrangementer. 14 15