Peter Hacks Walter Schmögner Sommer & Sørensen
Forord: Peter Hacks blev født i 1928 og har studeret ved universitetet i München. Han er en velkendt tysk dramatiker, men har ligeledes skrevet poesi og eventyr for børn. han modtog i 1972 Kritikerprisen i Berlin. Han er bosiddende i Østberlin. I denne bog er hans sjove tekst fint garneret af Walther Schmögner s illustrationer. Schmögner er kunstner og illustrator, født i 1943 og nu bosiddende i Wien. Han modtog i 1971 den tyske børnebogspris. Bjørnen der kom til jægerbal har haft en ganske særlig plads i mit hjerte, lige siden jeg første gang mødte den i senhalvfjerdserne på Hovedbiblioteket i Århus. Historien om den blæsende sindssyge bjørn og de gennemdrukne jægere, der sammen går på jagt efter bjørnen er så barok, og illustrationerne så fyldte med bizarre detaljer, at jeg stadig, den dag i dag, er fuldstændig forgabt i den. Efter starten på traditionen med godnat-historierne på Krikkit-Con, Camp David og andre festlige lejligheder har kendskabet til Bjørnen bredt sig, til andre, der lige som jeg selv har overgivet sig til Bjørnen og dens forunderlige verden; og fordi den ikke er til at skaffe nogen steder, hverken i boghandler eller antikvarisk, har jeg taget skridtet og lavet denne version af alle tiders børnebog; Bjørnen Der Kom Til Jægerbal
Bjørnen kom slingrende gennem skoven. Det var vinter, og den var på vej til maskebal. Den var i vældig godt humør. Den havde drukket et par bægre bjørnesnaps, før den tog af sted. Bjørnesnaps blandes af honning og vodka og en hel masse forskellige stærke krydderier.
Bjørnens kostume var vældig sjovt. Den havde grøn frakke og fornemme støvler, og den bar en bøsse over skulderen. Som du kan se, var den klædt ud som jæger.
I det samme kom der én gående hen imod ham, tværs over den knitrende sne. Han havde også grøn frakke og fornemme støvler på, og han havde også et gevær over skulderen. Som du kan se, var han jægeren.
God aften, Kollega! sagde jægeren med en dyb basstemme. Er du også på vej til jægerballet?
Grrr! knurrede bjørnen, og hans stemme var dyb som en vejgrøft.
Åh undskyld! sagde jægeren forskrækket, Jeg vidste jo ikke at De var Overjægeren! Det er i orden sagde bjørnen venligt.
Han greb jægeren i armen for at støtte sig til ham, og sådan slingrede de afsted sammen til kroen, hvor jægerballet fandt sted.
Alle jægerne var der. Nogle af jægerne havde gevirer, som de viste frem, og andre blæste på horn. De havde alle sammen langt skæg og flotte bakkenbarter, men bjørnen var den der havde mest hår i ansigtet.
Juhu! råbte jægerne og dunkede bjørnen ordentligt i ryggen.
Skål! svarede bjørnen og dunkede jægerne i ryggen. Det var som et helt stenskred.
Undskyld sagde jægerne forskrækket. Vi vidste jo ikke at De er Overjægeren!
Det er i orden, gå bare videre! sagde bjørnen. Så dansede de og drak og lo og sang. Jagt gør én tørstig. Du ved, eller måske ved du ikke, hvordan man har det efter at have danset og drukket og leet og sunget så meget.
Jægerne følte at der skulle ske noget, og det gjorde bjørnen også. Bjørnen sagde: Lad os gå ud og skyde bjørnen!
Så tog jægerne deres store skindvanter på og bandt deres læderbælter rundt om livet, og så gik de ud i den kolde nat.
De vandrede rundt mellem træerne og skød op i luften og råbte Hurra! og Juhu! og Halløj! Intet af det betød noget særligt, men sådan er jægerlivet.
Bjørnen rev i forbifarten en håndfuld hyben af en busk og åd dem i én mundfuld.
Se Overjægeren, den skælm! råbte jægerne. Og så spiste de også hyben og var ved at dø af grin.
Men lidt efter lidt lagde de mærke til at de ikke havde fundet spor af bjørnen. Og hvorfor kan vi ikke finde den? sagde bjørnen; Fordi den sidder hjemme i sin hule, I tåber, derfor!
Så gik den hen til bjørnens hule med alle jægerne efter sig. Den tog nøglen op af sin skindfrakke, lukkede døren op, og kravlede ind i hulen med alle jægerne efter.
Bjørnen er ude snøvlede bjørnen. Men det kan ikke være længe siden den er gået. Jeg kan stadig lugte den. Så vaklede den tilbage til kroen med alle jægerne efter sig.
De fik en del at drikke ovenpå anstrengelserne, men den mængde som bjørnen selv drak, var som en flod der går over sine bredder, når isen smelter om foråret. Jægerne var meget forbavsede og sagde: De er en storartet Overjæger!
Godt, sagde bjørnen, Bjørnen er ikke i skoven, og bjørnen er ikke i sin hule. Så er der kun ét sted bjørnen kan være. Den må være skjult iblandt os, forklædt som jæger
Sådan må det være! råbte jægerne, og de så allesammen mistroisk og skævt til hinanden.
Men der var en meget ung jæger til stede. Han havde kun et forholdsvis lille skæg, og han havde endnu ikke skudt mange hjorte, og i det hele taget var han den svageste og mest forsagte af dem alle. Så de var enige om at han måtte være bjørnen.
De kravlede møjsommeligt op på bænkene idet de støttede skæggene mod bordet og strakte hænderne op mod væggen. Hvad leder I efter? spurgte den unge jæger. Vi vil have vores bøsser, råbte de, men de hænger desværre oppe på knagerne!
Hvorfor vil I have jeres bøsser? Spurgte den unge jæger. Vi vil skyde dig, sagde de, fordi du er bjørnen!
I forstår jer overhovedet ikke på bjørne! sagde bjørnen. Man må først undersøge om han har hale og klør! Det har han ikke, sagde jægerne. Men milde kineser, De har jo selv hale og klør, Hr. Overjæger!
Da kom bjørnens kone ind. Hun var meget vred. Hvad i alverden er det! råbte hun. Er det den slags selskab du omgiver dig med?
Hun bed ham i nakken for at gøre ham klar, og så tog hun ham med.
Det var en skam du kom så tidlig, sagde bjørnen, da de gik hjem gennem skoven. Vi havde netop fundet bjørnen. Nå skidt! I morgen er der atter en dag! Slut