Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny skat sat i spil men ikke højere skat Registreringsafgift og biler på udenlandske plader Skattepligtsforhold og sommerhuse med tilladelse til helårsbeboelse Selskabers årsregnskab og selvangivelse Jo mere der skrives om emnet Jo større er forvirringen rundt omkring. Det er i hvert fald vores erfaring, og derfor burde vi måske undlade at omtale emnet nærmere. De forvirringer der har været skyldes imidlertid i høj grad at der er tale om nogle formkrav som implementeres i hhv. 2005 og 2006. Dvs. der gælder nogle formkrav for 2005 og nogle andre formkrav for 2006: 2005: Selskaber skal ikke indsende årsregnskab (årsrapport) til skattemyndighederne, da oplysningerne er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsregnskab skal dog altid indsendes hvis årsregnskabet også er skatteregnskab, eller hvis de skattemæssige specifikationer indgår som en integreret del af årsregnskabet. Der skal ikke afgives supplerende regnskabsoplysninger på selvangivelsen når skatteregnskabet skal indsendes til skattemyndighederne. Det er enten eller. Elmedalen 13-3540 Lynge - Tlf. 40 86 41 49 www.skattekonsulent.dk bz@skat-raad.dk CVR-nr. 27 99 81 94
Der er også for skattemyndighedernes vedkommende tale om nogle nye regler som skal implementeres, og dette vil erfaringsmæssigt ikke altid forløbe helt glidende. For at undgå misforståelser kan der derfor være god ide i, at man for 2005 vælger at indsende såvel årsregnskab som skatteregnskab, samt udfylder de supplerende regnskabsoplysninger på selvangivelsen. 2006: Selskaber skal ikke indsende årsregnskab (årsrapport) til skattemyndighederne. Selskaber med en omsætning < 500.000 DKK skal indsende skatteregnskab men er fritaget for at afgive supplerende regnskabsoplysninger. Dog skal der afgives oplysninger om anvendt revisorbistand og revisorerklæring på selvangivelsen. Selskaber med en omsætning mellem 500.000 og 100 mio. DKK skal ikke indsende skatteregnskab. I stedet skal der afgives supplerende regnskabsoplysninger på selvangivelsen. Selskaber med en omsætning på over 100 mio. DKK skal indsende skatteregnskab men er fritaget for at afgive supplerende regnskabsoplysninger. Særligt om sambeskattede selskaber: Sambeskattede selskaber skal ses som en enhed. Dvs. afgørende er sambeskatningsenhedens omsætningstal. Som udgangspunkt skal der dog altid indsendes skatteregnskab for sambeskattede selskaber, jf. nedenfor. Der skal altid indsendes skatteregnskab for sambeskattede selskaber, når disse var sambeskattet i det foregående indkomstår (2005). Der skal altid indsendes skatteregnskab for selskaber som efterbeskattes af genbeskatningssaldi. Der vil her typisk være tale om et moderselskab, hvor man har fravalgt international sambeskatning. Moderselskabet genbeskattes efterfølgende løbende i takt med at der fremkommer overskud i det/de udenlandske selskaber som har genereret genbeskatningssaldoen. I andre situationer er det/de udenlandske selskaber måske blevet frasolgt eller likvideret og der udløses genbeskatning med det samme. Sambeskattede selskaber skal herudover afgive oplysninger om koncernen, administrationsselskab, hvilke selskaber som indgår i sambeskatningen, og hvilke som ikke gør, oplysninger om fordeling af overskud og underskud, samt oplysninger om fremførbare underskud for de enkelte selskaber, jf. bekendtgørelse nr. 2005-12-13 nr. 1285 om sambeskatning af selskaber.
Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet I forbindelse med skattefri omstrukturering, såsom aktieombytning og spaltning, skal der indhentes forudgående tilladelse fra SKAT. I den senere tid har vi oplevet at de lokale skattecentre søger at stramme praksis, i form af at opstille krav om at virksomheden pinedød skal have nogle konkrete aktiviteter/tiltag som ønskes gennemført. Disse krav har ikke hold i praksis og slet ikke i lovgivningen på området hvor Folketinget netop med fjernelsen af det såkaldte prorata-krav og begrænsningen af kontante udligningssummer, åbnede op for mere fleksible omstruktureringsløsninger og gav mulighed for delvis-skattefri omstruktureringer. Vi har i Skat & Råd fået banket SKAT på plads i de sager vi har haft med at gøre, men vi er bekendt med at der er meddelt flere afslag i lignende sager. Det handler dels om at de ansøgninger som sendes til SKAT skal være gennembearbejdede og holdbare fra starten. Det er lidt svært at komme bagefter og ændre begrundelsen/motivationen for at foretage eks. en skattefri aktieombytning. Samtidig er det også vigtigt at de forudsætninger som man anfører i en ansøgning kan holde til en senere prøvelse. Er der afgivet direkte vildledende eller forkerte oplysninger i en ansøgning, kan en tilladelse senere trækkes tilbage. Herudover handler det om at argumentere med udgangspunkt i praksis på området. Ved at henvise til praksis vedrørende skattefri omstrukturering tvinger man Skat til at argumentere med udgangspunkt i samme praksis og konkrete afgørelser/cirkulærer. Skævdeling af udbytte SKM 2006, 164 To anpartshavere havde indgået en mundtligt aftale om skævdeling af udbytte, hvorefter den ene anpartshaver skulle have et større mindre udbytte end ejerandelen berettigede til. Landsskatterettens afgørelse, hvorefter aftalen ikke blev tillagt nogen betydning, illustrerer at sådanne aftaler naturligvis bør indføjes i selskabets vedtægter og/eller aktionæroverenskomster for at have værdi. I den konkrete situation var det ikke godt nok at det udlodddede udbytte i sin helhed var kommet til personlig beskatning hos de to anpartshavere. Landsskatteretten fastholdte at den ene anpartshaver skulle beskattes af det udbytte som i henhold til ejerforholdet tilkom ham, da andet ikke kunne udledes af vedtægterne eller anpartshaveroverenskomsten.
60 dages reglen Opfølgning Rullende arbejdssted I sidste nyhedsbrev (2006-1) omtalte vi en afgørelse fra Skatterådet om medarbejderes brug af arbejdsgiverens biler. Her bemærkede vi afslutningvist at Skatterådet ikke havde omtalt en afgørelse fra Landsskatteretten, som reelt satte 60 dages reglen ud af kraft, når der i bilen medbragtes værktøj og reservedele o.l. Vi bemærkede dog samtidig at afgørelsen var anket af Skatteministeriet, og at ministeriet formentlig ville få medhold i Landsretten. Det har ministeriet nu fået på rekordtid. Østre Landsret udtaler i sin dom at det forhold at der blev medbragt store maskiner til rensning af olieanlæg som skule transporteres til og benyttes på arbejdspladsen, ikke i sig selv gjorde kørslen erhvervsmæssig efter ligningslovens 9B. Østre Landsret bemærkede at der ikke var tale om en såkaldt rullende arbejdsplads. Dommen efterlader et åbentstående spørgsmål: Hvordan defineres en rullende arbejdsplads i relation til ligningslovens 9B. Personen som kører rundt og servicerer kunder via materialer i bilen på forskellige arbejdssteder, dvs. hvor bilen faktisk er arbejdssted, vil typisk ikke være omfattet af 60 dages reglen, medmindre der gentagne gange køres fra den sædvanlige bopæl til et bestemt arbejdssted. I sidstnævnte situation falder man umiddelbart tilbage på dommen, men det synes uklart. Det der kan faslås er at 60 dages reglen ikke gælder i den situation, hvor der gentagne gange køres fra bopælen til et sted, som ikke er arbejdsplads for den pågældende, men er et led i dennes udførelse af sit arbejde. Dette kan udledes af en tidligere ikke-anket afgørelse fra Landsskatteretten hvor en døgnplejers kørsel med et plejebarn til og fra skole, i sin helhed blev anset erhvervsmæssig efter ligningslovens 9B. Ny skat i spil Skatteministeriet har fremsat et lovforslag, hvorefter der fra og med indkomståret 2007 indføres en ny statslig indkomstskat i form af et såkaldt sundhedsbidrag. Sundhedsbidraget skal udgøre 8% af den skattepligtige indkomst og skal erstatte den særlige amtsskat der afskaffes i konsekvens af kommunalrefomen. Den nuværende amtsskat udgør i gennemsnit 12%, men det betyder ikke at der kan imødeses en skattelettelse på 4%. Ifølge de beregninger og eksempler ministeriet har udarbejdet vil ændringerne være økonomisk neutrale for såvel borgere som virksomheder.
Dette opnås fordi man konverterer skattelettelsen på de 4% til kommunale indkomstskatter. Det vil på godt dansk sige at man giver de enkelte kommuner lov til at hæve kommuneskatten procentuelt i det omfang den nuværende amtskat er større end 8%. Umiddelbart synes der ikke at være noget til hinder for at en kommune helt eller delvist undlader at hæve kommuneskatten. Dette kan også udledes af beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser. Her anføres det at der for den enkelte borger vil kunne ske forskydninger (ændringer) i skattesatserne, men at skattestoppet og dertil knyttet lovgivning for 2007 vil sikre at skatterne under ét ikke vil kunne stige. Formelt set kan man derfor ikke sige at der blot er tale om at kalde amtsskatten for noget andet, men realiteten vil være at hovedparten ikke vil bemærke ændringen fordi kommunerne vil benytte muligheden til at hæve kommunalskatterne. Da beregningen af sundhedsbidraget sker på grundlag af den skattepligtige indkomst med personfradrag på samme måde som de kommunale skatter og den statslige bundskat, forekommer det uhensigtsmæssigt at kalde det et sundhedsbidrag, da det giver associationer til arbejdsmarkedsbidraget, der som bekendt beregnes på grundlag af den personlige indkomst, og fragår ved beregningen af skatterne. I stedet kunne man bare kalde det en sundhedsskat eller bedre - en udligningsskat, hvad det reelt set er. Registeringsafgift og fri bil - udenlandske biler EU domstolen afsagde den 15. september sidste år dom i spørgsmålet om den danske registreringsafgift. Dommen var en halv sejr til staten og en halv sejr til de danske bilejere: EU Domstolen fastslog på den ene side at den danske registreringsafgift ikke kunne omgås ved proforma ansættelse i en udenlandsk virksomhed. Omvendt måtte de danske regler ikke hindre at en dansk bosiddende der havde reelt arbejde for en udenlandsk virksomhed frit kunne køre i Danmark i en udenlandsk registreret bil, når bilen i overvejende grad kører i udlandet. I konsekvens af dommen har Skatteministeren nu sendt et lovforslag i høring, hvor der lægges op til en ændring af registreringsafgiftsloven. Derimod vil det dansk registreringsafgift eller ej fortsat være bilens pris på danske plader som er grundlaget for beskatning af værdi af fri bil. Registreringsafgift Efter forslaget skal der ikke svares dansk registreringsafgift af en bil som en udenlandsk virksomhed, eller en dansk virksomhed med filial i udlandet stiller til rådighed for en i Danmark boende person, forudsat at bilen ikke i det væsentlige skal anvendes varigt i Danmark. Afgørende er at bilen ikke indenfor en 12 måneders periode kører mindst 183 dage i Danmark, og at den erhvervsmæssige kørsel i udlandet er større end den erhvervsmæssige og private kørsel i Danmark.
Hvad der er ret væsentligt her er at kørsel til/fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet i sin helhed betragtes som erhvervsmæssig kørsel i udlandet. Dette omfatter også den del af kørslen som foregår her i landet. Dvs. hvis lønmodtageren, aktionæren eller den selvstændige erhvervsdrivende kører fra sin bopæl til et arbejdssted i udlandet og retur vil de kørte kilometer blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel i udlandet og bilen anses ikke at have kørt i Danmark den/de pågældende dage medmindre bilen anvendes til andet formål i Danmark de pågældende dage. Efter forslaget er det Told- og Skatteforvaltningen der efter ansøgning afgør om en bil er undtaget fra dansk registreringsafgift og godkendelse sker for 12 måneder af gangen. Forslaget vil "sikre" at biler der er registreret på udenlandske plader fortsat skal beskattes som var der tale om "en dansk bil" indregistreret på hvide plader. Dvs. der kan med forslaget alene opnås en lempelse på registreringsafgiften, ikke på beskatning af fri bil. Skattepligtsforhold Sommerhus med tilladelse til helårsbeboelse SKM 2006-168 Landsskatteretten afsagde den 14. september sidste år afgørelse (SKM 2005, 396) i en sag hvorefter den fulde skattepligt for en pensionist blev fastholdt her til landet, fordi pågældende ejede et sommerhus her i landet hvor han havde en personlig og uoverdragelig ret til til at bebo sommerhuset hele året rundt, i henhold til planlovens 41. Skatterådet har nu afgivet bindende ligningssvar i en lignende situation. Skatterådet bekræftede at pågældende, som var efterlønsmodtager, kunne opnå det ønskede resultat; ophør af fuld dansk skattepligt, ved at overdrage sommerhuset til sin ægtefælle. Planlovens 41 foreskriver at pensionister, herunder efterlønsmodtagere og førtidspensionister, har en personlig ret til at benutte et sommerhus til helårsbeboelse når sommerhuset har været ejet i 8 år. Pågældendes ægtefælle var ikke pensionist, herunder lønmodtager o.l. Afgørelsen forekommer dog meget lempelig, henset til det forhold at en tilladelse til helårsbeboelse også omfatter pensionistens ægtefælle, samlever eller nærtbeslægtede, og selvom disse efter pensionistens død kan fortsætte med at benytte sommerhuset til helårsbeboelse. Afgørelsen nævner intet om hvad konsekvensen vil være når ægtefællen en gang bliver efterlønsmodtager og pensionist. Her må det påregnes at hun bliver fuldt skattepligtig til Danmark på dette grundlag, forudsat at sommerhuset til den tid har været ejet i 8 år. Det vil så ikke være nogen katastrofe. Hun vil, ligesom pensionisten i den tidligere afgørelse fra Landsskatteretten, blive fuldt skattepligtig til to lande, og dermed blive dobbeltdomicileret. Da hendes centrum for livsinteresser ligger i det nye bopælsland (domicillandet) får Danmark kun status som kildeland, i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og er derved afskåret fra at beskatte indtægter som bopælslandet har beskatningsretten til. Det betyder reelt set at man beskatningsmæssigt stilles som var man kun begrænset skattepligtig til Danmark. Danmark kan eksempelvis ikke beskatte efterløn og folkepension, når bopælslandet er Spanien.