KTO Sekretariatet 29. november 2002 AM J.nr.: 8.05.01-01 Vedr.: Reallønsudviklingen for (amts)kommunalt ansatte siden 1987 1. Indledning Et helt centralt krav ved overenskomstforhandlingerne i 2002 var at sikre de (amts)kommunalt ansatte en reallønsforbedring alene ved de aftalte generelle lønstigninger (inklusiv reguleringsordningen). Dette notat skal ses som et statuspapir på, dels hvordan udviklingen i reallønnen har været historisk set og dels, hvordan aftaleperioden for OK-02 kan forventes at udvikle sig. I forbindelse med at tiden for offentliggørelsen af lønstigningerne i den private sektor 3. kvartal 2001-2002 og udmøntningen af reguleringsordningen har nærmet sig, har der været nogen diskussion omkring reallønsudviklingen på det (amts)kommunale område. Efteråret 2002 har desuden været præget af en presseomtale vedrørende faldende realløn i det offentlige siden 1985 som følge af nogle beregninger i en rapport om løngabet mellem mænd og kvinder 1. Det har siden vist sig, at rapportens beregninger bygger på et særdeles snævert lønbegreb, nemlig alene de aftalte generelle lønstigninger eksklusiv reguleringsordningen. For at belyse udviklingen i reallønnen mere indgående vil aftaleresultaterne på det (amts)kommunale område siden 1987 år for år blive sammenlignet med prisstigningerne i et historisk perspektiv. Dernæst vil der blive set nærmere på aftaleresultatet i OK-02, når de senest offentliggjorte økonomiske nøgletal tages i betragtning. 2. Det historiske forløb Beskrivelsen af den historiske udvikling tager udgangspunkt i figur 1. Figuren er bygget op omkring følgende lønbegreber: 1. Alle generelle lønstigninger, dvs. de aftalte generelle lønforbedringer inkl. de generelle lønstigninger fra reguleringsordningen. Sammenholdes alle generelle lønstigninger med forbrugerprisudviklingen, har der været en reallønsfremgang i seks ud af 15 år siden 1987 (1987, 1988, 1992, 1996, 1998 og 2001). 1 På baggrund af rapporten Does the Gap in Family-friendly Policies Drive the Family Gab? fra tre økonomer i Århus, bragte Berlingske Tidende den 23. oktober 2002 artiklen Faldende realløn i det offentlige siden 1985. Artiklen har affødt en del reaktioner og efter flere forsøg på at opklare, hvilke tal forfatterne har anvendt i deres beskrivelse af reallønsudviklingen, står det nu klart, at prisudviklingen alene er sammenholdt med de aftalte generelle lønstigninger ekskl. generelle lønstigninger fra reguleringsordningen. Anvendes dette lønbegreb alene, ses af det vedlagte materiale, at der siden 1987 kun er tre år, hvor der er sket en reallønsforbedring.
- 2-2. Alle aftalte lønforbedringer, dvs. punkt 1. inklusiv specielle lønstigninger, forlodsfinansiering af Ny Løn / lokalløn m.v.. Anvendes dette lønbegreb er der sket en reallønsfremgang i ni år. (Udover de under punkt 1 nævnte årstal er der endvidere tale om 1993, 1997 og 2000). 3. Det samlede aftaleresultat, dvs. punkt 2 inklusiv øvrige aftalte forbedringer, som f.eks. fuld løn under barsel. Ved anvendelse af dette mål har der været en reallønsfremgang alle år undtagen to (1989 og 1999). 4. De faktiske udbetalte lønninger. Lønbegrebet dækker over faktiske udbetalte lønninger til alle (amts)kommunalt ansatte som følge af punkt 3 samt eksempelvis merforbrug af Ny Løn udover forlodsfinansieringen eller en ændret personalesammensætning. Udviklingen i de faktiske udbetalte lønninger beskrives ved den faktiske lønudvikling, som Danmarks Statistik (DS) opgør. DS opgørelser anvendes hyppigt i officielle rapporter, når lønudviklingen sættes i forhold til prisudvikling. Denne opgørelse af den årlige lønudvikling går kun tilbage til 1996. Det er dog tydeligt, at den faktiske lønudvikling alle årene ligger pænt over prisudviklingen. Figur 1: Løn- og prisudvikling 1987-2001 Procentpoint 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Aftalte generelle lønforbedringer Specielle lønstigninger, Ny Løn / lokal løn m.m. Forbrugerprisstigninger (pct.) År Generelle lønstigninger fra reg.ordning Øvrige aftalte forbedringer Faktisk lønudvikling Det centrale krav om reallønsforbedringer/-fastholdelse alene ved de aftalte generelle lønstigninger har historisk set været svært at opfylde år for år, jf. figur 1.
- 3 - Navnlig i de overenskomstperioder, hvor øvrige forbedringer har udgjort en relativ stor andel, har der været år, hvor det har været svært at fastholde reallønnen alene ved de generelle lønstigninger. Det fremgår, at de eneste to år, hvor det ikke engang har været muligt at fastholde reallønnen i forhold til det samlede aftaleresultat, 1989 og 1999, er første år i et overenskomstforlig, hvor øvrige aftalte forbedringer har været særligt vægtet, herunder barsel og pensionsopbygning (OK-89) samt 6. ferieuge (OK-99). Betragtes den faktiske lønudvikling ses, at der er en reallønsforbedring alle år siden 1996, som er det første år med sikre løndata for den faktiske lønudvikling 2. Således viser figur 1, at målt på den faktiske lønudvikling og målt på det samlede aftaleresultat for (amts)kommunalt ansatte, har der generelt set ikke været problemer med at forbedre reallønnen. 3. OK-02 Et hovedkrav ved overenskomstforhandlingerne 2002 var, at de generelle lønstigninger skulle sikre en reallønsudvikling til alle ansatte i amter og kommuner. Vurderingen af reallønsudviklingen i det endelige mæglingsforslag blev beregnet, hvor udmøntningen fra reguleringsordningen 2003 og 2004 indgik med skønnede værdier. Derudover blev de generelle lønstigninger sammenlignet med den forventede udvikling i inflation i hele aftaleperioden baseret på Det økonomiske Råds prisudviklingsskøn (fra efteråret 2001). Nu kan skønnene for 2003 revideres. Der kan laves en ny beregning for reallønsudviklingen i OK-02 resultatet baseret på DØR (efterår 2002). Det oprindelige skøn for stigningerne i forbrugerpriserne i aftaleperioden var samlet set på 5,1%, baseret på beregninger fra DØR efterår 2001. Den seneste prognose fra DØR (efterår 2002) skønner nu prisstigningerne i samme periode til i alt 5,9%, altså en stigning på 0,8 procentpoint i forhold til tidligere prognoser. For så vidt angår skønnet for reguleringsordningen 2003, der var på 0,16% til de generelle lønstigninger, er den netop blevet beregnet til at udmønte 0,86% til generelle lønstigninger på baggrund af de seneste offentliggjorte tal for lønudviklingen i den private sektor 3. kvartal 2001-2002. 2 Hvis man før 1996 anvender et tillempet mål for faktisk lønudvikling, der ikke er umiddelbart sammenligneligt med den fra 1996 anvendte opgørelsesmetode, vil det fremgå, at der er kun er to år (1989 og 1995), hvor reallønnen ikke er sikret, jf. bilagsmaterialets tabel 2.
- 4 - OK-02 resultatet inklusiv den skønnede udmøntning fra reguleringsordningen skønnet på to forskellige tidspunkter i aftaleperioden kan ses af nedenstående tabel. Tabel 1: Forventede generelle lønstigninger m.v. for hele aftaleperioden Marts 2002 November 2002 Aftalte generelle lønstigninger inkl. udmøntning fra reguleringsordningen, 5,55 6,25 i pct. 1) Forbrugerprisstigninger, i pct. 2) 5,10 5,90 Reallønsforbedring, i pct. point 0,45 0,35 1) Skønnet i marts 2002 på 5,55% var baseret på 0,16% henholdsvis 0,00% fra reguleringsordningen pr. 1. april 2003 og pr. 1. april 2004. Hvis skønnet på 0,00% pr. 1. april 2004 fastholdes, udmøntes 6,25% til generelle lønstigninger i hele aftaleperioden. 2) Det Økonomiske Råd efterår 2001 og efterår 2002 Såvel udmøntningen fra reguleringsordningen som inflationsforventningerne er steget siden den første beregning fra april 2002. Den samlede effekt på reallønsudviklingen er marginal, men den er dog fortsat skønnet til at blive positiv. Det skal dog understreges, at navnlig inflationsskønnet er behæftet med en del usikkerhed. Figur 2: Fremskrivning af løn- og prisudvikling OK-02 Procentpoint 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Aftalte generelle lønforbedringer 2002 2003 2004 År Specielle lønstigninger, Ny Løn, lokalløn mv. Forbrugerprisstigninger, skøn på baggrund af DØR Generelle lønstigninger fra reguleringsordningen Øvrige aftalte forbedringer Ved at sammenligne OK-02 resultatet med den historiske udvikling illustreret i figur 1 fremgår, at 2002 er året med det mindste samlede aftaleresultat siden 1987. Det fremgår ligeledes, at 2003 omvendt er et år, hvor det samlede aftaleresultat er højt. Det er det højeste siden 1987-1988, hvor inflationsniveauet var væsentligt højere end i dag.
- 5-4. Sammenfatning De aftalte generelle lønstigninger alene er større end inflationen i seks år ud af den analyserede periode på 15 år, jf. den historiske udvikling. Anvendes som lønbegreb det samlede aftaleresultat har der siden 1987 været 13 ud af 15 år, hvor reallønnen er blev forbedret/sikret. De faktiske lønstigninger ligger noget højere end de aftalte, og med det lønbegreb er billedet af reallønsudviklingen positivt for ansatte i kommuner og amter generelt. Hvad angår fremtiden, er den som bekendt svær at spå om, men her otte måneder inde i aftaleperioden ser det med en vis sandsynlighed ud til, at de generelle lønstigninger alene vil betyde en lille stigning i reallønnen.
- 6-5. Bilag Tabel 2. Løn- og prisudvikling, 1987-2001. Datagrundlag vedrørende figur 1 Kategori/år 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Faktisk lønudvikling 1) 7,23 6,52 2,01 3,05 2,57 3,60 2,07 2,60 2,07 3,60 3,00 3,50 3,30 4,10 4,00 Aftalte generelle lønforbedringer 4,11 3,96 0,50 0,50 0,73 1,29 0,50 1,09 0,66 1,56 0,50 2,45 0,68 1,77 3,04 Generelle lønstigninger fra reg ordning 2,30 1,86 0,57 1,25 1,06 1,26 0,48 0,40 0,10 1,04 0,90 1,15 0,47 0,09 0,19 Specielle lønstigninger, Ny løn/lokal løn m.m. 2) 0,00 0,21 0,41 0,59 0,40 0,10 0,44 0,34 1,24 0,12 1,11 0,00 0,23 1,32 0,60 Øvrige aftalte forbedringer 0,80 0,65 0,40 0,55 0,22 0,18 0,16 0,19 0,36 0,15 0,37 0,02 0,40 0,56 0,35 Forbrugerprisstigninger 4,02 4,52 4,78 2,63 2,40 2,11 1,24 2,00 2,09 2,11 2,19 1,84 2,49 2,92 2,36 Aftalte forbedringer i alt 7,21 6,68 1,88 2,89 2,41 2,83 1,58 2,02 2,36 2,87 2,88 3,62 1,78 3,74 4,18 1) Kilde: Fra 1987-1995 anvendes FLD's OK-statistik af gennemsnitsløn, jf. KTO's lønudviklingsnotat fra 28. juni 1999. Fra 1996 anvendes DS Lønstatistik for amter og kommuner (strukturstatistik). De to opgørelsesmetoder er ikke umiddelbart sammenlignelige. 2) Opdelingen mellem "specielle lønstigninger m.m." og "øvrige aftalte forbedringer" er tvivlsom før 1989. Pensionsforbedringer er i visse år omfattet af øvrige aftalte forbedringer. Pension kan også være omfattet af specielle lønstigninger. Tabel 3: Løn- og prisudvikling, OK-02. Datagrundlag vedrørende figur 2 Kategori/år 2002 2003 2004 i alt Aftalte generelle lønforbedringer 0,03 2,08 2,32 4,43 Generelle lønstigninger fra reg ordning 1) 0,96 0,86 0,00 1,82 Specielle lønstigninger, Ny løn / lokal løn m.m 0,25 1,27 0,40 1,54 Øvrige aftalte forbedringer 0,00 1,40 0,40 2,18 Forbrugerprisstigninger 2) 2,30 1,90 1,70 5,90 Aftalte forbedringer i alt 1,24 5,61 3,12 9,97 1) Tal for 2004 er skønnet 2) Baseret på Det Økonomiske Råds prisskøn (efterår 2002)