Ansøgning om miljøgodkendelse for. Malkekvægproduktionen

Ansøgning om miljøgodkendelse for Malkekvægproduktionen Givevej 61 8766 Nr. Snede Frellingvej 27, 8560 Kolind - Mobil 26 25 97 91 - Email: jakob@miljoeognatur.dk www.miljøognatur.dk

1.1 Ejer - og driftsforhold... 4 1.2 Godkendelsespligt... 4 1.3 Godkendelsens omfang... 4 1.3.1 Projektets omfang... 4 1.3.2 Tidligere godkendelser... 4 1.3.3. Biaktiviteter... 5 1.3.4 Husdyrbrugets ophør... 5 1.4 Offentlighed og høring... 5 1.4.2 Ikke-teknisk resumé... 5 Placering... 5 Transporter til og fra ejendommen... 5 Husdyrgødning... 5 Lugt... 5 Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand... 6 Ammoniak... 6 Andre miljøpåvirkninger... 6 Samlet vurdering... 6 Væsentlige alternativer... 6 0 alternativ... 6 2.1. Dyrehold og management... 7 Management... 7 Bedste tilgængelige staldteknologi... 9 BAT niveau... 9 2.2. Lokalisering... 9 Lokalisering og anlæg... 10 2.2.1 Faste afstandskrav... 10 Landskabelige hensyn... 11 2.2.2 Landskabet og planforhold... 12 2.3 Energi og vandforbrug... 12 2.3.1 Energiforbrug... 12 2.3.2 Vandforbrug... 13 2.4 Gener... 14 2.4.1 Lugt... 14 2.4.2 Støj... 14 2.4.3 Lys... 14 2.4.4 Fluer og skadedyr... 15 2

2.4.5 Støv... 15 2.4.6 Transport... 15 2.5 Forurening... 16 2.5.1 Spildevand... 16 Beskrivelse af spildevandstilledning... 16 Beskrivelse af spildevandsafledning... 17 2.5.2 Husdyrgødning og foder... 17 Beskrivelse af risici... 17 Beskrivelse af mulige uheld... 17 Beskrivelse af risikominimering... 17 Beskrivelse af opbevaring af foder og ensilage... 17 Kemikalier... 17 2.5.3 Affald og kemikalier... 18 Beskrivelse af fast affald... 18 Beskrivelse af kemikalier generelt... 19 Beskrivelse af pesticider... 19 Beskrivelse af oliekemikalier... 19 Beskrivelse af øvrige kemikalier... 19 Beskrivelse af egenkontrol... 19 2.4.5 Ammoniak... 19 2.5.4.1 Ammoniaktab... 19 Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning... 19 Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampningen... 20 2.5.4.2 Påvirkning af natur... 20 Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning... 20 Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområder... 20 3.0 Arealerne... 21 3.6 Ammoniak fra udbringning... 21 3.7 Gener fra udbringning... 21 Forpagtede arealer... 21 3

Produktion 1.1 Ejer - og driftsforhold Ansøger: Kontaktperson: Frisbækgaard I/S Jakob Hauge Telefonnummer: 26365497 E-mail: frisbaekgaard@hotmail.com 1.2 Godkendelsespligt Ændringen af dyreholdet medfører, at produktionen er godkendelsespligtigt jf. 12 i Lov om Husdyrhold mm. 1.3 Godkendelsens omfang Der ønskes udvidelse af eksisterende kvæghold fra 252 jersey årskøer, 62 jersey opdræt 0-6 mdr., 21 jersey opdræt 14-16 mdr. og 11 jersey opdræt 23-24 mdr. til 550 årskøer (EKM 10.000 kg) (jersey), 96 årsopdræt 0-6 mdr (jersey), 289 årsopdræt 6-24 mdr. (jersey) og 165 tyrekalve (40-60 kg) (jersey) i alt 811,54 dyreenheder. 1.3.1 Projektets omfang Der ønskes udvidelse af eksisterende kvæghold fra 252 jersey årskøer, 62 jersey opdræt 0-6 mdr., 21 jersey opdræt 14-16 mdr. og 11 jersey opdræt 23-24 mdr til 550 årskøer (EKM 10.000 kg) (jersey), 96 årsopdræt 0-6 mdr (jersey), 289 årsopdræt 6-24 mdr. (jersey) og 165 tyrekalve (40-60 kg) (jersey) i alt 811,54 dyreenheder. Til ejendommen hører 205,1 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, hvor der udbringes 2,3 DE/ha. Den resterende mængde afsættes til biogasanlæg. Der skal etableres ny malkestald på 680 m 2, ny goldkostald på 3000 m 2, ny kostald på 4300 m 2, ny ensilageplads på 2000 m 2, ny møddingsplads på 300 m 2 og to nye overdækkede gyllebeholder på hver 3000 m 3. Byggeriet udføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggede areal. 1.3.2 Tidligere godkendelser Der foreligger en miljøgodkendelse efter 12 i Lov om Husdyrhold mm. Denne ansøgning erstatter eksisterende godkendelse. 4

1.3.3. Biaktiviteter Der er ingen biaktivitet på ejendommen. 1.3.4 Husdyrbrugets ophør I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Den resterende husdyrgødning i kummer og tanke vil blive fjernet. Staldene vil blive rengjort og spildevandet kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren. Udtjent elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. 1.4 Offentlighed og høring Offentligheden inddrages jf. bekendtgørelsens regler 1.4.2 Ikke-teknisk resumé Produktion og arealer Placering Ejendommen er beliggende 1,2 km sydvest for Hampen. Området er i øvrigt præget af landbrugsjord, mindre naturområder og skovområder. Transporter til og fra ejendommen Ændringen og udvidelsen af produktionen på ejendommen vil medføre en mindre stigning i antallet af transporter. Antallet af transporter stiger fra ca. 1065 til ca. 1667 pr. år, hvoraf hovedparten af stigningen sker med husdyrgødning. Meget få transporter vil gå igennem samlet bebyggelse, og transporterne vurderes ikke at give anledning til øgede gener. Husdyrgødning Der produceres gylle og fast møg på ejendommen. Alt gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfældes. Den faste gødning fra kalve, kvier og kælve og sygebokse lægges på møddingsplads. Gødningen udbringes på ejendommens ejede og forpagtede arealer, og overskuddet afsættes til bioagsanlæg. Til ejendommen tilhører 205,1 ha ejet og forpagtet udbringningsarealer hvor der udbringes 2,3 DE/ha. Lugt Der er 440 meter til nærmeste enkelt liggende nabo, samt 1270 meter til nærmeste samlede bebyggelse og 2970 meter til nærmeste byzone. Den ukorrigerede geneafstande til nærmeste nabo er beregnet til 114 meter, 326 meter til samlet bebyggelse og 486 meter byzone. Afstandene er beregnet ud fra et lugtgenecentrum som bliver fastlagt af beregningssystemet i husdyrgodkendelse.dk. Udvidelsen overholder dermed alle lugtgenekrav. 5

Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Ingen af arealerne ligger i nitratklasser. Alle arealerne ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord hvor dyretrykket er stigende, og der må derfor ikke være højere udvaskning fra arealerne end et tilsvarende planteavlsbrug. Udvaskningen kan beregnes til 60,6 kg N/ha/år, hvor den maksimale tilladte udvaskning er beregnet til 60,8 kg N/ha/år. Tilsvarende er udvaskningen fra planteavlsproduktioner i området 75,9 kg N/ha/år 26,2 ha er beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsopland. Udvaskningen til grundvandet kan beregnes til 38-48 mg nitrat/l, og udvidelsen medfører en øget udvaskning på 2 mg/l, hvilket er tilladt da udvaskningen ligger under 50 mg/l. Det er dog vigtigt at understrege, at man i dag ikke anvender 2,3 DE/ha, men at ansøgningssystemet ikke giver mulighed for at sammenligne de korrekte tal i den sammenhæng. Således reduceres udvaskningen markant i forbindelse med overgang til 2,3 DE/ha. Udvidelsen medfører derfor en markant reduktion i udvaskningen til grundvandet i området. I flg. beregningerne i husdyrgodkendelse.dk overholder overskuddet af fosfor lovens krav til fosforoverskud. Beregningen giver et fosfor overskud på 2 kg P/ha. Ammoniak Udvidelsen af mælkeproduktionen overholder lovens krav om reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til referencestalden. Herudover reduceres ammoniakfordampning med 18 kg N/år. Udvidelsen medfører herefter en udledning på 4346 kg N/år, hvilket er en stigning på 1693 kg N/år i forhold til eksisterende produktion (kumulation med tidligere udvidelse og ændringer i de seneste 8 år). Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende. Samlet vurdering Det vurderes, at ejendommen i betragtninger af udvidelsens størrelse lever op til hvad der kan forventes af BAT i sådan en produktion. Yderligere reduktioner af emissionerne af ammoniak vil betyde betydelige investeringer, som ikke vil være proportionale med produktionens størrelse og omfanget af nybyggeri. Væsentlige alternativer Det er overvejet alternative placeringer enten syd for ejendommen eller ved ensilagepladsen. Det er dog vurderet, at den valgte placering giver den bedste logistik på ejendommen, og byggefeltet er bedre tilgængeligt og der er afskærmende plantning. Der er ikke vurderet på placeringer væk fra eksisterende bygninger. Det er et ønske for ejendommen at bevare bygningerne som en samlet enhed. 0 alternativ 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således 6

produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige og samfundsmæssige konsekvenser, det giver. 2.1. Dyrehold og management Management Medarbejdere De ansatte deltager løbende i relevante kurser. Der bliver udarbejdet APV for arbejdspladsen, opsat førstehjælpskasser og øjenskylleudstyr, og der er konstant værnemidler i form af beskyttelsesbriller, handsker, åndedræts- samt høreværn til rådighed for medarbejderne. Beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og er tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Dagligt tilsyn Ansøger eller dennes ansatte tilser dyr og produktionsanlæg flere gange hver dag. Der udføres små reparationer når det er nødvendigt, Såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget som udføres af kompetent personale. Mark- gødningsplan Der bliver hvert år udarbejdet en mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab af en planteavlskonsulent/driftsleder, hvorved det sikres, at mængden af gødning bliver tilpasset afgrødernes forventede behov samt opfylder lovkravene for maksimal tildeling af næringsstoffer. I planen bliver der taget hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, og kvælstofudnyttelsen. Sprøjtejournal Der udarbejdes sprøjtejournal for bedriften. Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. Renoveringsplan for driftsudstyr og staldbygninger Bygninger og driftsinventar bliver løbende renoveret. Det forventes ikke, at de eksisterende bygninger skal gennemgå store renoveringer udover almindeligt vedligehold. Der er opmærksomhed på i forbindelse med udskiftning af elforbrugende udstyr, at investere i mere energibesparende modeller Samlet BAT indenfor management Det vurderes, at ejendommen anvender bedst tilgængelig teknik, indenfor følgende managementpunkter: Alle medarbejdere deltager løbende i relevante kurser. Der bliver udarbejdet en beredskabsplan som hænger tilgængelig for alle medarbejdere. 7

Der foretages daglige tilsyn og løbende service og vedligehold på driftsanlæggene. Der udarbejdes årligt mark- og gødningsplaner, der sikrer, at mængden af tilført gødning tilpasses afgrødernes aktuelle behov og opfylder lovkravene herfor. Kvalitetskontrol Vurdering af tidshorisonten for større renovering af driftsinventar og driftsbygninger. Godt landmandskab Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af indkøbt foder og handelsgødning. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, skadedyr samt mindske risikoen for at der opstår uhygiejniske forhold. Optimerer brugen af næringsstoffer på ejendomsniveau under hensyntagen til jordens frugtbarhed og det økonomiske afkast. Sætte særlig fokus på dyrevelfærd og fortsat gøre en ekstraordinær indsats over for infektioner, som kan overføres fra dyr til mennesker. Tage hensyn til grund- og overfladevand, når driften tilrettelægges. Rengøring og desinficering Der er på bedriften stor opmærksomhed på at renholde stalde og omkringliggende arealer. En side effekt af godt indeklima er, at staldene lugter mindre end gennemsnittet, samt at ammoniakfordampningen ligeledes er lavere. 8

Bedste tilgængelige staldteknologi BAT niveau Miljøstyrelsen har vurderet hvad der er muligt for at overholde BAT i malkekoproduktioner. Det vejledende BAT niveau er senest opdateret 31. maj 2011. Dyretype Antal BAT eks. stald ikke renoveret BAT niveau ny stald eller renoveret Total N/dyretype Køer - fast drænet gulv med skraber Køer - fast drænet gulv med skraber 220 6,2 1364 292 5,44* 1588 Køer - dybstrøelse 28 8,51 238 Kvier - fast drænet gulv 32 3,78** 121 Små kalve - dybstrøelse 96 1,82 175 Kvier - dybstrøelse 48 1,69**** 81 Kvier - sengestald spalter og bagskyl 209 4,02*** 840 Tyrekalve 165 24 I alt 4431 *Korrigeret jf. Tabel 2a i BAT standardvilkår. ** Korrigeret ift til alder 22-24 mdr *** Korrigeret ift alder 10-21 mdr **** Korrigeret ift alder 6-9 mdr I forbindelse med udvidelsen i eksisterende stalde er der vurderet på hvilke tiltag der er mulige for at reducere ammoniakfordampningen. Det er ikke muligt at etablere luftrensning på naturligt ventilerede stalde og gylleforsuring er ikke muligt af hensyn til økonomien. Dette efterlader skraber og fodertiltag. I den eksisterende kostald etableres robotskraber hvilket reducerer ammoniakfordampningen med 25 % og den nye gyllebeholder overdækkes. Derved reduceres ammoniakfordampningen fra staldene til 4346 kg N/år, og ligger dermed under det vejledende BAT niveau. Det er vurderet, at ejendommen dermed lever op til hvad der kan forventes i forhold udvidelsens størrelse, samt i forhold til at udvidelsen foretages i eksisterende bygninger med meget begrænsede muligheder. 2.2. Lokalisering 9

Lokalisering og anlæg Der er tale om en eksisterende kvægproduktion sydvest for Hampen. Området er generelt præget af landbrugsjord, naturområder og små skove Materialevalg Grundplan ca. Bygningshøjde ca. Taghældning Kviestald 1300 m 2 7 m 20 º Kostald 4300 m 2 9 m 20 º Bygningsmaterialer/f arver Røde stålplader, hvide gardiner, gråt tag Hvide gardiner, gråt tag Anvendelse Kvier Køer Goldkostald 3000 m 2 10,5 m 20 º Ungdyr 1250 m 2 7 m 20 º Malkestald 680 m 2 7,5 m 20 º Foderlade 1050 m 2 7 m 20 º Hvide gardiner, gråt tag Røde stålplader, gråt tag Hvide gardiner, gråt tag Røde stålplader, gråt tag Køer og kvier Opdræt Malkning Maskiner Gylletank I 1000 m 3 2 m Elementer Gylle Gylletank II 2600 m 3 2 m Elementer Gylle Gylletank III 3000 m 3 7 m Gylletank IV 3000 m 3 7 m Elementer + overdækning Elementer + overdækning Gylle Gylle 2.2.1 Faste afstandskrav Generelle afstandskrav Nærmest Afstand Beskrivelse Afstandskrav Eksisterende eller ifølge kommuneplanens fremtidige byzone Eksisterende eller ifølge kommuneplanens fremtidige sommerhusområde Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet 3200 m Ejstrupholm 50 m > 1000 m 50 m 1200 m Hampen 50 m 10

bolig og erhvervsformål Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Nabobeboelse med landbrugspligt Nabobeboelse u. landbrugspligt - Ingen indenfor 1000 m 50 m 205 m Fra ny gylletank 50 m 350 m Fra ny kostald 50 m Afstandskrav Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Beboelse på samme ejendom 95 m Fra ny malkestald 15 m Levnedsmiddelvirksomhed - Ingen kendt 25 m Fælles vandindvindingsanlæg Enkelt vandindvindingsanlæg 2600 m Gl. Hampen 50 m 100 m Mod syd 25 m Vandløb 260m Mod syd 15 m Dræn - Der finders ingen dræn indenfor den ansøgte ensilageplads 15 m Sø 800 m Mod vest 15 m Privat fælles vej/ offentlig vej 5 m Gyllebeholder 15 m Naboskel 100 m Fra gyllebeholder 30 m Afstandskravet til vej fra ny gyllebeholder er ikke overholdt. Der søges hermed om en dispensation for afstand til vej. Gyllebeholderen er placeret ud fra landskabelige og logistikmæssige hensyn. Det er derfor valgt at placere gyllebeholderen i tilknytning til en allerede eksisterede beplantning således at beholderen vil være begrænset synlig fra Givevej, hvilket betyder at afstanden til den gamle Givevej ikke kan overholdes. Det er dog vurderet at beholderen ikke vil genere trafikken på den gamle Givevej. Landskabelige hensyn De ansøgte anlæg er placeret indenfor: Ja Nej 11

Naturområder med særlige beskyttelsinteresser mv.: Områder med landskabelig værdi: Uforstyrrede landskaber: Områder med særlig geologisk værdi: Rekreative interesseområder: Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Kirkeomgivelser: Kystnærhedszonen: Lavsbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering Skovrejsningsområder: Sø- og åbeskyttelseslinie: Kirkebyggelinje: Fortidsmindelinje: Beskyttede sten- og jorddiger: Naturområder med særlige beskyttelsinteresser mv.: Områder med landskabelig værdi:. 2.2.2 Landskabet og planforhold Der er allerede eksisterende afskærmende beplantning rundt om stalden langs med markgrænsen, og mod vejen. Der er ikke planlagt yderligere afskærmende beplantning. Udendørsbelysning er meget begrænset og der vil ikke blive opsat projektør eller lignende. I de stalde med åbne sider kan indendørs staldbelysning ses udefra. Belysningen sænkes i de sene aften - og nattetimer. 2.3 Energi og vandforbrug 2.3.1 Energiforbrug 12

Energi Type Forbrug før Forbrug efter Elforbrug 250.000 kwh 300.000 kwh Dieselolie 45.000 l 55.000 l Fyringsolie stuehus 3000 l varmegenindvinding Der kan opbevares i alt 3700 liter dieselolie af gangen i typegodkendte tanke. Elforbruget er inkl. forbruget til markvanding. BAT energi Energibesparende foranstaltninger Belysning: Lamper rengøres jævnligt Lyset er tændt i forbindelse med fodring og ophold i staldene. Fodring og ophold i staldene sker typisk i perioden 5-19. Der er vågebelysning om natten. Lyset styres af med tænd/sluk ur med LU føler Der vil blive installeret LED belysning i de nye bygninger Det skal understreges, at tidspunkterne for lys er vejledende og der vil kunne være daglige og sæsonmæssige udsving i varigheden af tændt lys. Ventilation: Alle stalde er naturligt ventilerede, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Malkning: Der anvendes malkestald. Der udføres eftersyn af malkeanlæg, der sikrer, at anlægget kører energimæssigt forsvarligt. Der vil blive etableret varmegenindvinding fra mælken. Transport: Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Ansøger har fokus på at minimere antal transporter. Logistikken mellem foderopbevaring, blandeanlæg og stalde er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget på ejendommen. Der vil være en mindre stigning af energiforbruget til fodring og større mængder husdyrgødning der skal udbringes på arealerne. 2.3.2 Vandforbrug Vand Type Forbrug før Forbrug efter Årligt forbrug af drikkevand 6550 m 3 15840 m 3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af stalde 1300 m 3 2900 m 3 13

Hertil kommer vandforbrug til vask af maskiner, sprøjtning og diverse. Vandbesparende foranstaltninger Ansøger bestræber sig på at minimere forbruget af vaskevand. Anlæggets drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Drikkevandsspild er reduceret ved anvendelse af drikkekar. Stophaner på vandslanger. 2.4 Gener 2.4.1 Lugt Der er 440 meter til nærmeste enkelt liggende nabo, samt 1270 meter til nærmeste samlede bebyggelse og 2970 meter til nærmeste byzone. Den ukorrigerede geneafstande til nærmeste nabo er beregnet til 114 meter, 326 meter til samlet bebyggelse og 486 meter byzone. Afstandene er beregnet ud fra et lugtgenecentrum som bliver fastlagt af beregningssystemet i husdyrgodkendelse.dk. Udvidelsen overholder dermed alle lugtgenekrav. 2.4.2 Støj De væsentligste støjkilder på anlægget vurderes at være støj fra landbrugsmaskiner, støj fra malkeanlægget og støj fra el-ventilatorer i stalde. Driftsperiode Malkning foregår i malkestald fra 04.30-07.00 og 15.30-18.30. Malkekompressor er placeret inden døre, for at mindske støjgener. Ko- og kviestald er naturligt ventileret, og der forekommer således ingen vedvarende støjgener fra ventilationsanlæg. For så vidt angår støj fra landbrugsmaskiner vil der dagligt forekomme kørsel ved fodertilberedning, udfodring m.v. Herudover vil der forekomme sæsonbetonet kørsel ved gylleudbringning og markarbejde. Tiltag mod støjkilder Støj søges generelt dæmpet ved valg af støjsvag teknologi og afskærmning. Endvidere søges al unødig tomgangskørsel undgået. 2.4.3 Lys Lysforhold Belysning af anlæg: Der vil være et vist lysudfald fra bygningernes vinduer, samt fra udendørsbelysning På ejendommen opsættes ikke projektører eller lignende kraftig udendørs belysning. 14

I stalde med åbne sider vil indendørs staldbelysning kunne ses udefra. Belysningen vil blive sænket i de sene aften- og nattetimer. Ved malkestalden vil der blive opsat bevægelsesstyret lys til brug ved afhentning af mælk. 2.4.4 Fluer og skadedyr Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Bekæmpelse af skadedyr fortages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Fluegener Kemisk fluebekæmpelse foretages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Der anvendes 14. dages udmugning Rottebekæmpelse Bekæmpelse af rotter fortages efter Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. (Bek. nr. 611 af 23. juni 2001). Der anvendes kommunal rottebekæmpelse. 2.4.5 Støv I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstår støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. Tilskudsfoder i plansiloer i foderlade. Mineraler leveres i sækkevarer. Ved beboelser langs grusveje er der ved transport med gylle og grovfoder megen opmærksomhed rettet mod disse. Der køres efter forholdene. Da der sker en stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme flere støvgener. 2.4.6 Transport Til og frakørselsveje er anført på situationsplanen Før udvidelse Efter udvidelse Transporter Antal/ år Kapacitet pr. transport Antal/ År Kapacitet pr. transport Transportmiddel Transportmiddel Transport af tilskudsfoder 32 30 tons Lastbil 54 30 tons Lastbil Transport ensilage 225 35 m3 Traktor 450 35 m3 Traktor Dieselolie 18 2500 l Lastbil 22 2500 l Lastbil Afhentning 26 - Lastbil 26 - Lastbil 15

tyrekalve Afhentning slagtekøer 12 - Lastbil 12 - Lastbil Halm 45 22 rundballer Traktor 54 22 rundballer Traktor Afhentning af døde dyr 100 - Lastbil 100 - Lastbil Udbringning husdyrgødning 360 18 tons Traktor 420/72 18/10 tons Traktor Biogasanlæg - - - 210 30 tons Lastbil Mælk 183 Lastbil 183 Lastbil Affald 64 - Lastbil 64 - Lastbil Transporter i alt 1065 1667 Bemærkninger: Generelt: Antallet af transporter bør betragtes som retningsgivende. I og med der er tale om levende organismer, kan både udbytter på markerne og stald variere fra år til år, hvilket naturligvis har indflydelse på antallet af transporter Husdyrgødning: Der køres med husdyrgødning i vækstsæsonen, transporten og udbringning vil have en stigning på cirka 340 læs i forhold til nudrift. Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. Transportvejene for gylle er vist på bilag. Foder og korn. Kørsel i forbindelse med levering af foder og korn vil stige i forhold til nudrift. Foder transporterne vil stige med 18 læs pr. år. Transport: Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Transport og udbringningen af gyllen vil ske med traktor. Alle udbringningsarealerne ligger meget samlet omkring ejendommen og meget få af transporterne vil gå igennem samlede bebyggelser. 2.5 Forurening 2.5.1 Spildevand Spildevand Spildevandsmængde Spildevandstyper Rengøringsvand, drikkevandsspild mv. Sanitært spildevand fra stuehus m³ /år før udvidelse m³ /år efter udvidelse Afledes til 1300 m³ 2900 m³ Gyllebeholder Ingen 200 m³ 200 m³ TRI tank - Renseforanstaltning Beskrivelse af spildevandstilledning 2900 m3/år spildevand tilledes gyllebeholder med flydende husdyrgødning efter udvidelsen. 16

Beskrivelse af spildevandsafledning Der er ingen afløb fra ensilage pladsen. Alt regnvand og evt. saftafløb opsamles og udsprinkles på de omkring liggende arealer. Tagvandet samles og afledes til nedsivning. 2.5.2 Husdyrgødning og foder Gødningen opbevares i 4 beholder en på 1000 m 3, en på 2600 m 3, og to beholdere på 3000 m 3. Den faste gødning fra kalveboksene og dybstrøelsesafsnittene opbevares på møddingsplads. Beskrivelse af risici Utæthed i gyllebeholder Overløb af gylle Håndtering af dieselolie Beskrivelse af mulige uheld Største risiko for uheld vurderes, at kunne ske i forbindelse med opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning og dieselolie. Beskrivelse af risikominimering Al pumpning og omlastning af gylle vil foregå med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker automatisk tømning af pumperøret. Omlastning foregår altid under opsyn. Der er derfor ikke risiko for større forureningsuheld som følge af utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.v. Gylletankene indgår desuden og vil fortsat indgå i den lovpligtige 10 års beholderkontrol. Bedriftens dieseltanke (1200 l og 2500 l) er i dag placeret på fast bund i stald. Tanken er hævet over jorden på ben og er forsynet med overfyldningsalarm. Der forekommer ingen afløb i gulvet. På baggrund af ovenstående udgør tanken ikke risiko for større forureningsuheld. Endvidere bemærkes, at ejer bor ved anlægget og dagligt har anlægget under opsyn. Alle medarbejdere vil desuden blive instrueret i forholdsregler i tilfælde af uheld. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Beredskabsplanen omfatter brand, overløb gylle, kemikalie/oliespild. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen. Beredskabsplanen har en fast plads i servicerummet. Beskrivelse af opbevaring af foder og ensilage Tilskudsfoder opbevares i plansiloer i foderlade, og ensilagen opbevares på ensilagepladsen. Halmen opbevares i foderladen. Kemikalier Alle rengøringskemikalier opbevares i malkerummet. Øvrige kemikalier, herunder pesticider mm. opbevares i aflåst skab i maskinhuset. 17

Vask og rengøring af sprøjte og sprøjteudstyr foregår efter lovgivningen i marken. 2.5.3 Affald og kemikalier Beskrivelse af døde dyr Døde dyr opbevares overdækket. Kadavere afhentes af destruktionsanstalt indenfor 1-2 dage. Maksimal mængde: 8 køer, 100 kalve dog med det forbehold at det naturligvis ikke kan forudsiges nøjagtigt. Bortskaffelse: Afhentes af DAKA Beskrivelse af fast affald Fast affald Affaldstype Transportør Modtageanlæg Mængder pr. år Opbevaringssted EAKkode ISAGkode Olie- og kemikalieaffald: Pedersen Marius Maskinhus 25 l Spildolie Maskinhus Marius Pedersen 200 l 13.02.08 06.01 Olietromle Maskinhus 3 15.01.04 56.20 Blyakkumulatorer Ingen Rester af bekæmpelsesmidler Kanyler i særlig beholder Tørbatterier NiCd Tørbatterier Kviksølv Fast affald: Tom emballage (papir/pap) Marius Pedersen Egen Egen Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation varierende 02.01.05 05.12 18.02.02 05.13 1 20.01.33 77.00 1 20.01.33 77.00 Container Marius Kommunal Pedersen genbrug varierer 15.01.01 50.00 Tom emballage Marius Kommunal Container (plast) Pedersen genbrug varierer 15.01.02 52.00 Bigbags af PEplast Pedersen genbrug Marius Kommunal Container varierer 15.01.02 52.00 Lysstofrør og Kommunal Egen elsparepærer modtagestation 20.01.21 79.00 Jern og metal Intet fast Produkthandler Produkthandler varierer 02.01.10 56.20 Diverse Afhængig brændbart inkl. Kommunal af Container Egen varierer tomme genbrug indhold / 19.00 medicinglas 15.01.07 Glas Intet fast Egen Kommunal modtagestation 20.01.02 51.00 18

Beskrivelse af kemikalier generelt På ejendommen forekommer ingen opbevaring af klinisk / medicinsk affald (sprøjter medicinrester m.v.), idet dette medtages/bortskaffes af dyrlæge. Eventuel opbevaring af brugte sprøjter vil ske i kanyleboks og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ eller via dyrlæge. Beskrivelse af pesticider Påfyldning og håndtering af pesticider foregår ifølge gældende lovgivning. Beskrivelse af oliekemikalier Olietromler mm. opbevares i på fast gulv i maskinhuset. Beskrivelse af øvrige kemikalier Medicin Eventuel opbevaring af medicin vil ske utilgængeligt for børn i medicinskab/køleskab. Desinfektionsmidler Desinfektionsmidler opbevares i malkestald med afløb til gyllesystemet Beskrivelse af egenkontrol Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. En gang årligt udarbejdes Gødnings- og husdyrindberetning samt Mark og gødningsplaner, begge dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. Arlagårdens kvalitetsprogram Ud over de egenkontrolkrav, der stilles via lovgivning, er ansøger leverandører af mælk til Arla og efterlever derfor kvalitetsprogrammet Arlagården. Koncept der indeholder krav til: Mælkens sammensætning Fødevaresikkerhed Dyrevelfærd Miljøhensyn En del af kravene i kvalitetsprogrammet er direkte lovkrav, andre krav er formuleret på baggrund af branchekrav, mens andre er anbefalinger fra mejeriet. Igennem kvalitetsprogrammet foretager ansøger en del egenkontrol, der sikrer at ovenstående krav overholdes, og at ansøger har et godt management. 2.4.5 Ammoniak 2.5.4.1 Ammoniaktab Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Alle nye stalde bliver med fast drænet gulv og skraber. I eksisterende kostald der fremover anvendes til kvie vil der blive etableret skrabning af gulvet ved hjælp af robotskraber, der mindst hver 4. time vil skrabe spalterne og dermed reducere ammoniakfordampningen med 25 %. De nye gylletanke på hver 3000 m 3 overdækkes. 19

Beskrivelse af foderoptimeringstiltag til begrænsning af ammoniakfordampningen Det er ikke valgt at regulere indholdet af næringsstoffer for at reducere ammoniakfordampningen, da det vurderes som usikkert hvilken effekt reduceret næringsstof vil få af betydning på mælkeydelsen. Desuden lever bedriften op til det vejledende BAT niveau og yderligere tiltag vil blot påføre unødigt høje udgifter til bedriften uden en særlig høj virkning i forhold til ammoniakemissionen. 2.5.4.2 Påvirkning af natur Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Udbringning af husdyrgødning Flydende husdyrgødning udbringes efter gældende regler, og nedfældes eller forsures inden udlægning på græsmarker. Derudover vælges, så vidt muligt, udbringningstidspunkter hvor fordampningen af ammoniak er mindst. Der tages, så vidt det er muligt, altid hensyn til naboer ved udbringning af husdyrgødning. Det forsøges i øvrigt, at udbringe husdyrgødningen indenfor normal arbejdstid, dog kan der i forbindelse med spidsbelastning forekomme udbringning mellem 6.00 og 23.00. Det skal dog understreges at udbringning af gylle er vigtig for markdriften, og der vil i særlige år kunne opstå vejrmæssige problemer der betyder at der udbringningen vil foregå i ovennævnte tidsrum. Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområder Udvidelsen af kvægproduktionen overholder lovens krav om reduktion af ammoniakfordampningen i forhold til referencestalden. Herudover reduceres ammoniakfordampning med 18 kg N/år. Udvidelse medfører herefter en udledning på 4346 kg N/år, hvilket er en stigning på 1693 kg N/år i forhold til eksisterende produktion. Der er foretaget en række beregninger på afsætningen af ammoniak i de nærmeste naturtyper. Afsætningerne er beregnet i husdyrgodkendelse.dk ved hjælp af regnearket. Der er beregnet deposition i 8 forskellige punkter. Kategori 1 natur Kategori 1 natur er nogle nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov beliggende i en afstand af ca. 2500 meter øst for staldene. Produktionen medfører en maksimal deposition på 0,1 kg N/ha/år. Depositionen overholder dermed bekendtgørelsens afskæringskriterier. Kategori 2 natur Kategori 2 natur er højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, og overdrev større end 2,5 ha beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Nærmeste kategori 2 natur er lobeliesøen Hampen Sø, der ligger ca. 3000 m nordøst for ejendommen. Depositionsberegningen viser, at merdepositionen i søen er 0,0 kg N og totaldepositionen er 0,1 kg N som følge af det ansøgte. Afskæringskriterierne i bekendtgørelsen overholdes dermed. 20

Kategori 3 natur Kategori 3-natur er, heder, moser, ammoniakfølsomme skove og overdrev, som ligger udenfor natura 2000. Der er foretaget depositionsberegninger til 6 områder. Se husdyrgodkendelse.dk. Punkterne omfatter ligeledes øvrig 3 registreret natur. Der ligger en meget lang strimmel skov umiddelbart ved de nye stalde, der i følge kortmateriale kan være en potentiel ammoniakfølsom skov. Det er dog vurderet at skoven drives forstligt og at skoven størrelse og form gør at arealet ikke er ammoniak følsomt. Fælles for alle de øvrige beregnede merdepositioner er, at merdepositionerne til intet punkt overstiger 1,0 kg N/ha/år. Dermed overholder udvidelse bekendtgørelsens afskæringskriterier. Dermed vurderes udvidelsen at leve op til bekendtgørelsens krav om maksimal ammoniakdeposition for kategori 1,2 og 3 natur. Samlet vurderes overholder udvidelsen afskæringskriterierne i bekendtgørelsen og dermed vil udvidelse ikke medføre en forringelse af naturen i området. Påvirkningerne at den omkringliggende natur er af underordnet karakter. 3.0 Arealerne 3.6 Ammoniak fra udbringning Udbringningen af husdyrgødning foretages således at generne i forhold natur minimeres mest muligt. Således nedfældes gylle på græsmarker og sort jord og resten udbringes med slæbeslanger. Herved begrænses fordampningen mest mulig og afsætningen på nærliggende natur vurderes som minimal. 3.7 Gener fra udbringning Der er på husdyrbruget stor opmærksomhed på at tage hensyn til naboer i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Der vil i videst muligt omfang kun blive udbragt husdyrgødning indenfor normal arbejdstid, dog kan det i visse perioder være nødvendigt at udbringe gødning på andre tidspunktet. Disse perioder forsøges minimeret, men særligt vejret kan være med til at sammenpresse udbringningen. Forpagtede arealer Gunner Kvisgård, Enghavej 4,0 7361 Ejstrupholm Kristian P Kristensen, Ejstrupvej 26, 7362 Hampen Michael Vistesen, Kejlstrupvej 9, 7361 Ejstrupholm Leo Pedersen, Søvej 22, 7362 Hampen John Høj Pedersen, Brandevej 28A, 7361 Ejstrupholm 21