HUSORDEN FOR AFD. 58 GRØNNEPARKEN 19 I en almen boligafdeling lever mange mennesker forholdsvis tæt sammen. Det er derfor nødvendigt at efterleve visse retningslinier og regler for ikke at genere hinanden. Tænk derfor altid på hvordan du gerne selv vil have det i dagligdagen. For din nabo gælder nøjagtig de samme skrevne og uskrevne retningslinier. AFFALD: Af hygiejniske grunde skal køkkenaffald være indpakket i plastposer, som skal være lukkede, inden det kastes i affaldssække/ affaldsøer. Flasker, glasskår, aviser, papkasser og andre større ting må ikke kastes i affaldssække, men skal afleveres på de anviste steder, som REVAS har sat op. FODRING AF FUGLE: I naturen må ikke finde sted, primært fordi madrester tiltrækker rotter. ANTENNER: I alle selskabets afdelinger er der etableret fællesantenneanlæg, som dækker TV og radio. Antenne til Walkie-talkie og radioamatørsendere - se råderet. PULTERRUM OG KÆLDERRUM: Rummene skal, selvom de ikke benyttes, være aflåste, og eventuelle vinduer skal holdes lukkede. I pulterrum må ikke opbevares stoffer/kemikalier, som på nogen måde kan være til fare for andre, f.eks. i tilfælde af brand. Installation af maskiner og andre elforbrugende installationer må ikke forekomme i rummene. Hvor der er mulighed for at trække ledning til egen måler, kan der gives tilladelse - kontakt afdelingens inspektør, inden arbejdet udføres. CYKLING OG KNALLERTKØRSEL: For at beskytte fodgængere må haveanlæg og gangstier ikke benyt-
tes til cykel- og knallertkørsel. Henstilling af disse køretøjer henvises til stativer og cykelrum/knallertrum. HAVE- OG FÆLLESANLÆG: Stilles under beboernes beskyttelse. Boligselskabet har søgt at gøre bebyggelsen pæn og venlig med grønne områder. Det henstilles til beboerne og især børnene ved deres færden at værne mest muligt om områderne. Undgå venligst at beskadige planterne og undgå henkastning af papir m.m. For at undgå meningsløse personskader, må der ikke skydes med luftbøsser eller bue og pil på afdelingens område. PARKERING: Beboerne anmodes om at parkere hensynsfuldt. Færdselslovens bestemmelser med hensyn til parkering er gældende på afdelingens parkeringspladser. Der skal parkeres på de afmærkede pladser. Parkering af lastvogne og entreprenørmaskiner, samt parkering på brand- og boligveje er ikke tilladt. Med hensyn til langtidsparkering af campingvogne henvises til de af afdelingsbestyrelsen udpegede pladser. Disse findes dog kun i de afdelinger, hvor man råder over egnede pladser. Uindregistrede køretøjer må ikke henstå på afdelingens område. Boligselskabet vil lade disse køretøjer fjerne for ejerens regning. KØR FORSIGTIGT - af hensyn til ældre. BAD OG TOILET: Af hensyn til natteroen henstilles, at der ikke bades mellem kl. 24.00 og kl. 6.00 morgen. For at undgå tilstopning bør man være varsom med, hvad der skylles ud gennem toilet og vask. Eventuelle utætheder i installationerne skal meldes til varmemesteren. MASKINER: Symaskiner og andre maskiner, der kan medføre støjgener for naboer, skal anbringes på underlag, der dæmper støjen mest muligt.
Elektriske boremaskiner eller tilsvarende støjende maskiner, må kun benyttes på hverdage indtil kl. 19.00, lørdage indtil kl. 16.00. Om søndagen må støjende maskiner ikke benyttes. For vaskemaskine anbragt i lejligheden gælder samme tidsmæssige begrænsning som for boremaskiner. VINDUER: Der må ikke bores, sømmes, eller på anden måde fastgøres søm, skruer m.v. på kunststofvinduer. Beboerne hæfter for evt. udskiftning af vinduer ved misbrug. MUSIK: Benyttelse af radio, fjernsyn, CD-afspiller, grammofon, båndoptager og musikinstrumenter skal ske med fornødent hensyn til naboerne. Efter kl. 23.00 dæmpes musikken ned, så du ikke forstyrrer andre beboeres ønske om nattero. I særlige tilfælde bør du sikre dig, at naboerne er indforståede med støj efter kl. 23.00. HUSDYR: Som bekendt i boligoverenskomsten er husdyrhold ikke tilladt. VASKE-/OPVASKEMASKINE: se råderet. SKADEDYR Angreb af væggetøj, f.eks. kakerlakker vil blive en stadig hyppigere forseelse i vore boliger i fremtiden. For at imødegå og forebygge er der en række forholdsregler, som beboeren selv kan foretage sig. - vær omhyggelig med emballering af fødevarer, specielt mel og lign. vegetabilske produkter. - vær omhyggelig med rengøring af bordplader m.m. så der ikke ligger brødrester o.lign. - gør rent bag komfur og køleskab samt på hylder og skabe, hvor der opbevares fødevareprodukter. Det er vigtigt, at lejeren rapporterer til Boligselskabet, hvis der observeres noget mistænkeligt, således at evt. forebyggelse kan iværksættes så hurtigt som muligt.
I øvrigt henvises til genoptryk af artikel fra lejlighedsavis, under afsnittet råd og vejledning. TRAPPER OG TRAPPEVASK: Færdsel med støjende fodtøj bedes foretaget med hensyntagen til andres fred og ro. Vær opmærksom på, at fodtøjet er så rent som muligt for at lette renholdelsen. På trapper og i gange må ikke henstilles flasker, fodtøj, legeredskaber, barnevogne, cykler og lignende. Med hensyn til opbevaring af disse ting, henvises egne kælderrum. UDLUFTNING: - se under råd og vejledning. FÆLLESVASKERI OG TØJTØRRING: Med hensyn til brug af afdelingens fællesvaskeri, henvises til ophængt reglement og brugervejledning i det enkelte vaskeri. Det samme gælder for tørrerum. Er der tvivl - tal med ejendomsfunktionærerne/afdelingsbestyrelsen. For at genere beboerne over vaskerierne mindst muligt, er det vigtigt at vasketiden overholdes. I vaskerier, hvor vask er tilladt lørdag og søndag, kan det ikke påregnes at maskiner, som går i stykker, bliver repareret før førstkommende hverdag. AL VASK FOREGÅR PÅ EGET ANSVAR. Vedtaget på beboermøde Viborg, den