Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding kommune tilpasses borgernes behov At der er sammenhæng i de tilbud, som Kolding kommune tilbyder borgerne At alle mennesker ses som hele mennesker At der samarbejdes mellem forvaltninger og tilbud om at finde den bedste støtte At der er fokus på inddragelse og samvær med den udsattes familie, og at der findes tilbud, som også rummer netværket At behandle de udsatte borgere forskelligt, fordi de er forskellige At have fokus på de udsatte borgeres talenter/ressourcer Hvorfor er det vigtigt med et Udsatteråd/forum? Socialt udsatte borgere udgør en minoritet i kommunerne også stemmemæssigt. Men det gør ikke deres stemme mindre vigtig. Ligesom alle andre har socialt udsatte borgere meninger og interesse i at ytre dem og få dem formidlet videre til beslutningstagere ikke mindst i socialpolitiske spørgsmål, hvor gruppen om nogen er de sande eksperter i socialt udsathed og i, hvordan man bryder ud af udsatheden eller gør tilværelsen så tålelig og værdig som muligt. Til sammenligning med andre grupper risikerer socialt udsatte imidlertid at blive overset og formår måske ikke at råbe politikerne op under kommunens forhandlinger om økonomien eller i forbindelse med andre centrale beslutninger. Derfor har gruppen brug for et lokalt talerør, der sikrer dem en formel adgang til beslutningstagerne et lokalt Udsatteråd/forum. Et lokalt Udsatteråd/forum skaber dialog mellem socialt udsatte borgere, kommunalbestyrelsen og forvaltningerne om socialt udsattes behov og indretningen af tilbud og indsatser. Et lokalt Udsatteråd/forum kan altså styrke det lokale demokrati både op til et kommunalvalg, men også mellem valgene. Hvad er et Udsatteråd/forum Et lokalt Udsatteråd/forum er tilknyttet en bestemt kommune og arbejder for bedre forhold og indsatser for socialt udsatte borgere i kommunen. Det er frivilligt for den enkelte kommune, om den vil oprette et Udsatteråd/forum. Men de kommuner, som i dag har Udsatteråd/forum, beretter om gode erfaringer. 1
Opgaver som kan ligge i et Udsatteråd/forum: - Dialogforum (mellem socialt udsatte, medarbejdere fra sociale tilbud, forvaltning og politikere) - Talerør for socialt udsatte - Ideudvikler og sparringspartner, der arbejder for bedre tilbud til socialt udsatte - Vagthund, der gør opmærksom på svigt og mangler i indsatsen over for socialt udsatte Der er ingen fast opskrift på, hvordan et lokalt Udsatteråd/forum skal være sammensat. Det afhænger af rådets rolle. Hvis formålet er at få mere brugerinddragelse, kan der være mange socialt udsatte eller repræsentanter for brugerorganisationer med. Hvis formålet snarere er at være rådgivende organ, kan rådet sammensættes, så det har faglig ekspertise på forskellige områder. Er formålet dialog mellem socialt udsatte borgere og politikere, vil begge disse grupper være repræsenteret i rådet. Hvem sidder i Udsatteråd/forummet De fleste råd har brugerrepræsentanter, og betragter det som en naturlig del af et råd der skal fungere som talerør for socialt udsatte, at brugerne er repræsenteret. Et Udsatteråd/forum skal være rummeligt og brugernes viden er et værdifuldt input. Kun de har erfaring med hvad det vil sige at være socialt udsat borger i kommunen. Der lægges vægt på at det er en nødvendig forudsætning for et velfungerende råd at alle er lige betydningsfulde for rådets arbejde. Alle har værdifuld viden, blot har repræsentanterne i rådet forskellige indgangsvinkler. Hvad angår brugerrepræsentanterne, er det væsentligt at tydeliggøre at de ikke deltager i rådets arbejde som individer, men at de skal tage stilling til overordnede problemstillinger på lige fod med rådets øvrige medlemmer. Det tilkendegives at brugerne tager rådsarbejdet meget alvorligt, fx møder de ikke påvirkede op til møderne. Hvis der ikke er brugere i rådet, er det vigtigt at overveje hvad dette fravalg skyldes og hvordan brugernes stemme på anden vis kan sikres. Det påpeges at man må have en vis opmærksomhed på de udfordringer der kan være ved at have brugere i rådet. Brugergruppen er sårbar, og flere råd har erfaret at der kan opstå mandefald på brugerdelen endda ganske tidligt i forløbet. Flere råd har valgt at sørge for at alle brugerrepræsentanter har suppleanter. Det kan udarbejdes enkelte forholdsregler der styrker brugerrepræsentanternes deltagelse, fx afholdes møderne tidligt på dagen hvor medlemmerne ikke er så påvirkede, og man har aftalt at et medlem skal udeblive fra mødet hvis vedkommende er påvirket. Den generelle erfaring er dog at medlemmerne gør hvad de kan, 2
for at være klare i hovederne til møderne. I forbindelse med valg af brugerrepræsentanter påpeger flere at man bør overveje hvilke kompetencer der er nødvendige for at deltage i rådsarbejdet, fx at kunne formulere sig klart og tydeligt. Målgruppen I Kolding kommunes udsatte politik er målgruppen defineret således: Socialt udsatte defineres her som mennesker: Der på et givent tidspunkt befinder sig i en livssituation, hvor de har svært ved at mestre muligheden for selvbestemmelse i forhold til eget liv Der er i overhængende risiko for decideret udstødelse af centrale sammenhænge i samfundet Der enten ikke har eller haft en minimal tilknytning til arbejdsmarkedet, ingen eller begrænset kontakt til sit private netværk samt kompliceret og konfliktfyldt samarbejde med det offentlige netværk Der adskiller sig fra flertallet i samfundet på grund af hjemløshed, misbrug, prostitution, social dårligdom eller sindslidelse. Socialt udsathed er et meget komplekst, men også relativt begreb, der indgår i et dynamisk samspil med omverdenen og de muligheder og begrænsninger denne sætter for dem. Ikke alle misbrugere, sindslidende, prostituerede etc.er udsatte. Til gengæld omfatter gruppen af hjemløse i høj grad personer fra de øvrige grupper. Det er derfor vigtigt at kigge på de faktorer der kan have betydning for udsathed. Disse faktorer kan være: - Manglende arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse - Kriser, traumer, omsorgssvigt - Personlige og familiære problemer - Kriminalitet - Isolation, ensomhed, manglende netværk - Økonomisk fattigdom - Hjemløshed Udsatteråd/forummets opgaver Et Udsatteråd/forum kan skabe opmærksomhed omkring løsninger af udsattes problemer. Rådet kan høres i beslutninger, der vedrører udsatte grupper, sørge for, at de udsattes erfaringer og meninger bliver hørt, og udvikle metoder, der sikrer brugerinddragelse og indflydelse. Rådet/forummet kan samarbejde med de frivillige interesseorganisationer på området. Rådet/forummet kan vejlede politikere og beslutningstagere om spørgsmål vedrørende udsathed. Rådet/forummet kan ikke behandle personsager. 3
Man skal gøre op om det er ønske om et Udsatteråd/forum for kommunen eller et Udsatteråd/forum for de udsatte, samt om rådets funktion skal være baseret på at være aktivitetsskabende og et høringsorgan eller blot aktivitetsskabende. Eksempler på opgaver som kan ligge i Kolding kommunes Udsatteråd/forum kan være (afhængig om det skal være både aktivitetsskabende og høringsorgan eller blot aktivitetsskabende): - Planlægge årlige dialogmøder med politikerne. - Involveres i revidering af Udsattepolitikken - Høringsorgan/sparringspartner i forhold til etablering af nye tilbud til målgruppen - Høringsorgan i forhold til nye politikker som også omhandler målgruppen, som fx Sundhedspolitikken, Rammeaftalen og Kolding kommunes egne politikker. - Sørge for at udsattes erfaringer og meninger bliver hørt. - Lave en årlig redegørelse om udsattes situation i Kolding kommune, og foreslå relevante tiltag. Midler Med det formål at skabe yderligere ejerskab og konkrete resultater anbefales det desuden, at der af 18 midlerne i Serviceloven overføres et beløb, som Udsatteråd/forummet kan udmønte til frivillige initiativer. Forslag til mulige modeller for Udsatteråd/forum i Kolding Kommune. Efter interviews med brugere og ansatte på Overmarksgården, Paraplyen, Folkekøkkenet og Regnbuen, samt inspiration fra andre kommuner, foreslås følgende modeller til drøftelse. Model 1: Et Udsatteråd/forum bestående af: 1 brugerrepræsentant fra hvert værested, forsorgshjemmet og fra SKP ordningen på ( 99) i Kolding kommune 1 medarbejderrepræsentant fra hvert værested, forsorgshjemmet og fra SKP ordningen på ( 99) i Kolding kommune (for at sikre støtte og stabilitet) 1-2 repræsentanter fra Socialudvalget Sekretariatsbistand fra Socialforvaltningen i Kolding kommune Model 2: Et Udsatteråd/forum bestående af: 4
1 brugerrepræsentant fra hvert værested, forsorgshjemmet og fra SKP ordningen på ( 99) i Kolding kommune 1 medarbejderrepræsentant fra hvert værested i Kolding kommune (for at sikre støtte og stabilitet) Sekretariatsbistand fra Socialforvaltningen i Kolding kommune. Bevidste fravalg: På baggrund af interviewene, er der ikke ønske om at der skal være repræsentanter fra brugerorganisationerne, da brugerne er godt repræsenteret via forsorgshjemmet, værestederne og SKP ordningen. Der foreslås at et af rådets/forummets hovedopgaver vil være at planlægge årlige repræsentantskabsmøder mellem de udsatte borgere og Socialudvalget. Der vil ikke på forhånd udarbejdes en forretningsorden da der ønskes sikret en mere uformel tilgang til rådet/forummet. Det nedsatte råd/forum vil ved deres første møde definere rådets/forummets opgaver. 5