Opdateret

Transkript

1 1

2 Indledning hvorfor en strategi? Med denne Udsattestrategi ønsker vi at tydeliggøre, hvad det er, vi som Udsatteråd gerne vil anbefale, at der arbejdes med de næste par år, således at tingene går i samme retning, og vores handlinger er koordinerede og med et bestemt sigte. Udsattestrategien udpeger den målgruppe, vi ønsker at gøre noget for, og hvilke indsatser, vi anbefaler, der sættes i gang. Målsætninger hvor skal vi hen, og hvad vil vi gerne opnå? Vi vil gerne styrke udsatte mennesker i at kunne klare sig selv og blive herre i eget liv. Vi vil gerne bidrage der, hvor vi kan gøre en forskel. Derfor har vi et særligt fokus på de unge (under 30 år). Målgruppen hvem er målgruppen for strategien? Målgruppen er alle socialt udsatte voksne på Langeland. Det nuværende Udsatteråd i Langeland Kommune blev nedsat i december 2015 på baggrund af en beslutning i Sundhedsudvalget d. 17. juni Udsatterådets formål er at rådgive Kommunalbestyrelsen og Sundhedsudvalget omkring udsatteområdet og være et talerør for udsatte grupper i kommunen. Udsatterådets målgruppe er personer, som er i en udsat livssituation, hvor de har svært ved at mestre muligheden for selvbestemmelse i forhold til eget liv. 2

3 Mennesker er socialt udsatte, når de har komplekse og sammensatte sociale problemstillinger Kilde: Rådet for socialt udsatte Mennesker, der bliver frataget deres medicin mod deres vilje Psykisk syge - med misbrug Unge - ensomme og uden et socialt netværk - med lav indkomst og evt. gæld - der dropper ind og ud af skoleforløb - med en opvækst præget af vold, misbrug og svigt - sårbare unge fx med ADHD, AHD, OCD, autisme mm. - som ikke tager ansvar for eget liv - fra svage hjem Stofmisbrugere Ensomme - herunder enlige ensomme mænd Socialt udsatte Børn Hjemløse - af psykisk syge misbrugere -der ikke passer ind i de almindelige sociale sammenhænge Mennesker, der bliver løsladt fra fængsel Alkoholikere - som ikke kan omgås deres familie Flygtninge Gældsramte og fattige familier, der ikke tør bede om hjælp Udsatterådets billede af de mange elementer, som kan være i spil, når man er udsat i Langeland Kommune. 3

4 Idéer og forslag til indsatser/forbedringer, som Udsatterådet ser kan forbedre vilkårene for de udsatte i Langeland Kommune Indsats 1: Én indgang til kommunen Vi oplever et behov for, at den kommunale medarbejder ikke slipper borgeren, før borgeren er fulgt hen til den rigtige medarbejder. Det er vigtigt, så man ikke farer vild i systemet eller mister modet og går hjem med uforrettet sag. Kommunen skal styrke sit servicegen, og der skal være en indgang til kommunen, så de udsatte ved, hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Det gælder for eksempel i kontakten med kommunen. Med udgangspunkt i ovennævnte problemstillinger og erfaringer fra vores hverdag i samvær med udsatte borgere, vil vi foreslå følgende løsningsmulighed med udgangspunkt i én indgang for borgeren -tankegangen - uanset hvilken form for hjælp, borgeren har brug for. Borgerne tilbydes en guide, som kan lytte til borgerens ærinde og føre ham/hende til det rette sted og den rette person. Der vil således være brug for et korps af guider, som eksempelvis kunne rekrutteres blandt seniorjobbere/efterlønnere gerne personer, der har en vis erfaring med det kommunale system. Disse guider, der optræder som ambassadører, vil være de første personer, borgeren møder ved indgangen til Rådhuset og Sundhedshuset. Udover at føre borgerne på rette vej, kan de hjælpe med PC, udfyldning af skemaer, kopiering af bilag, ringe efter taxa mv. De må naturligvis kunne komme i telefonisk kontakt med huset og kunne tilkaldes, hvis en borger skal føres videre i huset. Kommunens hjemmeside bør ændres, så det bliver nemt og logisk at finde vej til præcis de oplysninger borgerne har brug for a la Borger.dk, som netop har den logiske opbygning, som gør det nemt at navigere på alle digitale platforme. Ved telefonisk henvendelse bevares den gammeldags omstillingsdame, som ligeledes sikrer (som guiderne), at borgeren når frem til den rette medarbejder. Dette forslag forsøger at imødekomme udsatte borgeres behov for en nemmere tilgang til at få den hjælp, de har brug for og ret til. Omkostningerne kan holdes på et rimeligt lavt niveau, hvis guiderne kan rekrutteres blandt frivillige, seniorjobbere, mennesker i aktivering, løntilskud mv. Endelig vil det formentlig spare tid for de faste medarbejdere, som i højere grad kan koncentrere sig om den egentlige sagsbehandling. (Arbejdsgruppe: Jytte, Valle, Ole) 4

5 Indsats 2: Arbejde for at øge stemmeprocenten blandt de udsatte til det kommende kommunalvalg i De udsatte skal gives mulighed for at få et overblik over de politiske partier, og hvad de hver især vil. Demokratisk deltagelse er en værdi. Oprettelse af et projekt op til kommunalvalget Navn: Brug din stemme!. Formål: Formål er at øge den demokratiske valgdeltagelse, blandt personer der normalt ikke stemmer. Unge som ældre! Mål: Er dels at oplyse specielle grupper af mennesker der sjældent eller aldrig stemmer om den demokratiske proces, det er at deltage i et valg og dels får dem til at stemme. Øge stemmeprocenten på Langeland med 2 5 % Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, Unge første gangs vælgere, unge der ikke stemmer generelt, psykisk syge og andre mennesker på kanten Samarbejdspartnere: Team ung ungdomsklubben Hjørnet gaderådet start bolig projektet bofælleskaber- Ølkassen evt. produktionsskolen - frivillig centret. Aktiviteter: Pjece til / på gaden arrangementer Oplysnings- og debat arrangementer, der hvor de er - Værtshusbesøg Besøg på steder, hvor der holdes til. Økonomi: Der søges penge via 18, evt. penge fra de politiske partier, evt. penge fra fonde Andet Der skal arbejdes med at skaffe frivillige og unge/andre, der vil engagere sig. 5

6 Indsats 3: Afdække de udsattes styrker og udfordringer for at tydeliggøre, hvordan de udsatte kan hjælpe hinanden Arbejdsgruppen har valgt at bruge SWOT-metoden som inspiration til at skabe et overblik over målgruppen. T - trusler, ydre S - styrker, indre W - svagheder, indre O - muligheder, ydre Ungdomsboligerne kan være en hjælp til at: Parallelsamfund - disse unge er pga. mængden af personlige udfordringer, i højrisiko for at ende i "dårligt selskab" Fremtidsdrømme - ønsket om et værdigt liv, bygget på egne værdier Lavt selvværd / manglende handlekraft / manglende rollemodeller / svære at fastholde i uddannelse og job blive en del af et sundt ungdoms-miljø Offentlige instanser - "farer vild i systemet" - reagerer ikke på skriftlige henvendelser fra det offentlige - problemer med at forstå systemet Økonomiske krav og begrænsninger Manglende uddannelse / manglende job Isolation / ensomhed / "passer ikke ind" Bolig i forbindelse med uddannelse ligger typisk i Svendborg Gode intentioner - vil gerne have hjælp Gode intentioner / Fremtidsdrømme Fremtidsdrømme - ønsket om et værdigt liv, bygget på egne værdier Ønske om at være en del af et meningsfyldt fællesskab / ønske om at være en del af det omkringliggende samfund Ønske om at være en del af et meningsfyldt fællesskab / ønske om at være en del af det omkringliggende samfund Manglende viden om hvor man kan få hjælp / manglende handlekraft / manglende rollemodeller / svagt netværk Manglende viden om- og forståelse for økonomiske forhold / manglende viden om hvor man kan få hjælp / manglende handlekraft / manglende rollemodeller Lavt selvværd / manglende handlekraft / manglende rollemodeller / svære at fastholde i uddannelse og job Manglende sociale kompetencer / manglende rollemodeller / svagt eller intet netværk baseret på ligeværd Manglende sociale kompetencer / manglende rollemodeller / svagt eller intet netværk Én indgang / Mentorordning / Støtte kontaktperson / hjælp fra lære "systemerne" at kende sammen med ligestillede blive introduceret til voksenlivets økonomiske vilkår i en overskuelig kontekst gennemføre en uddannelse, motivere andre og selv blive motiveret bryde isolation og ensomhed / udskifte "passer ikke ind" med "jeg er god nok" overskue livssituation, føle sig tryg og "hjemme" 1

7 1. Ungdomsboliger På grundlag af vores SWOT-analyse, peger vi på, at ungdomsboliger til sårbare og udsatte unge kan være en rigtig god løsning, som vil kunne hjælpe disse unge godt på vej ind i en voksen tilværelse, hvor de i videst muligt omfang bliver selvhjulpne, og hvor de bidrager positivt til samfundet. I dag er det således, at mange af de unge i målgruppen enten bor hjemme hos forældrene meget længe, eller flytter hjemmefra meget tidligt. Nogen bliver boende hjemme meget længe, fordi det er for uoverskueligt for dem at flytte til uddannelsesbyerne, eller fordi de ikke kan finde en bolig der matcher deres behov. Det kan opleves problematisk for den enkelte, ikke at kunne påbegynde et selvstændigt voksenliv rettidigt. Denne gruppe af unge, er eller bliver ofte meget ensomme og isolerede. Andre af de sårbare unge flytter hjemmefra meget tidligt, måske fordi de påbegynder uddannelse i Svendborg eller Odense. Disse unge er ekstremt udsatte for at blive ensomme og isolerede. Den tidlige udflytning fra hjemmet, kan også skyldes andre forhold, fx påvirkning fra andre udsatte unge, manglende selvindsigt i forhold til livsduelighed, dårlig trivsel i familien, familiens økonomiske vilkår m.m. Disse unge har ofte et stort behov for hjælp fra offentlighedspersoner. Udsatte unge er pga. mængden af personlige udfordringer, i høj risiko for at ende på overførselsindkomst pga. lavt uddannelsesniveau eller manglende uddannelse. Der er ligeledes høj risiko for at de bliver indblandet i kriminalitet, misbrug, tidlig graviditet m.m. Når mennesker af en eller anden grund er sårbare eller udsatte, så er det ofte (altid) sådan, at fællesskab med andre som har de samme udfordringer, men ikke nødvendigvis de samme erfaringer, er det der giver allermest mening, og samtidig skaber den bedste grobund for positiv udvikling. Grundtanken bag ungdomsboligerne, er at skabe et miljø hvor de sårbare og udsatte unge kan trives og udvikle sig, og hvor de både i fællesskab og ved egen kraft, kan udvikle kompetencer til at tage ansvar for eget liv. Boligerne vil fungere som en mellemstation på vejen fra at bo hjemme til at bo ude. Når den unge flytter ind i ungdomsboligen, vil der stadig være brug for hjælp og støtte fra forældre eller offentlighedspersoner, men det er meningen, at denne hjælp stille og roligt skal udfases, i takt med at den unge bliver mere og mere selvhjulpen. Boligerne skal være placeret tæt på infrastruktur, dvs. tæt på busterminalen i Rudkøbing. Denne placering muliggør at de unge kan pendle til uddannelser i Svendborg og Odense. Boligernes husleje skal prismæssigt være på niveau med en kollegiebolig, og den enkelte unge skal have eget køkken og bad. Der skal være fællesfaciliteter i form af opholdsrum, spisekøkken, vaskeri m.m. Flere ungdomsboliger i Rudkøbing, så sårbare unge kan være tættere på deres familier og blive på Langeland fremfor at skulle flytte til enten Svendborg eller Odense minimere chancen for at blive socialt isoleret. 1

8 2. Frivillige-vejledere Frivillige- vejledere, der ikke er del af systemet, kan hjælpe de unge videre i systemet (en form for bisidder/mentor ordning). Idéen er at frivillige sidder klar alle ugens dage i et bestemt tidsrum, hvor de tager imod henvendelser enten via chat, telefon, mail eller personligt fremmøde. Dette skulle ske i tæt samarbejde med nøglepersoner i Langeland Kommune, som forpligter sig til at opkvalificere de frivillige gennem vidensdeling om Langeland Kommunes organisationsstruktur og bemyndigelsesområder. Indsatsen vil være afhængig af at alle medarbejdere/frivillige foreninger, der har berøringsflade med målgruppen, er bekendte med ordningen. På den måde kan de henvise unge, der har svært ved at navigere rundt i det offentlige system til indsatsen. Ordningen er tiltænkt som et supplement til én indgang tanken, da det er vores oplevelse, at systemfrygt er et reelt problem på Langeland. Dette samarbejde forestiller vi os kunne udmønte sig til halvårlige temadage/kurser arrangeret af Langeland Kommune i forhold til opkvalificering af frivillige. Organiseringen af tiltaget kunne evt. tilfalde Frivilligcenter Langeland, der forpligter sig til at drifte indsatsen i forhold til udarbejdelse af retningslinjer for indsatsen, rekruttering og fastholdelse af frivillige samt finansiering/fundraising til evt. udgifter der måtte være, eks. udvikling af hjemmeside med chatfunktion, supervision af frivillige, PR-kampagne, alm. drift med mere. (Arbejdsgruppe: Birgit, Linda og Elisa.) 2