Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner

Relaterede dokumenter
Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner

19.1 Alkalireaktioner

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro , Nørresundbygrenen

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Dansk Betonreparationsdag, 18 november Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

BRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Materialeundersøgelser

JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER

PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.

FUGTISOLERING AF BETONBROER MED

Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Overflader på betonsten og fliser

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

Overflader på betonsten og fliser

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 1: Kortlægning (litteraturstudie og videnindsamling)

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)

Dobbelt forbelastning

På kryds og tværs i istiden

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Lokalisering af løse dæklag på broundersider med termografi. Brovedligehold og materialeteknologi Asger Knudsen, Afdelingsleder

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

.;i~ \ - p>m& 13 betonsygdomme. Hvordan de opstår, forløber og forebygges

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

VEJLEDNING VEJLEDNING OM EFTERSYN AF ÆLDRE BETONALTANER. Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation

Overflader på betonsten og fliser

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

med cementbundne bærelag

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. april 2017

Internet Artikel fra HFB Kvalitetsregistrering af nystøbt, skadet og repareret beton

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

Farvevariationer for nystøbt beton

Middelalderens mørtler

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

Kalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

Geologisk kortlægning

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum Græsted

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

HØRSHOLM KOMMUNE SÆREFTERSYNSRAPPORT

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund

Nitrat i grundvand og umættet zone

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

Nitrat i grundvand og umættet zone

Danmarks geomorfologi

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Betonreparation og -renovering Kolding - 7. februar 2017

Anvendelse af georadar

Kan jordbunden bruges?

Transkript:

Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Bent Grelk (bng@ramboll.dk) RAMBØLL; Brovedligehold og Materialeteknologi Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner 2 1

Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner Forudsætninger for AKR Tilstandsundersøgelser og eftersyn ( opdage problemet i tide) Undersøge betonen i laboratoriet - Forudsætninger for AKR er der noget nyt eller er vi blevet klogere? - Tilslagsmaterialernes oprindelse og betydning for AKR - Alkali-niveauet - Vurdering af skadesudviklingen for en AKR-farlig betonkonstruktion Konklusion Forudsætninger for AKR 4 komponenter skal være til stede (samtidigt) for at forårsage alkalikiselreaktioner: Reaktivt Silica (f.eks. Opal =SiO 2 H 2 O) AKR Ca(OH) 2 (højt ph) Vand (H 2 O) Alkalier (Na +, K +) 2

Nødvendige forudsætninger for (skadelig) AKR Betonen skal indeholde en vis minimumsmængde af alkalikiselreaktive tilslagskorn (typisk > 2 vol-% i sandet) for at der potentielt skal kunne opstå skadelige alkalikiselreaktioner. Betonens alkaliindhold skal være over 3 kg per m 3 beton, før der vil kunne ske ekspansion og egentlige revnedannelser i betonen Betonens fugtindhold skal typisk være > 80% RF Basisk miljø i betonen er nødvendigt (ph > 12) for at f.eks. opal er opløselig i kontakt med betonens porevæske (i bygværkets forventelige levetid) dvs. betonen må f.eks. ikke være karbonatiseret 5 Tilstandsundersøgelser af betonkonstruktioner - AKR 6 3

Tilstandsundersøgelser af betonkonstruktioner - AKR 7 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 8 4

Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 9 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 10 5

Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR 11 Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR Orienterede revnesystemer Delamineret til stor dybde 12 6

Tilstandsundersøgelser Identifikation af AKR brug af NDT Visuel inspektion suppleret med termovisionsbillede 13 Konklusion Eftersyn Man er blevet meget bedre til at identificere problemet i tide. Man bruger i stigende grad NDT for at identificere omfanget af denne type skader. men.. Der er plads til forbedringer ikke mindst på NDT-området, og der er stadig broer som smutter under vores radar! 7

Betonundersøgelser Undersøgelse af beton Borekerner i laboratoriet Udtagning af betonprøver typisk borekerner med diameter på mellem 30 mm og 150 mm I områder såvel med skader som uden skader. Error : Not deteriorated concrete but two construction joints 15 Vurdering af betonens AKR-reaktivitet i laboratoriet Tyndslibsanalyse Restreaktivitetsanalyse 16 8

Nødvendige forudsætninger for (skadelig) AKR Betonen skal indeholde en vis minimumsmængde af alkalikiselreaktive tilslagskorn (typisk > 2 vol-% i sandet) for at der potentielt skal kunne opstå skadelige alkalikiselreaktioner! Rigtigt mange betonkonstruktioner indeholder en skadelig mængde af reaktive korn i sandfraktionen men spørgsmålet er om vi ved, hvor omfattende revnedannelser vil kunne blive, og hvordan reaktioner udvikle sig over tid? 17 Tilslagsmaterialernes oprindelse og betydning for AKR 9

Danmarks Geologiske Undersøgelser, 1954 Smeltevandaflejringer Istidens smeltevandsfloder medførte store mængder af ler, sand, grus og sten, som var løsrevet af gletscherne på deres vej hen over undergrunden. Hvor vandstrømmen tog af, faldt materialerne til bunds. De fineste partikler holdt sig længe svævende i vandet og faldt først til bunds i store søer eller i selve havet. De større og tungere korn stenene og gruset blev derimod afsat allerede i flodløbene eller ved kanten af gletscherne. Kristeligt Dagblad 10

Smeltevandaflejringer transport, slid og aflejring Smeltevandaflejringer transport, slid og aflejring Tæt flint Opal flint 11

Geologiske forhold af betydning for sandmaterialers AKR- reaktivitet Tre lokaliteter på Tirstrup hedeslette er blevet undersøgt mht. sandmaterialernes alkalikiselreaktivitet: 1. Balle/Glatved (0 km) 2. Kejsergaard (5 km) 3. Auning (30 km) Geologiske forhold af betydning for sandmaterialers AKR- reaktivitet Balle/Glatved (16,5 %) Auning (5 %) Kejsergaard (4 %) 12

Kalkopalflint i mikroskopet (Balle/Glatved + Kejsergaard vs. Auning) alm. lys fluorescens Krydsede nicoller Balle/Glatved Porøst kalkopalkorn med fossiler bestående af kalk. Kalkindholdet i kornet er i gennemsnit ca. 35-45% Auning Det er tydeligt, at de porøse kalkopal-korn har en anderledes sammensætning og/eller opalindhold når man ser på disse i et polarisationsmikroskop Udsnittets størrelse er ca. 1,5 x 1,0 mm Regionale forskelle i sandkvaliteten mht. indholdet af porøse reaktive sandkorn 13

Regionale forskelle i sandkvaliteten mht. indholdet af porøse reaktive sandkorn Restreaktivitetsanalyse 28 14

Tilstandsundersøgelser Restreaktivitetsanalyse Orienterede revnesystemer Delamineret til stor dybde 29 Restreaktivitetsmålinger Alkaliindhold bestemt: Na 2O + K 2O Strandesplanaden Enghavevej 0,79 0,85 Cementindhold (skønnet) 350-400 kg/m 3 350-400 kg/m 3 Ækv. Alkaliindhold i beton 2,7-3,0 kg/m 3 beton 3,1-3,4 kg/m 3 beton 5 4 3 2 1 Ekspansion [ 0 / 00 ] Enghavevej Syd - Kerne 1 Restreaktivitesmålinger K1 - Vand K1 - Salt 5 4 3 2 1 Ekspansion [ 0 / 00 ] Strandesplanaden, nordbro, kerne 4 Restreaktivitesmålinger K4 - Vand K4 - Salt 0 0 4 8 12 16 20 24 Opbevaring ved 50 o C i saltbad og ved 100% RF [uger] 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Opbevaring ved 50 o saltbad og ved 100% RF [uger] 30 C i 15

Konklusion Analyse af betonen Mængden af reaktive korn er en meget god rettesnor for, hvor potentiel reaktiv betonen er, ikke mindst hvis man kender (og forstår betydningen) af oprindelsen af de anvendte tilslagsmaterialer (hurtig metode). Såkaldte restreaktivitetsbestemmelser synes dog at være den bedste metode til at vurdere den fremtidige udvikling igen under visse forudsætninger (tidskrævende) Men. Konklusion At dersom en AKR-farlig beton bliver udsat for fugt og (men ikke nødvendigvis) alkalier fra f.eks. tøsalte så viser en lang række eksempler, at skaderne tilsyneladende kan udvikle sig overordentlig hurtigt (få år) og meget omfattende (kan brede sig til hele brodækket) og det kan tilsyneladende også ske i det skjulte. 16

Tak for opmærksomheden Lugter som AKR- bestandig beton 17