6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6.1. Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger [Anlægsteknik 1, s. 17]: - at sikre, at de arbejder og de transporter, der skal finde sted, kan foregå mest hensigtsmæssigt, dvs. med så lille ressourceforbrug som muligt. - at sikre sundheds- og sikkerhedsforholdene for personer, der arbejder på pladsen eller færdes omkring byggepladsen er tilfredsstillende, herunder at de opfylder de krav, der er stillet af arbejdsmiljølovgivningen. Det vælges at indhegne byggepladsen med et trådhegn på betonfødder, for derved at forhindre uvedkommen færdsel på byggepladsen. Der oprettes en lille skurby hvor arbejderne kan opholde sig i deres pauser og klæde om. Der skal desuden være en kontorvogn hvor byggeledelsen kan holde møder. I byggeperioden skal der ligeledes være vandforsyning til pladsen for at betjene toiletter, håndvaske og bade. Pladsen vil blive tilsluttet det offentlige system under Strandvejen, hvor spildevandet lige ledes tilsluttes kloaken. Til bortskaffelse af affald opstilles containere centralt på pladsen, således de nemt kan afhentes og leveres af en lastvogn. Der vil desuden blive opført en oplagringsplads til de forskellige materialer såsom armeringsnet, forskalling osv. Denne vil ligeledes findes centralt på pladsen, således materialerne nemt kan afleveres og hentes. Det er nødvendigt at lave belysning på byggepladsen da udendørsbelysningen varierer over året og døgnet. Dårlig belysning på pladsen vil medføre langsommere udførsel af arbejdet samt øge risikoen for faresituationer. I tabel 6.1 er angivet hvilken lysstyrke forskellige aktiviteter på byggepladsen kræver [Anlægsteknik 1]. 23
Brohuset Aktivitet Belysningsstyrke [lux] Orienterings- og færdselslys 25 Groft arbejde 50 Mere krævende arbejde, fx murearbejde 100 Overdækkende arbejdspladser, fx ved rundsav 200 Montagearbejde 300 Præcisionsarbejde 500 tabel 6.1 Belysningsstyrker for forskellige aktiviteter på byggepladsen. Fra bilag H findes det at der skal anvendes 4stk 1000w halogenlamper, der hver leverer en lysmængde på 20000lumen (lm) [Anlægsteknik 1]. Der anvendes desuden flere lamper i kombination med de valgte ved de specifikke typer arbejder såsom præcisionsarbejde. Til at løfte tunge elementer og andre materialer frem til deres anvendelsessted, vælges det at anvende to kraner. Den ene kran vælges at være af typen Krøll K-320. Denne kran skal have en længde af udlægger på ca. 44m. Den placeres i det sydvestlige hjørne af byggepladsen. Den anden kran er af typen Krøll K-180 med en udlæggerlængde på 32m. Den placeres i det nordøstlige hjørne og kan dermed også betjene oplagringspladsen ved skurbyen. Da kranernes bane skal kunne krydse hinanden skal kranen af typen K-180 være 27m og den anden skal være 34m høj. 6.2. Aktiviteter I det følgende vil udvalgte aktiviteter i forbindelse med opførelsen af Brohuset blive gennemgået. Det antages, at der er lejligheder i hele bygningen. Under jordarbejde ses på arbejdet i forbindelse med opførelse af hele Brohuset, mens der ved de øvrige aktiviteter kun ses på bygning B. 6.2.1. Jordarbejde Da der skal være kælder under bygningerne og P-kælder under gårdarealet skal der bortgraves i alt 8925m 3. Til dette anvendes en hydraulisk gravemaskine med en skovl, der kan bortgrave 1,5m 3 jord af gangen. Jorden køres i depot uden for byen og for at udnytte gravemaskines kapacitet fuldt ud er det nødvendigt med fem lastbiler med en lastevne på 9m 3. Det vil med dette materiel vare 13 dage at foretage udgravningen. 24
6. Anlægsteknik 6.2.2. Udstøbning af kælder Kælderen fremstilles ved in-situ støbning. Ved støbning af vægge anvendes forskalling, og i vægge indlægges armering. Der benyttes færdigblandet beton, og der skal bruges 162m 3 beton til støbning af begge dele. Der regnes med en bemanding på fire mand under hele forløbet og det vil derfor vare 13 dage. 6.2.3. Montage af betonelementer Betonelementerne leveres og monteres direkte fra blokvogn, som holder langs med Strandvejen. Badeværelset i lejlighederne leveres som en færdig enhed. Der foruden anvendes følgende type elementer: - facader - dæk - skillevægge og gavl - søjler På baggrund af kranens ydeevne beregnes bemanding. Der skal til montering anvendes fire mand og en mand ved blokvognen til af fæste kranens kroge til elementerne. Det samlede tidsforbrug til montage vil være 855,2mh. 6.2.4. Tag Spærene leveres som præfabrikerede elementer klar til montage. Til dette anvendes kranen. Da der ønskes en tagbeklædning af tegl, er det nødvendigt først af opføre et undertag. Som undertag vælges tagpap. Bemandingen ved tagbeklædning vil varige mellem to og tre mand til de enkelte aktiviteter, men da disse kan foregå med overlap, vurderes dette ikke at være en gene. Det vil tage ca. ti dage at opføre tag på bygning B. 6.2.5. Ventilation I bygning B installeres et udsugningsanlæg, og der betragtes kun arbejder i forbindelse med installationer i skakten og i lejlighederne. Der anvendes cirkulære rør. Da det meste arbejde foretages i skakten er der af pladshensyn kun afsat to mand til at installere ventilationsanlægget. Der regnes med et samlet tidsforbrug på 97,5mh. 6.2.6. VVS Som ved ventilation ses også her kun på installationer i skakten og i lejlighederne. Da toiletenheden leveres præfabrikeret, skal den kun tilsluttet rørene i skakten. Spildevandsledningerne kan monteres på 147,4mh og brugsvandsledningerne på 49,1mh. Der regnes med en bemanding på to mand, der arbejder i hold to og to 25
Brohuset 6.3. Planlægning Et vigtigt element i et byggeri er planlægning. Ofte benyttes følgende fremgangsmåde til fastsættelse af tidsplaner. Den samlede tidsramme fastlægges ud fra ønske fra bygherren og milepæle fastsættes. En opdeling af arbejdet i aktiviteter foretages og udfra metodevalg til aktiviteterne bestemmes mandtimeforbruget. Data til beregning af mandtimeforbruget kan stamme fra V&S prisbøger eller fra fagforeninger. Den gennemsnitlige bemanding kan beregnes ved at betragte bemandingen som en ressource. Relationer og rækkefølger af aktiviteterne klarlægges, og varighed og bemanding af den enkelte aktivitet beregnes. Herefter kan tidsplanen optegnes. 6.3.1. Tidsplan Aktiviteterne optegnes i et aktivitetsdiagram. Diagrammet, som ses af tegning A.3, viser relationerne mellem aktiviteterne, og på baggrund af dette kan den kritiske vej identificeres. Den kritiske vej er de aktiviteter, der ved forsinkelse påvirker sluttidspunktet, og kaldes de kritiske aktiviteter. Disse aktiviteter bør overvåges nøje. Ved forcering af de kritiske aktiviteter kan opførelsestiden formindskes, dog kan der forekomme en ny kritisk vej. Aktivitetsdiagrammet viser kun relationerne mellem aktiviteterne og ikke noget om tidspunktet for de enkelte aktiviteter. Derfor optegnes et stavdiagram (tegning A.2). I stavdiagrammet angivet i hvilket tidsrum aktiviteterne skal foregå. Længden af stavene angiver aktiviteternes varighed. Et stavdiagram over de i bilag I beskrevne aktiviteter kan ses af tegning A.2. 6.3.2. Bemandingsplan På baggrund af tidsplanen og de i bilag I angivne bemandinger er det muligt at lave en plan over bemandingen på pladsen. Planen angiver det gennemsnitlige antal folk på pladsen om dagen i de aktuelle uger. Bemandingsplanen ses af figur 6.1. Antal mand 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 101112 13 Ugenummer figur 6.1 Bemandingsplan. En optimal bemandingsplan kører med få mand i starten af projektet og trapper gradvist op, for at trappe ned igen mod slutningen af projektet. En af grundene til at planen på figur 6.1 ikke antager denne form er at der kun ses på udvalgte arbejder i forbindelse med opførelsen af 26
6. Anlægsteknik huset, og ikke på hele projektet. Ligeledes er en del af arbejderne afgrænsede til bestemte områder og ikke hele huset, eksempelvis VVS-arbejde, som kun tæller installationerne i skakten og i lejlighederne. 6.3.3. Materielplan En materielplan viser, hvornår større materiel, så som kraner, skal anvendes i projektforløbet og i hvor lang tid det skal være til rådighed på pladsen. Planen anvendes af entreprenøren som koordineringsredskab mellem flere projekter og kan være med til at give et fingerpræg om behovet for og omfanget af leje af materiel og mandskab. Af figur 6.2 ses en materielplan for arbejderne beskrevet i bilag I. Typer af de enkelte maskiner kan findes i disse afsnit. Der er ved kranen ikke indlagt tid til opstilling og nedtagning, da planen kun viser anvendelsen af kranen til opførelse af bygning B. figur 6.2 Materielpaln. 6.4. Tilbudskalkulation For at udregne et tilbud på bygning B tages der udgangspunkt i priser fra [V&S 2001] prisbog Der ses i første omgang detaljeret på udstøbningen af kælderen, elementmontagen, opmuring af skalmur og tagkonstruktionen, mens priser for de resterende entrepriser beregnes via kvadratmeterpriser. Det antages, at priserne ikke har udviklet sig væsentligt de sidste tre år, og det er tilstrækkeligt at anvende priserne fra 2001. De anvendte priser er nettopriser. Nettopriserne er indeholdende prisen på produktet inkl. transport og spild, men uden salær. Salæret skal tillægges for at få den endelige pris, kaldet bruttoprisen. Løn er også regnet som nettopriser og indeholder gennemsnitlig arbejdstid inkl. akkord. og andre tillæg. For at få den endelige pris skal der tillægges sociale ydelser, omkostninger og salær. Til sammenligning beregnes desuden en pris ud fra en total kvadratmeterpris for hele bygning B. 27
Brohuset Prisen for de enkelte entrepriser er fundet i bilag M til: - Udstøbning af kælder: 437.210 kr. - Element montage: 3.256.351 kr. - Opmuring af skalmur: 630.926 - Tagkonstruktion: 648.235 - Resterende: 6.717.278 kr. For at finde en samlet pris ligges de forskellige priser sammen og de forskellige tillæg og fradrag føres på. Da de entrepriser, der er beregnet ud fra kvadratmeterpriser, er bruttopriser skal der ikke tillægges sociale ydelser og omkostninger. I tabel 6.2 er alle priserne samlet og det endelige tilbud beregnet. Først beskrives de forskellige tillæg og fradrag. - Omkostningstillæg: Dette dækker omkostninger på byggepladsen i form af værktøj, beklædning, formand, administration, risikotillæg mm. I henhold til [V&S, 2001, s. 6 ] kan omkostningerne sættes til 30 % af løn. - Sociale ydelser: De sociale ydelser er en summering af en masse delprocenter fra ting som sygedagpenge, ATP, feriepenge osv. Procentsatsen er angivet i [V&S, 2001, s. 5] til 37,36 % af løn. - Salær: Salæret skal dække omkostninger til firmaets generelle administration og sættes til 10 % [V&S, 2001, s. 16] - Geografisk prisvariation: På grund af placering af byggeriet fratrækkes 15 % af det samlede beløb, idet priserne i V&S er opgivet fra Sjælland [V&S, 2001, s. 8] - Arbejdspladsindretning: Sættes til 4 % [V&S, 2001, s. 95]. - Drift af byggeplads: Sættes til 2 % [V&S, 2001, s. 95]. 28
6. Anlægsteknik Betegnelse Enhed Mængde Tid [mh] NMP [kr.] Løn [kr.] Leje [kr.] Total [kr.] Støbning 554,7 248.549 88.016 100.645 437.210 Elementer 283,9 3.022.705 166.906 66.738 3.256.351 Skalmur 1.872,5 316.774 287.830 26.322 630.926 agkonstruktion 241 535.410 110.675 2.150 648.235 Samlet 2.952,1 4.123.438 653.427 195.855 4.972.720 Resterende - - - - 6.717.278 I alt 2.952,1* 4.123.438* 653.427* 195.855* 11.689.998 Byggeplads- indretning % 4 118,1* 164.938* 26.137* 7.834* 467.600 Drift af byggeplads % 2 59* 82.469* 13.069* 3.917* 233.800 I alt 3.129,2* 4.370.845* 692.633* 207.606* 12.391.398 Sociale ydelser % 37,36 258.768* 258.768 I alt 3.129,2* 4.370.845* 951.401* 12.650.166 Omkostninger % 30 285.420* 285.420 I alt 3.129,2* 4.370.845* 1.236.821* 207.606* 12.935.586 Salær % 10 437.085* 123.682* 20.761* 1.293.559 I alt 3.129.2* 4.807.930* 1.360.503* 228.367* 14.229.145 % -15 721.190* 204.075* 34.255* 2.134.372 Geografisk prisvariation 3.129,2* 4.086.741* 1.156.428* 194.112* 12.094.773 tabel 6.2 Tilbudsskema for bygning B. *Disse tal er uden de resterende entrepriser, idet de resterende entrepriser ikke er delt op i NMP, løn og leje men er en samlet pris. Som det fremgår af tabel 6.2 bliver den samlede pris ca. 12,1 millioner. Det er som tidligere nævnt valgt ikke at fremskrive prisen til 2004 niveau, da det vurderes at forskellen vil være uden større betydning. For at sammenligne beregnes en total opførelsespris, eksklusiv grunderhvervelse, projektering, bygherreadministration og moms [Anlægsteknik 2, s.328]. Kvadratmeterprisen er opgivet til 7.000kr./m 2. Da det samlede etageareal for bygning B er på 1825m 2 findes den totale pris til: 7.000 1825 = 12.775.000kr. Som det ses er der en lille forskel på de to beregnede priser, hvilket højest sandsynligt skyldes at den beregnede pris fra V&S er uden jordarbejde og uden ekstra udgift for pælefundering. Desuden tager prisen ikke højde for at Brohuset består af mange mindre ungdomsboliger, hvilket er dyrere at opføre end færre større lejligheder, idet der skal installeres flere køkkener og badeværelser, og der generelt er større arbejde ved mange mindre rum end få store rum. 29