EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles bankafviklingsfond og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (COM(2013)0520 C7-0223/2013 2013/0253(COD)) Ordfører for udtalelse: Constance Le Grip PA\1004903.doc PE519.819v01-00 Forenet i mangfoldighed
PA_Legam PE519.819v01-00 2/27 PA\1004903.doc
KORT BEGRUNDELSE Styrkelsen af Den Økonomiske og Monetære Union med oprettelsen af en bankunion mellem landene i euroområdet er et nødvendigt skridt for den europæiske integrationsproces, som skal stabilisere og forbedre det indre marked for finansielle tjenesteydelser, genskabe borgernes og markedernes tillid og afhjælpe opsplitningen af de finansielle markeder, som er vokset under den økonomiske krise. Ordføreren står for den institutionelle ramme i den anden søjle i bankunionen, som har en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond. Denne mekanisme, som supplerer den fælles tilsynsmekanisme, som Kommissionen foreslog i september 2012, vil samle de vigtigste kompetencer og ressourcer til forvaltning af bankkriser i euroområdet og resultere i en afviklingsmekanisme, der er integreret på EU-plan. Nøgleelementerne er en fælles afviklingsinstans (CRU), de nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende medlemsstater og Kommissionen, hvilket rejser meget vigtige institutionelle spørgsmål, som skal forelægges for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, og som fremsendes til alle medlemmer af Europa-Parlamentet. Ordføreren ønsker imidlertid at gøre opmærksom på punkt 6 i beslutningen fra Økonomi- og Valutaudvalget med titlen "Hen imod en bankunion", der blev vedtaget på et plenarmøde i Strasbourg i september 2012, og som understreger, "at enhver større ændring i tilsynet, herunder omlægninger til andre institutioner, skal ledsages af en tilsvarende stigning i gennemsigtighed og ansvarlighed fra sådanne institutioners side over for Parlamentet, som skal være fuldt berettiget til at rette forespørgsler og have frie hænder i forbindelse med ansættelse og budgetmæssige procedurer". Ordføreren tilslutter sig det endelige mål om at placere ledelsen af bankunionen og dermed den fælles afviklingsmekanisme og den fælles afviklingsfond inden for EU's institutionelle ramme og mener, at den nuværende forskel mellem de nationale politikker og EUpolitikkerne bør udlignes. I denne forbindelse mener ordføreren, at det er nødvendigt at forbedre forslaget på tre væsentlige punkter, som hun har stillet ændringsforslag til: Gennemgang af strukturen i del III om den institutionelle ramme, navnlig ved at slå afsnit I og IV sammen. Styrkelse af den parlamentariske kontrol med udøvelsen af Afviklingsinstansens afviklingsbeføjelser. Konsolidering af det demokratiske ansvar for dette nye EU-agentur over for Europa- Parlamentet og de nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater. Ordføreren tilslutter sig således retsgrundlaget for (artikel 114 i TEUF), i henhold til hvilket der kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af nationale bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. Hun foreslår i ændringsforslagene en styrket parlamentarisk kontrol med udøvelsen af Afviklingsinstansens afviklingsbeføjelser ved at tillægge Europa-Parlamentet godkendelsesprocedurer under udnævnelsen af den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør for Afviklingsinstansen samt løbende udvekslinger med PA\1004903.doc 3/27 PE519.819v01-00
Parlamentet, dets kompetente udvalg eller udelukkende med formanden og næstformændene for det kompetente udvalg. Ordføreren ønsker også i henhold til de beføjelser, der er tillagt dem i protokol nr. 1 til TEUF og i artikel 69, 70, 71 og 352 i TEUF, at anvende de beføjelser, der er tillagt de nationale parlamenter i de medlemsstater, der deltager i den fælles afviklingsmekanisme. Formålet er at sikre, at Afviklingsinstansens årlige arbejdsprogram fremsendes til de nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater, at give dem mulighed for til gengæld at indsende deres begrundede bemærkninger til programmet til instansen, samt at Afviklingsinstansens regnskab for det foregående regnskabsår fremsendes. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: 1 Betragtning 1 (1) Et bedre integreret indre marked for banktjenesteydelser er afgørende for at fremme økonomisk genopretning i Unionen. Den nuværende finansielle og økonomiske krise har vist, at det indre markeds funktionsmåde for dette områdes vedkommende er truet, og at der er en stigende risiko for finansiel fragmentering. Interbankmarkederne er blevet mindre likvide, og bankaktiviteterne på tværs af grænserne aftager som følge af frygt for afsmitning, mangel på tillid til andre nationale banksystemer og medlemsstaternes evne til at understøtte banker. (1) Et bedre integreret indre marked for banktjenesteydelser er afgørende for at fremme økonomisk genopretning i Unionen. Den nuværende finansielle og økonomiske krise har vist, at det indre markeds funktionsmåde for dette områdes vedkommende er truet, og at der er en stigende risiko for finansiel fragmentering. Interbankmarkederne er blevet mindre likvide, og bankaktiviteterne på tværs af grænserne aftager som følge af frygt for afsmitning, mangel på tillid til andre nationale banksystemer og medlemsstaternes evne til at understøtte banker. Dette er en reel bekymring i et indre marked, hvor pengeinstitutterne har et fællespas, og de fleste af dem er repræsenteret i flere medlemsstater. PE519.819v01-00 4/27 PA\1004903.doc
2 Betragtning 7 (7) For at fuldføre det indre marked for finansielle tjenester er det af afgørende betydning, at man sikrer effektive, ensartede afviklingsbeslutninger vedrørende nødlidende banker i Unionen, herunder vedrørende anvendelsen af finansiering tilvejebragt på EU-plan. I det indre marked kan banker, der bliver nødlidende i en enkelt medlemsstat, påvirke de finansielle markeders stabilitet i hele Unionen. Det er ikke kun de medlemsstater, hvor banker opererer, men samtlige medlemsstater generelt, der har en interesse i at sikre effektive og ensartede afviklingsregler og lige vilkår for finansiering af afvikling i alle medlemsstater for at bevare konkurrencen og forbedre den måde, hvorpå det indre marked fungerer. Banksystemerne i det indre marked er i høj grad indbyrdes forbundne, bankkoncerner er internationale, og bankernes udenlandske aktiver udgør en stor andel. Uden en fælles afviklingsmekanisme ville bankkriser i medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme (SSM), have mere negative systemiske virkninger også i ikkedeltagende medlemsstater. Indførelsen af den fælles afviklingsmekanisme vil øge stabiliteten hos bankerne i de deltagende medlemsstater og forebygge, at kriser har afsmittende virkninger i ikke-deltagende medlemsstater, hvilket således vil være til gavn for hele det indre markeds funktionsmåde. (7) For at fuldføre det indre marked for finansielle tjenester er det af afgørende betydning, at man sikrer homogene og konsekvente afviklingsbeslutninger ved hjælp af en fælles beslutningstagning, som giver mulighed for en hurtig reaktionskapacitet vedrørende nødlidende banker i Unionen, herunder vedrørende anvendelsen af finansiering tilvejebragt på EU-plan. I det indre marked kan banker, der bliver nødlidende i en enkelt medlemsstat, påvirke de finansielle markeders stabilitet i hele Unionen. Det er ikke kun de medlemsstater, hvor banker opererer, men samtlige medlemsstater generelt, der har en interesse i at sikre effektive, ensartede og konsekvente afviklingsregler og lige vilkår for finansiering af afvikling i alle medlemsstater for at bevare konkurrencen og forbedre den måde, hvorpå det indre marked fungerer. Banksystemerne i det indre marked er i høj grad indbyrdes forbundne, bankkoncerner er internationale, og bankernes udenlandske aktiver udgør en stor andel. Uden en fælles afviklingsmekanisme ville bankkriser i medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme (SSM), have mere negative systemiske virkninger også i ikkedeltagende medlemsstater. Indførelsen af den fælles afviklingsmekanisme vil øge stabiliteten hos bankerne i de deltagende medlemsstater og forebygge, at kriser har afsmittende virkninger i ikke-deltagende medlemsstater, hvilket således vil være til gavn for hele det indre markeds funktionsmåde. PA\1004903.doc 5/27 PE519.819v01-00
3 Betragtning 10 (10) Fordelingen af afviklingsbeføjelserne mellem det nationale plan og EU-planet bør stemme overens med fordelingen af tilsynsbeføjelserne mellem disse niveauer. Så længe tilsynet forbliver nationalt i en medlemsstat, bør den pågældende medlemsstat fortsat være ansvarlig for de finansielle konsekvenser af, at en bank bliver nødlidende. Den fælles afviklingsmekanisme bør derfor kun omfatte banker og finansieringsinstitutter, som er etableret i medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, og som er underkastet ECB's tilsyn som led i den fælles tilsynsmekanisme. Banker, som er etableret i medlemsstater, der ikke deltager i den fælles tilsynsmekanisme, bør ikke være omfattet af den fælles afviklingsmekanisme. Det kunne f.eks. ske, at tilsynsmyndigheder i de pågældende medlemsstater blev mere overbærende over for banker inden for deres jurisdiktion, eftersom de ikke ville skulle bære den fulde finansielle risiko, som følge af at de er blevet nødlidende. For at sikre parallelisme i forhold til den fælles tilsynsmekanisme bør de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, være omfattet af den fælles afviklingsmekanisme. Efterhånden som medlemsstaterne bliver deltagere i den fælles tilsynsmekanisme, bør de automatisk også blive omfattet af den fælles afviklingsmekanisme. Det forventes, at den fælles afviklingsmekanisme i sidste ende kommer til at omfatte hele det indre marked. (10) Fordelingen af afviklingsbeføjelserne mellem det nationale plan og EU-planet bør stemme overens med fordelingen af tilsynsbeføjelserne mellem disse niveauer. Så længe tilsynet forbliver nationalt i en medlemsstat, bør den pågældende medlemsstat ligeledes fortsat være ansvarlig for de finansielle konsekvenser af, at en bank bliver nødlidende. Den fælles afviklingsmekanisme bør derfor kun omfatte banker og finansieringsinstitutter, som er etableret i medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, og som er underkastet ECB's tilsyn som led i den fælles tilsynsmekanisme. Banker, som er etableret i medlemsstater, der ikke deltager i den fælles tilsynsmekanisme, bør ikke være omfattet af den fælles afviklingsmekanisme. Det kunne f.eks. ske, at tilsynsmyndigheder i de pågældende medlemsstater blev mere overbærende over for banker inden for deres jurisdiktion, eftersom de ikke ville skulle bære den fulde finansielle risiko, som følge af at de er blevet nødlidende. For at sikre parallelisme i forhold til den fælles tilsynsmekanisme bør de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme, være omfattet af den fælles afviklingsmekanisme. Efterhånden som medlemsstaterne bliver deltagere i den fælles tilsynsmekanisme, bør de automatisk også blive omfattet af den fælles afviklingsmekanisme. Den fælles afviklingsmekanisme bør i sidste ende komme til at omfatte hele det indre marked. PE519.819v01-00 6/27 PA\1004903.doc
4 Betragtning 19 (19) For at sikre en hurtig og effektiv beslutningsprocedure for afviklinger bør Afviklingsinstansen være et særligt EUagentur med en særlig struktur, som svarer til dens særlige opgaver, og som ikke følger samme skabelon som de øvrige EUagenturer. Afviklingsinstansens sammensætning bør sikre, at der tages behørigt hensyn til alle relevante interesser i forbindelse med afviklingsprocedurer. Afviklingsinstansen bør afholde eksekutivmøder og plenarmøder. Deltagerne i eksekutivmøderne bør være den administrerende direktør, den administrerende vicedirektør samt repræsentanter for Kommissionen og ECB. I betragtning af Afviklingsinstansens formål bør den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør udpeges af Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Når man på Afviklingsinstansens eksekutivmøde drøfter en afvikling af en bank eller en koncern, der er etableret i kun én deltagende medlemsstat, bør man også indbyde det medlem, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, og som repræsenterer den nationale afviklingsmyndighed, til at deltage i mødet og i beslutningstagningen. Når man på Afviklingsinstansens eksekutivmøde drøfter en grænseoverskridende koncern, bør man også indbyde de medlemmer, der er udpeget af såvel hjemlandet som alle berørte værtslande, og som repræsenterer de relevante nationale afviklingsmyndigheder, til at deltage i mødet og i beslutningstagningen. Hjemlandets myndigheder og (19) For at sikre en hurtig og effektiv beslutningsprocedure for afviklinger bør Afviklingsinstansen være et særligt EUagentur med sin egen struktur, som svarer til dens særlige opgaver, og som ikke følger samme skabelon som de øvrige EUagenturer. Afviklingsinstansens sammensætning bør sikre, at der tages behørigt hensyn til alle relevante interesser i forbindelse med afviklingsprocedurer. Afviklingsinstansen bør afholde eksekutivmøder og plenarmøder. Deltagerne i eksekutivmøderne bør være den administrerende direktør, den administrerende vicedirektør samt repræsentanter for Kommissionen og ECB. I betragtning af Afviklingsinstansens formål bør den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør udpeges af Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet. Når man på Afviklingsinstansens eksekutivmøde drøfter en afvikling af en bank eller en koncern, der er etableret i kun én deltagende medlemsstat, bør man også indbyde det medlem, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, og som repræsenterer den nationale afviklingsmyndighed, til at deltage i mødet og i beslutningstagningen. Når man på Afviklingsinstansens eksekutivmøde drøfter en grænseoverskridende koncern, bør man også indbyde de medlemmer, der er udpeget af såvel hjemlandet som alle berørte værtslande, og som repræsenterer de relevante nationale afviklingsmyndigheder, til at deltage i mødet og i beslutningstagningen. Hjemlandets myndigheder og PA\1004903.doc 7/27 PE519.819v01-00
værtslandenes myndigheder bør dog have en afbalanceret indflydelse på beslutningen, så værtslandenes myndigheder bør kun have én stemme tilsammen. Afviklingsinstansen kan endvidere indbyde observatører, f.eks. en repræsentant for den europæiske stabilitetsmekanisme og for Eurogruppen, til at deltage i Afviklingsinstansens møder. værtslandenes myndigheder bør dog have en afbalanceret indflydelse på beslutningen, så værtslandenes myndigheder bør kun have én stemme tilsammen. Afviklingsinstansen kan endvidere indbyde observatører, f.eks. en repræsentant for den europæiske stabilitetsmekanisme og for Eurogruppen, til at deltage i Afviklingsinstansens møder. 5 Betragtning 19 a (ny) (19a) Princippet om loyalt samarbejde mellem EU's institutioner er nedfældet i traktaterne, navnlig i artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. 6 Betragtning 21 (21) Afviklingsinstansen og, når det er relevant, Kommissionen bør træde i stedet for nationale afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til direktiv [ ], hvad angår alle aspekter i forbindelse med beslutningstagningen vedrørende afvikling. De nationale afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til direktiv [ ], bør fortsat varetage aktiviteter vedrørende gennemførelsen af afviklingsordninger, der vedtages af Afviklingsinstansen. For at (21) Afviklingsinstansen og, når det er relevant, Kommissionen bør træde i stedet for nationale afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til direktiv [ ], hvad angår alle aspekter i forbindelse med beslutningstagningen vedrørende afvikling. De nationale afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til direktiv [ ], bør fortsat varetage aktiviteter vedrørende gennemførelsen af afviklingsordninger, der vedtages af Afviklingsinstansen. For at PE519.819v01-00 8/27 PA\1004903.doc
sikre gennemsigtighed og demokratisk kontrol og for at beskytte EUinstitutionernes rettigheder bør Afviklingsinstansen være ansvarlig over for Europa-Parlamentet og Rådet for så vidt angår beslutninger, der er truffet på grundlag af forslaget. Ligeledes af hensyn til gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol bør de nationale parlamenter have en vis ret til at få oplysninger om Afviklingsinstansens aktiviteter og til at gå i dialog med den. sikre gennemsigtighed og demokratisk kontrol og for at beskytte EUinstitutionernes rettigheder bør Afviklingsinstansen stå til ansvar over for Europa-Parlamentet og Rådet som demokratisk legitimerede institutioner, der repræsenterer det europæiske folk og medlemsstaterne, for så vidt angår beslutninger, der er truffet på grundlag af forslaget. Begrundelse Tilpasning til den fælles tilsynsmekanisme, hvor det i betragtning 55 til tilsynsmekanismen fastsættes, at "ECB skal stå til ansvar for udførelsen af disse opgaver over for Europa- Parlamentet og Ministerrådet som demokratisk legitimerede institutioner, der repræsenterer det europæiske folk og medlemsstaterne." 7 Betragtning 21 a (ny) (21a) For at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol og med hensyn til virkningen af Afviklingsinstansens afviklingsaktiviteter på hele Unionens interesser samt på sammenhængen og integriteten i det indre marked for finansielle tjenesteydelser, herunder den mulige påvirkning af strukturerne i de nationale banksystemer i Unionen, bør de nationale parlamenter have ret til at få oplysninger om Afviklingsinstansens aktiviteter og til at gå i dialog med den. PA\1004903.doc 9/27 PE519.819v01-00
8 Betragtning 21 b (ny) (21b) Efter anmodning fra de nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater bør en repræsentant for Afviklingsinstansens tilsynsråd kunne høres i nærværelse af den nationale kompetente myndighed af de kompetente udvalg fra de berørte nationale parlamenter. 9 Artikel 39 stk. 2 2. Den administrerende direktør, den administrerende vicedirektør og de medlemmer af afviklingsinstansen, som Kommissionen og ECB har udpeget, har en mandatperiode på fem år. Mandatperioden kan ikke forlænges, jf. dog artikel 53, stk. 6. 2. Den administrerende direktør, den administrerende vicedirektør og de medlemmer af afviklingsinstansen, som Kommissionen og ECB har udpeget, har en mandatperiode på fem år. Mandatperioden kan ikke forlænges, jf. dog artikel 52, stk. 6. 10 Artikel 39 stk. 3 litra a a) plenarmøder, hvor Afviklingsinstansen varetager de i artikel 47 omhandlede a) plenarmøder, hvor Afviklingsinstansen varetager de i artikel 46 omhandlede PE519.819v01-00 10/27 PA\1004903.doc
opgaver opgaver 11 Artikel 39 stk. 3 litra b b) eksekutivmøder, hvor Afviklingsinstansen varetager de i artikel 51 omhandlede opgaver b) eksekutivmøder, hvor Afviklingsinstansen varetager de i artikel 50 omhandlede opgaver 12 Artikel 39 stk. 3 litra c c) en administrerende direktør, der varetager de i artikel 53 omhandlede opgaver. c) en administrerende direktør, der varetager de i artikel 52 omhandlede opgaver. 13 Artikel 41 stk. 2 2. Afviklingsinstansen forelægger hvert år Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret en rapport om varetagelsen af de opgaver, som den overdrages ved denne forordning. 2. Afviklingsinstansen forelægger hvert år Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og de nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater en rapport PA\1004903.doc 11/27 PE519.819v01-00
om varetagelsen af de opgaver, som den overdrages ved denne forordning. 14 Artikel 41 stk. 3 3. Den administrerende direktør forelægger nævnte rapport offentligt for Europa- Parlamentet og for Rådet.. 3. Den administrerende direktør forelægger nævnte rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet. 15 Artikel 41 stk. 3 a (nyt) 3a. De nationale parlamenter i de deltagende medlemsstater kan fremsætte deres begrundede bemærkninger til den pågældende rapport til Afviklingsinstansen. 16 Artikel 41 stk. 7 7. Den administrerende direktør fører efter 7. Den administrerende direktør fører efter PE519.819v01-00 12/27 PA\1004903.doc
anmodning fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden og næstformændene for Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis sådanne drøftelser er nødvendige for udøvelsen af Europa- Parlamentets beføjelser i henhold til traktaten. Der indgås aftale mellem Europa-Parlamentet og Afviklingsinstansen om de nærmere betingelser for tilrettelæggelsen af sådanne drøftelser med henblik på at sikre fuld fortrolighed i overensstemmelse med de fortrolighedsforpligtelser, der er pålagt ECB som kompetent myndighed i henhold til den relevante EU-lovgivning. anmodning fra Europa-Parlamentet eller på eget initiativ fortrolige mundtlige drøftelser bag lukkede døre med formanden og næstformændene for Europa-Parlamentets kompetente udvalg, hvis sådanne drøftelser er nødvendige for udøvelsen af Europa-Parlamentets beføjelser i henhold til traktaten. Begrundelse Bestemmelserne om den aftale, der skal indgås mellem Parlamentet og Afviklingsinstansen, er samlet i et nyt stk. 9 til artikel 41. 17 Artikel 41 stk. 8 8. Afviklingsinstansen samarbejder i forbindelse med Parlamentets undersøgelser med Parlamentet i overensstemmelse med TEUF. Afviklingsinstansen og Parlamentet indgår aftale om passende ordninger vedrørende de praktiske betingelser for udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og overvågning i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som overdrages Afviklingsinstansen i henhold til denne forordning. Disse ordninger omfatter bl.a. adgang til oplysninger, samarbejde i forbindelse med undersøgelser og oplysninger om proceduren for udvælgelse af den administrerende direktør. 8. Afviklingsinstansen samarbejder i forbindelse med Parlamentets undersøgelser med Parlamentet i overensstemmelse med TEUF. PA\1004903.doc 13/27 PE519.819v01-00
Begrundelse Bestemmelserne om den aftale, der skal indgås mellem Parlamentet og Afviklingsinstansen, er samlet i et nyt stk. 9 til artikel 41. 18 Artikel 41 stk. 8 a (nyt) Begrundelse 8a. Europa-Parlamentet og Afviklingsinstansen indgår aftale om passende ordninger vedrørende de praktiske aspekter af udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og overvågning i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som overdrages Afviklingsinstansen i henhold til denne forordning. Disse aftaler fastsætter de praktiske aspekter af tilrettelæggelsen af fortrolige drøftelser for lukkede døre mellem Afviklingsinstansen og formanden og næstformændene for det korresponderende udvalg med henblik på at sikre fuld fortrolighed i overensstemmelse med de fortrolighedsforpligtelser, der er pålagt ECB som kompetent myndighed i henhold til den relevante EU-lovgivning. Disse aftaler omfatter også bl.a. adgang til oplysninger, samarbejde i forbindelse med undersøgelser og oplysninger om proceduren for udvælgelse af den administrerende direktør. Bestemmelserne om den aftale, der skal indgås mellem Parlamentet og Afviklingsinstansen, er samlet i et nyt stk. 9 til artikel 41. PE519.819v01-00 14/27 PA\1004903.doc
19 Artikel 42 stk. 2 2. En deltagende medlemsstats nationale parlament kan opfordre den administrerende direktør til at deltage i en udveksling af synspunkter vedrørende afvikling af kreditinstitutter i den pågældende medlemsstat sammen med en repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed. 2. En deltagende medlemsstats nationale parlament kan indkalde den administrerende direktør til at deltage i en udveksling af synspunkter vedrørende afvikling af kreditinstitutter i den pågældende medlemsstat sammen med en repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed. 20 Artikel 43 stk. 2 2. De medlemmer af Afviklingsinstansen, der er nævnt i artikel 40, stk. 2, handler uafhængigt og objektivt og udelukkende i hele Unionens interesse og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU's institutioner eller organer, medlemsstaternes regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. 2. De medlemmer af Afviklingsinstansen, der er nævnt i artikel 39, stk. 1, handler uafhængigt og objektivt og udelukkende i hele Unionens interesse og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU's institutioner eller organer, medlemsstaternes regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. 21 Artikel 45 Deltagelse i plenarmøder Indkaldelse til og deltagelse i PA\1004903.doc 15/27 PE519.819v01-00
Alle Afviklingsinstansens medlemmer deltager i plenarmøderne. Afviklingsinstansens plenarmøder 1. Den administrerende direktør indkalder til Afviklingsinstansens plenarmøder. 2. Afviklingsinstansen afholder mindst to ordinære plenarmøder om året. Den træder desuden sammen på den administrerende direktørs initiativ, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne. 3. Alle Afviklingsinstansens medlemmer deltager i plenarmøderne. 4. Afviklingsinstansen kan invitere observatører til at deltage i plenarmøder på ad hoc-basis. 5. Afviklingsinstansen yder sekretariatsbistand på Afviklingsinstansens plenarmøder. (Skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget til artikel 47). Begrundelse Sammenlægningen af artikel 45 og 47 gør bestemmelserne om indkaldelse til og deltagelse i plenarmøderne lettere læselige og gør det muligt at gøre forordningens struktur mere ensartet. 22 Artikel 46 stk. 1 litra a a) hvert år senest den 30. november på grundlag af et udkast fra den administrerende direktør at vedtage Afviklingsinstansens arbejdsprogram for det følgende år, jf. artikel 49, stk. 1, og fremsende det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank til orientering a) hvert år senest den 30. november på grundlag af et udkast fra den administrerende direktør at vedtage Afviklingsinstansens arbejdsprogram for det følgende år og fremsende det til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og de nationale parlamenter til orientering PE519.819v01-00 16/27 PA\1004903.doc
23 Artikel 46 stk. 1 litra b b) at vedtage Afviklingsinstansens årsbudget, jf. artikel 59, stk. 2 b) at vedtage Afviklingsinstansens årsbudget, jf. artikel 58, stk. 2 24 Artikel 46 stk. 1 litra d d) at vedtage en årsrapport om Afviklingsinstansens aktiviteter, jf. artikel 42. Rapporten skal indeholde en nærmere beskrivelse af budgettets gennemførelse d) at vedtage en årsrapport om Afviklingsinstansens aktiviteter, jf. artikel 41. Rapporten skal indeholde en nærmere beskrivelse af budgettets gennemførelse 25 Artikel 47 Artikel 47 Afholdelse af Afviklingsinstansens plenarmøder 1. Den administrerende direktør indkalder til Afviklingsinstansens plenarmøder. 2. Afviklingsinstansen afholder mindst to udgår PA\1004903.doc 17/27 PE519.819v01-00
ordinære plenarmøder om året. Den træder desuden sammen på den administrerende direktørs initiativ, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne. 3. Afviklingsinstansen kan invitere observatører til at deltage i plenarmøder på ad hoc-basis. 4. Afviklingsinstansen yder sekretariatsbistand på Afviklingsinstansens plenarmøder. (Hænger sammen med ændringsforslaget til artikel 45). 26 Artikel 48 - Overskrift Beslutningstagning Beslutningsprocedure Begrundelse Der skal anvendes den samme overskrift til artikel 48 og 51, som begge fastsætter beslutningsprocedurerne. 27 Artikel 48 stk. 1 1. På plenarmøder træffer Afviklingsinstansen beslutninger med et simpelt flertal af sine medlemmer. Der 1. På plenarmøder træffer Afviklingsinstansen beslutninger med et simpelt flertal af sine medlemmer. Der PE519.819v01-00 18/27 PA\1004903.doc
kræves dog et flertal på to tredjedele af dens medlemmer til de beslutninger, der er nævnt i artikel 47, stk. 1, litra c). kræves dog et flertal på to tredjedele af dens medlemmer til de beslutninger, der er nævnt i artikel 46, stk. 1, litra c). 28 Artikel 49 - Overskrift Deltagelse i eksekutivmøder Indkaldelse til og deltagelse i Afviklingsinstansens eksekutivmøder Begrundelse Der skal anvendes den samme overskrift for indkaldelse til og deltagelse i plenarmøder og eksekutivmøder. 29 Artikel 49 stk. -1 (nyt) -1. Afviklingsinstansen træder sammen i et eksekutivmøde på den administrerende direktørs initiativ eller efter anmodning fra to af medlemmerne. Den administrerende direktør leder eksekutivmøderne. Afviklingsinstansen kan invitere observatører til at deltage i eksekutivmøder på ad hoc-basis. (Hænger sammen med ændringsforslagene til artikel 50, stk. 4, og til artikel 51, stk. 4, andet afsnit). PA\1004903.doc 19/27 PE519.819v01-00
Begrundelse et har til formål at præcisere bestemmelserne om indkaldelse til Afviklingsinstansens eksekutivmøder, som oprindeligt var fastsat i forskellige artikler, der indeholdt forskellige bestemmelser. 30 Artikel 49 stk. 1 1. De medlemmer af Afviklingsinstansen, som er nævnt i artikel 40, stk. 1, litra a)-d), deltager i Afviklingsinstansens eksekutivmøder, jf. dog stk. 2 og 3. 1. De medlemmer af Afviklingsinstansen, som er nævnt i artikel 39, stk. 1, litra a)-d), deltager i Afviklingsinstansens eksekutivmøder, jf. dog stk. 2 og 3. 31 Artikel 49 stk. 2 2. Ved drøftelser vedrørende en enhed som omhandlet i artikel 2 eller en gruppe enheder, som kun er etableret i en enkelt deltagende medlemsstat, deltager det medlem, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, også i drøftelserne og i beslutningstagningen i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1 og 3. 2. Ved drøftelser vedrørende en enhed som omhandlet i artikel 2 eller en gruppe enheder, som kun er etableret i en enkelt deltagende medlemsstat, deltager det medlem, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, også i drøftelserne og i beslutningstagningen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1 og 3. PE519.819v01-00 20/27 PA\1004903.doc
32 Artikel 49 stk. 3 3. Ved drøftelser vedrørende en grænseoverskridende koncern deltager det medlem, der er udpeget af den medlemsstat, hvor koncernafviklingsmyndigheden befinder sig, samt de medlemmer, der er udpeget af de medlemsstater, hvor et datterselskab eller en enhed, der er omfattet af det tilsyn på et konsolideret grundlag, er etableret, i drøftelserne og i beslutningstagningen i overensstemmelse med artikel 52, stk. 2 og 3. 3. Ved drøftelser vedrørende en grænseoverskridende koncern deltager det medlem, der er udpeget af den medlemsstat, hvor koncernafviklingsmyndigheden befinder sig, samt de medlemmer, der er udpeget af de medlemsstater, hvor et datterselskab eller en enhed, der er omfattet af det tilsyn på et konsolideret grundlag, er etableret, i drøftelserne og i beslutningstagningen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2 og 3. 33 Artikel 50 stk. 4 4. Afviklingsinstansen træder sammen i et eksekutivmøde på den administrerende direktørs initiativ eller efter anmodning fra medlemmerne. 4. Afviklingsinstansen træder sammen i et eksekutivmøde på den administrerende direktørs initiativ eller efter anmodning fra to af medlemmerne. (Hænger sammen med ændringsforslagene til artikel 49, stk. -1, og til artikel 51, stk. 4, andet afsnit). Begrundelse Hænger sammen med den nye artikel 49, stk. -1 (nyt). PA\1004903.doc 21/27 PE519.819v01-00
34 Artikel 50 stk. 5 5. Afviklingsinstansen vedtager på et plenarmøde forretningsordenen for eksekutivmødet. udgår Begrundelse Vedtagelsen af Afviklingsinstansens forretningsorden er allerede fastsat i artikel 46, stk. 1, litra h). 35 Artikel 51 stk. 2 2. Ved drøftelser vedrørende en grænseoverskridende koncern træffer Afviklingsinstansen på et eksekutivmøde beslutninger med et simpelt flertal af de deltagende medlemmer. De medlemmer af Afviklingsinstansen, som er nævnt i artikel 40, stk. 2, og det medlem, der er udpeget af den medlemsstat, hvor koncernafviklingsmyndigheden befinder sig, har hver én stemme. De øvrige deltagende medlemmer har hver stemmeret svarende til én stemme divideret med antallet af nationale afviklingsmyndigheder i de medlemsstater, hvor et datterselskab eller en enhed, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn, er etableret. I tilfælde af stemmelighed har den administrerende direktør den afgørende stemme. 2. Ved drøftelser vedrørende en grænseoverskridende koncern træffer Afviklingsinstansen på et eksekutivmøde beslutninger med et simpelt flertal af de deltagende medlemmer. De medlemmer af Afviklingsinstansen, som er nævnt i artikel 39, stk. 2, og det medlem, der er udpeget af den medlemsstat, hvor koncernafviklingsmyndigheden befinder sig, har hver én stemme. De øvrige deltagende medlemmer har hver stemmeret svarende til én stemme divideret med antallet af nationale afviklingsmyndigheder i de medlemsstater, hvor et datterselskab eller en enhed, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn, er etableret. I tilfælde af stemmelighed har den administrerende direktør den afgørende stemme. PE519.819v01-00 22/27 PA\1004903.doc
36 Artikel 51 stk. 4 - afsnit 1 Afviklingsinstansen vedtager og offentliggør på et eksekutivmøde forretningsordenen for eksekutivmøder. udgår Begrundelse Vedtagelsen af Afviklingsinstansens forretningsorden er allerede fastsat i artikel 46, stk. 1, litra h). 37 Artikel 51 stk. 4 afsnit 2 Den administrerende direktør indkalder på eget initiativ eller efter anmodning fra to medlemmer til Afviklingsinstansens eksekutivmøder, og møderne ledes af den administrerende direktør. Afviklingsinstansen kan invitere observatører til at deltage i eksekutivmøder på ad hoc-basis. udgår (Hænger sammen med ændringsforslagene til artikel 49, stk. -1, og til artikel 50, stk. 4). PA\1004903.doc 23/27 PE519.819v01-00
38 Artikel 52 stk. 2 - litra d d) at gennemføre Afviklingsinstansens budget, jf. artikel 59, stk. 3 d) at gennemføre Afviklingsinstansens budget, jf. artikel 58, stk. 3 39 Artikel 52 stk. 5 5. Efter høring af Afviklingsinstansen på et plenarmøde forelægger Kommissionen Rådet en liste med kandidater med henblik på udpegelse af den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør.. Rådet udpeger den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør efter høring af Europa-Parlamentet. 5. Efter høring af Afviklingsinstansen på et plenarmøde forelægger Kommissionen Rådet en liste med kandidater med henblik på udpegelse af den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør. Rådet udpeger den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør, efter at Europa-Parlamentet har godkendt denne liste. 40 Artikel 52 stk. 6 6. Uanset artikel 40, stk. 2, har den første administrerende vicedirektør, som udpeges efter denne forordnings ikrafttræden, en mandatperiode på tre år; denne periode kan forlænges én gang med en periode på fem år. Den administrerende direktør og den 6. Uanset artikel 39, stk. 2, har den første administrerende vicedirektør, som udpeges efter denne forordnings ikrafttræden, en mandatperiode på tre år; denne periode kan forlænges én gang med en periode på fem år. Den administrerende direktør og den PE519.819v01-00 24/27 PA\1004903.doc
administrerende vicedirektør fortsætter med at varetage deres hverv, indtil deres afløsere er udpeget. administrerende vicedirektør fortsætter med at varetage deres hverv, indtil deres afløsere er udpeget. 41 Artikel 52 stk. 7 7. En administrerende direktør eller en administrerende vicedirektør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode. udgår Begrundelse Varigheden af direktørens og den administrerende direktørs mandatperiode er fastsat i artikel 39, stk. 2. 42 Artikel 52 stk. 8 8. Den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør kan af Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet afskediges, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der er nødvendige for at varetage deres opgaver, eller hvis de har begået en alvorlig forseelse. 8. Den administrerende direktør og den administrerende vicedirektør kan af Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet afskediges, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der er nødvendige for at varetage deres opgaver, eller hvis de har begået en alvorlig forseelse. PA\1004903.doc 25/27 PE519.819v01-00
43 Artikel 60 stk. 3 3. Senest den 31. marts hvert år fremsender Afviklingsinstansen på et eksekutivmøde Afviklingsinstansens foreløbige regnskab for det foregående regnskabsår til Europa- Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. 3. Senest den 31. marts hvert år fremsender Afviklingsinstansen på et eksekutivmøde Afviklingsinstansens foreløbige regnskab for det foregående regnskabsår til Europa- Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og de nationale parlamenter. 44 Artikel 60 stk. 5 5. Senest den 1. juli i det følgende regnskabsår fremsender den administrerende direktør det endelige regnskab til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. Senest den 1. juli i det følgende regnskabsår fremsender den administrerende direktør det endelige regnskab til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og de nationale parlamenter. 45 Artikel 87 stk. 2 litra a a) kan Kommissionen, indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udpeget af a) kan Kommissionen, indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udpeget af PE519.819v01-00 26/27 PA\1004903.doc
Rådet i overensstemmelse med artikel 53, udpege en tjenestemand i Kommissionen, der skal fungere som midlertidig administrerende direktør og varetage de opgaver, der er tillagt den administrerende direktør Rådet i overensstemmelse med artikel 52, udpege en tjenestemand i Kommissionen, der skal fungere som midlertidig administrerende direktør og varetage de opgaver, der er tillagt den administrerende direktør 46 Artikel 87 stk. 2 litra b b) udøver den midlertidige administrerende direktør, uanset artikel 47, stk. 1, litra i), og indtil den i artikel 47, stk. 2, nævnte beslutning er truffet, ansættelsesmyndighedsbeføjelserne b) udøver den midlertidige administrerende direktør, uanset artikel 46, stk. 1, litra i), og indtil den i artikel 46, stk. 2, nævnte beslutning er truffet, ansættelsesmyndighedsbeføjelserne PA\1004903.doc 27/27 PE519.819v01-00