Skabelon for fagbilag

Relaterede dokumenter
Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Motor og mekanik

Fagbilag Kommunikation og medier

Fagbilag Turisme, kultur og fritid

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m.

Fagbilag Mad og Ernæring

Fagbilag Byg, bolig og anlæg

Fagbilag Handel og kundeservice

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Byg, bolig og anlæg - Fagbilag

VEJLEDNING til udarbejdelse af fagbilag for faglige temaer

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Skabelon for læreplan

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

I faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.

Egu årsmøde maj Stig Nielsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

VEJLEDNING til udarbejdelse af læreplaner for almene fag

Læreplan Matematik. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Status på FGU-processen. Vingsted, 19. april 2018

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Kontoruddannelse med specialer

FGU Undervisningsvejledning for motor og mekanik

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

FGU-bestyrelser Kick-off-workshop. Uddannelsens indhold v/stig Nielsen og Johan Linde, STUK. Oktober 2018

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Afsætning A hhx, juni 2010

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bager/konditor

FGU Prøvevejledning for motor og mekanik

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Ernæringsassistent, EUX

Læreplan Dansk som andetsprog

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Afsætning A hhx, august 2017

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

International økonomi A hhx, august 2017

Klare MÅL. Dansk F/E

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Klare MÅL. Dansk D/C

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Naturvidenskab, niveau G

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Klare MÅL. Fysik F/E

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

FGU Prøvevejledning for handel og kundeservice

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

FGU Undervisningsvejledning for miljø og genbrug

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Undervisningsplan Engelsk D GF2

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Gastronom

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

International økonomi A hhx, juni 2010

FGU Prøvevejledning for mad og ernæring

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Bedømmelse og karakterer

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Transkript:

Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger og i overensstemmelse med de mål, der fremgår af elevens uddannelse- og forløbsplan. Undervisningen på introducerende niveau skal give eleven konkret og praktisk introduktion til det faglige tema og give eleven faglige forudsætninger for at indgå på et undervisningsniveau. Undervisningens mål relaterer til præstationsstandarderne FGU 1-3: FGU præstationsstandarder FGU niveau 1 FGU niveau 2 FGU niveau 3 medvirke til produktion/service i et professionelt miljø i kendte situationer og udvise interesse for og vilje til at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer med relevans for den aktuelle og ansvarlighed gennemføre produktion/service i et professionelt miljø i kendte situationer eller kan udføre mere kompliceret produktion/service sætte sig ind i forhold, der har betydning for den aktuelle planlægge og gennemføre produktion/service i et professionelt miljø i en rutinemæssige eller kendt situation, alene og i samarbejde med andre. selvstændigt sætte sig ind i forhold, der er nødvendige for den aktuelle produktion/service, og kan kommunikere med andre derom. udvise fleksibilitet og omstillingsevne. Eleven har viden om: - Eleven har færdigheder i: - Elevens kompetencer omfatter: - 1

3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer 3.3 It 3.4 Samspil med almene fag 3.5 Sproglig opmærksomhed Mundtligt og skriftligt sprog indgår som en del af det faglige tema. Undervisningen skal sikre sproglig udvikling i form af faglig læsning og skrivning og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven introduceres mundtligt og skriftligt til fagets ord og metoder. Eleven skal føres fra hverdagssproget over i fagsproget. 4. Evaluering/Dokumentation 4.1 Løbende evaluering 4.2 Faglig dokumentation/afsluttende standpunktsbedømmelse 4.3 Afsluttende prøve/prøveformer 4.3.1 Eksaminationsgrundlag 4.3.2 Bedømmelsesgrundlag 4.3.3 Bedømmelseskriterier 2

Eksempel på fagbilag (Mad og ernæring) 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser og kan omfatte elementer fra beskæftigelsesområder, som indgår deri, og som relaterer til fødevarer og ernæring. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset fagligt område indenfor det faglige tema med fremstilling, produktion og servering til forskellige forbrugergrupper eller kunder samt med vejledning i kost, ernæring, fødevaresikkerhed og forarbejdning. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i autentiske værkstedsfaciliteter med reel produktion af varer med afsætning som mål og med anvendelse af det for fagområdet karakteristiske arbejdstøj og værktøj, udstyr og råvarer. 1.2 Formål Formålet med det faglige tema er, at eleven opnår kendskab til, erfaringer med og forståelse for et afgrænset område inden for det faglige tema Mad og ernæring. Desuden skal det faglige tema bidrage til elevens forudsætninger for at træffe valg om uddannelse og erhverv. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger og i overensstemmelse med de mål, der fremgår af elevens uddannelse- og forløbsplan. Undervisningen på introducerende niveau skal give eleven konkret og praktisk introduktion til det faglige tema og give eleven faglige forudsætninger for at indgå på et undervisningsniveau. Undervisningens mål på hvert undervisningsniveau svarer til præstationsstandarderne FGU 1-3: FGU præstationsstandarder FGU niveau 1 FGU niveau 2 FGU niveau 3 medvirke til produktion/service i et professionelt miljø i kendte situationer og udvise interesse for og vilje til at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer med relevans for den aktuelle og ansvarlighed gennemføre produktion/service i et professionelt miljø i kendte situationer eller kan udføre mere kompliceret produktion/service sætte sig ind i forhold, der har betydning for den aktuelle planlægge og gennemføre produktion/service i et professionelt miljø i en rutinemæssige eller kendt situation, alene og i samarbejde med andre. selvstændigt sætte sig ind i forhold, der er nødvendige for den aktuelle produktion/service, og kan kommunikere med andre derom. udvise fleksibilitet og omstillingsevne. Præstationsstandarderne angiver den kompleksitet, ansvar og selvstændighed, som eleven skal kunne udvise indenfor viden, færdigheder og kompetencer, når eleven har opnået niveauet. 3

Eleven har viden om: Råvarer og materialers egenskaber og anvendelse Fagsprog, der hører til produktionen Sikkerhedsforanstaltninger i produktionen Normer og kulturer inden for fagområdet Kvalitetskrav og standarder i forhold til den konkrete produktion Uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder inden for fagområdet Eleven har færdigheder i: Anvendelse af råvarer og materialer til fødevareproduktion Anvendelse af køkkenredskaber og -maskiner Produktion af fødevarer Overholdelse af sikkerhedskrav og ergonomisk korrekt udførelse af arbejdet Elevens kompetencer omfatter: Planlægning og produktion i et køkken Gennemførelse af arbejdsopgaver alene i eller i samarbejde Kvalitetssikring af proces og produkt Sikring af miljømæssige hensyn Medansvar for samarbejde og trivsel på arbejdspladsen Bidrag til valg af produktion med henblik på at opbygge ejerskab og motivation samt evne til at træffe valg. Søgning af praktikplads eller beskæftigelse målrettet den ønskede branche 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i reelle produktionsopgaver. På baggrund af produktionsopgaverne undervises der i mad- og ernæringsfaglige emner og problemstillinger på et grundlæggende niveau. Undervisningen følger i øvrigt de generelle didaktiske principper for FGU. 3.2 Undervisnings- og arbejdsformer Der arbejdes med et afgrænset område indenfor mad og ernæring enten på et skoleværksted eller i en virksomhed. Der arbejdes praksisnært og anvendelsesorienteret med henblik på reel produktion med afsætning som mål i forpligtende praksisfællesskaber, hvor arbejdet så vidt muligt tilrettelægges med opgaver, som i sig selv stiller krav til kvalitet og aflevering til tiden. Arbejdet tilrettelægges med sidemandsoplæring og principper fra mesterlære. Eleven indgår i relation til kunden/tredjepart om produktet. Arbejdet tilrettelægges helhedsorienteret og i relevant omfang i samspil med andre fag. Arbejdsformerne skal bestå af ca. 2/3 værkstedsarbejde eller arbejde i en virksomhed og ca. 1/3 teoretisk undervisning. Værkstedsarbejdet og den teoretiske undervisning skal i videst mulig omfang integreres. 4

3.3 It It og digitale teknologier skal inddrages i det faglige tema, så undervisningen afspejler digitaliseringen i det arbejds- og skoleliv, som eleven skal være en del af. It skal indgå som fagligt og didaktisk redskab med henblik på, at eleverne opnår digitale kompetencer og færdigheder inden for temaet samt digital dannelse. It integreres overalt i undervisningen, hvor det er relevant. Som redskab i den faglige undervisning, fx ved kostberegning, egenkontrol, dokumentation af fremstillinger, fremstilling af reklamer eller videopræsentationer af faglige elementer Til produktion, strukturering og organisering af elevernes arbejde Til dokumentation og synliggørelse af elevernes arbejde og refleksioner 3.4 Samspil med andre fag Der skal inddrages elementer af minimum dansk og matematik i værkstedsundervisningen. Al helhedsorientering skal planlægges under hensyntagen til de faglige mål. Opgaveløsning i forbindelse med produktion, virksomhedspraktik og erhvervstræning skal i størst muligt omfang være udgangspunkt for teoretisk undervisning i almene fag. Denne undervisning skal i størst muligt omfang foregå i direkte relation til opgaveløsningen i værkstedet eller praktikken. Der skal i særlig grad sikres samspil mellem det faglige tema og dansk, matematik og PASE. 3.5 Sproglig opmærksomhed Mundtligt og skriftligt sprog indgår som en del af arbejdet med mad og ernæring. Undervisningen skal sikre sproglig udvikling i form af faglig læsning og skrivning og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven introduceres mundtligt og skriftligt til fagområdets ord og metoder. Undervisningen skal støtte eleven i udvikling af grundlæggende strategier til at læse, forstå og formidle mad- og ernæringsfaglige tekster Eleven skal føres fra hverdagssproget over i fagsproget. 4. Evaluering/Dokumentation 4.1 Løbende evaluering Forløbsplanen danner baggrund for løbende opfølgning på den enkelte unges udvikling ved evalueringssamtaler mellem elev og lærer, som finder sted mindst en gang hver måned. Den løbende evaluering skal have fokus på at motivere og styrke elevens oplevelse af at gøre fremskridt og mestre det faglige tema. Evalueringen skal fokusere på viden, færdigheder og kompetencer i relation de faglige processer og produkter samt arbejdsindsats og effektivitet samt rumme dialog med eleven om uddannelses- og beskæftigelsesvalget set i relation til elevens udbyttes af forløbet. Der skal i undervisningsrummet eller nær tilknytning dertil være et værktøj, der synliggør elevernes progression og understøtter en dialog mellem eleverne og underviseren. Værktøjet tager afsæt i de kompetencemål der gælder for det faglige tema. 4.2 Faglig dokumentation/afsluttende standpunktsbedømmelse På baggrund af de fastsatte mål i uddannelsesplanen arbejder elever og lærere systematisk med dokumentation af læringen med henblik på at fastholde og synliggøre progression. 5

Der foretages en løbende dokumentation af elevens faglige færdigheder. Underviseren vælger den bedst egnede dokumentationsform. Der kan gives afsluttende standpunktsbedømmelse på baggrund af den faglige dokumentation på alle niveauer. Ved standpunktsbedømmelse vurderes der bestået/ikke bestået. 4.3 Afsluttende prøve/prøveformer Der anvendes prøveform A. Prøven gennemføres på en arbejdsdag. Eleven udfører alene eller i samarbejde med andre en produktion, der kan være en konkret produktion til salg. Hvor det ikke er muligt, kan der være tale om en produktion, der er tilrettelagt med prøven som formål. Eleven kan fremlægge dokumentation i løbet af arbejdsdagen. Eksaminator og censor observerer, udspørger, gør notater og sikrer sig, at de i løbet af dagen opnår et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag til at vurdere hver enkelt elev. Hver elev eksamineres sammenlagt 30 minutter fordelt over arbejdsdagen. Efter arbejdsdagen bedømmes hver elev særskilt ud fra det fremstillede produkt, dets kvalitet og processen i løbet af arbejdsdagen. Det fremstillede produkt indgår i bedømmelsen. Elevens præstation bedømmes bestået/ikke bestået i forhold til det faglige temas kompetencemål. Prøven følger i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 41 af 16/01/2014. 4.3.1 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er den opgave, som eleven får stillet, og som beskriver, hvilken produktion, eleven skal foretage, og hvilken dokumentation, der forventes. Alle elever kan stilles den samme opgave, eller eleverne kan have valgt deres produktion individuelt. Læreren godkender i så fald elevens valg og sikrer niveauet. 4.3.2 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er det elevfremstillede produkt, herunder evt. dokumentation, og elevens præstation ved eksaminationen. 4.3.3 Bedømmelseskriterier - Det praktiske produkt bedømmes ud fra smag, udseende og anretning. - Det praktiske produkt kan enten sælges til en kunde, som det er, eller eleven kan gøre rede for, hvilke forbedringer og korrektioner, der skulle til, for at gøre produktet salgbart. - Eleven har udført den forventede dokumentation tilstrækkeligt ift. opgavens krav. - Elevens demonstrerer i sin mundtlige præstation tilstrækkelig viden om råvarer, hygiejneforhold, materialer, ernæringsmæssige forhold og fremstillingsproces i forhold til det taksonomiske niveau i dialogen. Elevens præstation bedømmes bestået/ikke bestået. 6