FGU Undervisningsvejledning for miljø og genbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FGU Undervisningsvejledning for miljø og genbrug"

Transkript

1 FGU Undervisningsvejledning for miljø og genbrug

2 Indhold 1. Indledning Identitet og formål Faglige mål Undervisning på introducerende niveau Viden, færdigheder og kompetencer Undervisnings- og arbejdsformer

3 1. Indledning Denne vejledning udfolder, forklarer og eksemplificerer nogle af bestemmelserne i FGU-fagbilaget for miljø og genbrug, men vejledningen indfører ikke nye bindende krav. Vejledningen udfolder udvalgte dele af det faglige temas identitet og formål, faglige mål samt undervisnings- og arbejdsmetoder. Desuden findes der følgende vejledninger, der uddyber og eksemplificerer fagbilaget: Prøvevejledning med en uddybende beskrivelse af prøveafholdelse i faget. Prøvevejledningen findes på Undervisningsministeriets hjemmeside ( Vejledning om didaktiske principper på FGU, som indeholder en uddybende beskrivelse af de didaktiske principper i FGU. Vejledningen findes på EMU en ( FGU undervisningseksempler. Det er eksempler på undervisningspraksis i FGU, som er i overensstemmelse med de didaktiske principper. Eksemplerne er tænkt som inspiration til indhold, form og niveau, og de skal naturligvis tilpasses de konkrete fag/faglige temaer, elevgruppen m.m. Eksemplerne findes på EMU en ( Alle bindende bestemmelser for undervisningen og prøverne i FGU, findes i FGU-indholdsloven og FGU-indholdsbekendtgørelsen, herunder læreplanerne og fagbilagene for FGU. 2. Identitet og formål I FGU udgøres identiteten af miljø og genbrug af det felt af beskæftigelsesområder, som findes inden for det faglige område og de dertilhørende faglige discipliner. Til identiteten knytter der sig faglig stolthed over håndværksmæssig dygtighed og kendskab til faglige metoder. Identiteten er desuden knyttet til betydningen af at levere færdige produkter eller ydelser til en aftagers tilfredshed. FGU opbygger den faglige identitet hos eleven gennem autentiske læringsmiljøer, hvor identiteten for miljø og genbrug kommer til udtryk gennem relevant udstyr, værktøj og beklædning samt relevante arbejdsopgaver. Formålet med det faglige tema miljø og genbrug er, at eleven: Udvikler viden, færdigheder og kompetencer, så eleven kan nå de fastsatte mål for det faglige tema Bliver motiveret til at lære mere Får forudsætninger for at kunne træffe uddannelses- og beskæftigelsesvalg på et kvalificeret grundlag Opnår en alsidig udvikling og dannelse, så eleven kan begå sig i samfundet 2

4 Tilegner sig viden om de faktorer, der påvirker miljø og forbrug, om de ressourcer og materialer, der omgiver os, og om deres videre anvendelse/genanvendelse. Der skal især lægges vægt på forståelsen af sammenhænge. I miljø og genbrug beskæftiger eleven sig med sin omverden og kommer i kontakt med både natur, teknologi, mennesker og miljø samt sammenhængen mellem disse områder. Her skal elevens egne oplevelser, undersøgelser og erfaringer prioriteres og indgå i en tydelig kontekst og i relation til omverdenen. Den praktiske og undersøgende undervisning, der ofte foregår uden for klasselokalet, har en fremtrædende plads i arbejdet med elevens læring i miljø og genbrug. Elevens ansvarlighed med hensyn til miljø og genbrug skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen, når det gælder menneskets samspil med naturen og dens ressourcer. Det faglige tema skal bidrage til, at eleverne bliver aktive medborgere. Centrale fagområder kan være: Bæredygtighed Cirkulær økonomi Natur og ressourcer Økologisk produktion Vand, energi og affald Arbejdsmiljø, hverdagens kemi og produktionsværktøjer Den gældende miljøpolitiske dagsorden, fx de 17 verdensmål Klimaforandringer Transport. Formål: Målene for viden, færdigheder og kompetencer er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleven eksempelvis kan: Opnå kendskab til de normer og værdier, der er kendetegnende for faget Producere værdiskabende produkter og servicer, hovedsageligt med udgangspunkt i enten bæredygtighed, genbrug eller formidling. 3

5 3. Faglige mål Af fagbilaget for miljø og genbrug fremgår de læringsmål, som en elev skal nå på FGU-niveau 1, FGUniveau 2 og FGU-niveau 3. De tre niveauer svarer til kvalifikationsrammen for livslang lærings niveau 1-3. Målene på de tre FGU-niveauer er angivet som præstationsstandarder. En præstationsstandard beskriver, hvilken adfærd en elev skal udvise, og hvilke handlinger vedkommende skal kunne udføre, for at demonstrere, at målene for det enkelte niveau er nået. Præstationsstandarderne er slutmål, det vil sige, at de beskriver det, eleven skal kunne efter at have gennemført det pågældende FGU-niveau. Præstationsstandarderne beskriver dermed ikke indholdet i undervisningen eller processen undervejs. Præstationsstandarderne for de tre niveauer fremgår af nedenstående tabel, ligesom de fremgår af fagbilaget. Præstationsstandarder FGU-niveau 1 FGU-niveau 2 FGU-niveau 3 Eleven kan: Eleven kan: Eleven kan: medvirke til produktion/service i et professionelt miljø i kendte situationer og under vejledning udvise interesse for og vilje til at udvikle faglige, sociale og personlige kompetencer med relevans for den aktuelle produktion/service. med begyndende selvstændighed og ansvarlighed gennemføre produktion/service i et professionelt miljø i kendte situationer eller kan udføre mere kompliceret produktion/service under vejledning med begyndende selvstændighed sætte sig ind i forhold, der har betydning for den aktuelle produktion/service. planlægge og gennemføre produktion/service i et professionelt miljø i en rutinemæssig eller kendt situation, alene og i samarbejde med andre selvstændigt sætte sig ind i forhold, der er nødvendige for den aktuelle produktion/service, og kan kommunikere med andre derom udvise fleksibilitet og omstillingsevne. Gennem de tre niveauer er der en progression med hensyn til den adfærd, som en elev skal udvise, og de handlinger, som vedkommende skal kunne udføre. Progressionen i niveauerne kan ses ved forventningerne til bl.a.: 4

6 En stigende kompleksitet med hensyn til elevens handling og adfærd gennem niveauerne fra at eleven kan medvirke til, over at eleven kan gennemføre, til at eleven kan planlægge og gennemføre. Et stigende ansvarstagen i forbindelse med elevens handling og adfærd gennem niveauerne fra under vejledning over med begyndende selvstændighed og ansvarlighed til alene og i samarbejde med andre. En voksende omstillingsparathed i forbindelse med elevens handling og adfærd gennem niveauerne fra under vejledning over kendte situationer til rutinemæssig og udvise fleksibilitet og omstillingsevne. Progressionen vil desuden vise sig ved, hvor teknisk svær en produktion eleven skal udføre. Det er op til skolerne og lærerne at sikre progressionen i elevens opgaver og kompetencer. Der er en glidende overgang mellem de tre niveauer og dermed ikke tydelige grænser mellem niveauerne. Det er læreren, der med sine faglige vurderinger skal bedømme, om eleven gennem sin adfærd og sine handlinger overordnet set lever op til forventningerne på det enkelte niveau. Til at kvalificere sine faglige vurderinger skal læreren anvende bedømmelseskriterierne for det faglige tema, se også prøvevejledningen for miljø og genbrug for en udfoldelse af arbejdet med bedømmelseskriterier. 3.1 Undervisning på introducerende niveau Undervisningen skal tilrettelægges på introducerende niveau for de elever, der har behov for at arbejde med miljø og genbrug uden forudgående erfaring med beskæftigelsesområdet. Undervisningen på introducerende niveau skal gøre eleven klar til at få udbytte af undervisningen på FGU-niveau 1. Det vil fremgå af elevens forløbsplan, hvilket niveau eleven er på, og hvad det niveaumæssige mål for eleven er i FGU. Af fagbilaget fremgår følgende: Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger og i overensstemmelse med de mål, der fremgår af elevens uddannelses- og forløbsplan. Undervisningen på introducerende niveau skal give eleven konkret og praktisk introduktion til det faglige tema og give eleven faglige forudsætninger for at indgå på et undervisningsniveau. Introducerende niveau skal give en konkret og praktisk introduktion til miljø og genbrug gennem enkle opgaver efter instruktion. Eleven skal indgå i enkle arbejdsprocesser, der kan være generelle for det faglige område. Desuden skal eleven opnå en basal forståelse af arbejdsmiljø og sikkerhed. En central forudsætning for at påbegynde FGU-niveau 1 inden for miljø og genbrug er, at man forstår de arbejdsprocesser, man skal indgå i. 5

7 3.2 Viden, færdigheder og kompetencer Af fagbilaget fremgår det, hvilken viden samt hvilke færdigheder og kompetencer eleven skal have på tværs af de tre FGU-niveauer og præstationsstandarderne. Dette afsnit uddyber og konkretiserer de faglige mål, som fremgår af fagbilaget for miljø og genbrug. Viden Viden er noget, eleven besidder. Viden er de indholdsområder, stofområder og faglige områder, som eleven beskæftiger sig med i temaet. Eleven har viden om: Materialers egenskaber, anvendelse og genanvendelse Eleven kan identificere og klassificere forskellige materialer, gennemskue deres anvendelsesområder og have kendskab til de forskellige muligheder for genanvendelse af disse materialer. Desuden har eleven en forståelse af de forskellige materialers produktionsmuligheder. Eksempel: Dette kan foregå gennem konkrete samarbejder med virksomheder og genbrugsstationer for at opnå et virkelighedsnært billede af produktion og genanvendelse. FGU-niveau 1: Genkendelse og gruppering af de mest anvendte materialer og deres potentiale for genanvendelse. FGU-niveau 2: Større forståelse af specifikke materialers opbygning og deres anvendelse og genanvendelse. FGU-niveau 3: Indblik i fremstillingen af forskellige materialer og fordele og ulemper ved produktionen af disse samt en forståelse af komplekse materialers opbrydning og genanvendelse. Fagsprog, der hører til produktionen Eleven kan kommunikere med et relevant og korrekt fagsprog, der hører til faget miljø og genbrug. Dette kan opnås gennem cases, hvor man tematisk udbygger elevens kendskab til fagsprog og teoretisk understøtter koblingen til erhverv og uddannelse. Eksempel: Eleven arbejder systematisk med at udarbejde et digitalt opslagsværk over fagudtryk og begreber. FGU-niveau 1: Genkendelse og forståelse af generelle fagudtryk og begreber. FGU-niveau 2: Brug af fagudtryk og begreber. FGU-niveau 3: Brug af områdespecifikke fagudtryk og begreber. 6

8 Eleven har viden om: Sikkerhedsforanstaltninger i produktionen Eleven har maskin- og værktøjskendskab samt viden om arbejdsmiljø, kemi og værnemidler. Gennem forskelligartede opgaver har eleven fået handlekompetence i forbindelse med givne arbejdssituationer og konkret produktion samt i forbindelse med risikovurdering, når det gælder maskin- og værktøjshåndtering. Eksempel: Ud over teoretisk og praktisk undervisning i brugen af forskellige maskiner og værktøjer samt instruktion i generel sikkerhed kan eleven bidrage til at udarbejde film om sikkerhed i forbindelse med brug af maskiner. Filmene kan efterfølgende kobles med en QR-kode, så elevens viden altid kan blive opdateret, inden produktionen påbegyndes. FGU-niveau 1: Eleven har en basal forståelse af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med en given produktion. FGU-niveau 2: Eleven har forståelse af og indsigt i risikovurdering når det gælder maskin- og værktøjshåndtering samt overblik over kemiske risici. FGU-niveau 3: Eleven kan risikovurdere en given produktion, identificere udfordringer og håndtere og instruere øvrige elever i sikkerhedsforanstaltninger, der er forbundet med produktionen. Cirkulær økonomi Eleven har opnået forståelse af grundprincipperne bag den cirkulære økonomi. Samtidig skal undervisningen øge forståelsen af, hvordan man går fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi, og de kendetegn, der adskiller dem. Undervisningen skal både teoretisk og praktisk understøtte forståelsen af genbrug og genanvendelse og fra vugge til vugge-princippet for materialer og produkter inden for forskellige erhverv. Eksempel: Lad eleven vælge et produkt, som vedkommende bruger i sin hverdag, og lad eleven udarbejde et kort over hele produktets livscyklus fra vugge (udvinding af ressourcer) til grav (udsmidning) eller til ny vugge (genanvendelse). Lav en liste over de vigtigste materialer i produktet, og find ud af, hvor de kommer fra. Er der nogle af disse materialer, som kan genanvendes? Tegn produktets vej fra udvinding af ressourcer til eleven som forbruger. FGU-niveau 1: Eleven har forståelse af grundprincipperne i den cirkulære økonomi. FGU-niveau 2: Eleven kan differentiere mellem lineær og cirkulær økonomi og redegøre for deres kendetegn. FGU-niveau 3: Eleven kan selvstændigt implementere den cirkulære økonomi i forbindelse med arbejdet med at udvikle servicer eller produkter. 7

9 Eleven har viden om: Naturens kredsløb Eleven skal undervises i landskab og dyre- og planteliv og deres samspil. Der skal være mulighed for, at eleven kan fordybe sig i biotoper og arter og forstå samspil og eksistens samt kredsløb, fotosyntese og mangfoldighed. Ligeledes skal der indgå undervisning om naturens ressourcer og vores indflydelse på og forbrug af disse. Eksempel: Værkstedet indgår i et samarbejde med kommunen, og derigennem opnås der baggrundsviden om naturplejeindgreb og naturgenopretning, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed. Eleven har viden om, hvordan man plejer naturen og sikrer gode betingelser for planter og dyr, samt forståelse af værdien af at påvirke naturen positivt. FGU-niveau 1: Eleven har en grundlæggende forståelse af naturlige kredsløb og vores indvirkning på disse. FGU-niveau 2: Eleven kan redegøre for specifikke kredsløb og deres samspil med mennesker. FGU-niveau 3: Eleven kan formidle viden om naturens kredsløb og ressourcer og menneskets indvirkning på disse. Normer og kulturer inden for fagområdet Formålet er, at eleven opnår viden om gældende normer og kulturer på arbejdsmarkedet og på arbejdspladsen med fokus på elevens valg af beskæftigelsesprofil. Eleven opnår viden om og forståelse af sin egen rolle og sine egne indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. Undervisningens fokus er udvikling af elevens selvtillid, evne til at vælge, selvkompetence og handlekompetence. Eksempel: Inviter fagfolk fra relevante grene af faget til at præsentere de normer og kulturer, de arbejder inden for således at man efter et par oplæg kan diskutere ligheder og forskelle og stille skarpt på, hvilke normer og kulturer der generelt gør sig gældende inden for faget. FGU-niveau 1: Eleven forstår den grundlæggende betydningen af mødetid, tiltaleform, personlig hygiejne og personlig fremtræden på en arbejdsplads. FGU-niveau 2: Eleven har forståelse af, hvad der skaber en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur, og kan bidrage aktivt til denne. FGU-niveau 3: Eleven kan anvende viden om grundlæggende arbejdsmarkedsforhold til at formidle og diskutere aktuelle arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger. 8

10 Eleven har viden om: Kvalitetskrav og standarder i forhold til den konkrete produktion Eleven skal i forbindelse med udarbejdelsen af reelle produktioner bevidstgøres om, hvilke kvalitetskrav og standarder der er forbundet med den specifikke produktion. Eleven skal inddrages i arbejdet med kvalitetskontrol af fagets produktioner og derigennem lære at tage kritisk stilling til produktion og slutprodukt. Eksempel: Eleverne arbejder på en produktion, hvor hver enkelt elev er ansvarlig for en komponent, der skal indgå i det samlede produkt. Lad derefter eleverne evaluere og give feedback på produktionen af det næste led i kæden, således at den enkelte elev skal tage stilling til andres arbejde og derigennem kan øge bevidstheden om, hvilke standarder der produceres efter. FGU-niveau 1: Eleven har basal viden om gældende regler og standarder forbundet med produktionen samt en overordnet forståelse af kvalitet. FGU-niveau 2: Eleven kan overføre regler og standarder til nye projekter og være medansvarlig for kvalitetskontrol af dele af produktionen. FGU-niveau 3: Eleven kan egenhændigt opsøge og anvende regler og standarder i forbindelse med produktionen samt selvstændigt gennemføre kvalitetskontrol af en given produktion. Uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder inden for fagområdet Eleven skal gennem eksponering via forskellige projekter og samarbejder introduceres for de mange uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for faget. En direkte kobling til både det erhvervsmæssige og det kommunale arbejde på området skal sikre, at eleven får så bredt et udsyn som muligt, når det gælder fremtidige muligheder. Eksempel: Ovenstående kan kobles til teoretiske cases på værkstedet gennem oplæg fra et bredt udvalg af forskellige fagligheder inden for området eller til et tilbagevendende tema om fremtidsperspektiver i faget. Det tilstræbes, at undervisningen altid trækker tråde til erhverv og uddannelse. FGU-niveau 1: Eleven har en basal forståelse af, hvilke fagligheder der findes inden for feltet. FGU-niveau 2: Eleven kan koble projekter og teoretisk viden op på forskellige erhvervs- og uddannelsesmuligheder. FGU-niveau 3: Eleven har en bred forståelse af og indsigt i uddannelsesmuligheder og erhverv inden for faget og kan formidle sin viden om det. 9

11 Færdigheder Færdighed er noget, eleven kan, en evne til et eller andet. Færdighed viser sig i form af teknikker og indgår i udførelsen af produktionsopgaver og løsningen af problemer. Eleven har færdigheder i: Håndtering og kendskab til materialer inden for miljø og genbrug Eleven skal introduceres til materialer og sorteringsmuligheder og til, hvordan forskellige materialer håndteres på en korrekt måde, når det gælder videre forarbejdning eller bortskaffelse. Desuden skal eleven have indsigt i, hvordan disse materialer igen kan indgå i en ny form for produktion. Eksempel: Undervisningen kan foregå på den lokale genbrugsplads, hvor eleven guides gennem de forskellige materialers tilhørsforhold. På sigt kan eleven i samarbejde med og under vejledning af personalet guide borgere, der besøger pladsen. FGU-niveau 1: Eleven kan under vejledning klassificere og sortere materialer. FGU-niveau 2: Eleven kan selvstændigt klassificere og sortere de mest almindelige materialegrupper. FGU-niveau 3: Eleven kan redegøre for komplekse materialers sammensætning og redegøre for den korrekte håndtering/videreforarbejdning af disse. Anvendelse og kendskab til genbrugsmaterialer med udgangspunkt i bæredygtighed og miljø Eleven kan genkende og klassificere forskellige materialer og deres bestanddele. Eleven kan differentiere mellem nye materialer og genbrugsmaterialer og opnå forståelse af deres genanvendelsesmuligheder. Ligeledes har eleven opnået forståelse af bæredygtighed og miljørigtige produktionsmuligheder. Eksempel: Eleven indsamler materialer fra skolen, der almindeligvis ses som affald. Derefter klassificerer eleven materialerne og idegenererer med hensyn til deres muligheder for genanvendelse. Hvis det er muligt, kan man derefter opstarte en produktion med de dele, der på bæredygtig vis kan indgå i produktionen. FGU-niveau 1: Eleven har en basal forståelse af hovedgrupperne, når man taler om genbrugsmaterialer, og deres potentiale for videreforarbejdning. FGU-niveau 2: Eleven kan identificere og klassificere materialer og vurdere, hvordan disse kan indgå i en produktion, eller hvordan de skal genbruges. FGU-niveau 3: Eleven kan egenhændigt gennemskue komplekse materialesammensætninger og anvende disse i en given produktion. Eleven kan redegøre for materialers genanvendelighed inden for forskellige erhverv. 10

12 Eleven har færdigheder i: Anvendelse af forskellige maskiner samt håndværktøj I undervisningen skal eleven præsenteres for de forskellige maskiner og håndværktøjer, der hører til en given produktion. Eleven skal lære om sikkerhedsmæssigt korrekt anvendelse af disse. Vedligehold og pleje af værktøjer indgår ligeledes i undervisningen. Eksempel: Eleven arbejder individuelt med forskellige former for maskiner og håndværktøjer i en given produktion. Efterfølgende roteres der mellem arbejdsgangene, og eleven skal videreformidle sin viden om brugen af maskinen eller værktøjet til en ny elev. FGU-niveau 1: Eleven kan under vejledning benytte de grundlæggende maskiner og kunne håndtere værktøj på en forsvarlig måde. FGU-niveau 2: Eleven kan selvstændigt benytte maskiner og værktøj. FGU-niveau 3: Eleven kan egenhændigt udvælge korrekte maskiner og værktøjer i forbindelse med en given produktion og have kendskab til vedligehold af disse. Produktion af bæredygtige produkter eller løsninger/formidling Eleven har opnået forståelse af de parametre, man arbejder med for at sikre bæredygtighed i forbindelse med en produktion, og ligeledes forstår og medvirker eleven til at udvikle bæredygtige løsninger eller formidling om grene af faget miljø og genbrug. Eksempel: Eleverne skal teoretisk skabe en ny produktion. De arbejder i grupper af tre. De bliver stillet over for en masse valg i forhold til materialer, maskiner, ressourceforbrug og lignende. Gennem kritisk stillingtagen skal de nå frem til den mest bæredygtige løsning på den givne produktion, præsentere den for de øvrige elever og redegøre for deres valg undervejs. FGU-niveau 1: Eleven kan med vejledning medvirke til at producere bæredygtige produkter og udvikle og afvikle bæredygtig formidling. FGU-niveau 2. Eleven kan med nogen selvstændighed definere og skabe forudsætninger for bæredygtig produktion og formidling/udvikling af servicer. FGU-niveau 3: Eleven kan selvstændigt understøtte, skabe og idegenerere med hensyn til bæredygtige produktioner og servicer. Overholdelse af sikkerhedskrav og ergonomisk korrekt udførelse af arbejdet Eleven skal introduceres til gældende sikkerhedskrav, miljørigtig håndtering af kemi og ergonomi. Undervisning i sikkerhed og ergonomi bør indgå, inden arbejdet med en ny produktion pågår, således at alle elever informeres om de gældende krav og kan relatere dem direkte til en produktion. 11

13 Eleven har færdigheder i: Eksempel: Undervisningen i ergonomi kan tilrettelægges i moduler. Værkstedsrelevante ergonomiske udfordringer tilpasses fagets produktion. Der undervises i forebyggende øvelser samt branche- og virksomhedsrelevante ergonomiske udfordringer og ergonomiske principper. FGU-niveau 1: Eleven har forståelse af vigtigheden af, at sikkerhedskrav overholdes, og indsigt i grundlæggende ergonomi. FGU-niveau 2: Eleven kan selvstændigt navigere mellem sikkerhedskrav og ergonomi og overholdelsen af disse. FGU-niveau 3: Eleven kan redegøre for gældende sikkerhedskrav i forbindelse med en given produktion samt vejlede i en korrekt ergonomisk tilgang til produktionen. Anvendelse af relevant fagsprog Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til relevant, specifikt fagsprog og lære at anvende det til at forstå og kommunikere mundtligt og skriftligt om fagområdets centrale begreber, fx materialer, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser. Eksempel: Inden opstarten af produktionen, eller under udarbejdelse af vejledninger, rettes fokus mod de bærende fagudtryk. Denne viden kan understøttes af læsning af fagtekster, hvor eleven identificerer både kendte og ukendte fagudtryk og efterfølgende søger uddybende viden om de ukendte fagudtryk. FGU-niveau 1: Eleven har et overordnet kendskab til alment fagsprog og kan anvende det til at kommunikere mundtligt og skriftligt. FGU-niveau 2: Eleven har både et overordnet og et områdebestemt fagsprog, der kan anvendes sprogligt og skriftligt om almene processer, handlinger og egenskaber. FGU-niveau 3: Eleven kan omsætte fagsproget korrekt i flere forskellige kontekster og kan redegøre for komplekse processer, materialer og maskiner ved brug af fagsprog. 12

14 Kompetencer Kompetence er elevens evne til at handle i bestemte kontekster. Kompetence betyder, at eleven har viljen og evnen til at bruge sin viden og sine færdigheder i en given situation. Eleven har kompetencer til at: Planlægge og producere Eleven kan gennem vejledning og indføring i delelementer af arbejdsgange bidrage til planlægning og produktion inden for faget miljø og genbrug. Der kan både være tale om produktion af produkter eller servicer og være tale om undervisning/formidling. Eksempel: Eleven gennemfører en simpel produktion under vejledning. Eleven dokumenterer processen undervejs, både med billeder og med tekst. Efterfølgende skriver eleven en arbejdsvejledning, der beskriver alle dele af processen. Herved opnås der forståelse af de mange delelementer i en produktion samt en evne til at anskueliggøre en proces. FGU-niveau 1: Eleven kan med vejledning planlægge og gennemføre dele af en produktion. FGU-niveau 2: Eleven kan delvis selvstændigt planlægge en produktion og gennemføre dele af den. FGU-niveau 3: Eleven kan selvstændigt planlægge og gennemføre en produktion. Gennemføre arbejdsopgaver alene eller i samarbejde Eleven skal gennem værkstedsarbejdet ansvarliggøres over for dele af produktionen, enten alene eller i forskellige former for samarbejde. Samarbejdet kan også foregå i forbindelse med opgaver med eksterne aktører. Eleven skal i forløbet lære at indgå i et samarbejde og tage ejerskab over de tildelte arbejdsopgaver både teoretiske og praktiske opgaver. Eksempel: Eleven arbejder selvstændigt med et enkeltstående produkt. Når alle processer er kortlagt, og produktet er færdiggjort, gentages produktionen, men denne gang i en gruppe på to eller tre. Derved underbygges samarbejdet og evnen til at formidle og fordele opgaver. FGU-niveau 1: Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. FGU-niveau 2: Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller en aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og i kendte omgivelser alene og i samarbejde med andre. 13

15 Eleven har kompetencer til at: FGU-niveau 3: Eleven kan vurdere et problem, planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre, under hensyn til opgavens art. Kvalitetssikre proces og produkt Eleven har forståelse af kvalitetssikring, når det gælder de processer, der indgår i arbejdet med opgaver og fremstilling af produkter. Eleven har kompetence i at søge oplysninger om gældende lovkrav og fremstillingsmetoder og opnå en forståelse af den forventede kvalitet af slutproduktet. Eksempel: Inden opstarten af en ny produktion inddrages eleven i alle dele af processen og skal finde udfordringer, byde ind med alternative muligheder og slutteligt forsøgsvis definere den optimale proces. Efterfølgende evalueres hele produktionsforløbet. Desuden evalueres slutproduktets værdi og anvendelighed for aftager. FGU-niveau 1: Eleven kan under vejledning kvalitetssikre processer i forbindelse med produktionen. Eleven kan genkende og identificere basale kvalitetskrav i forbindelse med produktionen. FGU-niveau 2: Eleven kan kvalitetssikre dele af en produktionsproces og identificere og redegøre for fejl og mangler, når det gælder kvaliteten af et slutprodukt. FGU-niveau 3: Eleven kan selvstændigt kvalitetssikre alle processer i forbindelse med en given produktion samt egenhændigt forestå den endelige kvalitetskontrol af slutprodukter. Sikre miljømæssige hensyn Eleven har opnået kompetencer til at kunne bidrage aktivt til at gennemføre og opretholde miljømæssige hensyn. Eleven skal gennem konkrete aktiviteter og konkret læring indføres i, hvad begrebet indebærer. Eksempel: Lad eleverne undersøge emner som: Forskellige varetypers økologiske fodspor/økologiske rygsække Hvordan vores forbrug påvirker mennesker i andre lande (leveforhold) Forbrug fordelt på lande Forskellige miljømærker og deres betydning. FGU-niveau 1: Eleven kan med vejledning sikre miljømæssige hensyn i forbindelse med produktioner og servicer. 14

16 Eleven har kompetencer til at: FGU-niveau 2: Eleven kan med nogen selvstændighed sikre miljømæssige hensyn i forbindelse med produktioner. FGU-niveau 3: Eleven kan selvstændigt søge information om miljømæssige hensyn og implementere disse i en produktion. Have medansvar for samarbejde og trivsel på arbejdspladsen Eleven skal gennem samarbejde om opgaver og produktion opnå respekt for og forståelse af de øvrige elever. Eleven skal ansvarliggøres med hensyn til sin egen rolle i et samarbejde og i forbindelse med trivsel på arbejdspladsen. Der skal skabes en fælles forståelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og den indvirkning, det kan have på produktivitet og den enkeltes trivsel. Eksempel: Inddrag eleverne, så de selv er med til at definere og håndhæve skolens og den enkelte klasses sociale spilleregler. Sæt evt. fokus på tre overordnede regler, og udvid løbende med nye. Lad eleverne indgå i forskellige faglige samarbejder, og gennemfør evalueringer, hvor der sættes fokus på styrker og svagheder ved de forskellige former for samarbejde. FGU-niveau 1: Eleven har delvis forståelse af de parametre, der spiller ind, når et godt samarbejde skal udvikles, og de parametre, der spiller ind, når man taler om trivsel på arbejdspladsen. FGU-niveau 2: Eleven kan samarbejde bredt i elevgruppen og forstår sin egen rolle i forbindelse med udviklingen af et godt arbejdsmiljø. FGU-niveau 3: Eleven kan sidemandsoplære og indgå bredt i forskellige former for samarbejde, både internt og eksternt, samt egenhændigt medvirke til at fremme trivsel på værkstedet eller arbejdspladsen. Bidrage til valg af produktion med henblik på at opbygge ejerskab og motivation samt evne til at træffe valg Eleven skal, så vidt det er muligt, have medindflydelse på valget af produktion funderet i en viden om området, den potentielle målgruppe og produktets værdi efterfølgende. Inddragelsen skal foregå, så eleven selv lærer at tage stilling til de problemstillinger og udfordringer, der følger med, når man skal udvælge og udarbejde et givent produkt, og så der opnås forståelse af kritisk tænkning. Eksempel: Efter en produktion evalueres processen og slutproduktet, og der idegenereres med hensyn til forbedringer og justeringer, hvis produktionen skulle gentages senere. Eleven lærer derigennem at forholde sig kritisk og tage ejerskab over kommende produktioner. 15

17 Eleven har kompetencer til at: FGU-niveau 1: Eleven har en grundlæggende forståelse af fagets produktionsmuligheder og kan under vejledning bidrage med idegenerering i forbindelse med udvikling af nye produkter. FGU-niveau 2: Eleven kan bidrage til udviklingen af nye produkter og aktivt deltage i planlægningen af produktionen af disse. FGU-niveau 3: Eleven tager selvstændigt ejerskab over valg af produktionsdele og formår at gennemskue de valg, der skal til for at træffe kvalificerede beslutninger om det. Søge praktikplads eller beskæftigelse målrettet den ønskede branche Eleven skal gennem samarbejde med eksterne kunder, virksomheder og områder inden for miljø og genbrug skabe et netværk, der fremover potentielt kan resultere i praktikplads eller beskæftigelse. Eleven skal gennem forløbet undervises i at skrive og præsentere ansøgninger, personlig fremtræden og lignende. Dette kan foregå gennem praktiske øvelser, eller eleven kan få til opgave at afdække områder og virksomheder, der ligger inden for miljø og genbrug, og derefter være kontaktskabende med hensyn til samarbejde, besøg eller praktik. Eksempel: Der oprettes et digitalt opslagsværk, hvor eleverne kan bidrage til at indføre alle relevante aktører, virksomheder eller projekter inden for faget. Den elev, der har skabt kontakten, udformer en profil af virksomheden og afdækker potentialet for job og praktik. FGU-niveau 1: Eleven skal med vejledning kunne identificere relevante virksomheder, samarbejdspartnere og beskæftigelsesmuligheder. FGU-niveau 2: Eleven skal med nogen selvstændighed kunne være kontaktskabende over for virksomheder, hvor der er mulighed for praktikplads eller beskæftigelse. FGU-niveau 3: Eleven kontakter og opsøger selvstændigt virksomheder, der kunne være potentielle medspillere, hvad angår praktik eller beskæftigelse. 16

18 4. Undervisnings- og arbejdsformer Forberedelse Før påbegyndelsen af en produktionsopgave samles lærerteamet og planlægger det samlede forløb, så de forskellige fag kan bidrage til forløbet og understøtte en meningsfuld kontekst for arbejdet i fagene. Under produktionsopgaven indgår lærerne i arbejdet på de områder, hvor de med deres faglighed har mulighed for at bidrage til og understøtte de faglige mål, som findes i deres fag. Fx kan danskfaget bidrage til produktionsopgaven ved at behandle tekster om det faglige emne og samtidig opnå, at det bliver relevant at beskæftige sig med tekstanalyse. Det faglige temas arbejdsområder er indsigt i mennesker, forbrug og ressourcer og samspillet herimellem. Miljø og genbrug klæder gennem sit værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv eleven på til de muligheder, der ligger inden for faget, og skal fagligt understøtte elevens forståelse af de mange områder, uddannelser og erhverv, hvor miljø og genbrug spiller en central rolle. Faget fordrer samarbejde, netværksdannelse og en evne til at tænke på tværs af faglighed samt forståelse af samfundsforhold og demokratisk og kritisk tænkning. Miljø og genbrug skal gennem et samarbejde med eksterne aktører skabe indsigt i, motivation for og forståelse af, hvordan faget kan have reel gennemslagskraft over for omverdenen. Miljø og genbrug kan gennem et tæt og relevant samarbejde med kommunen, det private erhverv og andre uddannelsesinstitutioner ligeledes give eleven de bedste forudsætninger for at træffe valg om videre uddannelse og erhverv. Det faglige tema kan indgå i meget varierede typer af samarbejde. Eksternt kan det være samarbejde med kommunale institutioner, oplæg i daginstitutioner eller projekter som fx byhaver, naturpleje eller optimering af ressourceforbrug i private erhverv. Internt kan det være samarbejde i forbindelse med tværfaglig undervisning, fx om beregninger af forbrug, samfundsviden og forståelse eller kommunikation og it, samt produktion i samarbejde med andre fagretninger. Samarbejde og elevinddragelse Undervisningen i miljø og genbrug skal veksle mellem forskellige undervisningsdifferentieringstiltag, så der tages højde for elevernes forskellige faglige forudsætninger. Dette kan finde sted på mange forskellige akser (parametre). 17

19 De såkaldte akser kunne eksempelvis være: materialedifferentiering, induktion/deduktion, mål-, tempoog tidsdifferentiering, opgavedifferentiering, differentiering i brug af læringsrum, tilbagemeldinger på skriftlige afleveringer eller dokumentation. Eleverne kan inddrages og få medindflydelse gennem demokratisk tilrettelagte områder, hvor de kan vælge mellem interessefelter. Eleverne kan gennem arbejdet med konkrete problemløsninger og idegenerering opnå ejerskab over udførelsen af en produktion eller en præsentation. Desuden skal eleverne aktivt gennem feedback på forløbet tage stilling til fagets arbejdsmetoder. Eksempler på opfølgning på undervisningen: Elev-elev-feedback kan medvirke til at udvikle elevernes kompetencer til at give feedback og til at skabe et fælles fokus på læring i undervisningen. Individuelle feedbacksamtaler undervejs i et forløb kan guide elevernes videre arbejde i den rigtige retning. Fælles feedbackaktiviteter for hele klassen kan give viden om, hvordan eleverne oplever bestemte arbejdsformer eller arbejdet med bestemte faglige temaer. Faget giver rig mulighed for tværfaglige projekter, som i praksis kan understøttes teoretisk af en lærer, hvorefter en anden tager over og faciliterer en mere undersøgende, produktionsbaseret undervisning. Eksempelvis kan man i forbindelse med arbejdet med en case researche om en virksomhed i faget dansk og efterfølgende besøge virksomheden for at indhente konkrete informationer om forbruget i forbindelse med produktionen, indsamle materialeprøver og lignende. De hjembragte tal kan efterfølgende behandles i matematik, og slutteligt kan man på værkstedet selv igangsætte en produktion med materialer fra virksomheden og ideudvikle med hensyn til virksomhedens eksisterende produktportfolio. Eleverne får i faget mulighed for at byde ind med deres individuelle forslag til løsninger af givne problemstillinger eller individuelle dele af en produktion. Gruppeopdelt arbejde kan forekomme i forbindelse med en case, hvor mindre grupper løser forskellige opgaver for at løse en problemstilling. Eksempelvis arbejdes der under overskriften Aluminium med opgaver om fx anvendelsesmuligheder og fremstilling, dåsens vej fra pantautomaten til Dansk Retursystem, beregning af materialetab i forbindelse med den efterfølgende omsmeltning til nyt aluminium eller aluminium og andre materialers nedbrydningstid i naturen. 18

20 Praksis og produktion Undervisningen skal til enhver tid tilrettelægges, så teori og praksis understøtter hinanden, gerne med udgangspunkt i virkelighedsnære cases eller en konkret produktion. Faget indbyder til at inddrage elevens virkelighed, forbrug og vaner som pejlemærker for undersøgelser og til at lade dem opleve samspillet med kunder og samarbejdspartnere, så de både individuelt og i fællesskab er værdiskabende for andre. Faget skal så vidt muligt inddrage og samarbejde med lokale virksomheder og foreninger eksempelvis ved at undersøge en virksomheds energiforbrug i forbindelse med en given produktion, udarbejde et sorteringsanlæg, udvikle en byhave eller holde et oplæg om cirkulær økonomi i en forening. Det er ligeledes oplagt at afholde og opbygge grønne begivenheder, hvor man i samarbejde med andre aktører kan formidle viden om bæredygtighed, økologi eller affaldssortering. Motion, sundhed og bevægelse skal indgå som en naturlig del af undervisningen. Her kan underviseren lade eleverne tælle skridt eller forholde sig til, hvor meget de må løfte og hvordan. Der kan også arbejdes med kostens betydning for elevernes indlæring og udholdenhed med fokus på energi m.m. i kosten. Centrale begreber Eleven skal, så snart vedkommende har opnået en specifik kompetence, have mulighed for at sidemandsoplære øvrige elever for at understøtte elevens evne til at vidensdele og for at udvikle samarbejdsevner på tværs af elevgruppen. Den situerede læring i praksisfælleskaber mesterlære skal på sigt bidrage til kompetenceudvikling af de mindre erfarne elever. 19

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes

Læs mere

Skabelon for fagbilag

Skabelon for fagbilag Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens

Læs mere

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Service og transport Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes

Læs mere

Fagbilag Kommunikation og medier

Fagbilag Kommunikation og medier Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Fagbilag Motor og mekanik

Fagbilag Motor og mekanik Fagbilag Motor og mekanik 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til motor, mekanik og teknik. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,

Læs mere

Fagbilag Handel og kundeservice

Fagbilag Handel og kundeservice Fagbilag Handel og kundeservice 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til kontor, handel og kundeservice. Der arbejdes med et

Læs mere

Fagbilag Turisme, kultur og fritid

Fagbilag Turisme, kultur og fritid Fagbilag Turisme, kultur og fritid 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til event, oplevelse, entreprenørskab, kunst og kultur.

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Fagbilag Byg, bolig og anlæg

Fagbilag Byg, bolig og anlæg Fagbilag Byg, bolig og anlæg 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der

Læs mere

1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m.

1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Fagbilag Industri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til industriel produktion, fremstilling og design m.m. Der arbejdes med

Læs mere

FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab

FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 3 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål... 4 4. Kernestof... 6 4.1 Uddybning

Læs mere

Fagbilag Mad og Ernæring

Fagbilag Mad og Ernæring Fagbilag Mad og Ernæring 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Mad og Ernæring omfatter elementer fra beskæftigelsesområder inden for fødevarer og ernæring. Undervisningen er kendetegnet ved arbejde i autentiske

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

I faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser.

I faget indgår små teoretiske oplæg, gruppearbejde, virksomhedsbesøg, projekter og praktiske øvelser. Læreplan PASE 1. Identitet og formål 1.1 Identitet PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)handler om privatøkonomi og læren om at kunne indgå, kollegialt og professionelt,

Læs mere

FGU Undervisningsvejledning for motor og mekanik

FGU Undervisningsvejledning for motor og mekanik FGU Undervisningsvejledning for motor og mekanik Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 5 3.1 Undervisning på introducerende niveau... 7 3.2 Viden, færdigheder og kompetencer...

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

FGU Undervisningsvejledning for musisk og kunstnerisk produktion

FGU Undervisningsvejledning for musisk og kunstnerisk produktion FGU Undervisningsvejledning for musisk og kunstnerisk produktion Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 4 3.1 Undervisning på introducerende niveau... 5 3.2 Viden, færdigheder

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan: LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

LUP GF1 Byggeri og teknik

LUP GF1 Byggeri og teknik LUP GF1 Byggeri og teknik CEF CELF [Vælg en dato] LUP - GF1 Byggeri og teknik Tema 1: Introduktion Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion 2 uger Eleven udarbejder personlig uddannelsesplan og der fortages

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Byg, bolig og anlæg - Fagbilag

Byg, bolig og anlæg - Fagbilag Byg, bolig og anlæg - Fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til bygge- og anlægsfagene samt maritime håndværksfag. Der

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

FGU Undervisningsvejledning for turisme, kultur og fritid

FGU Undervisningsvejledning for turisme, kultur og fritid FGU Undervisningsvejledning for turisme, kultur og fritid Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 4 3.1 Undervisning på introducerende niveau... 5 3.2 Viden, færdigheder

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug

FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug FGU Prøvevejledning for miljø og genbrug Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde

Læs mere

Hvor er jeg? 1-5 ( 5 er bedst)

Hvor er jeg? 1-5 ( 5 er bedst) Navn: Hvor er jeg? - ( er bedst) Arbejdspladskultur Værksted Dansk Eng Have forståelse for hvordan en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur kan skabes Have forståelse for samarbejde og samspils

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden

Læs mere

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.

Kombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. Kombineret Ungdomsuddannelse Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. 1 Indledning Materialet tager udgangspunkt i BEK nr 793 af 23/06/2015 (Bekendtgørelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

De nye grundforløb. Side 1. Side 2 De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

LUP GF1 - Fødevarer, jordbrug

LUP GF1 - Fødevarer, jordbrug LUP GF1 - Fødevarer, jordbrug CELF [Vælg en dato] Tema 1: Introduktion Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion 2 uger Eleven udarbejder personlig uddannelsesplan og der fortages en indledende kompetencevurdering

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA Elev Grundforløbsprøven er obligatorisk. Grundforløbet afsluttes med en prøve der, ud fra temaer og emner fra undervisningen på Grundforløbet, tager udgangspunkt

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet. Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018 Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

2016/2017. Vedr. praktikordningen for elever på Lille Vildmose Produktionsskole. KUU- Butik, Handel og service

2016/2017. Vedr. praktikordningen for elever på Lille Vildmose Produktionsskole. KUU- Butik, Handel og service Vedr. praktikordningen for elever på Lille Vildmose Produktionsskole. Formålet med elevens deltagelse i kombineret ungdomsuddannelse på Lille Vildmose Produktionsskole og Aalborg Handelsskole er, at de

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring

Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der

Læs mere

Fag og temaer - GF1. Revideret 09.04.15. Hans Reitzels Forlag Munksgaard 2015 1

Fag og temaer - GF1. Revideret 09.04.15. Hans Reitzels Forlag Munksgaard 2015 1 1 Fag og temaer - GF1 Revideret 09.04.15 1 2 ERHVERVSFAG 1 Erhvervsintroduktion Tema Fagmål Indhold Hvad kan jeg blive? 1. Udføre enkle erhvervsfaglige arbejdsopgaver efter instruktion. Egne ønsker og

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1 Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven inden eller

Læs mere

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,

Læs mere

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion ERHVERVSFAG Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion Bilag 19 Vejledende varighed 2,0 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven bliver introduceret til de erhvervsfaglige

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4-udvalg) som frem til sommeren 2019

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere