Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. FORMÅL, MÅL OG ØVELSESMARKERING... 3 2.1 FORMÅL... 3 2.2 MÅL... 3 2.3 DELMÅL... 3 2.4 ØVELSESMARKERING... 3 2.5 RESSOURCER... 4 3. KRONOLOGISK BESKRIVELSE AF ØVELSEN... 5 4. GENNEMGANG AF FASERNE I ØVELSEN... 6 4.1 ALARMERINGSFASEN... 6 4.2 UDRYKNINGSFASEN... 6 4.3 INDSATSFASEN... 6 5. GENNEMGANG AF DEN SPECIFIKKE INDSATS... 8 5.1 BRANDINDSATS... 8 5.2 REDNINGSINDSATS...9 5.3 INDSATS MOD AKUT UHELD MED FARLIGE STOFFER... 9 5.4 RENSEPUNKT / BEHANDLERPLADS... 11 5.5 SROC... 11 5.6 KØRSEL MED JERNBANEMATERIEL... 12 5.7 LEDELSE, KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE... 12 6. SAMMENFATTENDE KONKLUSION... 13 BILAG 1: SKITSE OVER MARKERINGEN... 14 BILAG 2: DELTAGENDE RESSOURCER FRA REDNINGSBEREDSKABET... 15 BILAG 3: ANVENDTE FORKORTELSER... 16 Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 1
1. Indledning Kontaktgruppen for beredskabet på Storebæltsforbindelsen har planlagt og afholdt en fuldskalaøvelse. Øvelsen, der benævnes Tunneløvelse 2009, omfattede begge tunnelrør, lokaliteter på og omkring Korsør Station, samt relevant bagland. Øvelsen blev afviklet den 25/10 2009 fra kl. 02:00 sommertid til 06:00 vintertid. Formålet med denne rapport er at beskrive hændelsesforløbet, samt at afdække problemstillinger og uhensigtsmæssigheder. Rapporten omfatter alene evaluering af redningsberedskabets indsats i forbindelse med Tunneløvelse 2009. I de situationer hvor redningsberedskabets målsætning påvirkes af øvrige komponenter, er dette medtaget i rapporten og kommenteret i nødvendigt omfang. Rapporten indeholder ikke specifikke løsninger på afdækkede problemstillinger. Problemløsning vil blive iværksæt efterfølgende og i samarbejde med de øvrige komponenter, når det samlede rapportmateriale foreligger. Rapporten er udarbejdet på baggrund af: skriftlig tilbagemelding fra øvelsesdommere mundtlig evaluering skriftlige bemærkninger fra involverede indsatsenheder fotos og videooptagelser fra tunnelen videooptagelse fra SROC (Styrings-, Regulerings-, og Overvågningscentral). Foruden de indledende afsnit om baggrund og mål med øvelsen, indeholder rapporten en kortfattet kronologisk beskrivelse af øvelsen, en nærmere gennemgang af øvelsens faser, en specifik gennemgang af indsatsen og en sammenfattende konklusion. Desuden er der 3 bilag med henholdsvis en skitse over øvelsesmarkeringen, en liste over deltagende ressourcer fra redningsberedskabet og en fortegnelse over anvendte forkortelser. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 2
2. Formål, mål og øvelsesmarkering 2.1 Formål Formålet med øvelsen var at afprøve og vurdere beredskabskomponenternes samlede indsats i relation til de udarbejdede planer og procedurer, herunder alarmering, disponering, indsats og ledelse, samt at afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder med henblik på tilpasning og forbedringer. I forbindelse med planlægning, afvikling og evaluering af øvelsen blev der lagt vægt på, at eksisterende og eventuelt reviderede planer og procedurer, samt andre relevante forhold, herunder tekniske forhold, er tidssvarende og om muligt er blevet forbedret. Der blev endvidere lagt vægt på, om kursus- og uddannelsesaktiviteterne har resulteret i den forventede effekt. 2.2 Mål I forbindelse med øvelsens planlægning, afvikling og evaluering ønskede Kontaktgruppen for beredskabet på Storebæltsforbindelsen, at der blev lagt særlig vægt på de nedenfor listede generelle forhold: Alarmering, disponering og underretning i relation til det samlede indsatskoncept Taktisk og teknisk afvikling af kørsler med jernbanemateriel i relation til indsatskonceptet, herunder procedurernes anvendelighed. Anvendelse samt funktion af kommunikationssystemer Indsatskonceptet betragtet som helhed med særlig fokus på samarbejdsrelationer. Tidsperspektiveringen, særligt i relation til alarmerings- og udrykningsfasen. 2.3 Delmål Desuden har redningsberedskabet opstillet følgende specifikke delmål: Ankomsttider, ordre/befaling og opmarch i indsatsområdet Effektuering af enhedernes transport ind i tunnelerne herunder for afløsning Prioritering af sammensatte skader og evt. inddeling i skadestedsafsnit Vurdering af udslippets farlighed og fastlæggelse af sikkerhedsafstand/fareområde Taktisk og teknisk indsats mod tunnelbrand Taktisk og teknisk redningsindsats, herunder samarbejde med præhospitale enheder Taktisk og teknisk indsats mod uheld med farlige stoffer Gennemførelse af rensning KST-arbejdet, herunder samarbejdet i SROC og med øvrige enheder Brug af kemikalieberedskabsvagten Prioritering af første-, anden- og endelig indsats generelt. 2.4 Øvelsesmarkering Overordnet bestod øvelsesmarkeringen af et uheld med et holdende arbejdskøretøj, der var blevet påkørt af et godstog i det nordlige tunnelrør. Den samlede markering omfattede både brandog redningsopgaver, samt indsats mod akut uheld med farlige stoffer. Der var således væsentlige Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 3
udfordringer til koordinerende, taktisk og teknisk indsats. Skitse over markeringen fremgår af bilag 1. Øvelsen var primært planlagt ud fra at: der skulle fokuseres på de generelle og specifikke delmål, komponenternes øvrige ønskede delmål i størst muligt omfang blev tilgodeset, nye tiltag og ændrede procedurer blev afprøvet, der skulle fokuseres på forhold, der ikke med samme effekt kan afprøves/trænes uden for Storebæltstunnelerne (andet øvelsesobjekt). 2.5 Ressourcer Redningsberedskabets forskellige aktører deltog i henhold til den udarbejdede mødeplan, og mødte således op med minimum samme ressourcer som forventes ved en virkelig hændelse. Undtagen herfra er Københavns Brandvæsen, idet der ikke var relevante opgaver i forhold til mødeplanen. Indsatsaktørernes ankomsttider er i overensstemmelse med de forventede tider ved en virkelig hændelse. Disse ankomsttider er tidligere testet ved uvarslede alarmeringsøvelser. Foruden indsatsstyrkerne deltog personel fra redningsberedskabet som markeringspersonale, øvelsesdommere og logistik, herunder transportopgaver og forplejning. Deltagende ressourcer fra redningsberedskabet fremgår af bilag 2. Ud over redningsberedskabet deltog personel fra Politiet, Sygehusberedskabet, Ambulancetjenesten, Sund & Bælt, Banedanmark og DB Schenker. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 4
3. Kronologisk beskrivelse af øvelsen Indeværende afsnit giver en overordnet kronologisk gennemgang af øvelsen i forhold til redningsberedskabets indsats. Tiderne stammer fra øvelsesdommerne og videooptagelse i SROC. Alle tider er anført i sommertid. 02:13 Uheld indtræffer (øvelsen starter). 02:13 Lokomotivføreren af godstoget alarmerer RFC Ro. 02:15 Føreren af arbejdskøretøjet alarmerer RFC Ro (Regional Fjernstyringscentral i Roskilde), hvorfra der går besked videre til SROC og 112 (alarmcentral 112). 02:17 Redningsberedskabet modtager alarm fra 112 via SMS. 02:17 Vagtcentral Vestsjælland videresender alarmen til redningsberedskabet. 02:28 NK (næstkommanderende) møder i SROC. 02:30 BVK (Bane- og Vejkøretøj) ankommer til Portal Halsskov. Der foretages arbejdsjording, sporsætning. Mandskab BK ankommet på Sprogø. 02:37 HL/Slagelse (holdleder) møder i SROC. 02:38 BVK kører ind i Tunnel Nord. 02:39 HL/Nyborg melder til på Sprogø. 02:40 Assistent for NK møder i SROC. HL/Sorø møder i SROC 02:42 BVK ankommer til TT (tværtunnel) 04. ISL (teknisk leder) foretager situationsbedømmelse og giver befaling til førsteindsats. 02:46 BK (BaneKøretøj) kører til portal Sprogø og iværksætter arbejdsjording, samt indhenter køretilladelse ved RFC Ro. HL/Skælskør (holdleder) møder i SROC. 02:51 Mandskabet fra BVK er indsat til begrænsning af branden og har vand på deres første strålerør. 02:53 Prioritering af tilskadekomne (ikke kemi) iværksættes (AMBL). 02:55 ISL frigiver Tunnel Syd. 03:03 Støttepunkt Kalundborg ankommer i SROC 03:07 BK ankommer ved TT 04. 03:10 Kemikalieberedskabsvagten kontaktes telefonisk 03:12 HL/BRSS ankommer i SROC 03:13 Beredskabstrolje med redningsberedskaberne fra Slagelse og Sorø afgår til TT 04. 03:20 Beredskabstrolje med redningsberedskaberne fra Slagelse og Sorø ankommer til TT 04. 03:23 Kemikalieindsatsen påbegyndes. 03:28 Arbejdet med frigørelse af fastklemte påbegyndes. 03:44 Skælskør klargøres til kemi-indsats 03:45 Brandindsatsen er afsluttet 03:53 Kemikaliedykkere indsættes. (afventede opsættelse af rensepunkt) 04:00 Rensepunkt opsat 04:00 Redningsindsatsen er afsluttet 04:08 Beredskabstrolje med redningsberedskabet fra Skælskør samt BRSS ankommer til TT 04. 04:15 Kemikaliedykkere fra BRSS indsat. 04:30 Endelig indsats ved kemikalieuheld. 04:32 Nyborg klar til indsats 05:02 BRSS anmodes om at stille med 20 kemikalieindsatsdragter fra depot 05:05 Kemikalie-indsatsen afsluttet. 05:10 Øvelsen afsluttes. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 5
4. Gennemgang af faserne i øvelsen 4.1 Alarmeringsfasen Uheldet indtraf kl. 02:13 (øvelsens start). Føreren af godstoget alarmerer RFC Ro via strækningsradio kl. 02.13, hvorefter han forlader godstoget og søger over i modsatte tunnelrør, hvor han er kl. 02.20. Føreren af arbejdskøretøjet alarmerede RFC Ro via nødtelefon i tunnelen og havde afgivet sin melding kl. 02:15. RFC Ro sendte alarmen videre til SROC og 112. SRO-operatøren (Styring, Regulering og Overvågning) modtog alarmen fra RFC Ro kl. 02:17 og umiddelbart efter, (kl. 02.17) modtog redningsberedskabets indsatsledere alarmen på SMS fra 112. Redningsberedskabet modtog alarmen fra Vagtcentral Vestsjælland umiddelbart herefter. Alarmeringen af redningsberedskabet forløb generelt godt. 4.2 Udrykningsfasen BVK blev bemandet på Falck Korsør og ankom til sporsætningsstedet indenfor målsætningen. Dog blev førsteudrykningen til Korsør (ISL, ISL/NK og BVK) under fremkørsel standset op til 3 gange af udsat politi, hvilket var med til at sinke udrykningskøretøjernes fremmøde. Ved ankomst til portalmundingen, blev der foretaget arbejdsjording af Tunnel Nord og sporsætning ved Tunnel Syd. Røgtenderen blev ligeledes bemandet ved Falck Korsør. Procedurer i forbindelse med kørsel med BVK på Korsør-siden forløb uden problemer. Procedure i forbindelse med kørsel af BK Sprogø-siden forløb uden problemer. I forbindelse med jording af kørestrømmen, kunne det konstateres, at metoden fortsat ikke er optimal og tidssvarende for redningsberedskabets personale i akutfasen. Assisterende indsatsstyrker blev alarmeret og mødte i henhold til målsætningerne i mødeplanen. Redningsberedskabet fra Nyborg kørte i henhold til mødeplanen til Sprogø, hvorfra de blev dirigeret videre til Korsør Station. 4.3 Indsatsfasen Ved ankomst til TT 04 foretog ISL situationsbedømmelse i det nordlige tunnelrør. Der blev etableret kontakt mellem føreren af arbejdskøretøjet, lokomotivføreren af godstoget og ISL. På baggrund af sin situationsbedømmelse inddelte ISL skadestedet i tre afsnit, afpasset efter brand-, rednings- og miljøindsats. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 6
HL-BVK blev indsat til indsats mod røgudvikling/brand AMBL (ambulanceleder-tunnel) fik overdraget afsnittet med fastklemte og tilskadekomne f.s.a. prioritering af tilskadekomne og vurdering af frigørelsesarbejdet i samarbejde med HL-BK. Indsatslederen valgte - efter at have iværksat brandslukning og redning - at overdrage den fortsatte styring af denne indsats til Den koordinerende holdleder (KHL). Herefter koncentrerede Indsatslederen sig om kemiuheldet, som strakte sig over en strækning på 250 meter. Ventilationssystemet var startet i kørselsretningen, jævnfør gældende procedurer for SROoperatøren. Efter at ISL havde frigivet det sydlige tunnelrør frem til TT 04. kørte Beredskabstroljen ind i Tunnel Syd med assisterende enheder, samt afhentning af tilskadekomne fra uheldstedet. De assisterende styrker fra redningsberedskabet blev indsats til kemikaliedykning, oprettelse af rensepunkt for kemikaliedykkere, håndtering af rensede tilskadekomne fra kemi-uheldet. Endvidere blev der indsat kemikaliedykkere til håndtering af forurenede tilskadekomne og uskadeliggørelse af de farlige stoffer. Der blev oprettet rense- og behandlerplads for tilskadekomne på området ved Korsør Station. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 7
5. Gennemgang af den specifikke indsats Dette afsnit indeholder en gennemgang af redningsberedskabets specifikke indsats i henholdsvis tunnel, SROC og på ventepladsen. 5.1 Brandindsats På baggrund af ISL situationsbedømmelse blev førsteindsatsen koncentreret om begrænsning af brandens udbredelse og slukning af branden. Mandskabet fra BVK etablerede slukningsangreb på begge sider af arbejdskøretøjet i henhold til konceptet for brandslukning i tunnelen. Slangeudlægningen forløb hurtigt, men der måtte dog ventes på klarmelding på jordingen på Sprogø inden brandslukningen kunne iværksættes Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 8
5.2 Redningsindsats Der var 2 svært tilgængelige personer i arbejdskøretøjet. I forbindelse med førsteindsatsen foretog AMBL en prioritering og vurdering af skaderne på de svært tilgængelige personer. Selve redningsarbejdet blev udført af mandskab fra 1. indsatsen (BK) Redningsarbejdet forløb godt og bar præg af den rutine, der er opbygget gennem uddannelse og øvelser. Folkene omkring redningsarbejdet arbejdede hurtigt og ydede en god førstehjælp til de tilskadekomne. ISL og Tunnel-læge udpegede i fællesskab båresamlingssted for tilskadekomne i Tunnel Syd. 5.3 Indsats mod akut uheld med farlige stoffer Indsatsen mod akut uheld med farlige stoffer blev i første omgang nedprioriteret af ISL til fordel for at begrænse brandens udbredelse i arbejdskøretøjet og for at redde de svært tilgængelige personer fra arbejdskøretøjet. Indsatslederen udpegede hurtigt fareområde/direkte kontakt for de indsatte styrker. Samtidig sikrede den taktiske anvendelse af ventilationssystemet, at afdampning fra farlige stoffer blev fjernet fra indsatsstyrkerne og de fastklemte. Kemikalieberedskabsvagtens tilstedeværelse betød hurtig vejledning i forhold til den opståede situation. 2 af de 3 anvendte stoffer kunne findes i indsatsbøgerne ved kemikalieuheld, hvorimod ingen af de 3 stoffer kunne findes i resistenstabel for kemikalieindsatsdragterne ( værst tænkelige stof ). I den forbindelse bidrog kemikalieberedskabsvagten med gode råd og vejledning. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 9
Der blev etableret rensepunkt ved opstilling af rensetelt (bruse-enhed). Dette var hurtigt etableret og krævede få ressourcer, såvel materiel- og mandskabsmæssigt. Mandskab som betjente rensepunktet var under indsatsen iført kemikalieindsatsdragter. I forbindelse med afgrænsningen af området med direkte kontakt, kunne rensepunktet med fordel være flyttet ca. 50 meter tættere på uheldet, hvilket kunne optimere indsatstiden for kemikaliedykkerne. Ved indsatser over så store afstande (indsats over 2 tværtunneler), bør det overvejes om der af hensyn til en optimal indsatstid for kemikaliedykkerne bør etableres 2 rensepunkter. For at danne et overblik over kemi-uheldet, blev HL/Slagelse indsat i kemi-dragt sammen med et kemidykkerhold. Indsættelse af kemikaliedykkere bar præg af, at opgaven var teknisk og taktisk krævende og antydede et behov for særskilt styring. Der er behov for, at opgaver af denne karakter styres af en person, f.eks. KHL eller en HL, der er indsat i området, og ikke har andre opgaver i forhold til det samlede skadested, således at opgaverne til kemikaliedykkerne afgrænses og koordineres, samt at skadestedet organiseres hensigtsmæssigt. Indsatsen mod akut uheld med farlige stoffer viste et behov for at overveje håndteringen af kemikalieuheld over større strækninger (2 tværtunneler eller mere). Fremadrettet bør der fokuseres mere på opdeling af disse skadesteder, samt supplerende træning og uddannelse af såvel koordinerende holdleder, holdledere og mandskab. Antallet af kemikaliedragter i førsteindsatsen bør revurderes på baggrund af de erfaringer tunneløvelse 2009 gav. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 10
5.4 Rensepunkt / Behandlerplads Rensepunkt og behandlerplads blev opstillet i henhold til aftale mellem BRSS, Støttepunkt Kalundborg og Tunnellægen (skadestedskoordinerende læge) og skulle bestå af et rensepunkt til rensning af selvhenvendere fra uheldet i tunnelen (som havde søgt ud før redningsberedskabet ankom) samt en behandlerplads til behandling af de tilskadekomne rensede personer (fra tunnel og selvhenvendere). Konceptet med anvendelse af rensepladstraileren fra Støttepunkt Kalundborg blev afprøvet for første gang, og levede fuldt op det de stillede forventninger. Arbejdet blev udført med faglig høj kompetence og har vist sin berettigelse. Den tildelte plads på behandlerområdet skal nivelleres, ligesom der skal fokuseres på bortskaffelse af forurenet vand fra rensning. 5.5 SROC Ved NK ankomst til SROC modtog NK briefing fra SRO-operatøren, der havde udskrevet Uheld Bane til NK. GTS-meldingen for såvel godstoget som arbejdskøretøjet var klar ved NK ankomst. Ved modtagelse af GTS-melding blev stoffernes farlige egenskaber meddelt til ISL. SRO-operatøren gav en faglig og kompetent overlevering til NK ved dennes ankomst. I forbindelse med den fortsatte afvikling af øvelsen, var der en god dialog og udveksling af tekniske informationer mellem SRO-operatøren og NK. De modtagne meldinger som havde betydning for indsatslederens beslutningsgrundlag i tunnelen blev straks givet videre af NK. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 11
NK tilkaldte kemikalieberedskabsvagten, der gav møde i SROC. Kemikalieberedskabsvagten bistod med rådgivning i personlig beskyttelse, resistenstider, håndtering og bortskaffelse, samt i forhold til konkrete problemstillinger, der opstod i forløbet. Placeringen af redningsberedskabets serviceradioer i forhold til NK s placering er ikke hensigtsmæssig (placeret i andet rum). Serviceradioer skal være placeret i samme rum som NK. Samarbejdet med såvel SRO-operatøren, assistent for NK som Politiet fungerede godt. Den forberedte whiteboard-tavle for redningsberedskabet bør tilpasses yderligere på baggrund af øvelsens erfaringer. De serviceradioer samt markeringsveste som redningsberedskabet anvender, skal placeres i samme rum som NK opererer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at NK skal forlade lokalet for, at hente dette udstyr. I den forbindelse kan der gå vigtige oplysninger tabt. 5.6 Kørsel med jernbanemateriel Sporsætning og kørsel med BVK forløb tilfredsstillende. Samlet set blev kørsel med jernbanemateriel afviklet tilfredsstillende. 5.7 Ledelse, kommunikation og samarbejde Ved sin ankomst til TT 04 foretog ISL en situationsbedømmelse på skadestedet. ISL inddelte skadestedet i tre afsnit med henholdsvis brand i arbejdskøretøj, fastklemte og tilskadekomne omkring arbejdskøretøjet og togvogne med tabt farligt gods. Der blev givet korte og præcise befalinger til mandskabet. AMBL blev indsat til at foretage prioritering og vurdering af tilskadekomne og fastklemte på arbejdskøretøjet. HL/Slagelse foretog en bedømmelse af indsatsområdet for miljøindsatsen, således at ISL kunne danne et bedre grundlag for den videre indsats her. Det anføres fra flere aktører, at radiosystemet ikke fungerede optimalt under øvelsen, idet opkald fra Sprogø (BK og Nyborg) ikke kunne høres i SROC, men godt kunne høres i tunnelen. Ved inddeling af skadestedet i flere afsnit har redningsberedskabets kanalfordeling på serviceradioen bevirket, at der ikke forekom en overbelastning af radionettet ligesom en god radiodisciplin lægges til grund for, at belastningen af radionettet ikke medførte større vanskeligheder. ISL samarbejde med AMBL, Tunnellæge og Politileder Tunnel fungerede tilfredsstillende. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 12
6. Sammenfattende konklusion Alarmering af redningsberedskabet forløb godt. Politiets standsning af redningsberedskabets førsteudrykning under fremkørsel bør ikke forekomme. Overordnet forløb sporsætning og kørsel med BVK og BK tilfredsstillende. Fremgangsmåden ved arbejdsjording findes fortsat ikke tilfredsstillende for redningsberedskabet i akutfasen. ISL beslutning om at opdele skadestedet i tre afsnit var en hensigtsmæssig disposition. Det samme var gældende for den taktiske anvendelse af ventilationen. Brug af KHL til aflastning af ISL ved komplekse uheld har fortsat sin berettigelse. ISL dannede overblik i skadestedsafsnittet med kemi ved hjælp af en HL. Dette var en optimal anvendelse af ressource. I SROC var udskrift med informationer fra Uheld Bane og GTS-melding klar ved NK ankomst, hvilket var efter de aftalte procedurer. Samarbejdet med SRO-operatøren afspejlede de gensidige forventninger ved indsats, herunder de vigtige udvekslinger af relevante opdaterede oplysninger i forbindelse med førsteindsatsen, hvilket er essentielt for indsatslederen. Markeringsveste og radioer skal placeres i SROC, så NK ikke skal forlade rummet hver gang der ankommer assisterende enheder. Den fortsatte uddannelse af NK bør analyseres. Whiteboard-tavlen i SROC skal tilpasses på baggrund af øvelsens erfaringer. Redningsarbejdet blev udført hurtigt og effektivt. Konceptet for brandslukning i tunnelen fungerede efter hensigten. Brand- og eftersøgningsindsatsen, herunder afløsning af røgdykkerne blev afviklet tilfredsstillende. Håndtering af uheld med farlige stoffer i tunnelen over større strækninger bør overvejes taktisk, herunder opdeling i flere skadeområder, uddannelse af KHL, HL, BMD. Antallet af kemikaliedragter i førsteindsatsen bør revurderes på baggrund af øvelsens erfaringer. Der var stor belastning på redningsberedskabets radiokanaler. God radiodisciplin lægges til grund for at kommunikationen forløb uden større vanskeligheder. Der fra flere aktører tilkendegivet, at radiosystemet under indsatsen var behæftet med fejl, idet opkald fra Sprogø ikke kunne høres i SROC, men godt kunne høres i tunnelen. Dette var med til at sinke ordreudgivelsen for BK en, hvilket igen betød en senere indsats for BVK en p.g.a. tilbagemelding omkring jording. Implementering af SINE forventes at kunne løse disse problemer. Afvikling af kørsel med jernbanemateriel forløb tilfredsstillende, ligesom samarbejdet med de øvrige komponenter forløb godt. Der bør tilstræbes en hurtigere afstigning af mandskab fra bårevognen, således at en hurtig læsning af tilskadekomne kan foretages og dermed optimere togkørslen. Den nye bårevogn blev afprøvet for første gang siden indsættelsen. Der skal foretages tilpasninger og justeringer i bårevognen, samt tilpasning af vognramper som anvendes i forbindelse med transport fra og til behandlerpladsen. Området omkring behandlerpladsen mangler en endelig nivellering, specielt der hvor støttepunktets renseplads skal opstilles. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 13
Bilag 1: Skitse over markeringen Øvelsesmarkeringen var etableret i det nordlige tunnelrør i området mellem TT 03 og TT 06. Godstoget bestod af et diesellokomotiv, der trak 12 godsvogne, hvoraf 2 var lukkede vogne og 1 vogn var en tankvogn og strakte sig over ca. 222 meter. Arbejdskøretøjet bestod af en trolje, nogle enkelte ladvogne og en mandskabsvogn med en længde på ca. 65 meter. Scenariet var, at et holdende arbejdskøretøj med kørselsretning mod Fyn i det nordlige tunnelrør, var blevet påkørt af et godstog. Som følge af sammenstødet er der røgudvikling fra den forreste ende af arbejdskøretøjet. Endvidere blev der fra godstoget tabt nogle forskellige farlige stoffer og der opstod lækage på en tankvogn bagerst i togstammen. Det blev simuleret, at toget medbragte stofferne Maleinsyreanhydrid, Isophorodiamin og Tripopylenglycoldiacrylat. Der var 10 tilskadekomne figuranter, som var fordelt med 2 fastklemte personer i arbejdskøretøjet, 2 forurenede personer ved godstoget og 6 forurenede personer, som selv har søgt ud af tunnelen og op på behandlingspladser (selvhenvendere). Skaderne bestod i fysiske skader og fastklemning, røgforgiftning og forurening efter kontakt med farlige stoffer. Maleinsyreanhydrid Pos. 4 Isophorondiamin Pos. 8 Tripopylenglycoldiacrylat Pos. 12 Tunnel Nord ARBEJDSKØRETØJ Godstog Kørselsretning TT 05 TT 04 TT 03 Tunnel Syd SPROGØ KORSØR Arbejdskøretøj = ca. 65 meter Godstog = ca. 222 meter Figuranter som er forurenede Figuranter som er fastklemte / tilskadekomne Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 14
Bilag 2: Deltagende ressourcer fra redningsberedskabet Indsatsstyrker Personel/antal Materiel/Placering, Korsør Korsør (1 ISL, 1 + 9 mand, 1 AMBL-tunnel) Sprogø (1 KHL, 1 + 9 mand) BVK / tunnel BK / tunnel 1 Assistent for næstkommanderende Nyborg Redningsberedskab (1+7), Skælskør (1+5), Slagelse (1+7) SROC Udrykningskøretøjer / Korsør+tunnel Udrykningskøretøjer / Korsør+tunnel Udrykningskøretøjer / Korsør+tunnel Sorø Redningsberedskab (1+6) Beredskabsstyrelsen Sydsjælland (1+3+15) Støttepunkt Kalundborg (1+5) Slagelse kommunes frivillige beredskab (2) Kemikalieberedskabsvagten (1) Udrykningskøretøjer / Korsør+tunnel Udrykningskøretøjer / Korsør+tunnel Udrykningskøretøjer / Korsør+tunnel Udrykningskøretøjer / Korsør, ENO ENO I alt 80 personer Øvelsesledelse, -dommere, markering og logistik Antal/navn John Olesen, Søren Lundhild, Henrik Vibits, Torben G. Hansen, BRSS Keld Brodersen, Bo Poulsen, BRSS Niels Nordskov, Falck Korsør Rene Kofod, Per S. Eilertsen, Funktion Chefgruppe Øvelseskoordinator Dommer, Samlet koncept Dommer, Kemi Dommer, NK Dommer, "Behandlerplads" KS Dommer, BVK / Brand Dommer, BK / Redning Markeringsleder 2 HL + 8 frivillige, Korsør Redningsberedskab Markeringspersonale 9 frivillige, Korsør Redningsberedskab Logistik I alt 28 personer Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 15
Bilag 3: Anvendte forkortelser 112 Politiets alarmeringscentral. AMBL Ambulanceleder-tunnel (lægeassistent). Indsættes i førsteudrykningen på Baneog Vejkøretøjet. BK BaneKøretøj. Unimog med beredskabscontainer. Anvendes i førsteindsatsen fra Sprogø. BRSS Beredskabsstyrelsen Sjælland. Det statslige regionale redningsberedskab, placeret i Næstved. BVK Bane- og Vejkøretøj. Lastbil, der kan køre på skinner. Anvendes i førsteindsatsen fra Korsør. HL Holdleder. Mellemleder, der er underlagt den tekniske leder. ISL Redningsberedskabets indsatsleder. Teknisk leder på skadestedet. KHL Koordinerende holdleder. Mellemleder, der er underlagt den tekniske leder. KOOL Skadestedskoordinerende læge. Leder sygehusberedskabets indsats. KST Kommandostade. Kommunikationscenter for ledelsen i indsatsområdet. NK Redningsberedskabets næstkommanderende. Varetager indsatslederens opgaver udenfor tunnelen og foranstalter tekniske ændringer i tunnelen. PL Politileder-tunnel. Leder politiets indsats i tunnelen. RFC Ro Regional Fjernstyringscentral i Roskilde. Styrer jernbanetrafikken i tunnelen. SRO Styring, Regulering og Overvågning. Det tekniske system, der styrer og overvåger de tekniske installationer på Storebæltsforbindelsen. SROC Styrings-, Regulerings-, og Overvågningscentral. Banedanmarks overvågningscentral på Korsør Station. TT Tværtunnel. Flugtvej mellem de to hovedtunneler. Uheld Bane Program, der blandt andet giver instrukser til en række prædefinerede hændelser og overfører oplysninger mellem eksempelvis SROC og RFC Ro. Redningsberedskabets øvelsesrapport Side 16