- ET BRYLLUP LIGE EFTER VORES ØNSKER

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Dukketeater til juleprogram.

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Velkommen tilbage til skolen!

Henrik. September 2008 Side 3

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

klasse går Lucia til morgensang Tirsdag d.15 2.klasse Julemanden Onsdag d.16 9.klasse to vers Julegaver

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Børnehave i Changzhou, Kina

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Kærlig hilsen din SFO

En uge af en landsbypræsts dagbog

Den vigtigste og bedste gave

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Og det skete i de dage...

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Efterår 2015

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

Nyhedsbrev Uge

Vi gør det sammen -4

Sæsonens første træningsdag

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

At være ydmyge af hjertet og ikke kun af tanken

Med Jesus i båden -3

Med Jesus i båden -2

sport.dk Ung handicapidræt

Kapitel 1. Noget om årets gang

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

En fantastisk sommer er snart forbi

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Interview med drengene

venter! Januar > marts jeg kan mærke at gud er tæt på kvartalsblad

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

GENERALFORSAMLING

LEKTIE. Vågn op lille pige! Parat til at undervise. Vi tjener Gud når vi beder for de syge.

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Beboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015

UGEBREV nr. 17 uge 50 Årgang 6

FALKEPOSTEN. December

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Kirkeblad for Hjerm Sogn

NÆRUM ADVENTISTKIRKE DECEMBER Lev med visdom og hold fred med hinanden. CONCORDIAVEJ NÆRUM. Markus 9, 50

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Carl Nielsen

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

En lille familiesolstrålehistorie

Forord. Julen Hej med jer!

POSTEN TEMPLET KORPS SEPTEMBER - OKTOBER Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget,

Æblebladet. Sæby Nr.15

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Vi håber, at du glæder dig. Måske kender du allerede nogle af andre børn? Ellers skal vi nok hjælpe dig til hurtigt at falde til!

Afgangseksamen nærmer sig!

2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV FEBRUAR Kære alle,

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

ÅRSTIDS-DAGPLEJER NINNA SCHMIDT

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Transkript:

Adventsmarked SIDE 5 En overraskelse kan forandre alting SIDE 2 Fra fremmed til fantastisk fællesskab SIDE 7 - ET BRYLLUP LIGE EFTER VORES ØNSKER Hvordan er det at blive gift i Kvaglund Kirke? Læs om Anette og Dannys oplevelse på side 3

En overraskelse kan forandre alting Somme tider, når man mindst venter det, kan der pludselig ske noget, som bringer en et andet sted hen i livet. Sådan skete det for mange af os, da der først i september begyndte at komme en hel masse flygtninge sydfra over de danske grænser. Mange, som før havde været imod, at Danmark skulle tage imod flygtninge, ændrede pludselig holdning. De havde jo brug for hjælp, de stakkels mennesker! Og så pakkede man bilen og kørte af sted for at hjælpe. Jesus blandt farisæere I en fortælling i Lukasevangeliet sker der noget lignende (Luk 14,1-6). Jesus er på besøg hos en farisæer. Farisæere var folk, som gik meget op i at overholde loven. Loven var jo givet af Gud. Det var den, der gjorde jøderne til Guds eget folk. Og derfor skulle den holdes. Men sådan tænkte Jesus ikke. Det vidste farisæerne godt. Så de holdt øje med ham. Og var parate til at slå hårdt ned, hvis Jesus gjorde noget, han ikke måtte. Så kunne han lære det! Men pludselig sker der noget uventet En syg mand forvilder sig ind til selskabet. Han var ikke inviteret. Og han måtte ikke komme ind. For syge mennesker bør ikke omgås raske, sagde loven. Ud med ham! har de sikkert tænkt. Men Jesus standser dem: Er det i orden at helbrede på en sabbat? spørger han. På en måde var det jo let nok at svare på, det spørgsmål. Selvfølgelig var det ikke i orden! Ifølge loven måtte man ikke udføre noget som helst arbejde på en sabbat. På den anden side: Er det at hjælpe andre nu også det samme som at arbejde? De tøver med at svare. Og så handler Jesus. Han helbreder uden videre den syge mand. Og hvad skal de nu gøre? Jesus er gået i deres fælde. Han har overtrådt loven. Det har de alle været vidner til. Men det har jo givet mening, det, han har gjort. Som Jesus selv siger det: Ville I ikke selv gøre noget, hvis jeres søn eller et af jeres husdyr kom galt af sted på en sabbat? Jo, selvfølgelig! Georg Græsholt KLUMMESKRIBENT KVAGLUND KIRKE Kvaglundparken 18 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 14 10 66 E-mail: info@kvaglundkirke.dk www.kvaglundkirke.dk KIRKEN ER ÅBEN: Mandag - torsdag mellem kl. 9.00 og 16.00. Fredag er kirken åben mellem kl. 9.00 og 13.00. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.30 medmindre andet er planlagt. LAYOUT Henrik Engedal www.engedal.it FOTOS Gert Lorenzen Balle

- Et bryllup lige efter vores ønsker Hvordan er det at blive gift i Kvaglund Kirke? Anette og Danny Schmidt Jensen på henholdsvis 27 og 28 år blev gift i Kvaglund Kirke d. 5. september i år. Danny er souschef i en Netto-butik, mens Anette er nyuddannet pædagog. Sammen har de to børn; Jonathan på 3 og Rikke på 1 år. En rummelig og afslappet kirke Anette og Danny lærte Kvaglund kirke at kende for 4 år siden, hvor Anette deltog i et Alpha-kursus. Begge børn blev derfor også døbt i kirken og specielt Rikkes dåb var en positiv oplevelse, hvor parret følte, at der var plads til hele familien. Derfor var hverken Anette eller Danny i tvivl om, at de skulle giftes i Kvaglund Kirke. Forberedelserne var virkelig afslappede. Vi mødtes med Jakob og han gennemgik vielsesritualet. Det var fedt, at vielsen blev skræddersyet til os, fordi både Danny eller jeg ønskede, at vi kunne synge lovsange med guitar og klaver i stedet. Vi fik det præcist, som vi ønskede os det, siger en smilende Anette, som oplevede, at flere af gæsterne bagefter kommenterede, at vielsen netop havde afspejlet, hvem hun og Danny er. Parrets søn Jonathan er en spilopmager og havde absolut ikke lyst til at sidde stille på en stol i de tre kvarter, som vielsen varede. Han løb flere gange op og ned af midtergangen og gik også rundt for at hilse på gæsterne. Jonathan er fuld af liv, men det gjorde ingenting, fordi der var ingen sure miner. Hverken præsten eller andre virkede irriteret over det, fortæller Danny, som tænker, at en kirke kun giver mening, hvis der er plads til børnene. Receptionen Bryllupsreceptionen blev afholdt i kirkens lokaler, hvor nogle bekendte hjalp til med det praktiske. Parret er tilfredse med det, fordi de som brudepar havde en travlt dag og ved at holde festen i kirken undgik de en del af stresset. Traditionelt men også nutidigt Både Anette og Danny giver udtryk for, at modsat nogle andre kirker, så er tingene ikke så strikse i Kvaglund Kirke, og man tager det lidt, som det kommer. Et eksempel er, at det var præsten selv, som stod for at spille på guitar, hvilket gjorde, at der var flere mindre pauser i ceremonien, men også at stemningen blev meget afslappet og nutidig. Selvom en vielse er en formel handling, hvor jeg er vant til at alt følger en nøje planlagt drejebog, så kunne jeg egentligt bare være og jeg følte mig rigtig godt tilpas, siger Anette, mens Danny tilføjer med et smil: Jeg vidste, at personalet havde styr på det hele... (pause)...altså også selvom den første salme, ikke var den, vi havde valgt. Af Birthe Rasmussen 3

Aktuelle arrangementer - Kom og vær med! ADVENTSMARKED Kom og få kickstartet julestemningen med kirkens traditionsrige adventsmarked, lørdag og søndag d. 21. og 22. november. Køb årets adventskrans, prøv lykken i tombolaen, smag på julen i Caféen og meget mere. Lørdag kl. 10-16 og søndag kl. 12-16. KIRKENS ÅRSFEST Vi fejrer vores kirke/menighed med et brag af en julefrokost, torsdag d. 26. november kl. 17.30. Billetter kan købes i kirken for 100 kr. per person. Gratis for frivillige i kirken. HEDELUND ADVENTSFESTER ONSDAG D. 9. OG TORSDAG D. 10. DECEMBER, BEGGE DAGE KL. 13.30 Festlig adventsgudstjeneste med efterfølgende adventshygge og lagkage for beboere på Områdecenter Hedelund og andre interesserede. JULEKONCERT TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER KL. 19.30 Kvaglund Kirkes Gospelkor synger julen ind med en fantastisk Gospelkoncert. Kom og oplev den festlige stemning. Koncerten er gratis, men der vil blive mulighed for at give en gave til et velgørende formål. Dørene åbnes kl. 19.00. RISENGRØDSGUDSTJENESTE ONSDAG DEN 2. DECEMBER KL. 17.00 Juleversionen af Spaghetti-gudtjeneste. Dukketeater, gospelkids, leg og aktivitet, risengrød og julehygge. Lige noget for alle børnefamilier. BABYSALMESANG Nyt hold starter tirsdag den 26. januar kl. 10.00. Alle babyer fra 0 12 mdr. er velkomne sammen med mor og/eller far. Nærmere oplysninger ved henvendelse til organist Yvonne Søndergaard Larsen, tlf. 22 35 93 54. 4

21-22 november R A Adventsmarked Kvaglund Kirkes Adventsmarked er den årlige tilbagevendende begivenhed, som i år finder sted lørdag d. 21. nov. kl. 10-16 og søndag d. 22. nov. kl. 12-15. Adventsmarkedet giver mulighed for at få købt adventsdekorationer og adventskranse. Der vil være Café, hvor der kan købes sodavand, kaffe og te, samt forskelligt spiseligt: pølser, frikadeller og kartoffelsalat, fiskefileter, lagkage, kringle, æbleskiver, risalamande m.m. Der er boder, hvor der kan købes lækkerier fra andre lande, en bod med hjemmebag og andre boder med forskellige håndarbejder. Måske kan du lige finde julegaven her! Der er Fiskedam, Quick-banko, Tombola med flotte præmier, og meget andet. Lørdag kl. kl. 13 synger Seniorkoret advent ind. Søndag kl. 13 er der Luciaoptog med kirkens kor. Kig ind og se, om vi har lige det, du har brug for. Nyd den gode stemning og få en snak med både dem, du kender og dem, du ikke kender. Velkommen til både store og små, unge og gamle! 5

- Hvorfor kommer du i Kvaglund kirke? - Min familie og jeg bor i Vester Nebel, men for omkring et år siden begyndte vi at komme i Kvaglund kirke. Her oplever vi en menighed med et åbent fællesskab, hvor der er plads til mennesker med forskellige kirkelige, sociale og kulturelle baggrunde. Vi har fundet det nemt at komme ind i fællesskabet, der er åbent, involverende og forpligtende i den udstrækning, man har tid til. Alle kan deltage i en opgave, stor eller lille, og dette er med til at styrke fællesskabet. Gudstjenesten er ugens højdepunkt for mange. Her er det dejligt, at gudstjenesten taler til alle, både børn, teenagere, voksne og ældre. Min familie og jeg oplever Kvaglund kirke som et sted, der møder mennesker med omsorg på en særlig måde. En menighed, hvor vi gerne vil hinanden. Derfor kommer vi i Kvaglund Kirke. Knud Erik - Jeg er kommet sporadisk i Kvaglund Kirke i de 41 år vi har boet her. For 5 år siden kiggede jeg indenfor til en Hyggeeftermiddag. Jeg blev mødt af varme, dejlige mennesker, som ikke kun havde nok i sig selv, men tog hjertelig imod en fremmed. Jeg har siden oplevet meget stor glæde ved at komme fast i Kvaglund Kirke. Her går jeg aldrig forgæves, her er altid nogen hjemme. Kirken er blevet en slags mit andet hjem, for her blomstrer et nærværende fællesskab, hvor jeg har følelsen af, at her hører jeg til. Jeg oplever at være en del af en familie - Guds familie! Der er plads til alle, og en frivillig hånd er der også brug for. Jeg er en meget glad frivillig i Tirsdagscaféen og i Diakoniudvalget. Jeg har tidligere deltaget i ALPHA-kursus og er lige nu helt vild med bibellæseaftnerne hver anden mandag. Her læses og diskuteres og grines meget - dejlige timer med Bibelens tekster, som vi dykker ned i og snakker om og får sat ind i sammenhænge, som vi kender fra os selv. Dejlige timer, som jeg ikke vil være foruden. Og ikke mindst er der selvfølgelig dejlige gudstjenester med hyggeligt samvær og kirkekaffen bagefter. Karin

Fra fremmed til fantastisk fællesskab Når man kommer som fremmed til et andet land, så er der mange ting, der er svært. Man kender ingen, man kan ikke sproget, og kulturen er fremmed. Det er let at blive ensom. Så er det rart at have et sted, hvor man kan gå hen og lære noget om sproget og kulturen og samtidig lære nye mennesker at kende. I Sprog Caféen kommer der hver torsdag mellem 20 og 30 nydanskere og lærer dansk. To faste deltagere er Elias Mesfun og Rohima Jalal Ahmed. Rohima er 43 år gammel og kommer fra Burma. Hun har boet i Danmark i 5 år med sin mand og deres to nu voksne børn. Hver torsdag møder Rohima med sin mand Salam trofast op til Sprog Café, hvor de i to timer sidder hos hver deres underviser og lærer dansk. I Sprog Caféen er der fire forskellige niveauer, så de forskellige behov, folk har, bliver mødt. Til daglig arbejder Rohima i Rema 1000, og om onsdagen kommer hun i Kvindeklubben, som Kvaglund Kirke tilbyder. Både her og i Sprog Caféen oplever hun et stort fællesskab. Her møder hun både danskere og andre udlændinge, som står i en situation meget lig hendes egen. Både før og efter Sprog Café samt i pausen bliver der snakket, delt minder, oplevelser og meget andet. Relationer er vigtige Også 21-årige Elias kommer Rohima kommer også i Kvindeklubben hver torsdag i Sprog Caféen. I ca. 4 måneder har han haft opholdstilladelse, men han har været i Danmark i over halvandet år. Elias kommer fra Eritrea, men har boet 6 år i Etiopien, hvor den ene af hans forældre kommer fra. I Etiopien arbejdede han som sygeplejerske, men nu går han på ungdomsskole. Det bedste ved Sprog Café er ifølge Elias at lære dansk. På sprogskolen og i ungdomsskolen er der stor vægt på grammatik og det skriftlige. I Sprog Caféen er der større vægt på at lære at snakke sproget og på at få en god udtale. Efter at være begyndt i Sprog Café er det blevet nemmere for Elias at kommunikere med andre på dansk. Elias fortæller også, at det har været svært at finde et godt fællesskab i Danmark. Sprog Caféen giver en god mulighed for netop dette. Mødet med danskere og andre nydanskere her har givet ham en god mulighed for at skabe relationer. Elias har ingen familie i Danmark, så det er vigtigt for ham at få gode relationer og et godt fællesskab. Elias Mesfun er uddannet sygeplejerske i Etiopien Af Sofie Bødtker, volontør ved Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift 7

GUDSTJENESTER I KVAGLUND KIRKE NOVEMBER Søndag d. 1. november kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen Alle Helgen Mindegudstjeneste og Georg Græsholt Søndag d. 8. november kl. 10.30 Georg Græsholt 23. søndag efter Trinitatis Rytmisk Gudstjeneste Søndag d. 15. november kl. 14.00 Jakob Wilms Nielsen 24. søndag efter Trinitatis Fælles med burmesermenigheden Søndag d. 22. november kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen Sidste søndag i kirkeåret Søndag d. 29. november kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen 1. søndag i Advent Rune Rasmussen prædiker DECEMBER Søndag d. 6. december kl. 10.30 Georg Græsholt 2. søndag i Advent Søndag d. 13. december kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen 3. søndag i Advent Søndag d. 20. december kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen 4. søndag i Advent Torsdag d. 24. december kl. 15.00 Georg Græsholt Juleaften Torsdag d. 24. december kl. 16.30 Jakob Wilms Nielsen Juleaften Fredag d. 25. december kl. 10.30 Georg Græsholt Juledag Søndag d. 27. december kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen Julesøndag Torsdag d. 31. december kl. 22.30 Jakob Wilms Nielsen Nytårsaften JANUAR Søndag d. 3. januar kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen Helligtrekonger Søndag d. 10. januar kl. 10.30 Georg Græsholt 1. søndag efter Helligtrekonger Søndag d. 17. januar kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen Sidste søndag efter Helligtrekonger Søndag d. 24. januar kl. 10.30 Georg Græsholt Søndag Septuagesima Søndag d. 31. januar kl. 10.30 Jakob Wilms Nielsen Søndag Seksagesima Rytmisk Gudstjeneste Keld Dahlmann prædiker Find Kvaglund Kirke og følg med i alt det spændende, der sker!