Vejret viste sig fra sin bedste side, da borgerforeningen kunne byde velkommen til årets Sct. Hans bål i et smukt og velplejet anlæg. En stor flok havde valgt at henlægge aftensmaden til anlægget, så bordene var fyldt til sidste plads. Det traditionelle sangblad blev delt ud og Benita Poulsen sang for på de smukke sommersange. Helle Torp var årets taler, og vi har valgt at bringe hele talen, så de der ikke var til stede også kan få glæde af den. Vi blev lidt klogere på, hvordan traditionerne er opstået. Tak for invitationen. Det gav anledning til overvejelse at blive bedt om at holde båltale, for hvad skal en præst sige til en fest, hvor det handler om at brænde udstoppede hekse af, men som ikke ligefrem oser af kristendom udover måske med navnet? Det fik mig til at overveje, hvordan det gik til, at vi begyndte med at fejre sankthans, sådan som vi gør. Forestil jer, at vi går 400 år tilbage i tiden. Så ville vi ikke stå her ved bålet og synge og grille og være mere eller mindre nervøse for resultatet af fodboldkampen i morgen. Havde det været for 400 år siden ville vi i aften i stedet vade rundt nede ved kilden et par hundrede meter herfra og samle urter og hælde kildevand i drikkekar. Man sagde dengang, at urterne havde mest kraft ved Skt. Hans, og vandet i kilderne blev nærmest til medicin, når man drak det denne særlige aften og nat. (Fortsættes side 2)
Måske ville vi gå og skutte os lidt, for de onde kræfter var nemlig også på spil den aften, og hvem ved, hvad der kunne ske, hvis man fik onde øjne på sig? Så man garderede sig med urter, der var kendt for at holde det onde på afstand. Man majede sig ud, som det hed, og bar blomster og porsekranse i håret til beskyttelse. Måske fik man også porse indvortes. Den tid med frygt og angst er heldigvis forbi, men Skikken med at besøge hellige kilder holdt ved i mange år. Og man mener faktisk at Dyrehavs bakken ved KirstenPiils kilde nord for København er en udvikling af de gamle kildefester. Der, hvor mange mennesker samles, er der som regel basis for at skabe lidt fest og halløj. Først var der dem med forretningssans, som så en mulighed for at sælge krus til de valfartende, så de nemmere kunne drikke vandet. Så var der kroejerne, der mente, de mange valfartende skulle bespises, og endelig var der gøglerne, der mente, der var brug for underholdning. Men nu står vi altså her ved bålet i anlægget i Andst og ikke ved kilden. Og når vi i vore dage er syge, så går vi ikke længere ud i naturen og drikker kildevand. Vi går til lægen, og det er der god grund til. Når vi har brug for underholdning, så tænder vi fladskærmen og ser VM eller ikke VM eller opsøger fællesskabet som her ved bålet i aften. Tilbage i nutiden må vi konstatere, at vi fejrer midsommer og vi tænder bål. Måske er bålet kommet ind som en slags forgænger for de moderne gasdrevne terrassevarmere, men det forklarer jo i så fald ikke heksen? Skikken med at samles om et bål er kendt fra urtiden, hvor mennesket lærte sig at omgås ilden, men selve skikken med sankthans bålet er kun ca. 90 år gammelt, ca. samtidig med juletræet altså. Vi synes måske jo nok, det har været der altid, fordi vi kender Krøyers billede af sankthans blus ved Skagen, men det er netop kun et blus et halmknippe på en stage - og altså ikke noget bål. Bålet kan vi faktisk takke nogle tyske indvandrere for. De tog skikken med at brænde bål og sende hekse til Bloksbjerg, med sig, da de kom og søgte arbejde i landet efter 1. verdenskrig. Egentlig hørte det sig til på Valpurgisnacht, den såkaldte Val- borgsaften, at gøre som de gamle keltere og afbrænde store bål, som skulle holde det onde væk på heksenes aften. Nu var det bare sådan med Valborgsaften, at den havde vi i forvejen i Danmark, og vi havde andre skikke knyttet til den. De tyske værftsarbejdere har ikke synes de ville møve sig for meget på med deres egne skikke, så de valgte at benytte sankthans blusset som anledning til at tænde deres bål i stedet. På den måde fik vi blandet og fornyet traditionen. Når vi tænder bålet i dag, har det mange årsager. Det er midsommerblus, en hilsen til de smukke og med længsel ventede lyse nætter, som vi ikke troede mulige, dengang vinteren blev ved i flere måneder. Det er et levn efter en gammel keltisk skik, - og så er det endelig også lad os bare erkende det - en praktisk måde at bortskaffe besværligt haveaffald på. Og hvis ikke det er derfor, ja så har bålet jo signalværdi. De ligger tit, hvor de er meget synlige, eller hvor der plejer at være bål fra år til år, så folk ved, hvor det er, og traditionen følges. Og de er altid store. Nogle kan ses langvejsfra, og fortæller, at her er der nogen, som fester, og bålene inviterer: Kom og vær med! Men - så er der jo det med den udstoppede menneskelignende heks. De fleste andre gamle barbariske skikke har vi fået luget ud af vores moderne og fornuftige Danmark. Faktisk er der kun to tilbage, som ikke lader sig udrydde. Den ene er heksen til sankt hans, den anden er den for udlændinge fuldstændig uforståelige skik med at indtage en opulent og mindst 14 retters tung julefrokost, som skylles ned med rigeligt snaps og øl. En engelsk forfatter har om danskerne udtalt, at de er et civiliseret og moderne folkefærd, og kun, hvis man har det uheld at blive inviteret til dansk julefrokost, opdager man, at man er altså til bords med et folk, der stammer tilbage fra de gamle vikinger. Nå, men heksen - hvorfor bliver hun stadig brændt af? Hekse er ikke for alvor moderne mere. Er man så uheldig at have en stor krum næse, vorter og dårlige tænder, kan der gøres noget ved det i vore dage. Der er selvfølgelig folk med forstand på naturens helbredende egenskaber, der er personer, som mener at have overnaturlige evner, og der er folk, som dyrker det okkulte, men dem brænder vi jo ikke af. Den sidste påståede heks blev halshugget og brændt i 1693, men vel at mærke i marts måned. Så det skete heller ikke engang til sankthans. Og så er vi ved aftenens navn, sankt hans. Den hellige Hans eller Johannes, som han hed med tilnavnet døberen. Sankthans er Johannes døberens fødselsdag. Johannes Døberen var en sildefødning, ikke sildeføde, men silde født, og hermed menes, at hans forældre var gamle, da de fik ham. Måske var det derfor, han blev lidt underlig. Han gik i tøj, som sidst havde været på mode i stenalderen og spiste mad, som hverken Jamie Oliver eller brødrene Price kunne følge med til. Og så levede Johannes for sig selv. - Det var nok hans værste fejl. Han var ikke som de andre. Og nogen der er anderledes betragtes som farlige, og som en trussel mod samfundet. Derfor prøver man at skaffe sig af med dem. Johannes endte sit liv på samme måde som Danmarks sidste hekseridømte kvinde; han blev halshugget. Måske er det hans skæbne, som har haft en tiltrækkende effekt på de mange forskellige skikke, der efterhånden stimler sammen her ved sankthans. Og måske er det også fra hans sammenhæng, vi skal finde alt det positive og glade, vi forbinder sankthans med. Vi tænder ikke længere bål for at brænde nogen af. Vi tænder bål for at understrege glæden, for at tænde lys. Det bedste eksempel er vel aftenen den 4. maj 1945, hvor man ovre fra den svenske kyst pludselig kunne skimte lys fra den ellers totalt mørklagte danske øresundskyst. Og lysene fra de mange bål blev hen under aftenen til en hel kæde, som bedre end alt andet fortalte svenskerne om den danske glæde over freden og over, at mange havde kæmpet sammen og i fællesskab næret håbet på bedre tider. Vi brænder bål, fordi vi vil fred. Og vi tænder glædesblus, som det siges i teksten til Drachmanns sankthansvise. Glædesblus, der skal tjene til at holde hekse og trolde fra livet. Ikke de gamle keltiske fortidsspøgelser, men vores egne moderne af slagsen. Stadigvæk er de mørkets kræfter i en vis forstand. Nemlig alle de kræfter som bringer ufred og fortræd og
frygt og angst mellem mennesker. De truer fællesskabet og livsglæden. Så med den udstoppede heks på bålet kan vi måske sige, at vi brænder uvidenhed af og fordomme. Vi brænder bedreviden af og ufred. Vi brænder had af og misundelse. Ja - og sådan kunne præsten fortsætte, men jeg tror, I ved, hvad jeg mener. I stedet vil jeg hellere lægge vægt på det første, nemlig at til sankthans brænder vi ikke nogen af, vi tænder i stedet glædesblus. Vi tænder lys for håb og fred og glæde. Vi tænder lys i taknemmelighed, for fællesskabet, og fordi vi elsker vort land. Jeg ønsker jer alle en glædelig sankthans og en god sommer. "Om hundrede år er alting glemt" - eller måske bliver det ikke helt glemt alligevel, hvis du hjælper Dansk folkemindesamling med at indsamle data om hvordan dit hverdagsliv leves. Netop nu og frem til november 2010 samarbejder en række museer og arkiver i hele landet om en landsdækkende undersøgelse, der fokuserer på det lokale fæl- lesskab og vores relationer i lokalområdet. Man ønsker at undersøge den lokale sammenhængskraft og stiller spørgsmål om sociale netværk og fællesskaber i nærmiljøet, og bruger internettet til at opsamle de forhåbentligt mange data ved hjælp af hjemmesiden www.lokaleliv.dk. Vi linker til undersøgelsen fra Andst.info
Den 23. juni gav 6. og 7. klasse på Andst skole hinanden kamp til stregen - - men 6. kl. vandt!
Send dine fodboldstøvler til Sydafrikas børn. Af Erik Rasmussen. Klip fra TV-Syds hjemmeside. Mens hele verdens øjne er rettet mod Sydafrikas fodboldstadions, arbejder SOS-Børnebyerne for at støtte de op mod 3,8 millioner forældreløse og sårbare børn i landet. De børn, SOS-Børnebyerne arbejder med, er enten forældreløse eller kommer fra meget sårbare familier. For mange af de børn kan fodbold være et lys i mørket. Alle børn har ret til at lege og opleve glæde i hverdagen også børn fra meget fattige kår. I fodbold gælder det om at samarbejde, udvise fair play, holdånd og evne til at samarbejde med hinanden for at nå et mål. De kompetencer kan børnene tage med fra banen og ud i virkeligheden. Og med et par ægte fodboldstøvler på fødderne, bliver spillet endnu sjovere! Jeg håber, at rigtig mange danskere vil støtte og aflevere deres børns gamle fodboldstøvler, siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør i SOS-Børnebyerne. Torsdag 01.7.10 kl. 17.30 Linie Fem SOS-Børnebyerne samarbejder med TV 2, om at samle brugte fodboldstøvler ind til fattige sydafrikanske børn og unge, og SOS Børnebyernes lokalgruppe i Vejen er inviteret til at være med. I Vejen har SOS-Børnebyernes lokalgruppen lavet en aftale med INTERSPORT, Nørregade 22, Vejen om at indsamle støvlerne, så her kan dine brugte, rengjorte fodboldstøvler afleveres sammenbundne parvis fra mandag den 21. juni til og med lørdag den 10. juli når VM slutter. Mens der spilles fodbold-vm i Sydafrika, samler SOS-Børnebyerne, TV 2 og DGI brugte danske fodboldstøvler ind til fodboldspillende sydafrikanske børn. For dem er støvler ingen selvfølge, når der spilles fodbold på marker og gader det foregår på bare fødder eller i plasticsandaler. Det kan du nu være med til at lave om på, og være med til at give børnene en hjælpende hånd og en tiltrængt glæde i hverdagen. Da Cirkus Mascot forleden torsdag skulle have givet forestilling i Andst, endte det med at blive aflyst. Årsagen var en del forvikling om hvor teltet skulle slås op. Det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre på gruspladsen foran stadion, og da der var tvivl om aftalerne for plænen foran klubhuset, valgte vogntoget at køre videre. Rigtigt ærgerligt for alle de børn der havde glædet sig til at komme i cirkus. AUI har sat gang i at undersøge hvordan aftalerne om cirkusbesøg i byen skal forløbe en anden gang, så ingen står tilbage med bristede forventninger og deraf følgende frustrationer. Vi skal jo gerne fremover have den glæde at et cirkus ønsker at give forestilling i KRANSE OPSATSE KISTEPYNT BÅREBUKETTER BLOMSTERafdelingen Posthus Håndkøbsudsalg Girobank Dagligvarer Isenkram Blomster og Kranse ÅBNINGSTIDER: mandag-fredag: 7-19 lørdag/søndag: 7-16 ADRESSE: Markdannersvej 25, St. Andst 6600 Vejen. Tlf.: 75 58 80 14 Varer udbringes gratis i Andst og omegn.
onsdag, 30. juni SFO Koloni 0.-3.kl. torsdag, 1. juli SFO Koloni 0.-3.kl. Linie Fem Grillfest søndag, 4. juli Sidste frist for stemme på næste års byfesttema Gudstjeneste 10.30 søndag, 11. juli Gudstjeneste 9.00 søndag, 18. juli Gudstjeneste 10.30 LAG-Vejen har udsendt pressemeddelelse vedr. 5 projekter, som er blevet støttet med midler, i alt godt 704.000 kr. Du kan finde pressemeddelelsen på søndag, 25. juli Gudstjeneste 9.00 tirsdag, 27. juli 19.00 Deadline til første Andst Avis efter ferien uge 2730 søndag, 1. august Gudstjeneste 10.30 Indleveringsfrister - avisen@andstavisen.dk tirsdag kl. 19 eller på papir efter forudgående aftale til én i udvalget - alt tydeligt mærket Andst Avisen, afsender + evt. annoncestr. Udgiver: Andst Avisen, Oplag 624 Avisudvalg: Viggo K.7558-8052(Ansv. red./skriv/annonc), Mona 7558-8542 (Web/Skriv), Marika 7558-8504 (Økonomi), Tage 7558-8478 (Faste annonc.), Anne -Marie Stenderup 2016-2659 - www.andst.info