Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Team for ældrepsykiatri Søndersøparken 9, 1. sal 8800 Viborg Tlf.: 78474280
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Team for ældrepsykiatri er en del af det samlede ambulante behandlingstilbud i Region Midtjylland og er organisatorisk tilhørende Regionspsykiatrien MIDT, Klinik for affektive lidelser. Fysisk er vi placeret sammen med Team for affektive lidelser i Søndersøparken 9 i Viborg. Afsnitsledelsen består af en afdelingssygeplejerske som også er leder for affektiv team i Viborg og Skive. Der er derudover er der i teamet også tilknyttet en souschef. I teamet er der ansat sygeplejersker, læger og sekretærer. Vi optager patienter bosiddende i Viborg, Skive og Silkeborg kommuner, og har kontor til rådighed i alle 3 byer. Læs mere: Psykiatri og Social i RM: www.rm.dk/psykiatri+og+social Regionspsykiatrien Midt: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/ Patient-/borger kategorier Vores målgruppe af patienter er: Alle patienter, der er fyldt 68 år og har en psykiatrisk lidelse Alle patienter - uanset alder - som på baggrund af mulig demens viser svære adfærds- eller psykiatriske symptomer Personer med mistanke om psykiatriske differentialdiagnoser, såsom f.eks. delir og depression. Patienterne henvises via egen læge, sengeafsnit samt øvrige afdelinger i Regionspsykiatrien MIDT. Henvisningen administreres af Psykiatriens Centrale Visitation (PCV), der er beliggende i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Teamet tilbyder patienter samtaler både ved hjemmebesøg og som ambulante samtaler. Der køres i egen bil. Læs mere: Team for ældrepsykiatri: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/ibehandling/ambulant-behandling-viborg-skive/team-for-gerontopsykiatri/ Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger knytter sig til de patientforløb, der er i teamet for ældrepsykiatri og tager udgangspunkt i de begrænsninger og behov, der kan være hos ældre personer med svære adfærds- og/eller psykiatriske symptomer. Problemerne kan eksempelvis være: 2/6
Manglende sygdomsindsigt og erkendelse At lære at leve med en kronisk sygdom Angstproblematikker Delirøs adfærd Selvmordstanker Psykotiske oplevelser Stemningssvingninger Social isolation/ensomhed Adfærdsforstyrrelser, herunder manglende impulskontrol og grænseløs adfærd. Dårlig compliance Kognitive vanskeligheder der eksempelvis viser sig ved svigtende ADL funktioner samt nedsat evne til planlægning, strukturering af dagligdagen Søvnhygiejne Hukommelsesbesvær Du vil komme til at arbejde med problemstillingerne set i relation til læringsudbyttet og det centrale indhold i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Temaet på 6. semester retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. I forhold til læringsudbyttet og det centrale indhold i semester beskrivelsen, så er du med udgangspunkt i solo-taxonomien nået til den fase, hvor du skal kunne integrere flere aspekter, se sammenhænge og arbejde med at skabe nyt. Du skal opnå en stor grad af selvstændighed og ansvarlighed og arbejde med at anvende, formidle, argumentere, vurdere og reflektere over den sygepleje der udøves på afdelingen. Du vil få mulighed for at arbejde med metoder inden for kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, teknologiudvikling samt metoder til innovation, udvikling og forskning. I nedenstående afsnit har vi skitseret nogle af de metoder, som du vil få mulighed for at arbejde med i forhold til det centrale indhold i semesteret: Patient/Borger - og sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde: dataindsamling, patientens helhedssituation, herunder sætte sig ind i patientens livshistorie. Pårørende og patientinvolvering: holistisk assessment, interview/samtaler, pårørendesamtaler. Klinisk beslutningstagen: udarbejde behandlingsplan, koordinationsplan, epikriser, deltage i konferencer, suicidalrisikovurdering, diverse ratingscales eks. Hamilton, MMSE, GDS FAQ IADL. Klinisk lederskab: selvledelse, lede konferencer, uddelegering til relevante fagpersoner, have overblik, koordinering og planlægning. Medicinhåndtering: vurdering af virkning og bivirkning, op- og nedtrapning, håndtering af ordination, FMK. Situationsbestemt kommunikation: formidling, afholde patientsamtaler, ISBAR, psykoedukation - individuel og i gruppe, patientfremlæggelse på konference, tolkebistand, deeskalering. 3/6
Pædagogiske interventioner: psykoedukation, vejledning ift. forskellige kliniske problemstillinger, planlægge og udføre undervisning for personale, didaktiske overvejelser. Etiske dilemmaer: tavshedspligt, dokumentation - også ift. sundhedsjournal, udlevering af journalmateriale, stigmatisering/afstigmatisering, inddragelse af patient i beslutningstagen ift. kognitiv funktionsniveau. Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver: organisationens rammesætnings indvirkning på patientens forløb - pakkeforløb, udrednings- og behandlingsgaranti. Foruden dette patientens religion, sociale aspekter ift. uddannelse, økonomi, arbejde, civil status mm. Professionsfaglig omsorg og værdier: tillid, magt, empati, relation. Patientsikkerhed: utilsigtede hændelser, deeskalering, patientsikkerhedskritiske standarder, SAFEWARDS. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb: Sygeplejeinterventioner herunder dags- og ugeplaner, kognitive redskaber, NADA, comorbiditet, differentialdiagnostik, forløbsansvarlig/kontaktpersonsfunktion. Tværprofessionelt og tværsektorielt professionelt: Netværksmøder med hjemmeplejen/hjemmesygeplejen, mobilteam/hjemmebehandlerteam, støttekontaktpersoner, demenskonsulent, misbrugscenter, praktiserende læge, sundhedscenter. Sundheds -og velfærdsteknologi: Videokonference, patientsamtaler via remind. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling: UTH, kvalitetsansvarlig sygeplejerske, MidtEPJ, supervision, personalemøder, NIP. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, pallierende, behandlende og forebyggende sygepleje: KRAM, Recovery, forebyggelse af fornyet sygdom (f.eks. drøftelse af faresignaler) Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings-, og forskningsarbejde: Standarder og kliniske retningslinjer via E-Dok, PDSA cirkler, tavlemøder, intern og ekstern audits, kvalitetsafdeling i organisationen, uddannelse af personale, kampagnen "en af os", fagbibliotek. Studiekompetencer ansvarlighed over for egne lærerprocesser og udviklingsbehov: Refleksion, vejledning, brug af praktikportal, studiegrupper, arrangere relevante studiebesøg. 4/6
3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om de kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. 5/6
Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet juni 2017 Klinisk vejleder: Malene Hald Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Funktionsleder: Hanne Gaarde Nørgaard 6/6