Orientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune

Relaterede dokumenter
Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Årsmøde Danmarks Jægerforbund Struer Jægerråd 17/ Beretning fra Grønt Råd Frands Jensen

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vand- og Natura2000 planer

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Teknisk Anlæg. Nr Igangværende projekter Ring Syd - betaling vedr. aftale med Banedanmark 14.

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

2. Godkendelse af dagsorden Godkendt med tilføjelse af punkt 5d om Aalborg Kommunes Naturkapital.

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Kap Biologiske Interesser

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Holdningspapir om naturpolitik

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

INTRODUKTION. Mit navn er Carsten Rømming Sørensen. Projektleder i Limfjordsrådets sekretariat

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune

FANØ. Forslag til tillæg til Kommuneplanstrategi 2017

potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Vandområdeplaner

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord

Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

1. maj Referat af 3. møde i naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Slutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Naturkommuner. Oplæg v. Samrådsinspirationsdag 27. januar Af Ann Berit Frostholm, Projektleder. Kontakt: 3119

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

DN og Naturprojekter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 16. februar qweqwe

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Beskyttet natur i Danmark

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

Sundby Sø (Areal nr. 24)

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Janne Severinsen, Landsbyerne i Aalborg Kommune Michael Damm, MEF Martin Nissen Nørgaard, Naturstyrelsen Kim Pedersen, Sportsfiskerne

Forstå Det Grønne Danmarkskort og naturrådets opgave

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Screening i henhold til 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr af 10. december 2015.

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Naturpolitik Handleplan

Naturprojekt i Ejby Mose afgræsning og naturgenopretning for vildt og natur

Prioritering af indsatser i den danske natur

Fremtidens Landskaber

Transkript:

Punkt 8. Orientering om naturkapitalindeks i Aalborg Kommune 2017-025077 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til orientering om Naturkapitalindeks for Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Daniel Nyboe Andersen, Kristoffer Hjort Storm og Lasse Frimand Jensen var fraværende. Møde den 31.05.2017 kl. 08.30 Side 1 af 5

Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen har aftalt at forelægge en orientering i begge udvalg om Naturkapitalindekset. Orienteringen i By- og Landsskabsbehandlingen blev givet den 18. maj 2017 (punkt 15). Danmarks Naturfredningsforening har præsenteret et Naturkapitalindeks (NKI), som er lavet af forskere ved DCE på Aarhus Universitet. Opgørelsen af naturkapitalen viser, hvor meget og hvor rig en natur hver af landets kommuner har. Beregningerne bygger på de data, som er tilgængelige i det danske biodiversitetskort. En kort introduktion til Naturkapitalindekset ses i bilag 1. Naturkapitalindekset præsenteres i et diagram, som viser fordelingen af forskellige areal- og naturtyper og deres naturværdi. Diagrammet giver desuden et billede af, hvor der kan sættes ind for at opnå en højere score. Diagram for Aalborg Kommune og hele Danmark ses i bilag 2. Aalborg Kommune scorer 26 point ud af 100 mulige og ligger i den store gruppe af kommuner, som har en mellemstor værdi (21-40 point). Aalborg Kommune ligger på samme niveau som søster-kommunerne Vejle, Herning, Hjørring som er kommuner, der ligner hinanden i de grundlæggende forudsætninger for naturkapital. De grundlæggende forudsætninger er meget afgørende for den score, der opnås. I forudsætningerne indgår bl.a. befolkningstæthed, landbrugsareal, skovareal samt areal omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Opgørelsen for Aalborg Kommune viser en ret høj score på den natur, kommunen har, men samtidig ses, at areal med natur og skov kun udgør knap en fjerdedel af kommunens areal. Scoren for eng/mose har national værdi Lille Vildmose vægter meget i denne kategori. Også vores hede/overdrev, som rummer bl.a. De Himmerlandske Heder, ligger højt. Men én af de grundlæggende forudsætninger i kommunen er, at knap 60% af kommunens areal ifølge denne opgørelse er markareal, og at denne andel ikke rummer megen miljøog naturværdi ifølge opgørelsen. Forskerne giver fire gode råd til, hvordan der kan laves forbedringer for miljøet og naturen, som kan øge naturkapitalen: For det første er det vigtigt at registrere de værdier, der er. Registrering af de sårbare og værdifulde arter og naturtyper kan i sig selv være med til at øge scoren, hvis der registreres væsentlige nye data. For det andet er det vigtigt at beskytte gammel, værdifuld natur. Herved sikres point, og her er gode potentialer for at opnå yderligere. Dernæst er det vigtigt at forbedre tilstanden af eksisterende miljø og natur. Endelig peges på betydningen af at lave ny natur. Med hensyn til at gøre en indsats for det eksisterende miljø og natur i Aalborg Kommune, så er kommunen godt med, hvad angår de lysåbne naturtyper. Aalborg Kommune har som én af få kommuner i landet lavet en fuldstændig kortlægning af al 3-beskyttede natur, og kommunen er i gang med at se på, hvordan der kan omsættes data til en egentlig naturkvalitetsplan, hvor kommunen vil sætte mål for de enkelte områder. Der hvor Aalborg Kommune ved, at der er de store værdier som er dem, der vejer tungt i bioscoren har længe gjort en indsats. Det er f.eks. højmosen i Lille Vildmose, hedepletvinge på De Himmerlandske Heder og gul stenbræk ved Halkær Å. For nylig vedtog byrådet Rig natur i Aalborg Kommune - en strategi for biodiversitet, samt en beslutning om at sætte konkrete mål for forbedring af biodiversiteten de kommende 5 år. Strategien indeholder en lang række værktøjer til at skabe forbedringer for den vilde natur både i byen og på landet. Tiltag i den forbindelse forventes at medvirke til at forbedre kommunens score. Helt konkret er Aalborg Kommune på de kommunale Møde den 31.05.2017 kl. 08.30 Side 2 af 5

arealer gået i gang med at drifte mere naturvenligt med biologisk mangfoldighed for øje, der hvor det kan lade sig gøre. Natur-, Park- og Friluftspolitikken fra 2012 har et mål om, at 50% af 3-naturen skal være i gunstig tilstand i 2020. Man ved fra kortlægningen, at tallet er på 39% for kommunen som helhed, men også at inden for Natura 2000-områderne, hvor godt halvdelen af 3-arealer ligger, der er 60% i gunstig tilstand. Desværre er kommunen ramt af, at de eksisterende tilskudsordninger fortrinsvis er målrettet tiltag inden for Natura 2000- områderne, og derfor er det i store dele af kommunen i høj grad den enkelte landmand, der selv kommer til at betale, hvis det skal ske naturforbedringer. Forbedring af scoren vil for Aalborg Kommunes vedkommende kunne opnås med størst effekt ved, at landbrugsjord omdannes til miljø og natur. Dette vil være en langsigtet løsning, som vil give mange samfundsmæssige gevinster i form af både natur- og miljømæssige og rekreative værdier. Ny natur vil samtidig kunne være med til at sikre værdifuld natur ved placering i tilknytning til eller som buffer omkring eksisterende naturarealer. Udpegningen af Grønt Danmarkskort til kommuneplanen, hvor der forventes at skulle udpeges potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, kan bruges aktivt som grundlag for en forøgelse af kommunens naturareal. Det ses desuden af naturkapitaldiagrammet, at der er god plads til at skabe forbedringer i skovene i kommunen. Skovene er ikke omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og derfor har kommuen ikke haft grundlag for at lave registreringer af skovenes naturværdier. Kommunen ejer selv kun ca. 15 % af skovarealet, men her kan iværksættelse af dels artsregistrering, dels udlægning til urørt skov være med til at øge NKI-scoren. Desuden kan opkøb af privat skov være med til at sikre naturværdier. De ferske vande (angivet som sø på NKI-diagrammet) udgør kun en meget lille del af kommunens naturkapital. Alligevel er den en vigtig parameter i kraft af de midler, som investeres til forbedring af vandmiljøet. Ved at tænke miljø- og naturinteresser sammen, kan der laves projekter, som foruden at forbedre vandkvaliteten i vandløb, søer og fjorde samt forholdene for vandløbenes flora og fauna, samtidig kan give forbedringer for arter og naturarealer i tilknytning til søer og vandløb. Vandløbsrestaurering Med Statens vandområdeplaner har regeringen vedtaget en plan, der skal forbedre vandmiljøet. Aalborg Kommune restaurerer vandløb som en del af vandområdeplanens indsats program. Gennem vandløbsrestaurering forbedres de fysiske forhold i vandløbene. Restaurering kan f.eks. være åbning af rørlagte vandløb, fjernelse af fysiske spærringer/opstemninger og restaurering ved udlægning af gydegrus. Det skal betale sig "at smide penge i vandet"! Når der gennemføres vandløbsprojekter med vandløbsrestaureringer, så bliver gyde- og opvækstpotentialet for fiskene forbedret. Der opnås herved en større produktion og bestand af specielt ørreder i vandløbene til glæde for isfugl, fiskehejre, odder og lystfiskerne. Med henblik på at dokumentere denne positive effekt, har Aalborg Kommune gennemført en række målinger af fiskebestanden i Guldbækken. Her har vi bl.a. dokumenteret, at det giver bonus for specielt ørredyngel, når vi gennemfører vandløbsrestaurering i vandløb som det fremgår af bilag 3. Projekt - Havørred Limfjord Når vi får flere fisk i vores vandløb, så giver det også flere fisk i Limfjorden. Det er er produkt, der kan sælges! Derfor har Aalborg Kommune, sammen med en række øvrige række Limfjordskommuner, startet et projekt kaldet Havørred Limfjord. Formålet med Havørred Limfjorden er at skabe sammenhæng mellem miljø og turisme og udvikle bæredygtigt lystfiskeri i Limfjorden efter havørred. Konkret er der udarbejdet en lystfiskerguide som bl.a. købes på turistkontorene. Vådområder Som en del af indsatsprogrammet i vandområdeplanerne skal vandmiljøet forbedres i Limfjorden ved at fjerne kvælstof. Kvælstoffjernelse kan bl.a. opnås ved etablering af vådområder, hvor drænledninger afbrydes på landbrugsarealer. Naturlige vådområder, kan ud over kvælstoffjernelse, også være med til at genskabe fugtig natur som giver nye leveområder for dyrelivet, der hører til vandhuller, moser etc. Møde den 31.05.2017 kl. 08.30 Side 3 af 5

Der er gennemført flere forundersøgelser vedr. etablering af vådområder i Aalborg Kommune. Der er kun etableret enkelte mindre vådområder, idet flere af de undersøgte projekter ikke har kunnet gennemføres, enten fordi projekterne ikke har været omkostningseffektive (mht. kvælstoffjernelsen) eller på grund af manglende lodsejerinteresse. Flere potentielle områder vil nu blive undersøgt med henblik på at etablere nye vådområder, idet staten har nedsat kravet til omkostningseffektivitet, og samtidig har Aalborg Kommune i samarbejde med landbrugsorganisationerne igangsat en oplysningskampagne. Det har resulteret i at flere landmænd har henvendt sig med mulige projekter. Naturkapitalindeks og vandløbsvedligeholdelse i Aalborg Kommune Kommunens har ansvaret for vedligeholdelse af 930 km offentlige vandløb og har derigennem stor indflydelse på miljø- og naturtilstanden dels nede i vandløbene, men også på de tilstødende arealer og den spredningskorridor som vandløbene er. Ved et målrettet totaltilsyn er alle vandløb gennemgået og der er registreret plantearter og fysiske forhold. Ud fra vandløbenes naturpotentialer er grødeskæringen rettet til, så natur og miljøindholdet styrkes mest muligt under hensyntagen til afvandingen som lovgivningen kræver. Mange steder har det vist sig, at afvanding og miljø kan gå hånd i hånd og en afledt gevinst har været, at ellers forsumpet engjord igen kan afgræsses eller bære maskiner til høslet. Ved fortsat at føre tilsyn og justere på grødeskæringen forventes det, at vandløbsvedligeholdelsen vil virke positivt på NKI-scoren. Om end det ikke kan ses under sø på NKI-diagrammet, så viser konkrete registreringer fremgang på fisk, insekter og planter i de fleste vandsystemer eksempelvis Lindenborg å. Økosystemtjenester har besluttet, at der fremadrettet skal rettes fokus på økosystemtjenester i kommunens arbejdsgange fra planforslag til byggesag, fra den indre by til det åbne land, samt i forbindelse med tilsyn, godkendelser og anden sagsbehandling. Økosystemtjenester er et plankoncept, der handler om at drage nytte af de tjenester, som naturlige systemer bidrager med f.eks. klimasikring, biodiversitet og rum til rekreativ udfoldelse. Plankonceptet handler om sammentænkning og holisme. Det handler om at øge biodiversitet og sikre grønne arealer, men det handler også om at forbedre borgernes levevilkår, byernes funktionalitet og udnyttelse af det åbne land. Målsætningen er, at udvikle byer og urbane arealer med flest mulige økosystemtjenester samt at udvikle det åbne land, så økosystemtjenester hér understøttes bedst muligt og til gavn for kommunens borgere. Derfor er der startet et indledende projekt op i Miljø- og Energiforvaltningen, der har til formål at afdække, hvad rolle økosystemtjenester kan/bør have i kommunens arbejdsgange, samt hvilke initiativer der ligger lige for. Fremtidens naturindeks i Aalborg Kommune Det er positivt, at Aalborg Kommune ligger med i toppen i forhold til de øvrige Kommuner, når man taler om naturindeks. Der er dog stadig stort potentiale for forbedring, og med tiltag som fortsat indsats med naturprojekter, genopretningsprojekter i vandløbene, etablering af vådområder, den daglige indsat i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen samt økosystemtjenester vil der være gode muligheder for, at Aalborg Kommune fortsat kan være en af de kommuner, som scorer højt på naturindekset til glæde for borgere og turister. Møde den 31.05.2017 kl. 08.30 Side 4 af 5

Bilag: Bilag 1 - Naturkapitalindekset på ti minutter Bilag 2 - Fordelingen af forskellige areal- og naturtyper og deres naturværdi Bilag 3 - Udviklingen af ørredyngel i Guldbækken Møde den 31.05.2017 kl. 08.30 Side 5 af 5