Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Børn Gravid Livsstil Medicin Tandpleje Kost til børn Vaccinationer Graviditet Fødsel MANU Alkohol Kost Motion Rygning
Håndkøbsmedicin Information & Rådgivning Apoteket og åbningstider Skibskister og medicinkister Jeg har problemer med Rusmidler - behandlingstilbud Alkohol Rusmidler og spil - guide til virksomheder Hash Sundhedstilbud Sygdomsleksikon Kroniker Attester Genoptræning Tandsundhed Gode råd Grønlands Tandplejens strategi Tandbørstedag Patientinformation Patientvejleder Indlæggelse Sygehjælp ved rejse Patientforeninger Puljer Kampagner Selvmordsforebyggelse Inuuneritta Sundhedspuljen Uge 18
Vælg sporten sig nej til hash Snak om det Omfavn ungdommen Grib muligheden Test dig selv Om alkohol Om hash Om spil Konkurrencer Røgfri Klasse 2018 Aktiv - Konkurrence Arrangementer Præsentation Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 Når børn og unge ryger hash FAKTA Hash er et ulovligt stof. Du kan blive afhængig af hash, og der skal hurtigt en større dosis til for at opnå en rus. Et dagligt forbrug i cirka 2 uger er nok til, at du kan blive afhængig. Jo yngre du er, når du begynder at bruge hash, desto større er risikoen for at du udvikler afhængighed. At være påvirket af hash kaldes oftest at være skæv. De synlige tegn på rusen er røde øjne, tørhed i munden, øget puls, hjertebanken, snøvlende tale og sløvhed i bevægelserne. Følelser forstærkes både glæde og angst. Hvis du bruger meget hash, kan det have en varig skadelig virkning på hjernen. Det gælder især, hvis du er ung. Hash virker sløvende, og virkningen holder sig i op til 24 timer. Hash bedøver følelseslivet og nedsætter koncentration, hukommelse, indlæringsevne og evnen til at koordinere bevægelser. Hash giver en akut risiko for at få angst og panikoplevelser samt psykiske lidelser hos sårbare unge. Hashrygning skader kroppen. Det skønnes, at 3 4 marihuana cigaretter gør lige så stor skade på lungerne som 20 cigaretter. Ved ophør med længere tids hashrygning kan du få komme abstinenssymptomer. Der kan være søvnbesvær, nattesved, irritabilitet og ulyst. Fordelen ved at stoppe dit hashmisbrug er bl.a. at du bedre koncentrere sig, har overskudt til andre end sig selv, bliver mere aktiv, bliver gladere og mere positiv. Du vil opleve en masse fordele ved at stoppe. TILBUD Har du et hash misbrug og gerne vil ud af det har du mulighed for at kontakte sundhedspersonalet i sundhedsvæsenet eller kommunens sagsbehandler med henblik på at komme i misbrugsbehandling.
MIO www.mio.gl 1899 SMS rådgivning Åbningstid: Mandag fredag 16 18 Gratis landsdækkende Børn og Unge SMS linje skriv sammen med en voksen der kan rådgive. HVAD KAN JEG SELV GØRE Det er en god ide at tale med en voksen én du føler dig tryg ved. Det kan være en lærer, en pædagog, en din mor, din far eller en anden så de kan støtte dig i at få den hjælp, du behøver. PÅRØRENDE Hvilke symptomer skal jeg holde øje med, hvis jeg har mistanke om et hashmisbrug hos mit barn? En påfaldende stærk og pludselig ændring i dit barns adfærd, kan det være tegn på et hashmisbrug. Du skal derfor som forældre være opmærksom på, hvordan dit barn har det og opfører sig. Blot et enkelt symptom behøver ikke at give anledning til bekymringer. Men vær opmærksom, hvis der er flere symptomer. Følgende symptomer du skal være opmærksom på: Bratte humør eller holdningsændringer. Pludselig pjækkeri fra skolen eller ligegyldighed med skolearbejdet. Pludselig modstand mod regler i hjemmet eller i skolen. Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt. Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner. Ejendele forsvinder, uden at det kan forklares. Dit barn er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele. Der opstår samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om. Dit barn er oftere psykisk nedtrykt. Dit barn er usædvanlig træt. Vedkommende har svært ved at sove eller falde til ro. I finder hash, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til hashindtagelse. Hvis du har en mistanke om at dit barn ryger hash, skal du ytre sin bekymring, men lade være med at skælde ud. Det vil kun føre til, at barnet ryger endnu mere. Som forældre kan du alliere sig med skolen eller andre forældre, men ikke bag dit barns ryg. Det er vigtigt at vide, at hashen hos børn og unge meget ofte er et symptom på nogle grundlæggende sociale og psykiske problemer, som også er behandlingskrævende. Disse børn og unge har et udtalt behov for hjælp. Ofte er det nødvendigt at alliere sig med en sagsbehandler i kommunen og skolen. En af de vigtigste både behandlingsmæssige og forebyggende foranstaltninger er at hjælpe de unge ind i et meningsfuldt arbejde/ en uddannelse eller at fastholde dem i denne aktivitet. TV-kampagne mod hashmisbrug Se TV-kampagnen mod hashmisbrug her
KONTAKT Sullissivik, din Kommune http://stofinfo.sst.dk/forsiden/fakta_om_stoffer/hash.aspx www.crf.au.dk Relaterede artikler Graviditet og hash Hvad ved du om hash? Om hash Når børn og unge ryger Når børn og unge drikker alkohol Har du et problem med hash? Test din viden om hash Send til vengenerer pdfembed NYHED24. september 2019 Sunde arbejdspladser sætter fokus på mental sundhed Mental sundhed har mindst lige så stor betydning for vores velvære og trivsel som vores fysiske sundhed. I dagene 25. 26. september samles 34 sundhedsambassadører i Sisimiut til sundhedsambassadørkursus om ABC for mental sundhed for at få viden og redskaber til arbejdet med at fremme mental sundhed og trivsel på deres arbejdspladser. NYHED13. september 2019
Følg Paarisa og gør det sunde valg til det lette valg Grib din telefon og få inspiration til mere sundhed og livskvalitet for dig og din familie. Fredag den 13. september går Paarisa i luften med en ny Facebookside med gode råd og tips til en sund livsstil. Om peqqik.gl Materialebestilling Job & Uddannelse Fagpersoner Info in English Nyheder Vide Videreuddannelse
Publikationer Denne side bruger cookies for at gemme nogle informationer på din computer. Acceptér eller læs mere her.