Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Transkript

1 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

2 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i Det er kun de samtaler, hvor der har været tale om regulær rådgivning, der inddrages i analysen. De kvantitative data fra rådgivningsskemaerne er blevet analyseret ved hjælp af statistikprogrammet SPSS, der er målrettet statistiske analyser inden for samfundsvidenskaben. KARAKTERISTIK AF OPKALDENE I 2009 blev der foretaget opkald til Børne-Ungetelefonen. I 16% af tilfældene blev der givet rådgivning, men de resterende 84% af opkaldene blev foretaget af såkaldte rørlæggere (se tabel 1). Sidstnævnte kategori dækker de opkald, hvor opkalderen lagde røret på eller lavede telefonfis. Erfaringsmæssigt er det ofte børn og unge som har behov for at samle mod til at tale om deres problemer, der er blandt rørlæggerne. Tabel 1. Fordeling af opkald Opkald % Opkald % Opkald % Opkald % Opkald % Opkald % Rådgivning Rørlægger I alt Fra 2008 til 2009 er der sket et fald i det samlede antal af opkald til Børne-Ungetelefonen på 14%, svarende til 176 færre opkald i 2009 end i Der er ligeledes sket et fald i antallet af rådgivningssamtaler fra 241 rådgivningssamtaler i 2008 til 176 i I 2009 har der således været 27% færre rådgivningssamtaler end i I figur 1 fremgår det, at dette fald er en fortsættelse af det fald, som også sås fra 2007 til Figur 1. Antal af rådgivningssamtaler

3 Nedenstående figur 2 viser den månedlige fordeling af rådgivningssamtalerne. Der var et væsentligt større antal rådgivningssamtaler i december (n=29) i forhold til årets resterende måneder, hvor det gennemsnitlige antal rådgivningssamtaler var 13. Denne forskel skyldes formentlig, at der i december blev vist oplysningsspots om Børne-Ungetelefonen på KNR-tv. Der var ligeliges langt flere rørlæggere i december (n=279) i forhold til årets resterende måneder, hvor der gennemsnitligt var 56 rørlæggere om måneden. Figur 2. Månedlig fordeling af rådgivningssamtalerne i 2009 Tabel 2 viser fordelingen af rådgivningssamtalerne mht. ugedag. Der har været flest rådgivningssamtaler i ugens første tre dage, idet omkring 19% af samtalerne blev foretaget hhv. mandag, tirsdag og onsdag (i alt 57% af samtalerne). De resterende fire ugedage har hver haft omkring 10% af opkaldene. Tabel 2. Fordeling af rådgivningssamtalerne på ugedage i 2009 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt Opkald % 19,3% 18,8% 18,8% 11,4% 11,4% 10,2% 10,2% 100% 3

4 KARAKTERISTIK AF PERSONER, DER SØGER RÅDGIVNING HOS BØRNE- UNGETELEFONEN Den gennemsnitlige alder for de personer, der har søgt rådgivning hos Børne-Ungetelefonen i 2009, er 16 år. Alderen varierede fra 6 til 41 år. Langt størstedelen (70%) af de personer, der har søgt rådgivning, var børn, dvs år. Omkring en fjerdedel var unge i alderen år, mens omkring 9% af de, der søgte rådgivning, var over 28 år (se tabel 3). Tabel 3: Fordeling af rådgivningssamtaler mht. aldersgruppe Barn Ung Voksen I alt (0-17 år) (18-28 år) ( 29 år) Opkald % 70,1% 21,1% 8,8% 100% n=147 (der er 29 opkald, hvor alderen ikke er registreret) Tre-fjerdedele af de personer, der har søgt rådgivning i 2009, er piger/kvinder (se figur 3). Kønsfordelingen har altså ligesom de foregående år været forholdsvis skæv. Figur 3. Fordeling af rådgivningssamtaler mht. køn 4

5 Piger på 17 år eller derunder stod for 57% af samtalerne, mens drenge i samme aldersgruppe kun stod for 14% af samtalerne. Voksne kvinder og mænd over 18 år stod for hhv. 17% og 12% af samtalerne (se tabel 4). Tabel 4. Fordeling af rådgivningssamtaler efter køn og alder Piger Drenge Kvinder Mænd I alt ( 17 år) ( 17 år) ( 18 år) ( 18 år) Opkald % 57% 14% 17% 12% 100% n=146 (for 30 samtaler er der ikke registeret enten alder eller køn) I figur 4 nedenfor fremgår det, at 31% af de personer, der søgte rådgivning hos Børne- Ungetelefonen i 2009, kom fra Kommune Kujalleq, 29% fra Qaasuitsup Kommunia, 27% fra Kommuneqarfik Sermersooq og 13% fra Qeqqata Kommunia. Figur 4. Fordeling af rådgivningssamtaler efter storkommune 70% af de personer, der søgte rådgivning, boede hos deres forældre. Af disse boede 59% sammen med både mor og far. 23% boede kun med deres mor, mens omkring 10% boede sammen med enten mor og far og hhv. en stedfar eller stedmor. 10% af alle de, der har søgt rådgivning, boede på kollegium, og omkring 11% boede alene eller sammen med en kæreste. 5

6 BESKRIVELSE AF RÅDGIVNINGSSAMTALERNE Som det fremgår af figur 5 varede en tredjedel af rådgivningssamtalerne under 5 minutter. Næsten halvdelen af samtalerne varede 5-15 minutter. 17% af samtalerne varede minutter, og 7% af samtalerne varede over 30 minutter. Figur 5. Varighed af rådgivningssamtalerne Alle rådgivningssamtaler bortset fra fem omhandlede opkalderen selv. Årsagen til opkaldet var oftest mor, far, en kæreste eller venner/veninder. I 95% af rådgivningssamtalerne karakteriseres personen, der søgte rådgivning, som offer, og kun 5% var altså krænkere. Ca. halvdelen af de personer, der har modtaget rådgivning hos Børne-Ungetelefonen i 2009, har tidligere søgt eller blevet tilbudt hjælp. Denne hjælp har typisk været fra Børne-Ungetelefonen, socialforvaltningen eller familie. I tabel 5 er de problemområder, som rådgivningssamtalerne omhandlede, noteret efter hyppighed. 6

7 Tabel 5. Problemområder i rådgivningssamtalerne noteret efter hyppighed Problemområde Antal % Vold 57 12,8 Skænderier 47 10,5 Almindelige pubertetsspørgsmål 45 10,1 Misbrug af rusmidler 40 8,9 Selvmordstanker/oplevet andres selvmord 29 6,5 Søvnproblemer 28 6,2 Psykisk ustabilitet 25 5,6 Mobning 23 5,1 Overladt til sig selv af forældre 22 4,9 Vil flytte hjemmefra 22 4,9 Oplevet seksuelt misbrug/krænkelse 18 4,0 Egen eller forældres skilsmisse 18 4,0 Kommunikation med forældre 13 3,5 Anbringelse af barn 11 2,5 Selvdestruktiv adfærd 11 2,4 Dødsfald 9 2,0 Arbejdsløshed 7 1,6 Kriminalitet 7 1,6 Fysisk sygdom 6 1,3 Samkvem 3 0,6 Graviditet og abort 2 0,5 Seksuelle spørgsmål 2 0,5 I alt Det problemområde, der optrådte oftest i rådgivningssamtalerne, var vold, som var et emne i 57 samtaler. Kategorien vold inkluderer både fysisk og psykisk vold. Sidstnævnte problemområde udgjorde to-tredjedele af de samtaler, der omhandlede vold (se figur 6). Figur 6. Fordelingen af de samtaler, der omhandlede vold 7

8 Hhv. 47 og 45 af samtalerne omhandlede skænderier og almindelige pubertetsspørgsmål. 40 af samtalerne omhandlede misbrug af rusmidler. Denne kategori inkluderer misbrug af hash, tobak, alkohol samt snifning. Som det fremgår af figur 7, udgjorde problemer med alkoholmisbrug over halvdelen af de tilfælde, hvor der er rapporteret misbrugsproblemer. Det skal understreges, at der oftest ikke var tale om opkalderens eget misbrug men derimod misbrug hos personer, som opkalderen har en tæt relation til. I de tilfælde, hvor der var tale om en anden form for misbrug, drejede dette sig om ludomani eller misbrug af medicin. Figur 7. Fordelingen af de samtaler, der omhandlede misbrug af rusmidler Andre væsentlige problemområder i rådgivningssamtalerne inkluderer selvmord, søvnproblemer, psykisk ustabilitet og mobning (jf. tabel 5). Det bemærkes, at i 80% af de tilfælde, hvor samtalerne omhandlede selvmord, drejede dette sig om egne selvmordstanker eller egne selvmordsforsøg. I de resterende tilfælde drejede det sig om oplevelser af andres selvmord eller andres selvmordsforsøg (se figur 8). Figur 8. Fordelingen af samtaler, der omhandlede selvmord Det bemærkes endvidere, at i 61% af de samtaler, der omhandlede seksuelt misbrug/krænkelse, var der tale om voldtægt (se figur 9). 8

9 Figur 9. Fordelingen af samtaler, der omhandlede seksuelt misbrug eller krænkelse Ved at opdele analysen af problemområder for hhv. børn og voksne, viser det sig, at der er forskel på, hvilke problemområder rådgivningssamtalerne med hhv. børn og voksne omhandlede. I tabel 6 fremgår fordelingen af de ti problemområder, som oftest forekom i samtalerne for hhv. børn og voksne. Det fremgår, at de hyppigst forekommende problemområder for børn stemmer relativt godt overens med de hyppigst forekommende problemområder for alle rådgivningssamtalerne (jf. tabel 5). Vold, almindelige pubertetsspørgsmål, skænderier og misbrug af rusmidler var de største problemområder for børn. Blandt de voksne var fordelingen noget anderledes, idet psykisk ustabilitet, selvmordstanker/oplevelse af andres selvmord, skænderier og vold udgjorde de hyppigst forekommende problemområder. Tabel 6. Problemområder i rådgivningssamtalerne fordelt på hhv. børn og voksne Børn (0-17 år) Voksne ( 18 år) Problemområde Antal % Problemområde Antal % Vold 42 18,6 Psykisk ustabilitet 14 16,5 Almindelige 32 14,2 Selvmordstanker/oplevet 12 14,1 pubertetsspørgsmål andres selvmord Skænderier 31 13,7 Skænderier 11 13,0 Misbrug af rusmidler 29 12,8 Vold 10 11,8 Mobning 19 8,4 Misbrug af rusmidler 9 10,6 Overladt til sig selv af forældre 19 8,4 Almindelige 8 9,4 pubertetsspørgsmål Vil flytte hjemmefra 18 8,0 Egen eller forældres skilsmisse 6 7,1 Oplevet seksuelt 14 6,3 Kommunikation med barn 6 7,1 misbrug/krænkelse Søvnproblemer 11 4,8 Søvnproblemer 5 5,8 Selvmordstanker/oplevet 11 4,8 Selvdestruktiv adfærd 4 4,6 andres selvmord I alt I alt Årsagen til at antallet af tilfælde i tabel 6 ikke stemmer overens med antallet af tilfælde i tabel 5, er, at der er rådgivningssamtaler, hvor alderen ikke er oplyst, og disse optræder derfor ikke i tabel 6. 9

10 Ofte behandles adskillige problemområder i hver enkelt rådgivningssamtale. Der er således tale om en høj grad af kompleksitet i samtalerne. Dette kan illustreres ved at tage udgangspunkt i problemområdet vold. I de samtaler, der omhandler vold, nævnes også ofte andre problemområder. Dette fremgår af tabel 7. Tabel 7. Andre problemområder i de samtaler, der omhandlede vold Problemområde Antal % Skænderier 27 19,6 Misbrug af rusmidler 26 19,1 Vil flytte hjemmefra 13 9,6 Skilsmisse 12 8,8 Søvnproblemer 12 8,8 Selvmordstanker eller -forsøg/oplevet andres selvmord 11 8,1 Mobning 10 7,4 Anbringelse af barn 10 7,4 Psykisk ustabilitet 10 7,4 Voldtægt 5 3,8 I alt Eksempelvis inkluderer en fjerdedel af rådgivningssamtalerne om vold også problemer med skænderier. Yderligere en fjerdel omhandler udover vold også misbrug af rusmidler. I næsten 10% af samtalerne om vold, diskuteres et ønske om at flytte hjemmefra. I forbindelse med rådgivningssamtalerne anbefales opkalderen ofte også at henvende sig til andre, der kan hjælpe. Disse anbefalede henvendelsessteder er oftest forældre, andre voksne, en lærer eller socialforvaltningen. Rådgiverne gør ofte opmærksom på, at opkalderen er velkommen til at ringe tilbage til Børne-Ungetelefonen, hvis problemet vedbliver eller der opstår andre problemer. 10