Projektgodkendelse til Steen og Strøm Centerudvikling IV A/S

Projektgodkendelse til Steen og Strøm Centerudvikling IV A/S Udnyttelse af overskudsvarme fra ATES-anlæg hos VIVA Odense DATO 1/49

Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Anvendt lovgivning... 4 Godkendelsens forhold til anden lovgivning... 4 Definitioner... 4 3. SAGSFREMSTILLING... 5 4. RETSGRUNDLAGET... 6 5. GENNEMGANG OG VURDERING AF PROJEKTFORSLAGET... 10 6. AFGØRELSE OG TILLADELSENS VILKÅR... 14 Afgørelse... 14 Vilkår... 14 Klagevejledning... 14 Betingelser, mens en klage behandles... 14 Søgsmål... 15 Energiteknisk beskrivelse af anlægget (distributionsnet og forsyningsområder)... 15 7. VVM-AFGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING... 15 Afgørelse... 15 Klagevejledning... 16 8. PROJEKTFORSLAG FRA ANSØGER... 17 2/49

1. Stamoplysninger Bygherre: Steen og Strøm Centerudvikling VI A/S, Arne Jacobsens Allé 20, 2300 København S Projektansvarlig Bygherrerådgiver: Moe & Brødsgaard A/S, Tørringvej 7, 2610 Rødovre Rådgiver ATES-anlæg: GEO, Maglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby Projektets navn Udnyttelse af overskudsvarme fra ATES-anlæg hos VIVA Odense CVR nr. 30925394 Dato 15. maj 2013 Kontaktperson Moe & Brødsgaard: Jesper Pedersen GEO: Lars H. Jakobsen Journal-nr. 2012/026774 Energi Fyn A/S, Kopi er sendt til Fjernvarme Fyn A/S, kontakt@fjernvarmefyn.dk Vattenfall Danmark A/S, vattenfall.danmark@vattenfall.com Naturstyrelsen Odense, ode@nst.dk Moe & Brødsgaard 3/49

2. Læsevejledning Projektgodkendelsen er opbygget i 4 dele. 1. del (afsnit 3-5) indeholder sagsfremstilling, det anvendte retsgrundlag samt kommunens energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurdering af projektet 2. del (afsnit 6) indeholder kommunens afgørelse med vilkår samt oplysninger om klagevejledning 3. del (afsnit 7) indeholder VVM-afgørelse og klagevejledning 4. del (afsnit 8) er projektforslaget fra ansøger Anvendt lovgivning Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14/12 2011 om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) Bekendtgørelse nr. 795 af 12/07/2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs påvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Godkendelsens forhold til anden lovgivning Der gøres opmærksom på, at nærværende projektgodkendelse kun omfatter forholdet til ovenstående lovgivning. Kommunen har vurderet, at projektet ikke er omfattet af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Øvrige tilladelser skal indhentes særskilt. Definitioner Produktionsform: Varme- eller kraft-varme-produktion Forsyningsform: Fjernvarme eller naturgas Energiform: Brændsel eller anden energikilde 4/49

3. Sagsfremstilling Baggrunden for projektforslaget Et bredt flertal i Folketinget har, i energiforliget af 22. marts 2012, lagt op til, at der skal ske en bedre udnyttelse af overskudsvarmen fra f.eks. industrivirksomheder. Steen og Strøm Centerudvikling IV A/S (bygherre) ønsker at bygge et stort shoppingcenter centralt i Odense VIVA Odense. Centeret vil få et stort kølebehov. Derfor er alternative kølemetoder blevet undersøgt, og det har vist sig, at der er et potentiale for udnyttelse af grundvandskøling i området via et ATES-anlæg. Overskudsvarmen fra køleanlægget kan enten køles bort eller udnyttes til opvarmning af shoppingcenteret og til fjernvarme. Moe & Brødsgaard (bygherrerådgiver) har derfor udarbejdet et projektforslag, som belyser de muligheder og konsekvenser, der er ved at udnytte overskudsvarmen fra ATES-anlægget hos VIVA til fjernvarme og opvarmning af shoppingcenteret. Moe & Brødsgaard har fremsendt projektforslaget d. 14. november 2012 til Odense Kommune som varmeplanmyndighed, men henblik på godkendelse i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Skriftlig underretning af høringsberettigede Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen, besluttede at sende projektforslaget i høring hos berørte parter. Afgørelsen blev truffet administrativt som led i frikommuneforsøget (2012-2015). Frikommuneforsøget er godkendt af Energistyrelsen. Kommunen har vurderet, at projektforslaget ikke berører andre kommuner. Projektet berører Fjernvarme Fyn A/S direkte, der betragtes som samarbejdspartner til ansøger. Overskudsvarmen erstatter fjernvarme som opvarmningskilde til selve shoppingcenteret. Den resterende del af overskudsvarmen vil blive anvendt i fjernvarmenettet. Fjernvarme Fyn skal forsyne alle de øvrige bygninger i området, bortset fra selve shoppingcenteret. Kommunen har vurderet, at Energi Fyn A/S også kan være berørt at projektforslaget, da ATES-anlægget anvender el som primær energikilde. Kommunen har vurderet, at projektforslaget ikke berører Naturgas Fyn Distribution A/S og Vattenfall Danmark A/S direkte. Naturgas Fyn Distribution A/S og Vattenfall Danmark A/S formodes dog, at have en generel interesse i projektforslag efter varmeforsyningsloven. Kommunen har derfor skriftligt underrettet Vattenfall Danmark A/S og Naturgas Fyn Distribution A/S om projektforslaget. Projektforslaget blev offentliggjort på kommunens hjemmeside (www.odense.dk kommunen få indflydelse annoncering/officielt) d. 19. november 2012. Moe & Brødsgaard har fremsendt et revideret projektforslag til kommunen d. 12. marts 2013. Kommunen har vurderet, at oplysningerne i det reviderede projektforslag ikke gav anledning til, at forlænge høringsfristen. Officials-princippet Hovedansvaret for, at den konkrete sag er tilstrækkelig oplyst, inden der træffes afgørelse, påhviler kommunen. Kommunen er forpligtiget til at indhente de oplysninger, som er nødvendige for, at kommunen kan træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. På samme måde er forsyningsselskaberne forpligtiget til at give samtlige relevante oplysninger til brug for bl.a. kommunens behandling og godkendelse af projektforslag. Projektforslaget har været i høring hos berørte parter i perioden 19. november 2012 til og med 17. december 2012. Der indkom ingen bemærkninger til projektforslaget i høringsperioden. 5/49

Det skal nævnes, at Fjernvarme Fyn A/S har deltaget som samarbejdsparter i afgrænsning, udformning og planlægning af projektet. Fjernvarme Fyn sendte bemærkninger til projektforslaget i høringsperioden, men grundet deres status som samarbejdspartner omkring projektforslaget, har Odense Kommune vurderet at de fremsendte bemærkninger ikke har status af høringssvar. Fjernvarme Fyn skriver i deres bemærkninger af 14. december 2012: [ ] Fjernvarme Fyn A/S har deltaget i arbejdsmøder omkring udnyttelse af overskudsvarme fra shoppingcentret til fjernvarmeproduktion. Fjernvarme Fyn A/S finder det positivt, at projektforslaget lægger op til, at overskudsvarmen ifølge projektforslaget udnyttes til både opvarmning af shoppingcentret og som fjernvarme. [ ] Kommunen har derfor vurderet, at der ikke er nogen indvindinger imod projektet. Kommunen er forpligtiget til at foretage en selvstændig analyse, samt vurdere og tage stilling til sagens oplysninger. Odense Kommune har foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af det konkrete projektforslag. Det forvaltningsretlige officialprincip indebærer ikke blot, at alle relevante forhold skal være belyst, inden kommunen kan træffe afgørelse, men også at oplysningerne skal være pålidelige. Kommunen har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte. Kommunen har, i sin selvstændige vurdering og stillingtagen til projektforslaget, ikke fundet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved pålideligheden af oplysningerne i projektforslaget. Odense Kommune har lagt vægt på, at oplysningerne i et projektforslag er afgivet under straffeansvar. Afgiver et selskab urigtige eller vildledende oplysninger i et projektforslag, kan dette straffes med bøde. Odense Kommune har den opfattelse, at faglige uenigheder i anvendte forudsætninger ikke behøver at betyde, at de anvendte forudsætninger er misvisende eller urigtige. Dette forhold afspejler blot, at der er mange forskellige betragtninger om energisystemet. 4. Retsgrundlaget Kommunen er godkendelsesmyndighed Varmeforsyningslovens 4, stk. 1 fastslår, at kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed: [ ] 4. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. [ ] Det konkrete projektforslag er omfattet af projektbekendtgørelsen Kommunalbestyrelsens godkendelse af udnyttelse af overskudvarme i kollektive varmeforsyningsanlæg er reguleret i projektbekendtgørelsen, der i bekendtgørelsens 3, stk. 1, og det tilhørende bilag 1 nærmere afgrænser, hvilke projekter, der skal forelægges til kommunalbestyrelsen til forudgående godkendelse: [ ] 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Tilsvarende gælder vedligeholdelses- og reparationsarbejder på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der i væsentlig grad indebærer en forbedring 6/49

af anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid. [ ] Af bilag 1 til projektbekendtgørelsen Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens kap. 2 fremgår bl.a. følgende: [ ] 1) Produktions- og behandlingsanlæg [ ] 1.5) Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1 til 1.4 [ ] Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning til projektbekendtgørelsen (Vejledning om bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, december 2007). Her fremgår følgende om bekendtgørelsens 3: [ ] Projekter, der er omfattet af godkendelsesordningen Kollektive varmeforsyningsanlæg er i varmeforsyningslovens 2 defineret som virksomhed, der driver anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. [ ] Følgende anlæg er ikke kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens forstand: 1. Anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til andet end opvarmning af bygninger, f.eks. til fremstilling af industri-, landbrugs- eller gartneriprodukter. Hvis et anlæg (typisk blokvarmecentral) leverer energi til både opvarmning/varmt brugsvand og til procesformål, skal kommunen vurdere, hvad hovedformålet med anlæggets energiproduktion er. Udgangspunktet for kommunens vurdering vil være, til hvilket formål over halvdelen af energiproduktionen går [ ] Kommunens samarbejde med berørte parter Det af projektbekendtgørelsens 23, at kommunen skriftligt skal underrette berørte parter med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunen inden for 4 uger. [ ] 23. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og regionplanmyndigheder samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændringer i områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber mv. inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og skatteforvaltningen. [ ] I Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen fremgår følgende om bekendtgørelsens 23: [ ] De berørte parter er de klageberettigede. Endvidere kan virksomheder have interesse i et projekt, hvis det f.eks. indebærer nye muligheder for virksomhedens energiaftag og -levering. Energistyrelsen skal 7/49

ikke have tilsendt projektansøgningen i forbindelse med høringen af de berørte parter. De berørte parter i forskellige projekttyper kan f.eks. være følgende: [ ] 2. Omstilling til fjernvarme på biobrændsler: kommunen, fjernvarmeværket, brændselsleverandørerne (f.eks. den lokale halmleverandør), eventuelt det regionale naturgasselskab/distributionsselskab [ ] Af projektbekendtgørelsens 4 fremgår følgende: [ ] 4. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion, udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. [ ] Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen angiver følgende om bekendtgørelsens 4 (kommunens understregning): [ ] Forsyningsselskaberne er nødvendige parter for gennemførelsen af varmeplanlægningen. Forsyningsselskaberne er væsentlige bidragydere til det opdaterede vidensgrundlag for planlægningen. Fra forsyningsselskaberne fås oplysninger om produktionsanlæg, brændselsforbrug, varmeproduktion/levering, netforhold, tilslutningsforhold, forsyningsselskabernes vurdering af muligheder for kraftvarmeforsyning og anvendelse af biobrændsler m.v. Forsyningsselskaberne er forpligtet til at give samtlige relevante oplysninger til kommunen, jf. varmeforsyningslovens 4, stk. 1. [ ] Forudsætninger for godkendelse af det konkrete projektforslag Projektbekendtgørelsens kapitel 3 indeholder en overordnet bestemmelse i 6 om kommunens behandling af projekter: [ ] Kapitel 3 Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 24. [ ] 8/49

Projekter for ændring af energiform (udnyttelse af overskudsvarme) er reguleret i projektbekendtgørelsens 13: [ ] Brændsler Kollektive varmeforsyningsanlæg 13. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul og produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn o. l., som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg. [ ] Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen angiver følgende om bekendtgørelsens 13: [ ] Projekter der ikke anvender brændsler, f.eks. geotermi, varmepumper, solvarme, elpatroner (dyppekoger), overskudsvarme m.v., behandles ikke efter dette kapitel, men dog efter resten af bestemmelserne, dvs. der skal laves et separat projektforslag, som følger resten af bestemmelserne i bekendtgørelsen. [ ] Dette betyder at nyttiggørelse af overskudsvarmen fra ATES-anlægget hos VIVA-Odense alene skal godkendes efter betingelserne i projektbekendtgørelsens 24: [ ] 24. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21, stk. 1, nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter 23 modtagne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. [ ] Det fremgår af 24, stk. 1, 3. pkt., at projektforslaget skal være i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen i 1, stk. 1. Varmeforsyningslovens formålsbestemmelse er sålydende: [ ] Formål og definition 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt. [ ] Formålsparagraffen i varmeforsyningsloven blev senest ændret ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 om ændring af lov om varmeforsyning m.fl. 9/49

Det fremgår af forarbejderne til ændringsloven at: [ ] Formålsbestemmelsen har i konkrete sager givet anledning til tvivl om, hvorvidt de hidtil efter ordlyden sideordnede hensyn til samfundsøkonomien og miljøet skulle vurderes hver for sig. Med ændringen er det præciseret, at miljømæssige og forsyningsmæssige forhold indgår som en del af den samfundsøkonomiske vurdering af varmeprojekter, således som det også var forudsat i forarbejderne til den hidtidige formålsbestemmelse. [ ] Ændringen af varmeforsyningslovens 1, stk. 1 (formålsbestemmelsen) ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 er således gældende på afgørelsestidspunktet for det konkrete projektforslag. 5. Gennemgang og vurdering af projektforslaget Shoppingcenterets kølebehov er beregnet til 4.995 MWh/år og varmebehovet er beregnet til 1.300 MWh/år. Shoppingscenterets dimensionerende køleeffekt er beregnet til 3,7 MW og varmeeffekten til 1,75 MW. Idet der er tale om et anlæg, som både kan levere varme og køling, og hvor over halvdelen af den producerede energi vil blive brugt til køling, er det kommunens vurdering, at selve ATES-anlægget ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Kommunen har i vurderingen også lagt vægt på, at bygherre til en hver tid har lov til at opføre køleanlægget og bortkøle overskudsvarmen. Kommunen har vurderet, at det derfor kun er udnyttelsen af overskudsvarmen fra ATES-anlægget som er omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser. Projekter, der omhandler udnyttelse af overskudsvarme, skal ikke behandles efter bestemmelserne i projektbekendtgørelsens kapitel 3, men kan alene behandles og godkendes efter projektbekendtgørelsens 24. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen og er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 1.5. Projektforslaget opfylder de formelle krav til indhold samt form som er angivet i projektbekendtgørelsens 21 pkt. 1 10. Kommunens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at en del af overskudsvarmen fra ATESanlægget i shoppingcenteret VIVA Odense nyttiggøres, dels til opvarmning af shoppingcenteret, og dels som fjernvarme der sælges til Fjernvarme Fyn. Samfundsøkonomisk vurdering Den samfundsøkonomiske analyse baseres på en række forudsætninger, såsom investeringsomkostninger, brændselspriser, CO 2 -kvotepriser, kalkulationsrente, forventet levetid for investeringerne, værdisatte sidevirkninger (f.eks. miljø). Disse forudsætninger kan ændre sig, hvorfor analysens 20-årige perspektiv i sig selv gør den usikker. Kommunen anser derfor den samfundsøkonomiske analyse, som en kvalificeret øjebliksvurdering, baseret på kendte forudsætninger om energisystemet samt den forventede fremtidige udvikling af disse forudsætninger. Belyste scenarier I den samfundsøkonomiske analyse er der opstillet 3 scenarier. 10/49

I alle 3 scenarier dækkes shoppingcenterets kølebehov af et el-forbrug på ATES-anlægget. Scenarierne går således på, hvordan shoppingscenterets varmebehov dækkes: A. Varmebehovet dækkes af fjernvarme fra Fjernvarme Fyn B. Varmebehovet dækkes af overskudsvarme fra ATES-anlægget C. Varmebehovet dækkes af overskudsvarme fra ATES-anlægget, og der sælges overskudsvarme til Fjernvarme Fyn Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse Projektforslaget angiver, at det samfundsøkonomiske overskud ved scenarie C (projektet) er på ca. 910.000 kr., set over 20 år og set i forhold til de øvrige scenarier (referencer). I alle 3 scenarier er der regnet med en investering på 19.000.000 kr., da ATES-anlægget kan opføres til dækning af kølebehovet, uanset om overskudsvarmen udnyttes eller ej. Anvendte forudsætninger I det konkrete projektforslag indgår der forudsætninger omkring følgende parametre: Generelle forudsætninger (kalkulationsrente, skatteforvridningstab, nettoafgiftsfaktor) Systembetragtning (herunder lastfordeling og varmevirkningsgrader) Brændselspriser Selskabsinvesteringer Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Miljøpåvirkninger Generelle forudsætninger De generelle forudsætninger for projektforslaget følger Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005 De anvendte forudsætninger for værdisatte forudsætninger (brændselspriser, miljøbelastning mv.) følger Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, september 2012. Systembetragtning og miljøpåvirkninger Projektforslaget tager udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtsmarginalbetragtning, som beskrevet i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger: [ ] 3. Langsigtsmarginalbetragtningen Hvis nogen øger eller mindsker elforbruget på længere sigt, fx gennem en omfattende besparelsesindsats, udbygning med varmepumper eller introduktion af elbiler, vil CO2-udledningen bestemmes af det næste elværk, der sættes ind for at dække det ekstra elforbrug - eller alternativt: CO2-udledningen vil bestemmes af det elværk, som besparelsesindsatsen muliggør skrotning af. For at svare på, hvad en kwh el udleder, må man derfor have en mening om det næste elværk eller det første værk, der skrottes. Så længe man har en energipolitik, der tilstræber fossil uafhængighed, kan man argumentere for, at 11/49

CO2-udledningen er tilnærmelsesvist nul fra ekstra elforbrug, fordi det første man vil bygge, er vindmøller, biomasseværker eller lignende. Man kan også argumentere for, at CO2-effekten af elbesparelser er stor, fordi det første man vil skrotte er gammel kulkraft. [ ] Med energiaftalen af 22. marts 2012 er det besluttet, at elforbruget i Danmark primært skal dækkes af vindmøller, og at el skal være rygraden i energisystemet. På lang sigt må udnyttelsen af overskudsvarmen fra ATES-anlægget derfor ses som et alternativ, til den marginale kulbaserede fjernvarmeproduktion. På kort sigt erstatter overskudsvarmen ligeledes en del af fjernvarmens marginalproduktion. På sigt vil el-produktionen blive mere og mere fluktuerende, og der er behov for, at vi kan balancere produktionen og udnytte overskudsproduktionen af el. ATES-anlægget vil i den forbindelse give muligheden for, at integrere vindenergi i det danske energisystem. Fjernvarmeproduktionen i Odense vil også blive omstillet således, at der indgår store varmepumper, overskudsvarme og solvarme i produktionen. Øvrige forudsætninger Den forudsatte marginale lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende forudsatte marginale virkningsgrader er angivet i nedenstående tabel: Andel af marginal varmeproduktion Marginal varmevirkningsgrad Fynsværket, kul (blok 7) 90 % 125 % Varmecentral, gasolie og naturgas 10 % 90 % Odense Kommune har fra Vattenfall modtaget en beregning af varmevirkningsgraden på Fynsværkets blok 7. Vattenfall har beregnet, at varmevirkningsgraden på blok 7 er 322%. Vattenfall forventer at denne varmevirkningsgrad, under normale omstændigheder og med god tilnærmelse, kan betragtes som retvisende i anlæggets resterende levetid. Blok 7 blev taget i brug i 1991 og har en teknisk levetid på 30 år, medmindre der sættes ind med levetidsforlængelse. Dette betyder, at energiproduktionen på blok 7 som udgangspunkt stopper om ca. 10 år, altså midt i projektperioden. Grundet energiforliget af 22. marts 2012 foregår p.t. en undersøgelse af mulighederne for omstilling til biomasse på Fynsværket, og i den forbindelse vil det blive besluttet, om blok 7 skal levetidsforlænges eller om der skal opføres en ny blok. Grundet indfasningen af store mængder vindenergi er det et reelt alternativ, at en ny blok vil blive et modtryksværk, dvs. at der kun kan produceres el når der er et fjernvarmebehov. Fynsværkets blok 8 er et modtryksværk, og Vattenfall har angivet at varmevirkningsgraden for blok 8 er 174%. Odense Kommune kan derfor ikke udelukke, at varmevirkningsgraden på Fynsværket i fremtiden ligger nærmere 175%-200% end 322%. I projektforslaget er der foretaget en følsomhedsanalyse som viser, at ved en varmevirkningsgrad på 169% bliver det samfundsøkonomiske overskud netop nul. Som konsekvens af energiforliget af 22. marts 2012 må det forventes, at der skal indfases store mængder billig vindenergi. Kommunen vurderer derfor, at de samfundsøkonomiske omkostninger til ATES-anlæggets elforbrug vil falde, set i forhold til de priser, som er anvendt i projektforslaget. Reduceres omkostningerne med 8%, øges den balancerende varmevirkningsgrad til 200%. Reduceres omkostningerne til el med 29%, øges den balancerende varmevirkningsgrad til 400% 12/49

Odense Kommune har ud fra ovenstående konkluderet, at der er en sandsynlighed for, at de forudsætninger som projektforslaget er baseret på i dag, vil ændre sig i løbet af projektperioden. Ændringerne forventes at styrke det samfundsøkonomiske overskud, der er ved at udnytte overskudsvarmen til opvarmning af shoppingcenteret og til fjernvarme. Energimæssig vurdering Energimæssigt er den samlede årlige varmeproduktion til fjernvarme i projektforslaget angivet til 3.787 MWh og eget forbruget til opvarmning af shoppingcenteret vil årligt være på ca. 1.300 MWh. Projektet med udnyttelse af overskudsvarmen til opvarmning af shoppingcenteret og fjernvarme har et større elforbrug end alternativerne. Tilsvarende fortrænges der dog en større mængde brændsel, der skulle have været brugt til en tilsvarende produktion af fjernvarme på Fynsværket. Det er den marginale fjernvarmeproduktion, baseret på kul, der fortrænges. Samlet set opnås der derfor en lokal energibesparelse ved at udnytte overskudsvarmen, set i forhold til alternativerne. Miljømæssig vurdering Miljømæssigt angiver projektforslaget, at udnyttelse af overskudsvarmen fra ATES-anlægget giver en lavere CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning set i forhold til alternativerne. Det skyldes, at der lokalt sker en bedre udnyttelse af allerede anvendt energi. Dette giver en energibesparelse, og dermed også en mindre udledning af CO 2. Ikke prisfastsatte effekter Ved gennemførelse af projektforslaget opnår samfundet en række positive effekter, som ikke er prisfastsat: forsyningssikkerheden øges, da der sker en større spredning af energikilderne til fjernvarmeproduktion større uafhængighed af kul og olie Odense Kommunes samlede vurdering Odense Kommune finder, af samme grunde som ovenfor anført, og da projektet også fremstår som miljøvenligt, at betingelserne i projektbekendtgørelsens 24, stk. 1, for godkendelse af projektforslaget er til stede. Det er Odense Kommunes samlede vurdering, at projektforslaget er i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i projektbekendtgørelsen samt varmeforsyningslovens formålsparagraf 1, stk. 1 og 2. Projektforslaget fremmer den mest samfundsøkonomiske, herunder miljømæssigt, fordelagtige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer formindsker projektforslaget energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Dette underbygges bl.a. ved, at projektforslaget udviser et samfundsøkonomisk overskud, samt resulterer i et lavere bruttoenergiforbrug af bl.a. kul på Fynsværket, set i forhold til det alternativerne. Ved at mindske bruttoenergiforbruget af kul mindskes også den miljømæssige påvirkning fra fjernvarmeproduktionen. 13/49

6. Afgørelse og tilladelsens vilkår Afgørelse Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen godkender det fremsendte projektforslag i henhold til kapitel 5 i Projektbekendtgørelsen, jf. 4 i Varmeforsyningsloven. Projektforslaget om udnyttelse af overskudsvarmen til opvarmning af shoppingcenteret og fjernvarme fra ATES-anlægget hos VIVA-Odense kan således gennemføres. Afgørelsen er truffet administrativt som led i Odense Kommunes frikommuneforsøg om, at delegere beslutninger om mindre projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg og projektforslag af driftsmæssig karakter til forvaltningen i perioden 2012-2015. Frikommuneforsøget er godkendt af Energistyrelsen. Godkendelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 17. maj 2013 (www.odense.dk kommunen få indflydelse annoncering/officielt) Vilkår E1. En kopi af denne godkendelse skal altid findes på virksomheden. E2. Projektet skal være gennemført senest år 2016. E3. Anlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med den energitekniske beskrivelse samt de oplysninger, der er angivet i projektforslaget fra ansøger. E4. Større renoveringsarbejde af anlægget må ikke foretages uden forespørgsel hos Odense Kommune. E5. Overskudsvarmen må kun udnyttes til egenforsyning af shoppingcenteret med varme og til fjernvarme Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet af Ansøger Berørte forsyningsselskaber og kommuner Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Energiklagenævnet, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb den 14. juni 2013 kl. 12:00 være modtaget i Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik, Industrimiljø, Nørregade 36-38, 5000 Odense C, e-mail: miljo@odense.dk. Odense Kommune sender derefter klagen videre til Energiklagenævnet sammen med det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Projektansøger vil blive underrettet, såfremt der inden klagefristens udløb indgives klage fra anden side. Betingelser, mens en klage behandles Inden for klagefristen på 4 uger samt efter at en evt. klage er indgivet, vil påbegyndelse af projektet være på projektansøgers eget ansvar. Klager har ikke umiddelbart opsættende virkning, men Energiklagenævnet kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en klage skal have opsættende virkning. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen. Kommunens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. 14/49

Søgsmål Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene før den endelige administrative afgørelse (Energiklagenævnets afgørelse) foreligger. Opmærksomheden henledes på LBK 1184 26, stk. 4, vedrørende søgsmål. Heraf fremgår det, at såfremt det ønskes at prøve Energiklagenævnets afgørelse ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Energiteknisk beskrivelse af anlægget (distributionsnet og forsyningsområder) Anlæggets kapacitet Køleeffekt 3,7 MW (beregnet) Varmeeffekt 1,75 MW (beregnet) Energi til kølebehov 4.995 MWh/år (beregnet) Energi til opvarmning af shoppingcenter 1.300 MWh/år (beregnet) Energi til fjernvarme 3.787 MWh/år (beregnet) Anlæggets placering Anlæggets produktionsform Forsyningsform Energiform Forsyningssikkerhed Tidsfølge for anlæggets etablering Udvidelsesmuligheder VIVA-Odense, lokalplan 0-683 ny bydel nord for Østre Stationsvej Varmeproduktion Egen opvarmning Fjernvarme Brændselsfrit (overskudsvarme) Ikke angivet (bygherres eget ansvar, men kommunen skal inddrages hvis der ændres på forsyningsformen af shoppingcenteret) Anlægget etableres i perioden 2012-2016 Ingen 7. VVM-afgørelse og klagevejledning Odense Kommune har vurderet, at projektet om udnyttelse af overskudsvarmen ikke er omfattet af bilag 1 eller 2 i VVM-bekendtgørelsen. Kommunen har heller ingen grund til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligt. Afgørelse Projektet om udnyttelse af overskudsvarmen fra ATES-anlægget hos VIVA-Odense vurderes ikke at være omfattet af VVM-bekendtgørelsen. Projektet vurderes heller ikke, at ville få væsentlig indflydelse på miljøet. Der udarbejdes derfor ikke en VVM-redegørelse. Der gøres særligt opmærksom på, at denne VVM-afgørelse ikke forholder sig til grundvandsboringer og udnyttelse af grundvand til energiformål. Der skal indhentes særlig tilladelse til dette formål og der vil i den forbindelse blive taget stilling til VVM for etablering af boringer og udnyttelse af grundvand. 15/49

Klagevejledning Afgørelsen kan inden 4 uger skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, og eventuel klage skal senest ved klagefristens udløb den 14. juni 2013 kl. 12:00 være modtaget i Odense Kommune, Natur, Miljø og Trafik, Industrimiljø, Nørregade 36-38, 5000 Odense C, e-mail: miljo@odense.dk Odense Kommune sender derefter klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Projektansøger vil blive underrettet, såfremt der inden klagefristens udløb indgives klage fra anden side. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. (2012-niveau). Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklage-nævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Odense Kommune. Kommunen har maksimalt 3 uger til at sende klagen videre til klagenævnet. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekt tilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Yderligere information om gebyrordningen m.v. kan findes på www.nmkn.dk. 16/49

8. Projektforslag fra ansøger 17/49

By og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Industrimiljø Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5100 Odense C Tlf. 66 13 13 72 49/49 www.odense.dk