Knivholt. - folkets herregård. 1 Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180a, 9900 Frederikshavn, telefon 98 43 48 55 - www.knivholt.dk

Knivholt - folkets herregård 1 Knivholt Hovedgård, Hjørringvej 180a, 9900 Frederikshavn, telefon 98 43 48 55 - www.knivholt.dk

Jubilæumsmagasin Udgivet af den selvejende institution Knivholt Hovedgård og Knivholts Venner i anledning af 25-året for Frederikshavn kommunes overtagelse af gården. Research, artikler, historisk materiale: Olav B. Madsen, bestyrer af Knivholt. Anette Jørgensen, projektkoordinator og formidler på Knivholt. Anders D. Thomsen, medarbejder på Knivholt. Fotos og historisk materiale: Nordjyllands Kystmuseum, Bangsbo Museum og Lokalhistorisk Arkiv. Andre kilder: En svunden tid II af Knud Kærsgaard. Interview med Marianne Kristine Stær Hansen og Christian Frederiksen, begge børn af den sidste ejer af Knivholt Thomas Frederiksen. Tegninger til Der var engang : Tommy Qvist, frivillig på Knivholt. Avisudklip fra Nordjyske Stiftstidende, Lokalavisen og Frederikshavns Avis. Tryk og bogbinding: Akaprint, Tilst. Redaktion, artikler, fotos og layout: Carsten Thomasen, CT Grafisk Assistance. Indhold: Borgmesterdrøm gik i opfyldelse... 2 Der var engang...3-33 Vi kan godt være stolte af Knivholt... 4 Arenfeldt ernes stolthed... 8 Træmænd hygger sig... 10 Virksomhedscenter på loftet... 12 Friskop.dk - et friskt pust... 13 Nostalgien blomstrer i kostalden... 14 Deres oldefar købte Knivholt i 1907... 15 Med hamren slår smeden... 16 Rollemodel for grøn energi... 18 I landbørnehaven er børnene aldrig syge... 20 Ikke alle er lige velkomne på Knivholt... 22 Mange har oplevet personlig succes... 23 Danmarks måske største samling af øl... 24 Madpakkerummet er åbent hele døgnet... 25 Vi har sejret ad helvede til - godt... 26 Hvad er det egentlig de røde går og laver... 28 På Knivholt drejer det sig om mennesker... 30 Juletræssalget på Knivholt i 35 år... 32 Jul på Knivholt... 33 Mange store arrangementer... 34 Naturcentret... 36 Unikke lejrskoletilbud... 37 Hvad skoven også gemmer... 37 Tysk hangar fra anden verdenskrig... 38 Nyt tag lagt på af EUC elevbyg... 40 Søen er blevet et udflugtsmål... 41 Svanefamilien på langtur... 41 Kogræsserlaug... 41 Sognefogedgården var fæstegård... 42 Udstilling i karlekamrene... 43 Brand på Knivholt flere gange... 43 Planer og visioner... 44 Hestestald bliver til galleri... 45 Oversigtskort over Knivholt Hovedgård... 46 Knivholts ejere gennem mere end 600 år... 48 2

Knivholt har nu været i kommunens eje i 25 år. Det er vi mange, der er glade for...

Den 7. april 1988 skrev borgmesteren for Frede rikshavn kommune et vigtigt skøde under. Handelen med Knivholts ejer Thomas Frederiksen var en realitet. Det er nu 25 år siden, og det fejres bl.a. med udgivelse af dette jubilæumsmagasin, som indeholder en fortælling, der er lige så broget, farverig og forhåbentlig spændende, som livet på Knivholt er i dag. Den første, der var involveret i erhvervelsen af herregården, var daværende borgmester Ove Christensen. Det er derfor ham, der først får bolden... Borgmesterdrøm gået i opfyldelse: Det er blevet frederikshavnernes herregård! 4 Frederikshavns borgmester i årene omkring 1988 Ove Christensen husker forhandlingerne tydeligt. - De stod på i et godt stykke tid, men til sidst blev vi enige med Thomas Frederiksen om et beløb på 5 mio. kroner. Handelen omfattede bygningerne, fredsskoven og nogle ha jord. Byrådet godkendte handelen i januar 1988. Og hvad skulle vi så have ud af det? Nogle ville have en rideskole. Der var lige blevet lavet en stort og flot en i Aarhus til 50 mio. kr., men det vidste jeg godt, at jeg ikke kunne få igennem i byrådet. - Men min plan var nu også, at det skulle være frederiks havnernes herregård med mange aktiviteter, siger Ove Christensen videre. - Jeg er derfor meget stolt over, at bestyrelsen og Olav har haft samme visioner, og at det virkelig er blevet frederikshavnernes herregård. Men uden ildsjælen Olav var det ikke gået, understregede han. - Med købet af herregården havde vi også sikret muligheden for udvidelse af byen mod vest, sluttede Ove Christensen.

DER VAR EN- GANG! Sådan begynder alle eventyr. Derfor begynder historien om Knivholt også sådan. Gå ind gennem porten og læs om Knivholts eventyr i højrespalterne de næste mange sider. Der var engang en konge, som blev kaldt Valdemar Atterdag. Tilnavnet Atterdag fik han, fordi han altid var optimistisk, så hvis noget ikke lykkedes, sagde han blot I morgen er der atter en dag! Han var konge, mens pesten den sorte død rasede i Norden. Da han blev kronet i 1340 ejede han en fjerdedel af Nordjylland, men 20 år senere havde han bragt hele riget, også Fyn og Skåne tilbage under sin magt. På den tid var Knivholt kun en gård, som var ejet af én, som ejede en masse andre gårde. Han hed Niels Ovesen, og han havde Gårdbogård, Skårupgård, Åstrup, Baggesvogn, Bøgsted og Odden under sine vinger - næsten hele toppen af Danmark! Desuden havde han sammen med sin kone Johanne Andersdatter Stenbike pant i det meste af Jylland. Knivholt kan dateres næ s- ten 600 år tilbage - og de fleste herregårde med den alder har et spøgelse, som de som regel er meget stolte af. Det har Knivholt ikke - og det på trods af, at (Fortsættes på alle højresider til side 33) 5

Vi kan godt være stolte af Knivholt, siger formand Kenneth Bergen - Det blev kaldt et socialdemokratisk projekt af oppositionen dengang, fortæller Kenneth Bergen, der er formand for Den selvejende institution Knivholt. - Det tog sin start, mens Ove Christensen var borgmester i 1987. Han spurgte mig, om jeg ville være med til at finde ud af, om vi skulle rage det nyerhvervede Knivholt ned, eller om det kunne bruges til noget fornuftigt. Jeg var formand for Metal og næstformand i LO, og vi fik så Kirsten Eg fra FOA og Cai Møller fra LO med - samt Per Larsen fra kommunen og Hans Munk fra Bangsbo Museum. Vi blev ret hurtigt enige om, at der var kæmpe muligheder i Knivholtprojektet, så vi fik straks lavet en plan, og det er sjovt at se så mange år efter, at det stort set er den, der er fulgt. Efterhånden kom der flere med i arbejdsgruppen, bla. Niels Ole Fredborg fra Landboforeningen og Peter Grøn fra kommunen. Det indgik i overvejelserne at rage bygningerne ned, da de var i en meget dårlig stand. 6

Synes det er lidt frækt... Det blev et enormt projekt - men vi havde ikke ild i røven - vi tog det stille og roligt og brugte de opnåde tilskud til gode materialer, som kan holde 100 år frem i tiden. Så blev Olav ansat, og Knivholt blev etableret som en selvejende institution, bla. for at undgå hele tiden at skulle ansøge kommunen om midler. Nu kunne vi i stedet ansøge fonde, og det har faktisk givet ret mange penge. Vi har hidtil også fået et tilskud fra kommunen - men det er desværre nu beskåret med en trediedel. Jeg synes nærmest, det er frækt - at de roste os med den ene hånd og skar væk med den anden! Jeg er overbevist om, at når man tager i betragtning de millioner, vi har fået fra fonde og de mange mennesker, der har været inde over Knivholt, så får kommunen sine penge mindst tre gange hjem igen. Sognefogedgården skulle flyttes til Knivholt Fra starten af havde vi en drøm om, at Knivholt skulle have de gamle husdyrracer. Dengang kunne vi også se en ide i, at Sognefogedgården blev flyttet til Knivholt. Det var der dyrene skulle være. Den ligger jo tosset, der hvor den er nu. Det fik nok også ildsjælene op i os, at der vist var en gruppe, der ville have det hele raget ned og i stedet have lavet området om til industrigrunde. Det var også oplagt dengang, men det var godt, det ikke gik sådan. Der er industrigrunde nok. Flere visioner Vi har en vision om, at det skal være et rigtigt kulturcenter, hvor hele egnens beboere kan tage hen med deres madpakker og nyde området. Og vi vil gerne gøre det endnu bedre - med dyreparker og fredede områder, så nordmænd og svenskere også kommer her. Knivholt kunne være en del af cykelstierne med overnatning i shelter osv. Måske kunne der også bygges en tovbane ved skoven. Vi havde også en plan med kornlageret som restauration. Det ville konkurrere med restaurationslivet, og det mente man også, at udlejningen ville gøre, men jeg fik lejlighed til at forklare os på restauratørernes generalforsamling. Jeg mente tværtimod, at det ville være godt for branchen, og det blev accepteret. Hele Knivholts idé går ud på at hjælpe andre, også erhvervslivet. Og haven - den vil vi også stadig give et skub hen ad vejen. Det ser ud til, at vi kan få den passet af frivillige. Der er også en ide om at dyrke urter til bjæskklubben. - fortsættes næste side en af herremændene engang forsøgte at myrde sin kone med gift! Forlover for dronning Margrethe I Knivholt dukker først rigtigt frem af historiens tågedis i 1419. Da var den fæstegård under herregården Asdal, som også ejedes af Niels Ovesen. Hans søn Anders Nielsen arvede senere Asdal, og han omgikkes de kongelige - bl.a. blev han forlover for navnkundige dronning Margrethe den Første og hendes søn Erik af Pommeren. Man sagde, at familien havde kolossal indflydelse - både hos Valdemar Atterdag og dronning Margrethe. Anders Jacobsen Lunge, der var gift med en datter af Niels Ovesen, var således både rigsråd og hofmester og var iøvrigt hovedrig. Han var høvedsmand på Kalmar Slot i Sverige og meget mere. Han var også manden, der fik Knivholt anerkendt som herregård med de privilegier, det medførte. Senere kom arvingerne dog op at tottes, sådan som det ofte sker, når det er store ting at arve. Den flinke herremand gik fallit En af arvesagerne endte imidlertid med, at Knivholt overgik til en fjern slægtning, Mogens Juel til Hvidstensgård. Men det var nu slet ikke så dårligt, set med Fladstrandernes øjne, for dennes søn Mogens var rundhåndet over for dem, bla. ved at give en klokke og en prædikestol til Flade kirke. 7

Der var nok at gå i gang med - og det er lykkedes at få virkelig præsentable og smukke bygninger på de 25 år. Håndjern og fugleliv Jeg er stolt af, at vi fik det op at stå, og at vi faktisk følger den gamle plan om at bevare bygningerne. Og så er det blevet folkets hus på den måde, at folk synes det er attraktivt at holde familiefester her. Jeg er stolt af, at det faktisk er blevet sådan en borgerlig perle, som det er. Da vi i sin tid var ved at gå det hele igennem, fandt Olav oppe på kornlageret en spøjs ting: en kæmpe dobbeltseng med håndjern og det hele på siderne. Nogen har brugt det - men det var jo også et helt uforstyrret sted! Fuglelivet dengang var også specielt. Der var både ørne og ugler, som normalt ikke kommer så tæt på byen. Der var også set Den nuværende bestyrelse består af bagerst fra venstre: Cai Møller, Pauli Jørgensen, Bo Storm, Frode Thule Jensen, Erik Andersen, Vagn Aage Clemmensen, Kenneth Bergen, Brian Kjær og daglig leder Olav Bering Madsen. Fraværende var Christina Eriksen, Anders Gram Mikkelsen og Bent Westerberg. 8

30-35 hjorte tæt på. Dyrelivet blev nok lidt snydt af stilheden og den store skov. Smede og stenhuggere søges Smedene er vi også glade for, men desværre bliver de ikke yngre. Det ville være godt med lidt flere efterlønnere og evt. et samarbejde med Værftshistorisk Selskab. Men mange tror, der er kliker her. Det er der ikke. Hvis bare de ville komme, ville de blive begejstrede! Bovins stenhuggerredskaber er her også - hvis nogen skulle have lyst til at bruge dem. Hoveddøren på stuehuset i 1988. Bred opbakning Da vi begyndte, var det mest fagbevægelsen, der var med, men vi syntes ikke, vi ville gå uden om DA og Landboforeningen. Det var godt, for når der skulle laves noget som f.eks. taget på stuehuset, så blev det accepteret, at det blev lavet af lærlinge fra EUC Nord. Han ville også være rundhåndet over for sin bror for at redde ham fra kreditorerne. Det lykkedes - men så var kassen tom, og Mogens Juel den Yngre var fallit. Nogen mener, at Mogens i sin nød må have lånt penge af den indflydelsesrige Ingeborg Skeel til Voergård, for Knivholt kom til at indgå i hendes dødsbo. Den griske jorddrot Derved kom slægten Arenfeldt ind i Knivholts historie, og de kom til at betyde meget. Niels Henriksen Arenfeldt (1496-1533) var første kendte mand af denne familie og stamfader til den blomstrende slægt af dette navn. En mand af borgerlig herkomst, der efterhånden arbejdede sig op og blev rigets kansler. Han blev adlet og tog slægtsnavnet Arenfeldt i 1526. Han var rigskansler i årene 1526-33. Niels Henriksens sønnesøn Hans - nu med efternavnet Arenfeldt - fik ved snilde og griskhed raget så megen jord til sig, at han blev en af landets største jordbesiddere - selv om det ikke lykkedes for ham at tilegne sig sin søsters lod i arvesagen efter faderen. Giftmord mislykkedes Næste led var Niels. Niels Arenfeldt havde fået et noget blakket ry. Først og fremmest 9

Arenfeldt ernes stolthed var renæssancehaven Denne plan er den oprindelige over renæssancehaven. Originalen findes på Bangsbomuseet. Arbejdet med at bringe Knivholts renæssancehave tilbage til fordums storhedstid skrider frem - og de første to bede - svarende til ti procent af det samlede areal - er anlagt der, hvor den oprindelige franskinspirerede pragthave lå. Sådan stod der i Lokalavisen den 12. november 2003. Siden er der sket en hel del med haven. Når arbejdet er færdigt vil dens samlede areal udgøre 11.700 kvm. - sådan ca. 13 parcelhusgrunde. Sådan ca. 1690 opførte godsejer Arenfeldt den fransk in- spirerede renæssancehave, der adskiller sig fra den engelske ditto ved at bestå af mange lige linjer. - Knivholt har imidlertid været så heldig, at landskabsarkitektelev Camilla Hvidt fra Den Kgl. Veteri nær- og Landbohøjskole har udarbejdet tegninger til renæssancehaven som et led i sit eksamensprojekt. - Der har vi fået brugbare, målfaste tegninger - helt uden omkostninger for Knivholt, fortæller Olav til Lokalavisen. Genoprettelsen har dog fortilfælde, for én gang før er der udarbejdet tegninger over Knivholts særlige have. - Her spiller Ladins prospekt fra 1803 en vigtig rolle. Det er den eneste detaljerede tegning der findes af renæssancehaven. Haven er anlagt af Arenfeldterne i perioden 1669-1744, og den var både ejerens stolthed og statussymbol, og der blev brugt mange penge på at anlægge den og ansætte udenlandske gartnere - en kostbar affære, der snart skulle vise sig at være umuligt at opretholde. Omkring år 1900 viser kort over området nemlig, at der sker en reduktion af haven. Det falder sammen med, at det meste af fæstegodset til Knivholt blev solgt fra i perioden fra landboreformen i 1788 og til 1853. Hermed forsvandt hele grundlaget for driften af haven, der var 10

fordi han forsøgte at tage sin kone Karen Dyre af dage med gift. Men der var allerede inden det planlagte giftmord lagt op til en større familiekatastrofe. Niels Arenfeldts svigerfader Hans Dyre var kommanderet til Norge som embedsmand, og mens han var bortrejst havde han overladt svigersønnen sine forretninger. Denne tillid brød han ved at undlade at betale svigerfaderens kreditorer, og svigerfaderen måtte sælge noget af sit gods for at komme ud af den pinlige situation, svigersønnen havde sat ham i. Deres familieforhold var i det hele taget ikke specielt hyggelige. Et par år senere beklagede Hans Dyre sig til kansleren Christian Friis over svigersønnens mishandling af datteren, og hvorledes hun med mange børn måtte leve i armod. Han ønskede parret skilt. Det blev ikke så svært at opnå, for i 1640 blev Niels Arenfeldt arresteret på Koldinghus, anklaget for usømmelighed, og svigerfaderen mødte op i retten og føjede forsøg på giftmord til anklagen. Renæssancehaven i forårsklædning baseret på, at der under hoveriet var en daglig arbejdsstyrke på 25-30 mand på gården. Nu håber man, at man kan give renæssancehaven en renæssance, slutter artiklen i Lokalavisen. I dag er der 15-20 familier, der dyrker grønsager i haven. En del af dem er nydanskere, der på den måde medvirker til, at integrati o- nen lykkes. 11

Træmænd hygger sig i på Knivholt! Rundt på Knivholt foregår der mange sære ting - også nogle der er meget interessante at kigge på. Som nu hos træmændene, som er nogle snedkere, tømrere og drejerfolk, der har slået sig ned i det sydvestlige hjørne af gården. Her kører trædrejebænke i hø jes te omdrejninger, mens træmændene meget koncentreret fører værktøjet gennem det nøje udvalgte træ. 12

Dyb koncentration hersker over værkstedet, når drejerne er i gang - en enkelt lille uopmærksomhed kan ødelægge et ellers lovende resultat! Det bliver til fantastiske skåle, finurlige figurer og runde ting, hvor det gennemgående træk er, at træets flotte årer bliver meget synlige og indgår i formgivningen. - Vi laver mest trætingene for fornøjelsens skyld, men det hænder da også, at vi kan lave mindre reparationsarbejder for Olav, så det bliver til fælles bedste, fortæller en af træmændene,willi Jensen. - Vi fik muligheden for at slå os ned her, idet lokalerne på Rådhuscentret ikke længere kunne rumme vore aktiviteter, og det er vi glade for. Vi er ikke organiseret i nogen forening eller lignende, men mødes to gange om ugen her og har det meget hyggeligt med vores hobby. Ifølge Hans Dyre skulle Niels have leveret datterens stuepige noget hvidt pulver og bedt hende tage tre knivsægge fulde og komme dem i sin frues melgrød, så meget hun på een tid kunne fortære, så hun ej skulle dø så hurtigt, men ligge en dag eller fire og pines! Den nedrige plan gik dog i vasken, fordi stuepigen røbede den. Han blev efter gammel sædvane dømt til at skulle sværge sig fri fra sigtelsen med 12 mededsmænd - men landsforvist. De nød dog forinden den tvivlsomme ære af Christian IV at blive kaldt en hobing hundsfotter, skrattinger og skælmer! Først under Frederik III fik han lov at vende tilbage og se sine børn. Han fik 1669 sit sidste hvilested i Åsted kirke, hvor også hans hustru blev begravet. En anden støbning Niels Arenfeldts søn Otte var af en anden støbning. Otte Arenfeldt havde indlagt sig stor hæder under Skånske Krig eller Snaphanekrigen 1675 79. Den var startet af Danmark for at få Skånelandene hjem igen. Det var under kong Christian V. Det var en barsk krig - i bare et enkelt slag ved Lund faldt der 13

Virksomhedscenter på loftet over hestestalden Man tror det er løgn - men hvis man fra hestestalden be væger sig op ad en meget speciel og snoet trappe, kommer man op til Virksomhedscenter Knivholt. Det er ikke egentlig et Knivholtforetagende, men sorte rer un der kommunens jobcenter. Men det passer som fod i hose 14 til Knivholt. Den daglige leder er John Jørgensen, og i det meget lange lokale med de skrå vægge er der normalt 10 personer ad gangen, der får praktisk hjælp til at vinde eller genvinde en plads på arbejdsmarkedet. Det er John Jørgensens opgave bedst muligt at vejlede mennesker, der af helbreds- eller andre årsager i længere tid har været borte fra fast arbejde. Det foregår både på komputere og med værktøj, maskiner, symaskiner osv., og hvad der nu er brug for. Men det foregår også ved, at de gamle ræve fra snedkeriet og smedien mv. kommer og fortæller om deres håndværk. Og ikke mindst ved, at interesserede fra virksomhedscentret kommer over i værkstederne og prøver håndværket i praksis. På den måde er placeringen ideel for centret. Billederne øverst: Michael Andersen og Tha Bik bliver indført i pc ens snørklede verden. Til venstre: Tha Bik i gang med et rekvisit til Robin Hood erne. Til højre: Daglig leder John Jørgensen med et skjold, som man har fremstillet til Robin Hoodaktiviteten på gården.

8.300 mand, de fleste på den danske side. Men Skåne blev i Sverige! I 1677 førte han Jægeren, året efter Svenske Løve og i krigens sidste år Fredericus Tertius, der førte mellem 52 og 60 kanoner! Fra venstre: Per Frøsig, Annette Ovesen, Henrik Buchholtz og Søren Brogaard. Friskop.dk - et friskt pust i herregårdsmiljøet En anden virksomhed, som har sin velbegrundede placering på Knivholt, er firmaet Friskop.dk. Det er et team af erfarne herrer udi oplevelsernes verden, som er gået i kompagni om at lave et firma med det formål at få sundhed i fokus på danske virksomheder og kommunale institutioner. Med sig har de en pige til at holde styr på de vilde planer og ideer - hun hedder Annette Ovesen. Hun kan også en hel del med markedsføring. De tre herrer er Per Frøsig, kendt fra kunstens verden, Søren Brogaard kendt fra underholdnings branchen - og Henrik Buchholtz, som er pædagog. En stærk kombination er det. Firmaet har holdt til på Knivholt siden oktober 2009, og det er ikke tilfældigt, at det lige er her, de bor. Mange af de events, Friskop.dk står for, tager nemlig udgangspunkt i gårdens 600-årige historie. De gode og naturbestemte rammer, der er lige uden for døren, er også en del af goderne. Friskop.dk har stået for mange aktiviteter - eller events, som det hedder nu - som har involveret hele byer og landsdele. Otte Arenfeldt til Knivholt ejede Fladstrand, som Fre deriks havn hed dengang. Byen var sikkert blevet en god forretning, især under opførelsen af den store fæstning med Krudttårnet. Byens befolkning blev hele tiden udvidet, og da Otte Arenfeldt ejede huse og jord, fik han gode indtægter. Indbyggerne var dog trætte af at betale fæsteafgifter til Arenfeldt og told som i købstæder - uden at de selv kunne eje deres egne huse - så de klagede flere gange og forlangte at få lov til at få købstadsprivilegier. Det lykkedes først meget senere i 1818 under kong Frederik VI. En anden klage var over kirken. Altså Flade kirke, som lå langt væk, og som samtidig var blevet for lille til sognet med Fladstrands udvikling. Denne klage kunne Otte Arenfeldt råde bod på. Han forærede plads til kirke og kirkegård og gav materialer og penge til bygningen af Fladstand kirke. Den blev indviet af biskoppen af Aalborg 15

Fra venstre Tommy Hansen og Axel Olsen ved en stadsvogn, som kun var en bunke skrot, da de fik den... Nostalgien blomstrer i kostalden I en del af den gamle kostald står den ene gamle landbrugsmaskine efter den anden - suppleret med traktorer fra en svunden tid - men som dog stadig får folk, som er vokset op i 40 erne, 50 erne og 60 erne til at falde i staver over gensynet. Den store udstilling er skabt af interesserede seniorlandmænd. Det var måske - men er ikke længere noget gammelt skrammel. Sagen er den, at der er nogle mennesker, som kan li det med at reparere gamle ting - at få en skrotbunke til igen at blive et stadskøretøj i sin oprindelige skikkelse. To af dem er Axel Olsen og Tommy Hansen. - Jeg går her næsten hver dag, fortæller Axel Olsen, - og det er jo fordi jeg kan li det. Vi har mange dejlige oplevelser - både med at få de gamle maskiner til at virke igen, men også med de mange mennesker, der kommer her. - Om sommeren kører vi ture i skoven med de gamle hestekøretøjer - og selvfølgelig gårdens dejlige heste. I sommers havde jeg f.eks. fornøjelsen at køre med nogle mennesker fra plejehjemmene. En af dem var en mand på 103 år. Han var lige i sit es over den oplevelse, og da vi kom forbi en gruppe fra landbørnehaven, som også bor her, sagde jeg spøgefuldt til pædago- 16

Stift den 22. maj 1690. Det var også Otte Arenfeldt der fik oprettet En dansk Læse- Regne- og Skrive- Skole i Fladstrand. Otte Arenfeldt var kommandør og oberst til søs. Han boede på Knivholt under kong Frederik IV og Den Store Nordiske Krig (1700-1721), samtidig med at Tordenskiold sendte konvojer med korn- og troppetransporter til Stavern i Norge. Plejehjemsbeboere melder klar til start. gen: - Der er lige nøjagtigt 100 år imellem os! - Hvad mener du med det? - Jo, du har nogle rollinger i treårsalderen - jeg har én på 103 år! Den 103-årige var iøvrigt ikke tabt bag af en vogn. Da jeg spurgte ham, om han ville med på næste tur - på kuskesædet - sprang han derop, før jeg fik chancen for at give ham en hånd! Deres oldefar købte Knivholt i 1907 Marianne Kristine Stær Hansen og Christian Frederiksen (billedet) er begge børn af sidste ejer af Knivholt, Thomas Frederiksen, der solgte til Frederikshavn kommune i 1988. Begge bor i Frederikshavn. Det var deres oldefar Gotfred Frederiksen, der bragte familien ind som ejere af herregården. Han var ejer af bl.a. Hjallerup kro, men var hurtig, da Knivholt i en trængt situation blev billigt til salg. Dengang var der 800 tdr. land foruden det område, som Frederikshavn Sygehus og Fiskerklyngen ligger på. Det var deres farfar Helmer Frederiksen, der mådde lide den tort at blive forvist fra sin gård af tyskerne, hvilket han ifølge børnebørnene aldrig rigtig kom sig over. Iøvrigt nåede deres far aldrig at blive rigtig ejer af gården - men forvalter af dødsboet efter Helmer Frederiksen. Otte Arenfeldt samlede gods omkring sig. I slutningen af 1600-tallet købte han såvel Bangsbo, Lerbæk som Skårupgård. Han mageskiftede med andre godsejere, så han fik et pænt samlet gods, hvor han kunne få glæde af fæstebøndernes arbejdskraft. Det var et stort gods Otte Arenfeldt havde samlet - 169 gårde, 102 huse med jord og 14 huse uden jord. Heraf arvede sønnen kancelliråd Hans Lorents Arenfeldt Knivholt inklusive 52 gårde og 30 huse med jord. Fortrinsvis i Flade og Åsted sogne. Fordelingen betød også, at hele Fladstrand kom under Knivholt. Otte Arenfeldt var en foretagsom mand. Ud over de nævnte bedrifter indrettede han den af datidens skribenter kaldt Vendsyssels skønneste Have. Haven var fantastisk, nærmest en blanding mellem italiensk renæssance og fransk 17

Øverst til venstre og højre: Erik Andersen i gang med at sætte fugle på dåbstræet, mens Peter Madsen svejser dem fast. Nederst: Knud P. Chistensen ved skruestikken, hvor et stykke jern forarbejdes. Øverst næste side: Henning Laursen i gang med den store metalsaks. Erik Skov sørger for, at de øl- og sodavandsdåser, der tømmes på gården, ikke går til spilde. I en selvkonstrueret maskine bliver de mast flade og senere solgt på produkten. Nederst: Uden essen kan man ikke smede, mens jernet er varmt... 18 Med hamren slår smeden, den granvoksne mand... - hver eneste dag mindst tusinde slag! hedder det i en gammel vise. Den passer næsten på smedien på Knivholt, dog med den undtagelse, at det ikke er hver eneste dag, men to dage om ugen. Men granvoksne mænd, det er de, omend de er blevet lidt sindige i bevægelserne og rustne i mælet. De er nemlig alle pensionister og mødes mest for fornøjelsens skyld. De var i 1995 sammen ved et arrangement, som fagforeningen Metal stod for, og her kom den daværende formand for Metal, som i parentes bemærket også var - og er - formand for Knivholt, hen til dem og spurgte, om ikke de kunne tænke sig at mødes en gang imellem på Knivholt og med tiden opbygge en gammel smedie. Det kunne de - og de er her stadig. To gange om ugen kan man høre hammeren på ambolten - eller en anden larm fra de gamle drenge. I øjeblikket er de optaget af et stykke håndværk, som nærmest må betegnes som kunst, idet de har smediet et dåbstræ - med fugle på grenene, som skal bruges i Abildgård kirke ved barnedåb. De satser på at være færdige til påske, men har arbejdet på det hele vinteren. Der er 12-13 smede- og maskinarbejdere, som mødes og hygger sig gevaldigt. Ud over nævnte opgave klarer de også mindre reparationsopgaver for gården og andre småtjenester, hvor der er behov.

barok, og anlæggelsen må have været en stor inge niørmæssig kunst. Inden sin død i 1720 skrev han testamente og delte de tre store hovedgårde ligeligt mellem sine tre sønner, mens datteren måtte nøjes med 10.000 rigsdaler. Stavnsbåndet var til stor gavn for Knivholt Hans Lorents Arenfeldts enke Mette Bille solgte i 1749 hele Fladstrand til købmand Peder Hansen Høyer for 3900 Rigsdaler grov Courant og 20 Specie Dukater, som det hed sig. Byen havde omkring år 1696 180 voksne beboere over 15 år, og ved salget var der 92 fæstehuse i byen omkring de to torve. Resten af fæstegodset måtte dog afvente landboreformen af 1788, hvor landbrugets produktionskrise fandt sin endelige løsning i, at bønderne fik løst deres stavnsbånd og opnåede retten til at købe deres egne gårde. En proces, der for Knivholt fandt sted frem til ca. 1850. Stavnsbåndet var til stor gavn for Knivholt, så det haste de ikke med at få det af skaffet! Op til 1850 var hoveri forpligtigelsen 113 dage om året. Næsten en tredjedel af året måtte de ca. 40 hovbønder arbejde med kørsel, pløjning, såning, høst samt grøftning med mere. Det vil sige, at godsejeren i gennemsnit havde råderet over 13 mand hver dag året rundt plus et antal karle og piger, så den gennemsnitlige daglige arbejdsstyrke nåede op på 25-30 personer. Mette Bille solgte ud Otte Arenfeldts svigerdatter Mette Bille havde som 19

Billedet: Den østre lade bliver lun! Den lade, der ligger længst mod øst, har næsten siden starten været benyttet til fester. Bla. har kommunaldirektørerne i Danmark holdt landsmøde der, mens salen var uopvarmet og uisoleret. Der har også været holdt mange foreningsfester og private fester - og det kan ikke nægtes, at der ind imellem, når vinden var i øst især, kunne blive lidt køligt for gæsterne. Det er slut nu. I øjeblikket arbejdes der indædt med at isolere de store vægge - og det samme er allerede sket med loftet, der er identisk med taget. Varmekilder er der også installeret, så lokalet nu fremtræder som et sted med højt til loftet og lunt i vejret - men alligevel med et vist råt look som en lade skal have. Det sjak, som arbejder med iso leringen, har pause (billedet). Det er fra venstre Thomas Christensen, Anders D. Thomsen (Olavs højre hånd og artiklens forfatter) og Jørn Eriksen. Rollemodel for grøn energiforsyning Medarbejder på Knivholt Anders Thomsen har skrevet dette indlæg om herregården Knivholts ambitioner om at blive et foregangssted for grøn energi. Arbejdet er i skrivende stund i fuld gang. Knivholt Hovedgård er et meget besøgt sted, både af lokalbefolkningen, men også af andre som kommer for at afholde møder og her modtages mange officielle 20

gæster fra hele landet. Knivholt har besøg af mellem 60.000 og 70.000 mennesker om året. Vi har en vision om at gøre Knivholt et foregangssted for selvforsynende energi. Dels i tråd med Frederikshavn kommunes energipolitik og dels fordi vi ikke har råd til at lade være! Varmeudgifterne er steget i takt med større udnyttelser af gårdens arealer, og vi er nødt til at finde nye løsninger. I takt med, at de gamle hølofter bliver omdannet til foreningslokaler, sørger vi for at være på forkant med de gældende energikrav og bestemmelser, der ligger. Da Naturcenteret blev etableret i 2010, valgte vi at få solceller tilknyttet for at få renoveringen i energiklasse A. Søvarme Udnyttelsen af de mange loftrum og ikke mindst opvarmningen af disse bliver en stadig større post i det samlede regnskab, og på sigt vil vi ikke kunne overleve, hvis vi ikke forsøger at sadle om og kigge efter alternative opvarmningskilder. Det er derfor vores håb, at vi på sigt kan få lov til at etablere søvarme i den kunstigt anlagte sø vest for Knivholt. Demonstratorium Knivholt Hovedgaard danner rammen om et perfekt udstillingsvindue, og vi har i den forbindelse indgået et samarbejde med det lokale firma Green Source om et såkaldt demonstratorium. Demonstratoriet bliver udformet således, at vi vil forsøge at vise så bred en pallet af alternative energiformer som muligt. Dels har Green Source en bred pallet af energiformer, og vi vil så supplere med resten. På den måde kan vi forhåbentlig fremvise jordvarme i fire forskellige afskygninger, nemlig vertikalboring, trådkurv, vandrette slanger og ikke mindst søvarme. Derudover vil det være nærliggende at vise, hvilke muligheder der er mht. elproduktion. Trigon har allerede vindmølle, og vi har solceller. På den måde kunne vi stå rigtig stærkt, når det handler om alternativ energi og virksomheder såvel som private vil kunne se anlæggene i drift. Jordvarme Jordvarmeanlægget, der kommer til at varme stuehuset op, kommer til at bestå af 2 x 22 kw Bosch Compress 5000 Lw 22 varmepumper og 1800 m jordvarme slanger. Anlægget kommer til at erstatte det eksisterende gasfyr på 40 kw. Anlægget skulle gerne være i drift først i februar 2013. Efterisolering Efterisoleringen af Østre Lade sker i samarbejde med teknisk skole i Hjørring og deres efteruddannelsescenter. Efterisoleringen sker med et relativt nyt produkt på det danske marked, som blev introduceret i 2011: IQ-Therm. IQ-Therm er et isoleringsmateriale bestående af Pur-hårdskum og en masse kapillærer åbne kanaler. Dette gør produktet diffusionsåben og derfor åndbart. Materialet limes direkte på murværket med en speciel lim, som fugten kan arbejde i. Hvis fugtniveauet i limen bliver for højt, sendes fugten ud igennem pladerne og ventileres væk inde fra rummet. Produktet er opbygget således, at der ikke er behov for dampspærre. Varmepumper trækker som bekendt strøm, endda rigtig meget strøm, og det er derfor også nærliggende at tænke i vindmølle/ solcelle baner. Vindmølle har der været på Knivholt for mange år siden - dog stod den i gården - hvorimod vi påtænker, at den skal stå ud til Hjørringvej. Dette gør vi af to grunde, dels fordi den kommer fri af eventuelle træer og andre gener, og fordi den derude vil sende et godt signal både for Knivholt, men også for Frederikshavn. nævnt solgt Fladstrand by fra Knivholt i 1749. Fire år efter solgte hun Knivholt til kommerceråd Christen Jensen Møenboe og hans kone Ellen Marie Olufsdatter. De to forblev barnløse og indstiftede derfor legater til fordel for fattige på Knivholt - samt skolelæreren i Flade - og præsten, som skulle påse uddelingen. Eventyrdigteren på besøg I 1859 var selveste H. C. Andersen på rundrejse i Jylland for at lære sit land bedre at kende. Undervejs skrev han en af vore kendteste fæd relandssange Jylland mellem tvende have. Han nåede nem lig at opleve de to have slå sammen om Skagens Gren. Et besøg på hos Rottbøl på Børglum Kloster medførte under et selskab, at H. C. Andersen fik kontakt til Julie Wilhelmine Uldall, gift med Carl Vilhelm Uldall, som nu var ejer af Knivholt. Hun har åbenbart invite ret digteren til et besøg i Fre deriks havn, hvor hun og hendes mand boede på gården Constantia, der ligger der, hvor sygehuset ligger i dag. H.C. Andersen skriver i sin dagbog, at han spiste på Knivholt. 21