Høringssvar til Miljøvurdering af Forslag til Holbæk Spildevandsplan

Til Holbæk Kommune 4. april 2016 Natur og Vand spildevand@holb.dk Høringssvar til Miljøvurdering af Forslag til Holbæk Spildevandsplan 2016-2020 På vegne af medlemmerne i Grundejerforeningen Langdyssen samt Bognæsvej 43 fremsendes hermed høringssvar til Miljøvurdering af Forslag til Holbæk Spildevandsplan 2016-2020. I høringssvaret påpeger vi miljøvurderingens fejl og mangler. Desuden vil vi gøre opmærksom på, hvorfor en placering af et fælleskommunalt renseanlæg på Tuse Næs med stor sandsynlighed vil have væsentlig større miljømæssige konsekvenser end der er lagt op til i miljøvurderingen. Spinkle konsekvensvurderinger på de enkelte miljøparametre Konklusionen i miljøvurderingen lyder, at det vil være en miljømæssig fordel at realisere udflytningen af renseanlægget til Tuse Næs frem for at bevare 0-alternativet. Vi vil i det følgende redegøre for, at konsekvensvurderinger på de forskellige miljøparametre er foretaget på baggrund af et spinkelt data- og vidensgrundlag. Vi mener dermed, at konklusionen i miljøvurderingen giver et misvisende billede af de negative effekter, som placeringen af et renseanlæg på Tuse Næs vil medføre. I de kommende afsnit har vi angivet hvilke emner og sider i miljøvurderingen vi kommentere. Kystnærhedszone, s. 12-13 Som det også er nævnt i miljøvurderingen, er hele Tuse Næs omfattet af kystnærhedszonen. I kystnærhedszonen må kommunen kun planlægge for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering, jf. planlovens 5b. I miljøvurderingen skriver Holbæk Kommune, at der er klare funktionelle årsager til, at renseanlæg placeres nær kyster, og at en kystnær placering er nødvendig for at sikre, at hele oplandet kan renses centralt og udledes til den mest fordelagtige recipient uden unødig overpumpning af spildevand. Endvidere nævnes, at en placering på Tuse Næs kan være fordelagtigt for så vidt angår regional udvikling, da anlægget kan sikre spildevandsrensning fra nabokommuner. Desuden pointerer miljøvurderingen, at udflytningen vil frigøre et areal i Holbæk by til mere bynære aktiviteter tæt ved fjorden. Vi anerkender, at der kan være nogle funktionelle fordele ved en kystnær placering, og at en udflytning fra Holbæk by kan frigøre arealer til bynære aktiviteter tæt ved fjorden. De to argumenter taler dog ikke for en specifik placering på Tuse Næs. Vi mener ikke, at en kystnær placering hverken er en forudsætning for central rensning, gunstig regional udvikling eller udledning til robust recipient. Her skal man huske, at der er tale om spidsen af en naturskøn halvø uden lignende industrianlæg. I praksis er en halvø en lang blindvej, hvilket taler imod muligheden for at anvende spildevand til andre formål. Det vil vi komme ind på senere i dette høringssvar. Vi er af den overbevisning, at en alternativ og mere hensigtsmæssig placering (evt. i/ved et allerede eksisterende industriområde), i samme grad ville kunne opfylde de krav og målsætninger kommunen og FORS har for et nyt Holbæk Renseanlæg. Her vil vi gerne gøre opmærksom på Mariagerfjord Renseanlæg, der ligger 1

12 km fra kysten med en 16,5 km lang udløbsledning, og som ender små 4 km ude i Kattegat 1. Vi mener derfor ikke, at de fremførte argumenter i miljøvurderingen, for at etablere renseanlægget i området omkring Bognæs eller Løserup på Tuse Næs, er tilstrækkelige til at udgøre en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Dyreliv, s. 13 I forhold til vurderingen af konsekvenserne for dyrelivet, tager miljøvurderingen primært højde for de vandlevende dyr. Miljøvurderingen fokuserer på den positive effekt, som lukning af mindre renseanlæg vil have på vandkvaliteten i de søer og vandløb, hvor udledningen af renset spildevand planlægges at ophøre. Der er ingen steder i miljøvurderingen taget stilling til konsekvenserne af, hvad en centralisering af rensningen vil betyde for Isefjorden, og lokalt for området omkring udledningspunktet. Derudover skal vi påpege over for Holbæk Kommune, at miljøvurderingen ikke indeholder en vurdering af, hvorvidt et nyt centralt renseanlæg (med større opland end det nuværende Holbæk Renseanlæg) vurderes at kunne overholde gældende vandplaner og kommende vandområdeplaner for Isefjorden. En anden ting vi gerne vil påpege er den manglende vurdering af de negative konsekvenser for det terrestriske dyreliv. Miljøvurderingen oplyser blot, at konsekvenserne for dyrelivet ikke vil være signifikante. Dette blot ud fra en antagelse om, at landbrugsjord ikke indeholder et mangfoldigt dyreliv, og at landbrugsjord kan ses som et isoleret landskabselement. De dyrkede marker udgør sammen med de omkringliggende skove, enge og kystnære områder værdifulde landskaber med mange forskellige biotoper for dyr og planter. Derudover vil vi påpege, at et renseanlæg ikke kan betragtes som et isoleret anlæg uden påvirkning af omgivelserne. Da kommunen og FORS ikke har valgt en mere nøjagtig placering, men blot peget på et ca. 1500 ha stort område, kan man ikke foretage en vurdering af påvirkninger på dyrelivet. Kommunen og FORS har heller ikke taget stilling til, hvorvidt man vil nedlægge væsentlige spredningskorridorer og levesteder i landskabet eller ej, for at skabe plads til renseanlægget. Med spredningskorridorer og levesteder tænker vi bl.a. på markskel, levende hegn, remiser, vildtbeplantninger, diger og markveje. Småbiotoper som vores dyreliv som minimum er yderst afhængige af forbliver i landskabet. Vi efterlyser en fyldestgørende miljøvurdering af renseanlægget i forhold dyre- og planteliv, akvatisk såvel som terrestrisk, hvor både trafikale påvirkninger, støj, vibrationer, landskabsfragmentering, næringsstofpåvirkning og hydraulisk påvirkning m.m. bliver taget i betragtning. En konsekvensvurdering skal også omfatte anlægsfasen, herunder ledningsføring på land og i hav. Naturbeskyttelse herunder international, s. 14 Påvirkning af Natura 2000 område og bilag IV arter generelt Miljøvurderingen oplyser, at det er muligt at placere et nyt renseanlæg og tilhørende ledningsanlæg uden for Natura 2000 områder og uden at skade det internationale naturbeskyttelsesområde samt bilag IV arter. For os at se beror vurderingen dog på en antagelse om, at det kun er selve anlægget i dets fysisk afgrænsede placering på land, der ville kunne påvirke Natura 2000 området. Der bliver ikke taget højde for, at anlægget vil kunne påvirke Natura 2000 området på anden vis bl.a. ved næringsstofbelastning, tilbageløb fra det planlagte spildevandsudløb i Isefjorden. Her er et billede på blot en mulig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Udby Vig: Med jævne mellemrum er der lavvandet i hele Isefjorden i flere dage ad gangen, når vind- og strømforhold er på en bestemt måde. Det betyder, at renset spildevand, som udledes lige nord for Orø, vil forblive dér lige 1 http://www.mariagerfjordvand.dk/spildevand/nyt-renseanlaeg [citeret den 1. april 2016] 2

indtil det bliver højvandet igen. Således bliver flere dages udledt renset spildevand skyllet direkte tilbage ind i Udby Vig og Holbæk Fjord. Hvad har man så opnået? Når der tilmed er tale om store regnskyl, der medfører overløb af urenset spildevand ud i fjorden og det efterfølgende bliver varmt og lavvandet, så bakterierne får ekstra gode vækstbetingelser, bliver det ekstra kritisk med det vand, der skubbes tilbage i det indre fjordmiljø. Udmundingen af Isefjorden mellem Hundested og Rørvig udgør en flaskehals, der netop kan medføre, at højvandet kommer retur med en større kraft, der mindsker vandudskiftning, end hvis det blot havde været et almindeligt tilbageløb. Rørføringens betydning Hvad angår de rør, som skal transportere det rensede spildevand ud i Isefjorden, så skal etableringen af dem også indgå i en konsekvensvurdering. Der er stor forskel på om man lægger dem ovenpå havbunden eller spuler dem ned. Hvis de bliver lagt ovenpå, så er der stor sandsynlighed for gentagne brud pga. meget skibstrafik med læk af spildevand lige op ad Udby Vig. Pga. det jævnlig lavvande i områderne, kan selv mindre skibe forårsage skader ved påsejling. Vælger man at spule rørene ned, så har det ødelæggende konsekvenser for bundmiljøet, da store mængder bundmateriale vil blive hvirvlet op, og det kan have en negativ effekt for Udby Vig. Man vil formentlig blive nødt til at spule rørene ned, fordi Isefjorden ofte er meget lavvandet. I Natura 2000 planen for Udby Vig er en overordnet målsætning at sikre god vandkvalitet i selve Udby Vig. Samtidig er der flere naturtyper i udpegningsgrundlaget, som kan risikere en ugunstig bevaringsstatus, hvis der tilføres flere næringsstoffer til vandmiljøet i vigen. Se i øvrigt mere under afsnittet Rørføring under vand. Bilag IV arter Bilag IV arter går man meget let henover. Her vil vi gerne gøre opmærksom på, at blot fordi en art ikke er registreret i et område, så er det ikke ensbetydende med, at arten ikke findes. Medmindre arten har været eftersøgt. Bl.a. vil der sikkert være flere arter af flagermus foruden markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Internationale forpligtelser trumfer egen lovgivning Der er omvendt bevisbyrde for påvirkning er udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områder og for yngle- og rasteområder for bilag IV arter. Det betyder, at projektejeren skal lave en konsekvensvurdering, hvis man ikke med sikkerhed kan afvise en negativ påvirkning. Vi efterlyser en fyldestgørende konsekvensvurdering af, hvorvidt det planlagte renseanlæg på Tuse Næs, vil kunne påvirke Natura 2000 området væsentligt med forslag til evt. afværgende foranstaltninger. Her vil vi gerne henvise til et alternativt forslag sidst i dette brev. Vi gør opmærksom på, at kommunen/fors skal foretage en konsekvensvurdering før der træffes afgørelse i efter bestemmelserne i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bek. nr. 188 af 26. februar 2016. Som det også nævnes i miljøvurderingen er hele Tuse Næs desuden dækket af diverse fredninger, beskyttede naturområder, beskyttede sten- og jorddiger samt bygge- og beskyttelseslinjer. Det vil efter vores vurdering derfor være stort set umuligt, at etablere et renseanlæg med tilhørende ledningsnet uden at skulle grave igennem flere af de ovennævnte beskyttede områder og linjer. I miljøvurderingens afsnit 3.1.3 skriver Holbæk Kommune, at der ved endelig placering af anlæg og tilhørende pumpeledninger skal tages hensyn til de mange bindinger på Tuse Næs. I afsnit 4 står der så, at det som udgangspunkt er hensigten at søge at undgå at placere transportanlæggene i disse områder. Hvorvidt dette er fuldt ud muligt, er p.t. ikke afklaret og fastlægges først endeligt ved detailprojekteringen. Holbæk Kommune skriver endvidere at hvis det ikke kan undgås at krydse beskyttede eller fredede områder, skal forsyningen i samarbejde med Holbæk Kommune sikre, at der foretages så lidt indgriben i området som muligt, samt at området retableres efter aftale og anvisninger fra miljømyndighederne. 3

Denne udmelding er for os at se en meget vag hensigtserklæring om at undgå at lægge rør gennem særlige beskyttelsesområder (herunder Natura 2000-områder). At retablere så værdifulde lokaliteter som engene i Udby Vig med succes er usandsynligt, uanset hvor mange aftaler og anvisninger der gives fra miljømyndighederne. Uden sikkerhed for dette må man, jf. Natura 2000-bestemmelserne og EU habitatdirektiv, ikke give tilladelse eller dispensation til at etablere anlægget. Sjældne og truede arter Vi vil gerne gøre Holbæk Kommune opmærksom på at Natura 2000-området Udby Vig er et af Danmarks kun tre voksesteder for Tætblomstret Trådspore, jf. Atlas Flora Danica (2015). Af andre fredede orkidéer ved Udby Vig kan nævnes Sump-Hullæbe, Mygblomst og Hvidgul Gøgeurt. Mygblomst er i øvrigt også truet ligesom Tætblomstret Trådspore er. Derudover er skove ved Bognæs og Hønsehals Skov udpeget som vigtige skovområder i Danmark, der bør prioriteres i en omkostningseffektiv indsats for bevarelse af biodiversitet i de danske skove 2. Konsekvenserne i forhold til de beskyttede områder er, for os at se, meget utilstrækkeligt belyst. Lugt og aerosoler, s. 14 Der mangler efter vores mening en vurdering af risiko for luftgener og aerosoler i det område, hvor renseanlægget foreslås placeret. En udmelding om, at en udflytning af renseanlægget fra byen til Tuse Næs samlet set vil reducere generne, fordi befolkningstætheden er lavere, er utilstrækkelig og uacceptabel Her er miljøvurderingen meget vag i sine udmeldinger og vejledninger. Hvad betyder det, at lugtgenerne er meget lokale er det inden for 5 m eller 500 m? Der står også, at der bør tilstræbes god afstand til bebyggelse hvor langt er det? Trafik og støj, s. 15-16 Som en positiv konsekvens af den foreslåede udflytning af Holbæk Renseanlæg nævnes, at det lokale vejnet til den nye placering på Tuse Næs ikke ligger nær skoler eller større boligområder. Derfor vurderer Holbæk Kommune, at der ikke vil være væsentlige trafikale konsekvenser og væsentlig miljøpåvirkninger i den forbindelse. Denne vurdering står i stærk kontrast til de mange oplistede negative konsekvenser udflytningen forventes at have, bl.a. at vejene på Tuse Næs ikke er egnet til den tunge trafik et renseanlæg vil medføre. Vejene er smalle, hastigheden høj og hovedparten af dem er uden specielle faciliteter til lette trafikanter. Derudover er flere af vejene udlagt til rekreative stier i Holbæk Stiplan. I forhold til støj, skriver Holbæk Kommune selv, at de høje hastigheder på vejene vil gøre, at generne vil føles mere belastende for den enkelte. Dertil vil vi gerne understrege, at Skolen ved Tuse Næs, Udby afdeling ligger forholdsvis tæt på Bognæsområdet, hvor det nye renseanlæg foreslås placeret. Det er i Miljøvurderingen ikke tilstrækkeligt belyst, hvilke trafikale konsekvenser en placering i Bognæs vil have for de lette trafikanter, herunder de mange elever, der cykler til/fra skole. For at undgå tung trafik i Udby og ved skolen, så er der kun én vej ud til Bognæs. Vejen begynder i Markeslev med et meget uhensigtsmæssigt knæk i vejforløbet for store lastbiler. Vejen derfra er, som sagt, meget smal og skal man passere tung trafik på den vej, må en eller begge trafikanter trække halvt ud i rabatten. En rabat som er meget hullet på lange strækninger selv kort tid efter vedligehold. Hvis man vil bruge spildevand/slam fra renseanlægget til andet f.eks. biogas, så vil anlægget ligge et strategisk uønsket sted, da andre materialer til f.eks. biogas skal fragtes langvejs fra. Derimod bør man placere anlægget tættere på de hovedfærdselsårer, som er i kommunen. 2 (Petersen et al.(2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider. http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2016/03/saadan-redder-vi-dyr-og-planter-i-de-danskeskove/ 4

De opstillede argumenter for, at de trafikale og støjmæssige forhold samlet set vil have en positiv effekt, går hovedsageligt på, at udflytningen er en fordel for de bynære områder langs fjorden i Holbæk by. Der tages efter vores mening bare ikke hensyn til, at det er på bekostning af de mange rekreative, kulturelle og naturmæssige værdier på Tuse Næs. Vi mener således ikke, at de trafikale og støjmæssige konsekvenser for Tuse Næs ved udflytning af renseanlægget er tilstrækkeligt belyst. Friluftsliv og rekreative interesser, s. 17 I vurderingen af konsekvenserne for friluftsliv og rekreative interesser tages primært højde for badevandskvaliteten. Holbæk Kommune skriver, at udflytning af renseanlægget til Tuse Næs vil have en positiv indvirkning på friluftsaktiviteter såsom badning og lystfiskeri i fjorden. Vi mener ikke, at konsekvenserne for vandmiljøet er tilstrækkeligt belyst til at komme med så skråsikker en udmelding. Derudover mener vi, at miljøvurderingen i langt højere grad skal tage hensyn til de mange andre rekreative interesser på Tuse Næs, der vil blive påvirket af en udflytning af renseanlægget. Stort set de samme rekreative interesser findes i og ved Holbæk by og findes i og ved Bognæs. Det kommer heller ikke vandmiljøet til gode, at spildevandsplanen ikke indeholder noget krav om at udskifte de gamle spildevandsinstallationer, hvor spildevandet ikke er separeret fra regnvandet. Dette betyder, at man fortsat vil udlede fællesvand i uformindsket styrke, også til det nyetablerede spildvandsanlæg. Ud fra den forudsætning vil konsekvensen være, at der vil være overløb på spildevandsanlægget hver gang det regner kraftigt og når det regner i længere tid. Det vil tilmed finde sted oftere og oftere, hvis klimaforandringerne fortsætter med tendens til hyppigere og kraftigere regnskyl. Vi opfordrer derfor Holbæk Kommune og FORS til at sørge for, at stort set al overløbsvand renses inden det ledes ud. Det kan f.eks. gøres ved en såkaldt HydroSeperator 3. Vi er bekymrede for, om man vælger den løsning, som kun lige præcis opfylder lovgivningens krav. Med en forventning om større mængder af nedbør i fremtiden, er det vigtigt, at der tages hånd om de øgede vandmasser, som skal igennem anlægget pga. manglende seperatkloakering i store dele af kommunen. Derfor burde anlægget nok dimensioneres til at kunne håndtere flere PE end det skitserede, især når spildevand fra Lejre og Hornsherred også skal med. Desuden indikerer de nyeste befolkningsopgørelser, at indbyggertallet i Holbæk Kommune vil stige i fremtiden, hvilket derved vil øge belastningen af renseanlægget yderligere. Landskabsplan I kommunens landskabsplan for Tuse Næs står under Sårbarhed at Området er karakteriseret ved et fravær af tekniske anlæg som højspændingsmaster og vindmøller, dog er der en enkelt vindmølle længst mod nordvest i området. Denne [landskabs]karakter bør bevares, men enkelte tekniske elementer kan etableres, hvis det sker i respekt for den eksisterende struktur. Næsset har et landskab med karakter, noget som mange andre områder rundt om har fået spoleret med tekniske anlæg af forskellig slags. Vi er bekymrede for en præcedensvirkning, hvis kommunen åbner op for muligheden for at opføre et så stort teknisk anlæg i et relativt uspoleret landskab, så vil vi stille, men stødt miste landskabskarakteren. Dette er selvsagt en unødvendig retning for kommunen at tage. Lokalsamfund Konsekvenserne for lokalsamfundet er ikke medtaget i miljøvurderingen. Huspriserne på Tuse Næs er over de seneste år faldet og befolkningstallet er for nedadgående. Vi er bekymrede for, at placeringen af et rense- 3 http://hydrosystems.dk/rensning/hydroseparator-til-vandloeb-2/ [citeret den 1. april 2016] 5

anlæg på Tuse Næs vil forstærke den nuværende tendens og dermed få stor negativ indvirkning på lokalsamfundet. Så snart en mulig placering af renseanlægget har været offentliggjort, er man som hussælger forpligtet til at oplyse en evt. køber om den risiko. Det får de fleste købere til at kigge nærmere på huse andetsteds. Vi frygter, at færre vil vælge at bosætte sig på Tuse Næs, at der dermed ikke kommer nye unge til området, at de sidste tilbageværende skoler og daginstitutioner lukker, og at dette i sidste ende vil føre til landsbydød. Konsekvenserne for lokalsamfundet bør medtages i vurderingen af konsekvenserne at flytte Holbæk Renseanlæg til Tuse Næs. Rørføring under vand Kommunen og forsyningen ønsker at trække rørledninger under fjorden fra Holbæk til Bognæs. Her ligger i forvejen en ledning, men der skal formentlig suppleres med en ekstra ledning. Samtidig forventes et ledningstræk fra Hornsherred til Orø og fra Orø til Bognæs. Det vil betyde tre steder med ledningsføring på fjordbund eller under fjordbund. Der kan ske skade på disse undersøiske rørledninger. Når der går hul på en ledning vil urenset spildevand strømme uhindret ud i vores fjorde og gøre øjeblikkelig skade på havmiljø og -natur. En ledning under vand er næppe lige til at udbedre midlertidigt, som man kan på landjorden. Det gælder for øvrigt også den nuværende ledning mellem Bognæs og Holbæk. Hvad er beredskabsplanen, hvis der kommer brud på en af disse ledninger? Manglende beskrivelse af alternativer En miljøvurdering skal indeholde en kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger, jf. bilag 1 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10. december 2015. I Miljøvurderingen af Forslag til Holbæk Spildevandsplan 2016-2020 nævnes det, at der i forbindelse med fastlæggelsen af den nye strukturplan for spildevandsrensning har været vurderet et antal alternativer primært ud fra en økonomisk og driftsmæssig synsvinkel. Det oplyses ikke, hvad disse alternativer er eller hvilke antagelser og økonomiske aspekter, der ligger til grund for de økonomiske beregninger. Denne information bør være tilgængelig i miljøvurderingen. Forslag til alternativ placering og udledning Vi foreslår en placering ved KARA/Noveren vest for Audebo. Det rensede spildevand kunne ledes op til Odsherreds spildevandsledninger og ud i Kattegat efter aftale med Odsherred Kommune og Odsherred Forsyning. Se kort på vedhæftede bilag, Alternativt placeringsforslag. Begrundelse for og beskrivelse af forslag til alternativ placering: Placering i udlagt industriområde, veje til området er befæstet til tung trafik. Muligheder for fremtidig udnyttelse af spildevand til f.eks. biogasanlæg i symbiose med andre tiltag som f.eks. gylle og forbrænding af andet materiale. Og ikke mindst bedre mulighed for udledning til større åbne vandområder enten via. Tengslemark eller Fårevejle. 6

En af de oplyste begrundelser for placering i Bognæs/Tuse Næs er at kloakering i Holbæk by og nærmeste opland er centreret mod det nuværende anlæg placeret på nordsiden af Holbæk og dermed ikke uhindret kan løbe baglæns til en placering f.eks. syd for Holbæk. Derfor et nyt anlæg påtænkt ført videre nordpå, hvor man således pegede på Tuse Næs med udløb i Isefjorden. Orø har tidligere været tiltænkt tilslutning til pumpestationen i Bognæs hvorfra ledning skulle føres under fjorden til Holbæk Renseanlæg. Vi foreslår at det nuværende Holbæk Renseanlæg ændres til en pumpestation, så vand fra Holbæk by fortsat kan løbe uhindret med fald mod nord. Det nuværende anlæg fra Tuse Næs, et fremtidigt fra Orø og evt. et lille anlæg fra Frederikssundsiden tilsluttet som hidtil til pumpestationen i Holbæk. Derfra pumpes spildevandet til en placering ved Kara/Novoren. Trønninge-, Svinninge- og Gislinge Renseanlæg er inddraget i planlægningen som tilsluttet nyt renseanlæg. Placeringen giver mulighed for tilslutning af Tysinge renseanlæg, og i et omfang nærliggende renseanlæg fra Lejre kommune. En placering ved Kara/Novoren vil give muligheder for evt. udbygning og fremtidig udnyttelse af spildevandet. En placering på spidsen af Tuse Næs vil givetvis være hæmmende for yderligere udbygning grundet de mange fredningsbestemmelser mv. Derved vil en yderligere økonomisk gevinst ved udnyttelse af spildevandsressourcen gå tabt. På møde den 22. marts 2016, fortalte byrådsmedlem og formand for udvalget for Klima og Miljø, John Harpøth, at det åbenbart var almindelig skik, at kommunerne holdt eget spildevand inden for egne grænser. Vi mener tiden er moden til en mere tidssvarende håndtering af problemstillingen. Holbæk Kommune kunne passende gå ud som visionære forgangsmænd og lave et samarbejde på tværs af kommunegrænser og forsyninger, der kan sikre at man planlægger at udlede spildevand i en absolut robust recipient, Kattegat. Desuden bør vi ikke afskære os fra ukendte muligheder for at udnytte spildevand og restprodukter til andet end man kan i dag. Vi skal tænke langsigtet og sørge for at holde alle døre åbne. På Tuse Næs lukker man renseanlægget inde i en uhensigtsmæssig lille krog. Vi skal være omhyggelige med ikke at vælge den første og den umiddelbart bedste løsning som kommunens forslag til placering virker som. Odsherred Kommunes nye renseanlæg ved Tengslemark med tilhørende spildevandsledninger er endnu ikke færdig og tilladelser er ikke meddelt endnu. Derfor har vi en reel mulighed for, at lave et samarbejde og få dimensioneret rørene uden store ekstraomkostninger. Odsherred Kommune har valgt at stoppe al udledning af renset spildevand til Isefjorden og omdirigere det til Kattegat. Lad os følge trop og gøres vores for at bidrage til en god økologisk tilstand i Holbæk Fjord og Isefjord til fordel for alle kommunens beboere. Finansiering af ekstra strømforbrug kunne ved blive suppleret af vindmøller, solceller eller vandkraft fra det vand, som forlader renseanlægget. Opsamling På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at konsekvenserne af den foreslåede udflytning af Holbæk Renseanlæg er tilstrækkeligt belyst. Vi opfordrer Holbæk Kommune og FORS om at undersøge alternative projekteringer og søge om samarbejde med andre kommuner kan være en mulighed. 7

Med venlig hilsen Grundejerforeningen Langdyssen Lars og Mette Hald Lone og Maja Toft Hans og Karin Sørensen Tanja Busk Nymand og og Jens Helner A.Guzek og Christina Nielsen Mette og Jacob Coulthard Flintholm Susie Poulsen og Karsten Jensen Karen Coulthard Bognæsvej 43 Dorthe Ahlgren og Arne Bentsen 8