Årstalsliste for Lemvig 1234-2016 Ellen Damgaard april 2016 Købstaden Lemvig 1234 Lemvig nævnes første gang i et brev, som kong Valdemar Sejr udstedte i 1234 som bevis på, at han overdrager skatten af bl.a. Lemvig til biskoppen i Ribe. I brevet kaldes Ribe en civitas, Lemvig en oppidum, det vil sige en lille by uden købstadsprivilegier. 1479 Byens rådhus brænder og dermed byens købstadsprivilegier. Det vides ikke, hvornår de er udstedt. 1499 Kong Hans udsteder nye købstadsprivilegier. 1545 Kong Christian den Tredje udsteder nye købstadsprivilegier, som er de ældste bevarede. 1584 Byens ældste segl kendes fra dette år. Det er en trekant med bølger, omgivet af to felter, der kan fortolkes som fjordbredden. 1608 Byens nuværende segl med tårnet kendes fra et hyldningsbrev. Det var et brev, hvor byen aflagde troskabsed til den udvalgte prins Christian, søn af kong Christian den Fjerde, som den rette tronfølger. 1684 Den 27. juni nedbrænder så godt som hele byen. 1750 Der bygges nyt rådhus på nordsiden af Torvet; her findes lokaler for herreds- og byting, arrest og bolig for arrestforvareren. Herredstinget havde tidligere været holdt ved Rom Kirke. 1822 Der bygges nyt rådhus på Torvets nordside i stedet for det gamle. Det er i to etager og rummer rådstueværelser, tingstue, sprøjtehus for brandsprøjten, arrest og bolig for arrestforvareren. Rådhuset er bygget efter typetegning af den kendte arkitekt C.F. Hansen, der byggede et senere nedbrændt Christiansborg og Frue Kirke i København. 1837 Poul Wiborg ansættes som Lemvigs første politibetjent. Siden 1600-tallet havde man haft vagtmestre eller vægtere, der skulle holde orden i gaderne om natten. 1877 Der bygges nyt rådhus i Østergade med byrådssal, retssal, arrest og bolig for arrestforvareren. Bygningen og de velbevarede lokaler bruges nu af Lemvig Musikskole. 1970 I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 1970 bygges der et nyt rådhus bag ved det gamle i Østergade. Bygningens store vinduesfacader afspejler ønsket om offentlighed i forvaltningen. Folketal i Lemvig 1
1735 Ca. 298 indbyggere. 1769 326 indbyggere. (4. mindste købstad foran Allinge og Sandvig på Bornholm og Frederiksværk på Sjælland) 1801 375 indbyggere. 1850 859 indbyggere. 1860 1.192 indbyggere. 1870 1.350 indbyggere. 1880 1.710 indbyggere. 1890 2.413 indbyggere. 1901 3.207 indbyggere. 1916 3.985 indbyggere. 1930 4.574 1950 5.556 indbyggere. 1960 5.783 indbyggere. 1970 6.448 indbyggere. 1976 7.096 1994 7.426 indbyggere. 1996 7.398 indbyggere. 2004 7.282 indbyggere. 2012 7.131 indbyggere. (7. mindste købstad foran Skælskør, Assens, Maribo, Kerteminde, Nykøbing Sj., Nibe) Kirkeliv Ca. 1250 Lemvig Kirke bygges. Det er et lille kapel. 2
Ca. 1475 Lemvig Kirke får tårn og muligvis et højt spir. 1683 Den 18. Maj 1683 slår lynet ned i kirkespiret, og det brænder sammen med træværket i tårnet. Efter dette og byens brand det følgende år får kirketårnet sadeltag med gavle mod nord og syd. 1807 Kirkegården omkring kirken flyttes fra Torvet og op oven for Vesterbjerg. 1821 Kirkegården ved kirken sløjfes. 1880 Der bygges missionshus ved Søvejen. 1883 Lemvig Valgmenighedskirke opføres over for byen. 1906 Metodistkirken indvies. Den ligger på hjørnet af Østergade og Østerbrogade. 1930 Der bygges et nyt og større missionshus i Vasen. 1933-35 Lemvig Kirke ombygges med nye sideskibe og et nyt løgspir på tårnet. Gennem århundreder var jordhøjden omkring kirken vokset så meget, at gulvet lå en meter lavere end pladsen udenfor. Derfor rev man hele bygningen ned på nær tårnet og byggede nyt på et højere niveau. Skolevæsen 1542 Der oprettes latinskole i Lemvig. På væggen inde i kirken sidder en mindesten, opsat omkring 1650 af Iver Christensen, foged på Voldbjerg, til minde om hans legat for latinskoledrengene for korsang i kirken. 1740 Latinskolen nedlægges. 1746 Der oprettes en dansk skole. Den kom til at ligge på Torvet ved hjørnet af Vasen. 1857 Byen får en ny skole Borgerskolen i Skolegade. 1871 Lemvig Industriforening igangsætter aftenskoleundervisning. 1875 Der oprettes privat realskole i Vasen. En realskole tilbød undervisning til børn i de ældste klasser, og det kostede penge at gå der. 1891 Lemvig Handelsskole begynder med aftenskole af handelslærlinge. 1897 Den røde tre-etagers bygning på hjørnet af Skolegade og Vasen bliver taget i brug. 1901 Teknisk Skole bliver bygget; bygningen skulle afspejle håndværkets høje stade i Lemvig. Den ligger på hjørnet af Søndergade og den nuværende Konsul Andersensgade. 3
1955 Den nye skolebygning bag ved Borgerskolen tages i brug. 1966 Christinelystskolen oven for byen mod syd indvies. 1973 Lemtorpskolen oven for byen mod øst bliver taget i brug. 1979 Lemvig Gymnasium starter i lejede lokaler på Christinelystskolen. I 1982 flytter man ind i de nuværende bygninger. Social- og sundhedsvæsen 1584 Der oprettes hospital med bolig for syv fattige ordet hospital betyder plejehjem. Det lå i byens udkant på det nuværende hjørne af Søndergade og Bredgade. 1813 Der oprettes apotek. Fra 1816 ligger det på Torvet på hjørnet af Vestergade. 1824 Der indrettes sygehus øst for åen, på hjørnet af Østergade og Østerbom; det var særligt beregnet til isolation af syfilispatienter. 1839 Der bygges fattiggård i Østerbjerg, dér hvor siden Lemvig Sygehus kom til at ligge fra 1913. 1866 Der bygges nyt Amtssygehus i Gammel Østerbjerg (den stejle del af nuværende Østergade). 1881 Epidemihuset i Østerbrogade bliver bygget. Her ligger i dag det nye missionshus, Klippen. 1908 Der bygges Alderdomshjem ved Lemvig Sø. Det afløser fattiggården i Østerbjerg. 1910 Åen, der løber fra Lemvig Sø og ud til fjorden, bliver lagt i rør i 1910. Den er forurenet med henkastet affald og betragtes som en sygdomskilde. 1913 Ringkjøbing Amt overtager den grund, hvor byens første fattiggård har ligget siden 1839, og bygger et nyt stort Amtssygehus. Til gengæld overtager Lemvig Kommune det gamle amtssygehus fra 1866 i Gammel Østerbjerg og indretter det til fattiggård. 1965 Apoteket flytter fra Torvet til en ny bygning i Vasen. 1969 Åen bliver lagt i nye rør med fire gange så høj kapacitet; det sker for at undgå oversvømmelse i byen, når vandet i søen stiger. Lemvig Havn 1838 Lemvig bliver toldsted, og en af byens store købmænd bygger et pakhus ved havnen, som han lejer ud til toldvæsenet. 1851 4
Et privat aktieselskab bygger en skibsbro, så man kan få besøg af dampskibet Jylland. Det sejler til England med kreaturer dog kun i en kort periode. Aktieselskabet består af 27 mænd fra Lemvig og opland, der hver indskyder 50 rigsdaler. 1855-57 Lemvig Byråd overtager den private skibsbro og får bygget en rigtig havn med moler og havnebassin. Den danner stadig midterpartiet i den nuværende havn. Havnen bruges til fragtfart med sejlskibe. 1903-07 Havnen bliver udvidet mod vest med et stort bassin, beskyttet af en læmole. Det sker for at give plads til den stigende mængde søgående både, der er begyndt at fiske fra Lemvig. Fiskeriet ebber ud omkring 1930. 1921 Lemvig Toldkammer får domicil i en statelig bygning i Havnegade. 1927 Østhavnen bliver anlagt på et opfyldt areal langs vigens østbred. Her bliver der anlagt kulpladser og pakhuse for gods, der kommer med skib. 1946 Der oprettes isværk på fiskerihavnen som basis for et søgående fiskeri fra Lemvig Havn efter mange års stilstand. 1947 Lemvig Fiskeauktion åbner den 27. april 1947. 40-50 Snurrevodskuttere fra Lemvig driver fiskeri på Nordsøen indtil 1990 erne. 1960 Ny stor auktionshal åbner den 12. maj 1960. Det bliver fejret med asfaltbal. 2008 Lemvig Fiskeauktion lukker. Fiskeriet er gradvis gået tilbage i løbet af 1990erne, og ved årsskiftet 2008-2009 bliver den sidste Lemvigkutter solgt. Teknik og miljø Ca. 1790 Der bliver ansat en brandinspektør og to strålemestre. 1869 Byen får sin første gadebelysning en lygte på Torvet. 1890 Der anlægges vandværk ved Lemvig Sø. 1902 Byen får gasværk; det lægges ved Østerbrogades nordlige ende. 1904 Dag- og natrenovation bliver indført. Dagrenovation betyder afhentning af affald fra husholdningen, natrenovation afhentning af menneskelige efterladenskaber fra natpotte eller latrintønde. 1907 Byen kloakeres, så der kan installeres W.C. i husene. 1911 Lemvig kommunale Elektricitetsværk åbner. 1963 5
Lemvig Fjernvarmeværk starter. Kommunikation 1802 Der oprettes hovedpostkontor i Lemvig. Det findes hos købmand Andrup i Søndergade. 1861 Lemvig får telegrafforbindelse om omverdenen. Det skyldes, at redningsvæsenets stifter og første formand, C.F. Claudi, har sin bopæl i Østergade i Lemvig. 1862 Byens og egnens første avis udkommer, den konservative Lemvig Avis. Lokal ejer og redaktør fra 1867. 1874 Venstreavisen Lemvig Folkeblad udkommer. 1879 Den private jernbane Vemb-Lemvig åbnes. Der anlægges en serpentine i Vesterbjerg for at lette nedkørslen fra jernbanestationen til byen. Et par år senere anlægges Stationstrappen fra Kirkevej til Vestergade. 1889 Ny Østerbjerg anlægges som afløser af det stejle Gammel Østerbjerg. 1890 Den radikale avis Lemvig Dagblad udkommer. 1892 Der bygges en havnebane med bro over Vesterbjerg. O. 1887 Der bliver oprettet telefoncentral under Holstebro Telefoncenskab. 1899 Jernbanen fra Lemvig til Thyborøn åbnes. 1902 Den første bil kommer til Lemvig. 1903 Postkontoret bliver flyttet til en ejendom på hjørnet af Veibelsgade og den lille smøge mod øst. 1915 Lemvig Socialdemokrat udkommer. 1919 Der bygges ny havnebanebro over Vesterbjerg. 1935 Ugeposten udkommer som annonceavis. 1951 Der bliver bygget nyt posthus på Engen. Postmesteren har sin bolig på 1. sal. 1957 Ny Sønderbjerg anlægges. 1981 Lemvig Ugeavis udkommer. 1984 6
Lokalavisen opstår som en sammenlægning af Ugeposten og Lemvig Ugeavis. Byens liv og mennesker 1857-60 En række borgere slår sig sammen om at plante træer til et lystanlæg langs vigens vestre bred. 1893 Der opføres en pavillon i Lystanlægget ved fjorden. 1902 Lemvig Bibliotek oprettes. Det ligger først i Borgerskolen, siden i Teknisk Skole. 1906 Lemvigs første biograf Kosmorama åbner 2. december 1906. Den har lokaler i Ydes Hotel på Torvet (det gamle rådhus fra 1822). Året efter den 12. maj 1907 flytter den til en nybygget sal i Vestergade. 1912 Kosmorama åbner i egen nybygning til Bredgade. 1922 Kosmorama finder sin blivende plads ved siden af det gamle Kosmorama i en statelig bygning med stor teatersal og direktørbolig oven på. Den får navnet Lemvig Film Teater. Det var malermester og installatør Julius Nielsen, der stod bag biografbyggeriet helt tilbage til 1906. 1931 Lemvig Biblioteks bygning på hjørnet af Vasen og Skolegade indvies. 1931 Museumsforeningen for Lemvig og Omegn stiftes. Museet får lokaler på 1. sal i det nye bibliotek. 1940 Lemvig Museum flytter til Vesterhus, hvor det får sine egne bygninger. 1966 Limfjordshallen, byens første store sportshal, bliver opført ved Lemvig Sø, på hjørnet af Enghavevej og Bredgade. Foreninger i Lemvig 1857 Lemvig Handelsstandsforening 1869 Lemvig Håndværkerforening 1871 Lemvig Industriforening 1878 Lemvig Gymnastikforening 1881 Lemvig Afholdsforening 1886 Lemvig Borgerforening 1908 Lemvig Fiskeriforening 1916 7
Lemvig Brugsforening 1922 Lemvig Sejlklub Lemvig Lawn-Tennisklub 1923 Lemvig Borger-, Industri- og Håndværkerforening. 1926 Lemvig Radioklub 1929 Lemvig Roklub Arbejdernes Radioklub (J. Søndergaard Jacobsen, Lemvig Købstads Historie, 1969. Danske Byer og Sogne, bd. 4, Ringkøbing Amt, 1932, s. 164ff. Danmarks Kirker, Kirkerne i Lemvig, Nationalmuseet 1999. m.fl. kilder) 8