Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Transkript

1 Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted: Rye Bro Stednummer: Sogn: Gammel Rye Herred: Tyrsting Gl. amt: Skanderborg Matr. nr.: Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye sogn. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Vissing sogn. Den nye bro over Salten Å, foråret Resumé I forbindelse med etablering af en ny træbro over Salten Å syd for Gammel Rye i december 2002, blev der opgravet en del kraftige stolper af egetræ. Mange af stolperne var firkantet tilhuggede med dimensioner på op til 25 x 25 cm, og de fleste var tilspidsede i den ene ende, nogle med økse andre tydeligt savskårne. Flere af stolperne var op mod et par meter lange. Af det opgravede tømmer blev 18 stolper og planker af eg udvalgt til dendrokronologisk datering. 15 af prøverne kunne dateres, og træerne til disse stolper er fældet i perioden fra begyndelsen af 1500-årene til omkring år Det daterede tømmer viser, at der har været bro over Salten Å omtrent samme sted som i dag, i hvert fald fra begyndelsen af 1500-årene. Silkeborg Museum den 30. juli 2013 Knud Bjerring Jensen

2 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 1 Forhistorie s. 2 Administrative data s. 3 Tidsrum og deltagere s. 4 Topografi s. 4 Undersøgelsens forløb og metode s. 4 Undersøgelsens resultater s. 5 Formidling på stedet s. 7 Fotoplancher s. 8 Bilag: Rapport om dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Rye Bro Wormianum sag nr /2045. Carsten Sønderby, Forhistorie Mellem jul og nytår 2002 bemærkede arkitekt Bendt Nielsen, Søhøjlandets Økomuseum, at der var gravet en del kraftige stolper op fra Salten Å ved Rye Bro syd for Gammel Rye. Gravearbejdet var blevet foretaget i december 2002 i forbindelse med etablering af spunsvægge ved landfæsterne til en ny træbro over åen. Broen skulle indgå i en nye stiforbindelse mellem Gl. Rye og Klostermølle og var en del af et samarbejde mellem Silkeborg Statsskovdistrikt, Vejle og Århus Amter, Brædstrup og Ry Kommuner og Søhøjlandets Økomuseum. Fundet blev anmeldt til Silkeborg Museum den 2. januar 2003 via Skanderborg Museum, og efter aftale med museumsinspektør Anders Horsbøl Nielsen fra Horsens Museum, som varetager det arkæologiske arbejde i Brædstrup Kommune syd for Salten Å, foretog undertegnede samme dag en besigtigelse af fundstedet og de opgravede stolper. I besigtigelsen deltog arkitekt Bendt Nielsen fra Søhøjlandets Økomuseum og museumsinspektør Jochen Meyer fra Ferskvandsmuseet i Ry. Opgravede og sammenfrosne stolper ved Rye Bro, januar

3 Ved besigtigelsen kunne det konstateres, at gravearbejdet var afsluttet, og at der var etableret en kort spunsvæg på begge sider af åen, ved den kommende bros landfæster. De opgravede stolper lå samlet i en dynge på hver sin side af åen, og var delvist dækket af opgravet jord og sne. På grund af streng frost mellem jul og nytår var stolperne og jorden frosset sammen, men det kunne umiddelbart konstateres, at der var tale om mange og meget kraftige stolper, fortrinsvis af egetræ. En del af stolperne var firkantet tilhuggede med dimensioner på op til 25 x 25 cm, og de fleste var tilspidsede i den ene ende nogle med økse andre tydeligt savskårne. Flere af stolperne var op mod et par meter lange. Martin Svenning Nielsen fra ingeniørfirmaet Gimsing og Madsen, Horsens, kunne efterfølgende oplyse, at pælene var blevet gravet op umiddelbart før julen 2002, sammen med betonrester fra funderingen af de gamle fløjmure fra en tidligere jernbro på stedet. Den tidligere bro var fra år 1900 og bl.a. bygget af gamle jernbaneskinner. Administrative data Salten Å danner sognegrænse mellem Gammel Rye sogn og Sdr. Vissing sogn, og dannede samtidig grænse mellem daværende Ry Kommune og Brædstrup Kommune. Matriklen med et tidligere vejforløb på åens nordside har nr. 7000b Gammel Rye By, Gammel Rye sogn, og matriklen på åens sydside har nr. 4o Vissingkloster, Sdr. Vissing sogn. Begge sogne ligger i Tyrsting herred, tidligere Skanderborg amt. Sagen er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro, Stednummer Udsnit af de høje målebordsblade fra med fundstedet markeret. 3

4 Tidsrum og deltagere Fundstedet og de opgravede pæle blev besigtiget af undertegnede den 2. januar 2003, og desuden deltog arkitekt Bendt Nielsen fra Søhøjlandets Økomuseum og museumsinspektør Jochen Meyer fra Ferskvandsmuseet i Ry. Prøverne til de dendrokronologiske dateringer blev udtaget i oktober 2003 af undertegnede, sammen med Carsten Sønderby, Wormianums dendrokronologiske laboratorium og Olaf Møller, Ferskvandsmuseet i Ry. Topografi Rye Bro ligger på den korte, sandede strækning mellem Salten Langsø og Mossøen/Gudenåen, der er det eneste sted i området, hvor nord sydgående landfærdsel er mulig. I middelalderen har området især været præget af de mange aktiviteter i forbindelse med kildemarkederne ved Gammel Rye og klostrene ved Øm, Voer og Vissing, med tilhørende vandmøller, fiskerianlæg m.m. I området omkring Gammel Rye findes flere dybe hulvejssystemer. Et af vejforløbene går fra Rye Bro mod nord til Gammel Rye, hvor det drejer mod øst og fører ned over Gudenåen ved Faldgård, hvor Gudenåen løber ind i Ry Møllesø. Her har Nationalmuseets undersøgelser omkring 1980 påvist rester af et stort og kraftigt dimensioneret vej- og broanlæg fra slutningen af 900-årene. Undersøgelsens forløb og metode Da pælene var gravet op, var det ikke muligt at fastslå deres oprindelige placering og sammenhæng. Det umiddelbart vigtigste arbejde på stedet var derfor at få udtaget prøver til dendrokronologiske dateringer, for at få et indtryk af stolpernes alder og evt. dateringsmæssige spredning. Olaf Møller og Carsten Sønderby ved dyngen af stolper fra åens nordside. Ny Vissingkloster, oktober

5 I forbindelse med oprydningen på stedet efter broarbejdet, blev stolperne derfor senere på vinteren/ foråret 2003 trukket fri af dyngerne. Pælene fra hhv. nord- og sydsiden af åen blev holdt adskilt, og med hjælp fra Ry Kommunes entreprenørgård blev stolperne midlertidigt deponeret på Naturstyrelsens nærliggende ejendom Ny Vissingkloster. Da en ansøgning om midler til en dendrokronologisk datering af et udvalg af stolperne blev imødekommet af Århus Amts Museumsråd i sommeren 2003, blev der udtaget 18 prøver fra dyngen af stolper fra den nordlige åbred. Udtagningen af prøverne blev foretaget af undertegnede, sammen med Carsten Sønderby, Wormianums dendrokronologiske laboratorium, som forestod dateringsarbejdet, og Olaf Møller fra Ferskvandsmuseet i Ry, Undersøgelsens resultater De mange og kraftige stolper var fortrinsvis af egetræ. En del af stolperne var firkantet tilhuggede med dimensioner på op til 25 x 25 cm, og de fleste var tilspidsede i den ene ende nogle med økse andre tydeligt savskårne. Flere af stolperne var op mod et par meter lange, men der kunne ikke iagttages spor efter tømmersamlinger, taphuller el.l. som kunne fortælle om deres alder eller anvendelse. Af det opgravede tømmer udvalgtes prøver af 15 stolper og 3 planker af eg til dendrokronologisk datering. Det tilstræbtes at udvælge stolper af forskellig type - dels svære, tydeligt savskårne og fuldkantede stolper ( med tværmål fra ca cm ) - dels mindre, savskårne eller tilhuggede stolper ( med tværmål fra ca cm ) samt runde stolper ( med diameter på cm ). Desuden udvalgtes enkelte plankestykker, heraf muligvis en del af en broplanke ( nr. 12 ). Kun tre af prøverne fra brotømmeret lod sig ikke datere, nemlig stolperne nr. 8 og nr. 9 samt et plankestykke u.nr. Det daterede tømmer, i alt 15 stykker, er fældet i perioden fra begyndelsen af 1500-årene til omkring år Udsnit af Skipper Gylliams kort fra

6 Det yngste daterede tømmer, en savskåret tilspidset stolpe ( nr. 4 ), har yngste årring fra 1761, og med tillæg af manglende splintved må fældningsåret for træet ligge efter 1776 og antagelig noget senere, idet en del kernevedsårringe må være borthugget. Træet må oprindeligt have indeholdt mere end 300 årringe før splintved, og ifølge den anvendte splintstatistik har så gamle træer gennemsnitligt ca. 30 splintvedsårringe. Det er sandsynligt, at stolpen er lavet i begyndelsen af 1800-årene og at den er en del af den da yngste træbro på stedet. I år 1900 anlagdes jernbroen. Fra begyndelsen af 1700-årene ses flere svære savskårne stolper ( nr. 1, nr. 2, nr. 7 ), hvoraf stolpen nr. 2 har fuld splintved og bark bevaret. Træet, hvoraf stolpen er lavet, er fældet i Stolperne nr. 3 og nr. 6, der er tildannet af svært, fuldkantet tømmer, er fra omkring 1600 eller i begyndelsen af 1600-årene, og repræsenterer antagelig en brofase. Stolpen nr. 5 har bevaret splintved og barkkant og træet, hvoraf den er lavet, er fældet i De ældste af de daterede stolper er lavet af runde, tilspidsede, men ellers mest utilhuggede stammer eller større grene. Stolpen nr. 10 har fuld splintved og barkkant bevaret, og træet er fældet i Fra omtrent samme tid er antagelig også stolperne nr. 11, nr. 13, nr. 14 og nr. 16. Også en rund utilhugget, men tilspidset stolpe, nr. 15, er fra et træ, som er fældet i vinterhalvåret 1585/86 ( yngste årring før bark er fuldt udvokset). Det daterede tømmer viser således, at der har været bro over Salten Å omtrent samme sted som broen i dag fører over åen, i hvert fald fra omkring begyndelsen af 1500-årene. En nærmere beskrivelse og vurdering af de enkelte stolper og deres datering findes i bilaget: Rapport om dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra Rye Bro Wormianum sag nr /2045. Carsten Sønderby, februar Informationsstander ved den nye bro, foråret

7 Formidling på stedet Det gamle vejstykke fra Engvej nord for Salten Å og ned mod den nye bro kaldes lokalt for Salgovejen. Navnet Salgaarde optræder på skrift i slutningen af 1600-tallet, hvor det også nævnes, at der fra Arilds Tid har ligget et fiskeri kaldet Salgaarde ved Rye Bro. Det er sandsynligt, at Salgovejen har ledt ned til fiskegården Salgård, der kan have ligget i tilknytning til broanlægget. Fiskegårde er velkendte i Gudenåsystemet, og flere af disse knyttes til Søhøjlandets klostre, hvor fisk spillede en stor rolle i fastetiderne. I 1730 erne var kongemagten interesseret i træ fra Silkeborgskovene, bl.a. til flådebyggeri. I 1736 lod kongen derfor Skipper Anders Gylliam foretage en opmåling af Gudenåen fra Randers til Mossø, for at vurdere mulighederne for pramdrift på Gudenåen. Åen blev omhyggelig opmålt favn for favn og samtlige spærringer og vanskelige steder blev registreret. I forbindelse med opmålingen blev der udfærdiget et kort over Gudenåen. På kortet, som også inkluderer et stykke af Salten Å, har Gylliam ved Rye Bro noteret, at her var tæt med pæller. På grund af lavvande kunne han ikke sejle længere op ad åen i de knobskibe, som han havde til rådighed. I dag føres landevejen over Salten Å på en betonbro umiddelbart vest for den nye træbro. Betonbroen blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig, af hensyn til de tunge transporter fra Ry Station til Rye Flyveplads, som lå på de plane arealer syd for Salten Å. I forbindelse med etableringen af den nye stiforbindelse mellem Gammel Rye og Klostermølle, blev der i foråret 2004 etableret en informationsstander på Skov- og Naturstyrelsens parcel umiddelbart syd for den nye stibro. På plancher fortælles om fundet af stolperne, Salgo-broen og Skipper Gylliams opmålinger i I informationsstanderen indgår også to af de oversavede egestolper hhv. nr. 6 og nr. 11. Silkeborg Museum den 30. juli 2013 Knud Bjerring Jensen Museumsinspektør 7

8 Fotoplancher Fot. 1. Opgravede og sammenfrosne stolper ved Rye Bro, januar PIC Fot. 2. Carsten Sønderby og Olaf Møller besigtiger stolperne fra Rye Bro i forbindelse med udtagning af prøver til årringsdateringer, oktober Dyngen til højre stammer fra åens sydside, dyngen til venstre fra åens nordside. Stolperne blev deponeret ved Ny Vissingkloster i begyndelsen af PIC

9 Fot. 3. Olaf Møller og Carsten Sønderby ved dyngen af stolper fra nordsiden af Rye Bro. Ny Vissingkloster, oktober PIC Fot. 4. De udvalgte stolper, hvorfra der er udtaget prøver. Stolperne er nummereret nr fra højre mod venstre. Hertil kommer to ekstra stykker af planker, som Carsten Sønderby efterfølgende udvalgte. PIC

10 Fot. 5. Stolperne nr PIC Fot. 6. Stolperne nr PIC

12 Fot. 9. Stolpen nr. 7. PIC Fot. 10. Stolperne nr PIC

14 Fot. 13. Stolperne nr PIC

15

16

17

18

19

20

21

22

23