KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

Transkript

1 Detailplan for Vestsiden af FTL-havnen Side 1 af 11 Baggrund for detailplanen Juni 2012 vedtog byrådet Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/ Risskovstien, Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 (herefter dispositionsplanen ). Dispositionsplanen fastlægger de overordnede planlægningsmæssige rammer for FTL-havnen, herunder anvendelsesbestemmelser, trafikforhold, byggefelter m.v. En stor del af området er omfattet af lokalplan nr. 294 Udvidelse af Århus Fiskeri- og Lystbådehavn fra Formålet med denne lokalplan er blandt andet at sikre, at havnen bevares til de nuværende formål samt at muliggøre indvinding af nye landarealer til lystbådehavneformål. November 2013 vedtog byrådet Detailplan for FTL-havnens østside. Udarbejdelse af detailplanen for østsiden var meget nyttigt i forhold til at få diskuteret og fastlagt konkrete planer og anvendelsesmuligheder for havnens arealer. Da detailplanen for østsiden var færdig, var der derfor blandt havnens brugere et ønske om at gennemføre en tilsvarende proces for vestsiden. KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Vestergade 55, Postboks Aarhus C Telefon: Direkte telefon: [email protected] Direkte [email protected] Sag: 13/ Sagsbehandler: Søren Clausen Som den anden vigtige grund til at udarbejde detailplanen kan nævnes, at der i 2013 blev etableret en arealopfyldning syd for Træskibshavnen. Arealopfyldningen var allerede forudsat i lokalplan 294. Detailplanen fastlægger den overordnede indretning af opfyldningen. Detailplanens status Detailplanen fastlægger, hvordan havnens arealer skal disponeres og udvikle sig inden for rammerne af dispositionsplanen og lokalplanen. Detailplanen er ikke en plan i planlovens forstand. Når opfyldningen skal bebygges, vil det udløse krav om en ny lokalplan. Detailplanen vil udgøre et væsentligt bidrag til forarbejderne til en ny lokalplan. Forudsætninger, funktioner og aktiviteter kan ændre sig over tid. Det kan derfor vise sig, at elementer i planen ikke bliver udført som det fremgår af tegningerne, eller at nye behov stiller krav om, at der tilføjes nye elementer til planen.

2 Selvom enkeltheder kan forandres, forventes det, at hovedlinjerne i detailplanen vil være langtidsholdbare. Side 2 af 11 Kanalen langs Fiskerivej I dispositionsplanen er det besluttet, at der skal etableres en kanal langs Fiskerivej. I forbindelse med dispositionsplanens vedtagelse blev det besluttet, at kanalen tidligst bliver etableret i Detailplanen er udarbejdet under denne forudsætning. På kanalarealet er der placeret en række aktiviteter m.v., som i princippet vil kunne nedlægges eller flyttes til andre steder. Der er dog ingen tvivl om, at især mulighederne for parkering vil blive reduceret væsentligt, hvis kanalen etableres. Det er forudsat, at klubhuse som ligger på kanalarealet skal genhuses på permanente placeringer (primært på opfyldningen). Hvis det besluttes, at kanalen langs Fiskerivej ikke etableres, kan det være relevant at tage fornyet stilling til indretning af kanalarealet. Ejerforhold Aarhus Kommune ejer hovedparten af arealerne på havnens vestside. Forskellige erhvervsvirksomheder ejer en række sokkelgrunde (markeret med blåt). Desuden ejer Banedanmark en stribe areal langs grenåbanen ved Træskibshavnen. Aarhus kommune har indgået lejeaftale på arealet.

3 Side 3 af 11 Historien og udviklingen Fiskerihavnen Fiskeri- og lystbådehavnen blev anlagt i starten af 1930 erne. Vestsiden af FTL-havnen bærer stadig tydeligt præg af stedets lange historie som fiskerihavn. I havnens storhedstid var der en stor fiskeriflåde, som var hjemmehørende i havnen. Den generelle krise i fiskeriet i 1980 erne og 1990 erne nåede imidlertid også Aarhus. I 2002 lukkede Aarhus Fiskeauktion, fordi der ikke længere var fiskere, som landede deres fangst i Aarhus. Auktionens eksistensgrundlag var derfor væk.

4 Omkring 2008 ophørte den sidste erhvervsfisker, som var hjemmehørende i Aarhus. Der er stadig 4 bierhvervsfiskere (2014) samt en antal fritidsfiskere i havnen. Side 4 af 11 En stor del af Auktionskajen og Fiskerikajen, det vil sige strækningen fra beddingen i syd til den inderste mole mod nord, var indtil primært forbeholdt fiskere. I etablerede Sport & Fritid bådpladser til lystfartøjer med henblik på at udnytte kajstrækningen bedre. På landarealerne er der stadig adskillige fiskerelaterede virksomheder. Desuden er der en del småbygninger, som stammer fra havnens tid som stor fiskerihavn. Havn og midtby Med udviklingen af Aarhus Ø og den planlagte bebyggelse umiddelbart vest for Grenåbanen bliver vestsiden af FTL-havnen i stadig stigende grad en del af bymidten. Det betyder, at flere og flere gæster og borgere vil besøge havnen som et spændende rekreativt område. Butikker, spisesteder og foreninger vil kunne profitere af denne udvikling. Havnen skal være tilgængelig og åben for de mange gæster og samtidig være funktionel for de daglige brugere, så havnens liv og mangfoldighed bevares. Beskrivelse af planen Overordnet Det særligt karakteristiske for vestsiden af FTLhavnen er kombinationen af erhvervsmæssige, foreningsmæssige og rekreative aktiviteter - alle med forbindelsen til vandet som omdrejningspunkt. Erhvervslivet er koncentreret i den sydlige del af havnen, mens den nordlige del er forenings- og fritids område. De mange forskellige brugere giver en levende havn med forskellige miljøer og forskellige aktiviteter gennem hele dagen. Havnen byder på en unik mangfoldighed. Detailplanen bevarer og forstærker disse særpræg, så havnen fortsat kan være funktionel og levende:

5 Promenaden langs Auktionskajen og Fiskerikajen gør havnen mere tilgængelig for gående og skaber en naturlig forbindelse til bymidten. Muligheder for udeservering tiltrækker nye kunder og gæster. På broer, brygger og moler kan borgere og brugere komme tæt på vandet og følge livet i havnebassinet. Erhvervsliv, fiskere, stejlepladser og grejhuse fastholder havnens historie som fiskerihavn. Byggefelterne på opfyldningen vil give nye muligheder for forskellige vandsportsaktiviteter. Træskibshavnen bliver et sammenhængende og afsluttet havneafsnit. Side 5 af 11 Nordre mole Nordre mole er meget benyttet til ophold. Der er mulighed for at opstille borde/bænke og dermed udvikle opholdsmulighederne for borgere og gæstesejlere yderligere. Dispositionsplanen giver mulighed for at etablere en forbindelse på tværs af bassinet. Der blev i dispositionsplanen angivet 2 mulige placeringer: mellem de yderste og mellem de inderste moler. Det foreslås, at placeringen af en eventuel tværgående forbindelse kun kan ske mellem de yderste moler, idet stiforbindelse samt anlæg til bro eller tunnel vil optage uforholdsmæssigt meget plads på opfyldningen. Træskibshavnen For at få en bådplads i Træskibshavnen skal man have et bevaringsværdigt træskib. Træskibshavnen rummer en stor samling af historiske skibe. Stedet rummer store kvaliteter og er meget besøgt af byens borgere. Etablering af arealopfyldningen giver mulighed for, at Træskibshavnen kan udvides med flere bådpladser. På det nye afsnit af Træskibshavnen kan der etableres en brygge i stil med den eksisterende. På bryggen langs nordsiden af opfyldningen kan etableres en række grejhuse til brugere på havnen. Friarealerne ved Træskibshavnen benyttes til ophold og til projektbåde, hvilket vil sige langvarige renoveringsprojekter, hvor der er behov for, at bådene

6 kan stå på land op til 2-3 år. De langvarige renoveringsprojekter er en del af Træskibsforenings aktiviteter og formål. Side 6 af 11 I det syd-vestlige hjørne af Træskibshavnen kan etableres et slæbested til isætning og optagning af både. Opfyldningen I 2012 blev der etableret en arealopfyldning på ca m2. Arealet foreslås indrettet med byggefelter til klubhuse og servicefaciliteter. Opfyldningen kan huse en række forskellige klubber og kan på sigt udvikle sig til et meget attraktivt og varieret vandsportsmiljø. Slæbestedet orienteres mod øst og skal indrettes, så det bl.a. fungerer til robåde. Der er ikke taget stilling til den nøjagtige bredde, hældning m.v. Dette afgøres i en detailprojektering. Ved slæbestedet og foran stensætningen kan der etableres flydebroer til bl.a. kajakker og robåde. På stensætningen mod øst kan der etableres bænke/trapper til ophold, hvor udsigten kan nydes, og vandaktiviteterne studeres på nært hold. Arealet mellem opfyldningen og Grenåbanen kan benyttes til parkering, vinteroplag og projektbåde. Området mellem den sydlige mole og slæbestedet på Fiskerivej På en brygge ved den sydlige mole kan der etableres grejhuse, som kan understøtte at havnen fortsat kan fungere som ramme for bierhvervs- og fritidsfiskere. På samme måde bevares stejlepladserne til opbevaring af fiskeredskaber m.v. Der afsættes byggefelt til et nyt klubhus umiddelbart syd for den eksisterende bygning på Fiskerivej 18, som er indrettet med depotrum. Langs Grenåbanen er der mulighed for at etablere pladser til autocampere. I forvejen anvendes havnearealerne af autocampere. Der er derfor mulighed for både at regulere deres brug af arealerne og at opkræve betaling. Kasse- og miljøgården rummer en affaldscontainer, som anvendes af fiskerierhvervet. Kontrakten udløber i Detailplanen lægger op til, at affaldscontaineren flyttes tættere på erhvervslivet, overfor Havnens Fiskehus. Bygningen til kasse- og miljøgården kan f.eks. anvendes til udstillinger, museum, kajakhotel eller bådværksted.

7 Syd-øst for Kasse- og miljøgården afsættes et nyt byggefelt til en servicebygning med toilet, bad m.v. Dette vil gøre vestsiden af havnen betydeligt mere attraktiv for gæstesejlere. Side 7 af 11 Når roklubberne har etableret sig på opfyldningen bliver det muligt at inddrage den nordlige halvdel af slæbestedet på Fiskerivej til et opholdsareal. Dette kan udvikles med en bred bro evt. med et krabbebassin. Der er mulighed for at etablere udeservering fra Fiskerivej 12. I forbindelse med det kommende byggeri langs Skovvejen er det planen, at den eksisterende gangbro over Grenåbanen flyttes (Lokalplan 937). Dette kan give et lille havnetorv omkring slæbested, udeservering og gangbro. Slæbestedet på Fiskerivej skal fortsat være et offentligt slæbested, som borgere med både på trailer kan benytte mod betaling. Erhvervsområdet mellem slæbestedet og beddingen Detailplanen berører kun erhvervsområdet i begrænset omfang. I henhold til dispositionsplanen betragtes erhvervsområdet som fuldt udbygget. Ved Havnens Fiskehus og ved Clausens Fiskehandel er der mulighed for at etablere et område til udeservering dog under hensyntagen til passage og trafikafvikling. Langs Auktionskajen er der mulighed for at etablere et bredere gangareal, idet den nuværende passage er meget smal. Med en promenadebredde på op til i alt henholdsvis 5 og 6 meter vil der være mulighed for at etablere bænke og evt. udeservering. Udeserveringen kan etableres på de inderste ca. 2 meter af promenaden. Detailplanen viser en kanalgennemføring ved Hjortholmsvej mellem erhvervsejendommen Fiskerivej 2 og Beddingen. Denne placering blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af dispositionsplanen. På hjørnet mellem Fiskerivej og Hjortholmsvej skal er etableres en omformerstation til den kommende letbane. Kanalarealet langs Fiskerivej Kanalarealet indrettes med funktioner som i teorien vil kunne nedlægges. Kanalen etableres tidligst i På arealet er der bl.a. parkeringspladser, depotrum, vinterpladser m.v. De eksisterende erhvervslejemål i Fiskerivej nr. 1 og 3 berøres ikke af detailplanen.

8 Når det lykkes roklubberne at etablere nye klubfaciliteter på opfyldningen, kan deres eksisterende bygninger i en midlertidig periode indrettes til f.eks. galleri, pop-up butikker, detailhandel eller depot/lager. Side 8 af 11 Ligeledes kan en eksisterende bygning på Fiskerivej 9, som anvendes depot, anvendes til galleri, pop-up butik eller lign., når der etableres grejskure m.v. på opfyldningen. Funktionerne i disse bygninger skal ligge inden for lokalplanens anvendelsesbestemmer. Byggefelter Placeringen af byggefelter (felterne E - I) er overordnet fastlagt i dispositionsplanen.

9 Side 9 af 11 Myndighedskrav til placering og udformning af fremtidige byggerier behandles konkret i byggesagsbehandlingen. Eventuelt behov for en ny lokalplan vurderes i relation til de fremtidige projekter. Byggefelt E I byggefelt E kan der bygges 500 m2 (etagemeter). I byggefeltet ligger Træskibsforeningens værksted, klubhus og grejskure. Byggefelt F Der kan maksimalt bebygges m2. Detailplanen lægger op til en samlet maksimal bebyggelse på ca m2, således at der bliver mulighed for at etablere f.eks. terrasser, gårdhaver og lignende omkring klubhusene.

10 Byggefelt G Feltet kan bebygges med maksimalt m2. En depotbygning samt kasse- og miljøgården ligger i byggefeltet samlet ca. 450 m2. Side 10 af 11 I byggefeltet kan yderligere opføres en servicebygning og et klubhus. Byggefelt H + I Byggefelterne kan i princippet ikke yderligere bebygges. De bygninger, som ligger på kanalarealet ligger uden for ovennævnte byggefelter. Kanalen etableres tidligst i Indtil da, kan bygningerne fortsat anvendes til deres formål som ligger inden for gældende plangrundlag. Vinteropbevaring Detailplanen øger det samlede areal til vinteropbevaring på vestsiden. Dette skyldes primært muligheden for at etablere et sammenhængende areal mellem opfyldningen og Grenåbanen. Erfaringen fra de seneste år, er at der aktuelt samlet set er tilstrækkelige arealer til vinteropbevaring i FTL-havnen. Parkering Parkeringspladser er en knap ressource på vestsiden af FTL-havnen. Der er derfor allerede indført tidsbegrænset parkering i den sydlige del af havnen. I udgangspunktet er det hensigten, at behovet for parkering i relation til erhvervslivets funktioner skal løses på erhvervsområdet, dvs. syd for Fiskerivej nr. 12. Arealerne nord for Fiskerivej nr. 12 er primært tiltænkt fritidsbrugerne. Der er derfor fokus på, at fritidsarealerne ikke får en primær funktion som parkeringsplads, men er til rådighed for havneaktiviteter, især i sommerhalvåret. Det er samtidig vigtigt, at fritidsbrugerne kan parkere på havnen i mange timer, eventuelt flere dage, mens aktiviteten udøves. Mange kommer i bil, hvor man medbringer grej, værktøj m.v. Der er mulighed for at afskærme p-områder, som forbeholdes specifikt til havnens faste brugere. Dette kan foregå de arealer, som om vinteren anvendes til vinteropbevaring. Brugerne vil få adgang til de særlige p-områder med nøglekort eller lignende. Praksis må vise, hvor stort behovet for afskærmede områder bliver.

11 I øvrigt vil parkeringsforholdene kunne reguleres både med tidsbegrænsning og/eller betaling. Side 11 af 11 Veje og stier Adgangen til området i bil sker på Fiskerivej, som ender blindt ved Træskibshavnen. Undervejs er der ved stikveje m.v. flere muligheder for at vende, også for lastbiler. Ved opfyldningen etableres en egentlig vendemulighed. Der er ikke taget stilling til, hvordan vendemuligheden konkret skal udformes. På kortbilaget er vendemuligheden placeres i den sydlige del af opfyldningen. I forbindelse med udarbejdelse af et konkret projekt tages stilling til om denne placering skal fastholdes, eller om det er mere hensigtsmæssigt at etablere vendemuligheden i den nordlige del af opfyldningen. Fiskerikajen laves ensrettet, således at den i højere grad fredeliggøres for forgængere. At køre i bil langs en havnekaj er en oplevelse, som forbindes med gamle byhavne. Muligheden for dette ønskes derfor i udgangspunktet opretholdt. Hvis det viser sig, at biltrafikken giver vanskeligheder for Fiskerikajens funktion som promenade, kan der lukkes af for biltrafik, således at al trafik skal foregå via Fiskerivej. Ved opfyldningen kan der opsættes et skilt med Ærindekørsel tilladt, således at ekstern biltrafik til Træskibshavnen begrænses. Cyklister kører som hidtil på Fiskerivej. En kajudvidelse på Auktionskajen vil give nye muligheder for fodgængerne, idet der bliver mulighed for at gå langs kajen fra beddingen til opfyldingen. Fodgængerne kan endvidere færdes på bryggerne ved opfyldningen og Træskibshavnen, hvilket vil blive en fin omvej til og fra tunnelen ved Nordre Mole.