Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)



Relaterede dokumenter
Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Sang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Fagot. Værkstedslinje/fagottino (2.-3. klasse) Sololinje. Modullinje (4.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Basun/altbasun/euphomium/baritone

Blokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning

Suzukiviolin - suzukibratsch

Suzukiviolin - Suzukibratsch

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

Musik. Trin og slutmål for musik

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

DET MUSISKE HUS DET MUSISKE HUS. Vælg et hold der passer dig... 2 Det Musiske Hus

Undervisningsbeskrivelse

GUITAR Instrumentalt hovedfag

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Forslag til undervisningsplan for MGK

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER

18/19. Kig ind i DET MUSISKE HUS hvor eleverne. Et liv med musik... DET MUSISKE HUS. og benytte huset. efter skoletid. kan komme

Mål Indhold Gode råd Materialer

Læreplaner for træ- og messingblæsere Musisk Skole Kalundborg. Saxofon, klarinet, blokfløjte, tværfløjte og trompet. Formål

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

N. Kochs Musikskole 2012/2013

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Undervisningsbeskrivelse

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Forslag til undervisningsplan for MGK

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne

Musikskolen for Voksne

Frivillig musikundervisning

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

GJELLERUPSKOLEN KOR GUITAR SAMMENSPIL SKOLEORKESTER

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Spil efter mønstre i kendte numre

VEJLEDNING TIL SKUESPILLERUDDANNELSENS OPTAGELSESPRØVE 2014

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Workshop-tilbud 31/10 & 1/11

Frivillig musikundervisning

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Frivillig musikundervisning

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Undervisningsbeskrivelse

Fredagsbrev 16. december 2011 (

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Læreplaner i Faaborg-Midtfyn Musikskole kompetenceudvikling og talentpleje og fremefter

Musik B stx, juni 2010

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

Du er på vej til Du kan næsten Du kan Du forstår

Mål og fagplan for musik og sang

Indholdsplan Musik og teater

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

Kig ind i DET MUSISKE HUS hvor eleverne

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf Valgfag

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

Risingskolen og Odense Musikskole

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

Et forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk

Invitation til. Musikskolens Musikuge

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

UVMs Læseplan for faget Musik

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf Valgfag

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik. Formål og perspektiv. Emneområder. Kompetencemål

Forskole. Babybongo er et tilbud til de 0-2 årige dagplejebørn og deres forældre eller bedsteforældre. Musikalsk legestue

Forberedelse - Husk inden:

Transkript:

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Elguitar Værkstedslinje (2.-3. klasse) Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? grundlæggende tekniske færdigheder: hvordan holder man på guitaren, på plektret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer man med en tuner, hvordan virker en forstærker, fingersætning, højre/venstrehånds teknik, stilkendskab samt at holde puls i Der undervises i improvisation ved hjælp af blues etuder fra Uffe Steens : Blues for begyndere og viderekomne. I forbindelse hermed introduceres tekniske begreber som: Bend, vibrato, legatospil, stacato spil, hammer on, pull off, m.m) indgående med tekniske problematikker: plektre-spil, slapbas, pentatone sekvenser, dur/mol skala øvelser, arpeggioøvelser, indføring til kirketonearter, II-V spil, osv. Her til bruges bl.a. Uffe Steens: Jazz Guitar 1

foden m.m. 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? Den generelle undervisningsmetode er situeret læring eller mesterlære, hvilket vil sige, at læreren foreviser eksempler og ideer på guitaren, og eleven imiterer. For alle niveauer gælder det, at undervisningen primært tager sit udgangspunkt i det materiale, eleven skal spille til sammenspil. Det tilstræbes, at vi kommer omkring mange forskellige genre og grooves indenfor rytmisk musik. Den generelle undervisningsmetode er situeret læring eller mesterlære, hvilket vil sige, at læreren foreviser eksempler og ideer på guitaren, og eleven imiterer. For alle niveauer gælder det, at undervisningen primært tager sit udgangspunkt i det materiale, eleven skal spille til sammenspil. Det tilstræbes, at vi kommer omkring mange forskellige genre og grooves indenfor rytmisk musik. 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression der arbejdes med pentatoneskala og bluesskala bluesfraseringer, dur-melodi spil, akkordspil (power-akkorder, 2tones greb og lette åbne akkorder) rytmik, grooves og rytmesans rytmeguitar/ akkordspil/ melodispil evt. med udgangs i real/fake bøger. 5. Noder/becifring/tablatur F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? der arbejdes mest auditivt og efter tabs/becifringer, men noder introduceres Der arbejdes stadig mest auditivt og efter taps/becifringer, men der lægges større vægt på noder, og ex. danske folkenumre (ex. I skovens dybe stille ro) læres som node læsnings øvelse. Sangbogen bruges også her til. Der arbejdes i G-nøgle for guitar. begyndende funktionsharmonik/teori som hjælp til selvhjælp; hvilken skala spiller jeg over disse akkorder? 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol Med udgangspunkt i konkrete numre arbejdes der med dur/mol 2

og dynamik? Klang/Intonation skala/solo, melodispil, teori, intro til funktionsanalyse, parallel tonearter, og for guitaristernes vedkommende; rytmeguitar (forskellige strums/figurer til forskellige genre) 7. Genre Hvilke genrer/stilarter? 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. 9. Noget vi har glemt? Grundlæggende indføring i improvisation eller solospil evt. med Singlestring koncept eller med udgangspunkt i Uffe Steens: Elementær Blues eller Jørgen Ehlers: Rock Guitar (Disse skoler kombinerer solo/melodi-spil med et akkompagnement) solo guitar arrangementer 10. Noget vi har glemt? Vejledning til udfyldning Tag udgangspunkt i det I allerede har skrevet til læreplanen. Meget af det kan kopieres ind som det er i skemaet. Skriv kortfattet. Grundforudsætning for beskrivelsen af instrumentet er, at alle elever starter i 2.-3. eller i 4.klasse. Udfyld et skema for hver instrumenttype. Punkterne og underspørgsmålene skal ses som støtteredskaber til beskrivelsen. Hvis der er punkter, der ikke passer til pågældende instrument, kan det bare springes over eller ændres. Der er mulighed for at tilføje relevante punkter nederst i skemaet. 3

Punkterne står ikke i en prioriteret rækkefølge. Forklar musiktekniske begreber i et letforståeligt sprog. Eksempel på forståelige teknik-begreber: hensigtsmæssig stå- og siddestilling beherskelse af luftstrømmen ( støtte ) stærke og fleksible læbemuskler ( embouchure ) hensigtsmæssig hånd- og fingerstilling Oprindelig tekst Elguitar Værkstedslinje Undervisningen kan begynde i 2.klasse. Udgangspunktet for alle niveauer er, at undervisningen tager sit udspring i den enkelte elevs øjeblikkelige standpunkt. Undervisningsmetode Den generelle undervisningsmetode er situeret læring eller mesterlære, hvilket vil sige, at læreren foreviser eksempler og ideer på guitaren, og eleven imiterer. For alle niveauer gælder det, at undervisningen primært tager sit udgangspunkt i det materiale, eleven skal spille til sammenspil. Det tilstræbes, at vi kommer omkring mange forskellige genre og grooves indenfor rytmisk musik. grundlæggende tekniske færdigheder: hvordan holder man på guitaren, på plektret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer man med en tuner, hvordan virker en forstærker, fingersætning, højre/venstrehånds teknik, stilkendskab samt at holde puls i foden m.m. der arbejdes med pentatoneskala og bluesskala bluesfraseringer, dur-melodi spil, akkordspil (power-akkorder, 2tones greb og lette åbne akkorder) rytmik, grooves og rytmesans der arbejdes mest auditivt og efter tabs/becifringer, men noder introduceres Repertoire Grundlæggende indføring i improvisation eller solospil evt. med Singlestring koncept eller med udgangspunkt i Uffe Steens: Elementær Blues eller Jørgen Ehlers: Rock Guitar (Disse skoler kombinerer solo/melodi-spil med et akkompagnement) Modullinje 4

Undervisningen kan begynde i 4.klasse. Udgangspunktet for alle niveauer er, at undervisningen tager sit udspring i den enkelte elevs øjeblikkelige standpunkt. Undervisningsmetode Den generelle undervisningsmetode er situeret læring eller mesterlære, hvilket vil sige, at læreren foreviser eksempler og ideer på guitaren, og eleven imiterer. For alle niveauer gælder det, at undervisningen primært tager sit udgangspunkt i det materiale, eleven skal spille til sammenspil. Det tilstræbes, at vi kommer omkring mange forskellige genre og grooves indenfor rytmisk musik. Der undervises i improvisation ved hjælp af blues etuder fra Uffe Steens : Blues for begyndere og viderekomne. I forbindelse hermed introduceres tekniske begreber som: Bend, vibrato, legatospil, stacato spil, hammer on, pull off, m.m) Med udgangspunkt i konkrete numre arbejdes der med dur/mol skala/solo, melodispil, teori, intro til funktionsanalyse, parallel tonearter, og for guitaristernes vedkommende; rytmeguitar (forskellige strums/figurer til forskellige genre) Der arbejdes stadig mest auditivt og efter taps/becifringer, men der lægges større vægt på noder, og ex. danske folkenumre (ex. I skovens dybe stille ro) læres som node læsnings øvelse. Sangbogen bruges også her til. Der arbejdes i G-nøgle for guitar. Sololinje Der bygges oven på det lærte i modulundervisningen. indgående med tekniske problematikker: plektre-spil, slap-bas, pentatone sekvenser, dur/mol skala øvelser, arpeggioøvelser, indføring til kirketonearter, II-V spil, osv. Her til bruges bl.a. Uffe Steens: Jazz Guitar rytmeguitar/ akkordspil/ melodispil evt. med udgangs i real/fake bøger. solo guitar arrangementer begyndende funktionsharmonik/teori som hjælp til selvhjælp; hvilken skala spiller jeg over disse akkorder? 5