MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

Transkript

1 MODERNE KLAVER 3

2 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret MUFO ISMN-nr: M oplag udgave Udgivet af: MUFO Hedemarken 13 DK 5600 Fåborg Tlf Homepage: MODERNE KLAVER 3

3 FORORD Moderne rytmisk musik - med alle sine særegenheder - skal inkluderes i de unge pianisters repertoire. En lærers opgave er at involvere eleverne lige fra begyndelsen og få dem til at opleve og spille musik, der skrives i forskellige stilarter med moderne musiksprog. MODERNE KLAVER afspejler ikke alene indholdets tidsmæssige karakter, men også de pædagogiske hovedprinceipper, som danner grundlaget for udvælgelsen af musikmaterialet. Nodesamlingen er baseret på metoder af alsidig og intensiv musikopdragelse, som anveder resultater af moderne undervisningsmetodologi fra det 20. arhundrede: pædagogiske systemer af berømte komponister og musikere som C. Orff (Tyskland), B. Bartok og Z. Kodaly (Ungarn), M. Martenot (Frankrig), M. Schafer og O. Peterson (Canada). Særegenheden af det præsenterede metodologi ligger i dennes evne til at sikre elevernes alsidig balancerede musikudvikling, der omfatter alle niveauer af musiktræning - udførelse, teori og kreativ arbejde, kombineret i en organisk enhed til et integreret kursus, hvis fælles grundlag er gehørtræning. I hæfte 1 er der taget speciel hensyn til elevernes interesse for rytmisk musik. Derfor forefindes flere stykker i kapitel 1, hvor eleven spiller 1-2 toner ad gangen samtidig med at læreren spiller akkompagnement. Det er med andre ord særdeles vigtigt, at eleven bliver involveret i musikprocessen allerede fra begyndelsen. Udvalget af musikmaterialer svarer til oplæringsetapen på begynderniveau. Soloværker fordeles fra kapitel til kapitel - ikke alene afhængigt af teknisk vanskelighedsgrad, men også efter musikalske, rytmiske og harmoniske elementer. Hoveddelen af værkerne udgives for første gang og er koponeret specielt med henblik på denne nodesamling fra at fremme de ovennævnte metodologiske principper. MODERNE KLAVER hæfte 1 og 2 er tænkt som en rytmisk klaverskole til de første 3 år af klaveruddannelsen. Hæfte 3 er udformet som supplerende repertoire i forbindelse med familie- og skolekoncerter samt til musikkonkurrencer. Nodesamlingen kan ligeledes anvendes parallelt med traditionelle klaverskoler, som indeholder klassisk repertoire. God fornøjelse Natalia V. Poulsen - 3 -

4 Hvordan starter man? Start med musik! Der er mange forskellige metoder at undervise i klaverspil for begyndere på. De fleste af dem indeholder nodelæsning fra den første undervisningsdag - ofte endda med læsning af noder med diskant- og basnøgler - og går således ud på at lære eleverne "at spille efter noder". Musiksproget følger dog - på trods af sine egne specifikke særegenskaber - de samme hovedprincipper som ethvert talesprog. Først lærer barnet at udtale stavelser, senere bindes stavelser sammen til ord og ord igen til sætninger. Der går således et godt stytkke tid, inden barnet begynder at lære bogstaver, læse og skrive tekster. Hvorfor skal "sprogundervisningen" i musik så foregå i omvendt rækkefølge? Hvorfor skal eleven først lære at læse noder og først derefter "udtale" musik? Det er unaturligt. Man skal som klaverlærer være opmærksom på, at musikkens komplicerede tegnsystem som regel er fuldstændig uforståeligt for små børn og kan destrahere dem fra musik, ja faktisk føre dem bort fra skabelsen og give forstyrrelser ved koordination af de motoriske og høringsmæssige færdigheder. Derfor baserede musiklærere som J.S. Bach, L. Mozart og F. Wiek deres første undervisning af begyndere på udviklingen af hørelære fram for nodelæsning. Som bekendt er børn meget forskelligt udrystet, hvad angår musikalitet, motoriske anlæg og rytmesans. Mens traditionelle klaverskoler lægger ud med at præsentere eleven for alt i musikverdenen (nodelæsning i begge nøgler, kompliceret rytme, spillemåde, tangenter- og klangbehandling, findersætning, håndstilling osv.) på samme tid, går jeg i stedet direkte til klaverspillet. Sammenspil med læreren kan hjælpe elever med at udvikle høre- og rytmesans, blive vandt til klaver og gøre klaveret til "sit eget territorium". Klaverlæreren skal gøre eleven fortrolig med klaviatur, tangentopbydning, tonefarver, lære dem at høre små musikstykker samt udtale sig om fremført musik. Det er yderst nødvendigt at involvere eleverne i musik fra deres første skridt ind i musikkens verden, udvikle deres indre øre og lære dem at opleve musikkens indhold. På den måde gøres de rytmebevidste, lærer at få hænderne til at arbejde sammen - og med udgangspunkt i disse praktiske færdigheder, nås der gradvist frem til næste trin - nodelæsning! Den elev, hvis hjerne og hænder har opnået forhåndsfortrolighed med tangenter og rytme, behøver ikke at holde styr på flere ting på samme tid, når noderne bliver indført. Dette betyder, at eleven bedre kan vænne sig til lige fra starten af spille forholdsvis flydende fra bladet. Mange lærere bliver skræmt af denne universalmetode grundet mangel på vane, - måske fordi de fleste er uddannet på traditionel vis og derfor ikke har mulighed for at trække på egne erfaringer ved brugen af universalmetoden. Det er dog altid nøvendigt at huske, at opgaver, der grundet en høj vanskelighedsgrad overgår elevernes muligheder, ofte fører til et stort antal fejltagelser i teksten og en forkert spillemåde samt gør eleverne overtrætte og abstraherer dem fra nødvendigheden af at høre og opleve musik. Til sidst - men ikke mindst - vil jeg afslutte med J.S. Bachs ord til de unge klaverspillere: "Jeg var nødt til at være flittig. Den der vil være lige så flittig, kan opnå det samme" MODERNE KLAVER 3

5 INDHOLD I godt humør... 6 Rytmisk blues til Barbie... 7 Take fire... 8 Pluto spiller jazz... 9 Promenade Oles superbil Tom og Jerry Anders And på ferie Saxofon og Kontrabas Gammel Rock and Roll Karneval I cirkus Min mobiltelefon I biografen Lokomotivet Kærtegnende medvind Morsomme synkoper Tivoli Tænksomheden Første feriedag