Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup
Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer... 6 Kviste og tagvinduer... 6 Skorstene... 7 Husets facader og gavle...8 Vinduer... 9 Døre... 10 Beskrivelse af eksisterende ejendomme... 11 Adresse: Tystrupvej 24...11 Adresse: Tystrupvej 26, Trondyssegård...12 Adresse: Tystrupvej 28, Smedien...13 Adresse: Tystrupvej 29...14 Adresse: Tystrupvej 30...15 Adresse: Tystrupvej 31...16 Adresse: Tystrupvej 32...17 Adresse: Tystrupvej 33, Amlinggård...18 Adresse: Tystrupvej 34, Stensbo...19 Adresse: Tystrupvej 35...20 Adresse: Tystrupvej 36 (gammelt navn Hundekrogsgård)...21 Adresse: Tystrupvej 36 A...22 Adresse: Tystrupvej 36 B...23 Adresse: Tystrupvej 37, Birkely...24 Adresse: Tystrupvej 38, Stengård...25 Adresse: Tystrupvej 39...26 Adresse: Tystrupvej 40...27 Adresse: Tystrupvej 41...28 Adresse: Tystrupvej 43...29 Adresse: Tystrupvej 45, Sømarksgården...30 Adresse: Tystrupvej 47...31 Adresse: Tystrupvej 49...32 Adresse: Tystrupvej 49 A...33 Adresse: Tystrupvej 51, Lindely...34 Adresse: Tystrupvej 53...35 Adresse: Tystrupvej 55...36 Adresse: Lindekrogvej 1, Korshøjgården...37 Adresse: Lindekrogvej 1A...38 Adresse: Lindekrogvej 2, Galtegården...39 Adresse: Lindekrogvej 3...40 Adresse: Lindekrogvej 5...41 Adresse: Kildehusvej 2...42 Adresse: Kildehusvej 4...43 Adresse: Kildehusvej 6...44 Adresse: Kildehusvej 8...45
Indledning For at sikre kvaliteterne i landsby miljøet i Vinstrup har Fuglebjerg Kommune udarbejdet bevarende lokalplan for Vinstrup. Denne bevaringsvejledning er udarbejdet i tilknytning til den bevarende lokalplan. Bevaringsvejledningen beskriver sammen med lokalplanen kommunalbestyrelsens målsætninger for bevaring af bygninger og de andre kvaliteter, der er med til at give Vinstrup dens specielle miljø. Det er hensigten med bevaringsvejledningen, at den skal være inspiration for det bevarende arbejde. Det er tanken, at vejledningen skal fremme den nødvendige vedligeholdelse og modernisering på en sådan måde at husene og landsbyen bevarer sit særpræg. Så vil man også fremover kunne se husenes og dermed landsbyens historiske tilknytning. Det er fx vigtigt at bygninger, der er tidstypiske bevarer deres tidspræg, at landsbygaden bevarer sit udseende med grønne rabatter og snoede forløb. Bevaringsvejledningen skal opfattes som en håndbog, som besvarer nogle af de spørgsmål, der vil opstå. Men den skal også opfattes som en vejledning, der hjælper de boligejere, der gerne vil sætte deres hus i stand med respekt for bygge- og egnstraditioner. Når der bliver behov for yderligere hjælp og vejledning, kan den søges i Fællesforvaltningen for Teknik og Miljø eller i den litteratur, der findes om landsbyers og bygningers bevaring. Bebyggelse generelt Ældre huse er præget af både den tid og den egn, de er opført i. I sidste århundrede havde man ikke nutidens store udbud af forskellige bygningsmaterialer til rådighed. Derimod havde man lang tids praktisk erfaring med de materialer man havde deres anvendelse, holdbarhed og vedligeholdelse. Datidens håndværkere var lokale og dermed præget af traditioner og byggeskikke i de forskellige egne af Danmark. Byggeskikkene på landet var samtidig anderledes end i byerne. I dag er man ikke bundet af sådanne hensyn eller vilkår. Det er desværre en let sag at bygge et ældre landsbyhus om, så det ligner et nyere parcelhus. De efterfølgende afsnit indeholder en række kortfattede bemærkninger om forskellige byggematerialer og traditionel byggeskik i nogle tilfælde ledsaget af illustrationer. Mere detaljerede oplysninger om byggeskik, materialer og fremgangsmøder findes i en række bøger og publikationer. Bl.a. har Skov- og Naturstyrelsen udgivet en del foldere under navnet Information om bygningsbevaring. Disse foldere kan ses hos Fællesforvaltningen Teknik og Miljø. Side 2 af 46
Husets tag Tagets form og de anvendte byggematerialet giver mere end noget en bygning sit særpræg. Samtidig er taget en meget udsat del af bygningen. Det betyder, at ombygning eller restaurering af et hus meget ofte betyder at der skal lægges nyt tag. Tage i Vinstrup skal udføres i hel- eller halvvalm uden udhæng. Ved udskiftning af taget må man tage hensyn til tagets oprindelige form. Taget, der i forvejen har opskalkning bør beholde den, også hvis der tagdækkes med nyt materiale. Tagrender bør være synlige. Stråtag En del huse i Vinstrup har tidligere haft stråtag. Der er kun få stråtag tilbage i landsbyen. De øvrige er udskiftet med eternit og tegl. Eksisterende stråtage bør ikke udskiftes med andre tagmaterialer. Huset vil helt skifte karakter hvis tagmaterialet ændres fra strå til fx eternit. Et nyt stråtag kan skræddersyes til den eksisterende tagkonstruktion. Stråtage afsluttes i gavlen med en vindskede i sort eller mørkebrun og uden udhæng. I facaden kan der laves udhæng på maksimalt 30 cm, målt i vandret plan fra ydervæg til yderpunktet på taget. Side 3 af 46
Tag ryggen på et stråtag bør afsluttes med mønning og kragetræer i overensstemmelse med egnens byggeskik. Teglsten I det 18. århundrede var håndstrøgne vingetegl den helt dominerende teglstens-type. Først senere blev det muligt at producere fx maskin pressede vingetegl, som dem vi kender i dag. Gamle tegltage bliver smukkere med tiden i modsætning til mere moderne indfarvede eller imprægnerede materialer, der ikke har teglstens individuelle karakter. På ældre huse bør man fortsat bruge traditionelle røde vingetegl. Hvis man skal skifte et ældre tegltag ud, vil mange af teglene desuden kunne genbruges fx på den ene side af taget. Tegltage eller andre tage på huse, der oprindeligt havde tegltag, bør udføres uden udhæng. Side 4 af 46
Skifer Tagskifer var før i tiden meget anvendt som tagmateriale til byhuse og til større huse på landet. Et skifertag holder ca. 100 år. Derfor er der mange skifertage som står over for at skulle lægges om. Naturskifer kommer fra England, Norge eller Frankrig. Den enkelte skiferplade er 3 5 millimeter tyk, 31 36 centimeter bred, og 61 centimeter lang. Cementsten Cementsten opstod som tagmateriale omkring 1. verdenskrig, fordi der var mangel på brændsel til teglværkerne. Hvis et tag af cementsten skal udskiftes bør man anvende vingeteglsten eller moderne grå cementsten. Moderne cementsten der er overfladebehandlet med acryl eller lignende bør ikke anvendes. Tjærepap Tjærepap eller tagpap var tidligere et meget anvendt tagmateriale. Det er stadig et billigt tagmateriale, og det kan lægges på en ganske let tagkonstruktion. Tagpap bør lægges efter den traditionelle metode som listedækket paptag. Eternit Anvendelse af eternit på landbrugets nyere bygninger er ved at blive en tradition. Ved fornyelse af disse eternittage bør man anvende plader i den ubehandlede, grå udgave, der er i stand til at patinere smukt. Til stuehuse og beboelsesbygninger må moderne gennemfarvede og overfaldebehandlede eternitplader betragtes som et nutidigt tagmateriale, der adskiller sig væsentligt fra tegl Side 5 af 46
og strå. Moderne eternittage er næsten helt upåvirkelige af sollys, vejrlig, fugtighed og anden ælde, og fremtræder derfor meget ensartede og døde. Dette materiale passer derfor dårligt til ældre huse. Andre tagmaterialer Udover de tagmaterialer, der er nævnt ovenfor, findes der en række nyere produkter, som fx bølgeplader, betontegl, formpressede stålplader med pålimet stengranulat. Der er tale om materialer, der ikke passer ind i et ældre bymiljø, da det kan virke som uægte forsøg på at efterligne andre tagmaterialer. Kviste og tagvinduer Nutidens udnyttelse af ældre huses tagetager kræver tit, at der etableres kviste eller tagvinduer, for at give dagslys. Kviste er desuden med til at øge rumhøjden. Kviste og tagvinduer må derfor ofte ses som nutidens tilføjelser til ældre huses udseende, og de skal placeres med omtanke. Man bør sørge for at en ny kvist er i harmoni med resten af huset. Der skal bl.a. tages hensyn til husets spærfag. Kviste bør fx kun spænde over et spærfag. Der bør også tages hensyn til eksisterende vinduer, når man tilføjer en kvist. Tagvinduer skal også vælges med omtanke. Store nye ovenlysvinduer i en lille tagflade vil sandsynligvis virke meget dominerende. Vinduerne bør have en størrelse, der harmonerer med taget og det øvrige hus, og have et udseende, der giver samme indtryk som ældre støbejernsvinduer. Når man vælger kvist til sit hus må man vælge den type kvist, der passer bedst til husets alder og tagmaterialet. Side 6 af 46
Kvisten skal desuden passe til huset både i proportioner og udformning, og kvistens vindue skal afpasses med husets øvrige vinduer. Materialer afhænger af hvilken kvist man vælger, og materialerne skal også harmonere med taget og resten af huset. Fladerne på kvistens sider (= flunker) og eventuelt på fronten bør udføres i materialer, så de fremstår glatte. En-på-to beklædning med brædder er alt for dominerende og hører sjældent hjemme på et ældre hus. Alt træ på kvisten bør males med dækkende maling. Når man vælger farve bør man også tænke på husets øvrige materialer. Farverne bør afstemmes så kvisten bliver en naturlig del af huset. Skorstene De moderne varmekilder har tit betydet, at husets skorsten ikke længere er i brug. De oprindelige skorstenspiber bør ikke fjernes, da skorstenen er en vigtig bygningsdel, der er med til at skabe bygningens harmoniske udseende. Desuden er den med til at fortælle om husets alder og oprindelse. Side 7 af 46
Hvis skorstenen ikke længere bruges til aftræk for fyr og brændeovn, kan den måske bruges til ventilations -aftræk i forbindelse med køkken og bad. Hvis skorstenen skal repareres bør man bevare eventuelle oprindelige udkravninger i toppen, ved soklen og på skaftet. Skorstenens overflade og farve bør svare til overfladen på husets facade, eller bevares med oprindelig overflade og farve. Hætter og anden afdækninger, der ikke er oprindelige, bør undgås. Husets facader og gavle Den traditionelle bindingsværkskonstruktion har overlevet i nogle af landsbyens huse. Andre steder er det oprindelige bindingsværk erstattet af grundmurede ydervægge bestående af gule og røde sten. En del af husene i landsbyen fremstår i pudset mur, der er kalket eller malet. De malede eller kalkede huse er overvejende hvide, men der er også nogle få huse, der er malet gule. Både sjællandske bindingsværkshuse og de pudsede huse på Sjælland blev før i tiden behandlet med hvidtekalk. Kalken tillader huse at ånde, og giver murene en langt finere farvespil end moderne plasticbaserede malingstyper. Kalk er desuden let og billig at arbejde med. Side 8 af 46
Vinduer Når der skal skiftes vinduer i et gammelt hus er det meget vigtigt at der tages hensyn til husets oprindelige vinduer. I nogle tilfælde kan det godt betale sig at reparere de gamle vinduer. Til huse på landet vil dannebrogs vinduer eller bondehusvinduer være det bedste valg. Vinduer med alt for små og eventuelt buede ruder har ikke oprindeligt været brugt. Træ vil være et godt valg, hvis man skal skifte vinduer det ser mere naturligt ud til gamle huse. Det er også vigtigt at man kun sætter vinduer i der, hvor der altid har været vinduer, da det er af betydning for husets symmetri. Store glaspartier og franske terrassedøre passer heller ikke til gamle huse. Hvis man bygger til sit hus bør man også kigge på sýmmetrien i forhold til den oprindelige bygning. Side 9 af 46
Døre De oprindelige døre i ældre huse har været trædøre. I stuehuset har der ofte været malede fyldningsdøre enkelte huse har haft dobbelte fyldningsdøre. I udhuse og andre udbygninger har der været malede revledøre / plankedøre eller rammedøre. Det er også her vigtigt at holde sig til den oprindelige stil. Side 10 af 46
Beskrivelse af eksisterende ejendomme Adresse: Tystrupvej 24 13e, Vinstrup Lokalt samlingshus (tidl. missionshus) fra 1893, opført i en etage og fremstår meget enkelt og karakteristisk. Høj, sort tjæret sokkel mod vejen. Hvidkalket murværk og en beskeden trægesims langs tagkant. Gavlen af kamp sten. Tjæret pap belægning på tagflader med lav hældning og små udhæng. Rundbuede, sprosse op delte jernvinduer, grøn malede. Vinduerne er måske de oprindelige, eller antagelige af udførsel som disse. Profil liste beklædte døre midt i gavle, sorte. (Listebeklædningen er antagelig påsat gamle døre.) Side 11 af 46
Adresse: Tystrupvej 26, Trondyssegård 13a, Vinstrup Stuehus og staldlænger( nu værksted ), er opført i 1885. Andet: Bygningerne er overvejende i rødt murværk. En ældre havestue har lette facader. Nord- og vestfacade er i granitsten med hvidkalkede, murede vinduesindramninger. Stuehuset er dækket med naturskifer. Der er bølgeeternit på de øvrige tage. Stuehuset har skorsten i røde sten med beton dæk plade. På udlænger er flere ventilationsskorstene. Boligens stuehus har 2 rammede hvide vinduer med sprosse. Østgavl og kviste har 2-rammede vinduer med sprosser. I vestgavlen er isat et stort vindues/dørparti til en ny terrasse. Længerne har jernvinduer. Stuehuset har profilerede pladedøre mod gården. Der er revle døre m.v. i udlængerne. I haven er en fredet stendysse omkranset af en lav hæk mod nord og en fyrbevoksning mod vest. Side 12 af 46
Adresse: Tystrupvej 28, Smedien 24b, Vinstrup Bolig i længe hus samt byens gamle smedie (er intakt). Begge opført i år 1800. Et større værksted er senere tilbygget. Væsentlig boligombygning i 1971. Fundamenter bl.a. af delvist synlige granit sylsten. Bolig og smedie har bindingsværk, der er malet hvidt. Boligens gavle er brædde beklædte og sort malet. Den nyere værkstedsbygning har pudsede, grå facader. Bølge eternit med udhæng, zink- og plast tagrender. Stor, nyere kvist på boligen. Boligen har nyere skorsten i gult murværk. Smedien har skorsten i rødt murværk med udkraget sokkel. Overvejende 2 rammede, sprosse opdelte vinduer, grønne. I sydgavlen er isat et moderne vinduesfelt. Smedien har 2 rammede, sprosse op delte vinduer, sorte. Side 13 af 46
Adresse: Tystrupvej 29 15k, Vinstrup Andet: Bolig fra 1935 i 1½ etage; inspireret af Bedre Byggeskik stilen. Sammenbygget med lavt sidehus. Murværk i røde sten, afsluttet med kamgesimser. Facadeændringer er gennemført på sidehuset. Hovedhuset har halvvalm, ingen udhæng, taghældning ca. 50 grader. Belægning er cementsten. Zink tag render. Rødt murværk, beton dækplade. Hvide dannebrogsvinduer og lignende med ekstra midterfelt i facade. 2- rammede vinduer i gavle. Bl.a. plade beklædt (nyere) hoveddør og ny glasdør mod haven. Markant træ række langs Tystrupvej. Side 14 af 46
Adresse: Tystrupvej 30 6f, Vinstrup Boligen fra 1944 (bungalow) som ligger tilbagetrukket på grunden. Der er udhus/garage tæt på vejen. Boligen har pudsede, grå sokler og hvide facader. Udhuset har hvidkalket bindingsværk, dog overpudset mod øst. Boligen har et pyramide tag, belagt med røde tegl, udhæng og brune plastrender. Der er bølgeeternit på udhus/garage. Op muret i røde sten afsluttet med beton dækplade. Boligen har 2 og 3 rammede vinduer, brune. Udhuset har små jernvinduer. Boligen har døre med glasfelter. Udhuset har revle døre og liste beklædt port, grå. Side 15 af 46
Adresse: Tystrupvej 31 15n, Vinstrup Bolig fra 1959, opført i 1 etage og med kælder. Røde mursten. Grå bølgeeternit. Rødt murværk med betonplade. Store vinduer, grønne. Døre med glasfelter. Side 16 af 46
Adresse: Tystrupvej 32 13h, Vinstrup Andet: Bolig fra 1958 opført i 1 etage. Kælder med garage mod nord. Hvidmalede gasbeton sten med fremhævede fuger. Sort bølgeeternit. Muret i røde sten med beton dækplade. Stort stuevindue mod vejen, de øvrige er 1- rammede. Hoveddør med glasfelter. Side 17 af 46
Adresse: Tystrupvej 33, Amlinggård 15a, Vinstrup Tage: Døre og port: Andet: Stuehus og port længe er fra 1856/70. Øvrige stalde/lade overvejende fra 1957. Tillige andre, mindre bygninger fra 1932 og 1942. De ældste bygninger har gulkalkede gavl og sort bindingsværk på fundament af sylsten. Stuehuset har brædde beklædt østgavl. De nyere driftsbygninger har gule,pudsede facader. Laden er beklædt med stålplader. De ældste bygninger har halv valmede tage. Belægningen er bølgeeternit og stålplader. Stuehuset og de gamle længer har 45 grader taghældning, mens de nyere bygninger har lavere hældning. Stuehuset har en skorsten i røde sten med udkraget sokkel og top. Port længen har en nyere skorstenstype. Ventilationsskorsten på staldbygning. Bolig har stort stuevindue mod haven samt 2 - og 3 rammede vinduer, hvoraf de fleste har tværsprosser. Der er overvejende mindre jernvinduer i driftslængerne. Stuehuset har liste beklædte døre mod gårdsiden og en glasdør mod haven. Den ældste sidelænge har revle porte og der er revle døre i staldbygningerne. Ved tilkørslen og i haven er markante træer. Side 18 af 46
Adresse: Tystrupvej 34, Stensbo 8f, Vinstrup Andet: Enfamiliehus fra 1921, opført i 1½ etage inspireret af Bedre Byggeskik Stilen. Der er en stor karnap og gavlkvist mod vejen. Sammenbygget med et lavt sidehus/garage. Høj granitsokkel mod vejen. Facader i røde mursten med kamgesims (delvist skjult af tagudhæng). Tag med halvvalm, belagt med mørke eternit skifre. Ret store udhæng (antagelig senere tilføjet). Store solfangere mod syd (ses ikke fra vejen). Høj, muret skorsten på sidehuset. Overvejende 2 eller 3 rammede dannebrogs vinduer i stueetagen, hvor de ældste (i østgavlen) har sprosse opdeling i de øvre rammer. 1. sals gavle har 2-rammede vinduer med tværsprosser. Alle vinduer er mørkegrønne. Nyere døre af forskellig udførelse. Over altan døren på 1-sal er der en markant bue. Et gammelt, smukt birketræ står øst for huset. Side 19 af 46
Adresse: Tystrupvej 35 13g, Vinstrup Andet: Smalt 1½ etages længe hus med bolig oprindelig fra 1800. Større om- og tilbygning i 1963. Pudset murværk, grå/hvidt. Hvid, træplade beklædt vestgavl (mod vejen). Brune træplader på nyere kvist og østgavl. Sadeltag og med gråt bølgeeternit, udhæng, stor kvist ved gavl. Stor hvidmalet skorsten på udhus. 2 rammede, svensk røde vinduer i stueetagen. 1 rammet vindue i nordgavl og andre typer, brune, i østgavl og tagkvist. Plast tagrender. Side 20 af 46
Adresse: Tystrupvej 36 (gammelt navn Hundekrogsgård) 7a, Vinstrup Andet: En af byens helt gamle gårde fra 1857. Stuehus og længerne er under restaurering. Længerne er sammenbygget med en lade mod syd. Gården har ikke mere jord tilliggende, men er nu tømrervirksomhed med bolig. Nogle tilbygninger er fra 1927 og 1934. Fundamenter overvejende af sylsten (granit). Stuehus og længer har bindingsværksfacader. Stuehuset er gult med sort træværk. Laden har lette facader i træ o.a.. Stuehus med rødt tegltag. Længe med stålplader (panneplader). Ny skorsten i gule mursten på den sydlige længe. I stuehuset er der 2- rammede, hvide sprosse op delte vinder. Der er flere stengærder omkring ejendommen. Markant træ i haven. Side 21 af 46
Adresse: Tystrupvej 36 A 7f, Vinstrup Bolig i 1½ etages parcelhus fra 1978. Stor garage. Høj pudset sokkel og røde murstensfacader. Sort bølgeeternit på sadeltag med stor asymetrisk kvist med stort vinduesparti mod vej. Plast tagrender. Fortrinsvis 1 rammede, grønne, som øvrigt træværk. Side 22 af 46
Adresse: Tystrupvej 36 B 7g, Vinstrup Bolig i 1½ etages.parcelhus fra 1980. Hvidmalet murværk. Brune cement tagsten på sadeltage. Zink tagrender. Hvidmalet, muret skorsten med betonafdækning. 2-og 3- rammede sprosse op delte, brune. Fyldningsdøre med glas i øverste fyldning, brune. Andet: Planke/bræddehegn mod vejen. Side 23 af 46
Adresse: Tystrupvej 37, Birkely 24c, Vinstrup Andet: Bolig fra 1932, opført i 1½ etage med stor gavlkvist.. Sammenbygget med lavt, muret udhus. Pudset sokkel. Facader i røde teglsten afsluttet med kamgesimser. Belægning med røde tegl, ingen udhæng. Zink tagrender. Ved hoveddøren er et lille skærmtag. Muret i røde sten med udkraget sokkel og top. Nyere fler rammede, hvide trævinduer med sprosser. Hoveddøren er en nyere fyldningsdør. Side 24 af 46
Adresse: Tystrupvej 38, Stengård 8a, Vinstrup Andet : Landbrugsejendom, hvor grundstammen i bygningsanlægget består af en firlænget gård fra 1842. Der er tilbygget svinestald, maskinhal m.v. i 1972 og 1975. Stuehuset og de gamle længer har sorte sokler/sylsten og fremstår delvist med bindingsværk. En lille, fritliggende tidligere driftsbygning har granitstens facader. Nyere svinestald opført i gule mursten. Andre bygninger har lette facader bl.a. hvide og røde stålplader. Bølgeeternit. Stuehuset har muret skorsten med udkraget sokkel. Der er ventilationsskorstene på staldene. Stuehuset overvejende med 2-rammede, sprosse opdelte vinduer. Diverse jernvinduer i staldene. Bl.a. fyldningshoveddør i stuehuset. Revle døre m.v. i udlængerne. Side 25 af 46
Adresse: Tystrupvej 39 24d, Vinstrup Bolig fra 1922, beskedent og enkelt udført i 1½ etage. Sammenbygget med lavt sidehus. Tjæret sokkel, hvidkalket murværk med en lille gesims langs hovedhusets tagkanter. Gavlspidser er dækket af en sort træplade. Bølgeeternit, ingen tagvinduer, sort vindskede. Over hoveddøren er et lille skærmtag. Opmuret i røde sten, afdækket med betonplade. 2 rammede med sprosser, brune. Nyere hoveddør med glasfelter, brun. Side 26 af 46
Adresse: Tystrupvej 40 8g, Vinstrup l Andet: Bolig i et lille, tidligere land fra 1890 arbejderhus opført i 1½ etage. Tjæret granitsokkel/sylsten. Bindingsværk hvid/svenskrød. Gavlbeklædning af brædder, 1 på 2, malet svensk rød. Strå med lille udhæng. Nyere rødstensskorsten med udkraget sokkel og beton dækplade. 2- rammede, sprosse op delte, malet grønne. Grøn fyldningsdør med et lille vindue. Side 27 af 46
Adresse: Tystrupvej 41 26b, Vinstrup Andet: Bolig fra 1910. Et beskedent 1½ etages hus sammenbygget med et endnu ældre baghus. I 1991 er der gennemført en større ombygning/fornyelse. Sort sokkel. Hvidmalet murværk afsluttet med en lille gesims (som nu delvis skjules af tagudhænget). En del af baghuset har bindingsværk. Røde bølgeeternitplader. Ved tagrenoveringen er lavet udhæng over facader og gavle. Hvide 2 og 3 fags sprosse opdelte. Der er ovenlysvindue midt i tagpladerne. Hoveddør med glasfelter mod gårdsiden. Ny sprosse opdelt fløjdør i vestgavlen. Side 28 af 46
Adresse: Tystrupvej 43 27b, Vinstrup Bolig fra 1890, hvortil der i 1974 blev gennemført en stor om- og tilbygning i moderne parcelhusstil. Der er et lille, ældre anneks, som tydeligt ses fra Tystrupvej. De gamle bygningsdele har hvidmalet murværk. Bolig og anneks har røde tegltage med udhæng. Boligen med skjulte tagrender bag stern. På det nye hus er en bred skorsten i gule sten. På annekset er en hvidmalet, smal skorsten med udkraget sokkel og top. 2- rammede vinduer. Side 29 af 46
Adresse: Tystrupvej 45, Sømarksgården 2a, Vinstrup Stuehus fra 1903, østlænge fra 1889 og sydlænge opført i 1955. Udlængerne er stort set uudnyttede. Stuehus er filtset grå, med gesims. Den gamle staldlænge har del af østfacade i granitsten. Øvrige facader er i hvidkalket murværk. Der er en rød malet bræddebeklædning på den gamle stalds nordgavl. På stuehuset er der røde tegl, længerne er dækket af bølgeeternit. Bolig og østlængen har muret skorstene med betonafdækninger. Der er ventilationsskorstene på sydlængen. I stuehuset er der hvide 2-rammede sprosse op delte vinduer. I staldene er der overvejende stålvinduer. Stuehus med nyere dørtyper. Revle døre i udlænger. Side 30 af 46
Adresse: Tystrupvej 47 4b, Vinstrup Længe hus i 1½ etage, opført år 1900. Andet: Sokkel af granitsten. Rødt murværk. Kamgesimser ved tagfod. Grå cement tagsten. Ingen udhæng. Asymetriske ovenlysvinduer i tagfladen. Zink tagrender. Skorstene i røde sten med udkraget sokkel og top. Hvide 2 3 rammede vinduer med vandret sprosse opdeling. Nyere døre med sprosse op delte glasfelter. Side 31 af 46
Adresse: Tystrupvej 49 20a, Vinstrup Bolig i 1½ etage. Hus fra 1916 opført i Bedre Byggeskik stilen. Central gavlkvist mod vejen, stor indgangskarnap med ny terrasse på taget. Terrasser mod øst med pudsede hvide balustre. Sort pudset sokkel. Hvidt, filtset murværk afsluttet med gesims. Garage: Halv valmet tag med røde cement tagsten. Små gavludhæng. Zink tagrender. Nyere i røde mursten og med beton dækplade. Hvide 2-3 rammede dannebrogsvinduer med vandrette sprosser. Nyere, plade beklædt hoveddør og bagdør med glas. Vestgavl på 1. sal har ny, sprosse opdelt terrasse dør. Opført i træ, malet brun med rødt tegl tag. Side 32 af 46
Adresse: Tystrupvej 49 A 20h, Vinstrup Bolig i et 1½ etages parcelhus fra 1976, opført som længe hus med høj rejsning. Placeret tilbagetrukket på grunden. Sammen bygget med lavt udhus/carport med hvid træbeklædning. Røde mursten Grå bølgeeternit med store udhæng. Stern brædder, vindskeder og de træplade beklædte gavle er hvide. Zink tagrender. Høj skorsten asymmetrisk placeret i den sydlige tagflade, op muret i røde sten. Store moderne, brede vinduespartier, hvide. Moderne døre, hvide. Side 33 af 46
Adresse: Tystrupvej 51, Lindely 18e, Vinstrup Andet: Bolig i 1½ etages hus fra 1925 opført i Bedre Byggestik stilen. Central gavlkvist mod vejen samt indgangskarnap med altan i vestgavlen. Der er et fritliggende baghus. Boligen har sort sokkel og facade i rødt murværk med kamgesimser. Halv valmet tag dækket med røde tagsten, gavludhæng med form skårne ender af vindskeder, grå. Tagrender af zink og plast. Skorsten i rødt murværk med beton dæk plade. Nyere 2-3 rammede vinduer, grå. I karnappen er vinduer med små, sprosse op delte glasfelter. Terrasse døren på 1. sal er en nyere type med pladebeklædning og glasfelt, grå malet som husets vinduer. Side 34 af 46
Adresse: Tystrupvej 53 18g, Vinstrup Bolig i 1½ etages hus fra 1968, placeret tilbagetrukket på grunden. Udhus/garage med sadeltag. Træværk svensk rød og hvid. Stuehuset har hvidmalet murværk med tilbagetrukket fuger. Dækket med tagstrå, halv valmede gavle. Hvid muret, af dækket med betonplade. Vinduer 1- rammede vinduer malet svensk røde. Hoveddør med fyldninger og glas i sideparti. Moderne glas terrasse dør i vestgavlen. Side 35 af 46
Adresse: Tystrupvej 55 18f, Vinstrup Bolig opført som 1 etages parcelhus fra 1964. Røde mursten. Grå bølgeeternitplader på tag med lav hældning ( 20 ) Udført i sten som facader. Overvejende 1 rammede vinduer, brune. Side 36 af 46
Adresse: Lindekrogvej 1, Korshøjgården 9a, Vinstrup Andet: Gammel firelænget gård. Stuehuset er opført i 1865. Staldlængerne fra 1777 og 1877. I 1954 er til bygget en lade. Stuehuset og de gamle længer har sort tjærede sokler og hvidkalkede facader med bindingsværk. Længerne har svensk røde bræddegavle og vindskeder. Laden er opført i gule mursten. Stuehuset har grå bølgeeternit, små udhæng og zink tagrender. Der er bølgeeternit på de øvrige huse. Stuehuset har 2 skorstene i rødt murværk med udkraget sokkel og topbånd. Overvejende 2 rammede vinduer med sprosser i stuehuset. Små jernvinduer o. a. i staldlængerne. Fyldningsdøre i stuehuset, revle døre og port i længer. Store træer og stengærde mod Tystrupvej. Side 37 af 46
Adresse: Lindekrogvej 1A 9l, Vinstrup Bolig fra 1952, beskedent og enkelt udført i 1 ½ etage. Ydervægge består af mursten, der er filtset. Grå teglsten, hvor der er isat velux vindue. Op muret i sten og filtset grå. 2 rammede vinduer med vandret og lodret sprosse opdeling Nyere dør i gavl. Andet : Side 38 af 46
Adresse: Lindekrogvej 2, Galtegården 10a, Vinstrup Andet: Landbrugsejendom med stuehus fra 1913 og længer og udhuse fra 1913, 1934 og 1935. Pudsede og sorte sokler. Stuehus med rødt murværk og central gavlkvist mod haven. Udlænger har hvidkalket murværk og dekorative, røde murstensgesimser og stik over vinduer og port. Nordlig, fritliggende stald har bindingsværk. Sadeltage med bølgeeternit. Stuehuset har udhæng med form skårne spær. Skorsten i røde sten på stuehuset. I stuehuset er der nyere, vinduer med en aflang, smal ramme øverst. Nyere pladedøre i stuehuset, revle døre i staldene. Garage, lade og udhuse med rød malede træfacader. Store markante træer langs Lindekrogvej. Side 39 af 46
Adresse: Lindekrogvej 3 9g, Vinstrup Andet: Bolig fra 1942 opført som 1½ etages hus, sammenbygget med lavt udhus og let udestue mod syd. Hovedhuset er med høj, pudset sokkel og røde mursten. Halv valmet tag belagt med grå cement tagsten. Ikke udhæng. Zink tagrender. Muret i røde sten og med beton dækplade. Overvejende 2 og 3 rammede, hvide. Plade beklædte døre med glasfelt. Side 40 af 46
Adresse: Lindekrogvej 5 9i, Vinstrup Nyere 1-plans typehus fra 1968 Gult murværk. Sort bølgeeternit på hel valmet tag ( 20 ) Op muret i gule sten. Stort stuevindue, samt 1 rammede vinduer. Side 41 af 46
Adresse: Kildehusvej 2 3i, Vinstrup Bolig i 1½ etages hus fra 1900. Sokkel i granitsten. Røde murstensfacader, som afsluttes med en lille gesims. Sadeltag med ca. 30 graders hældning, belagt med cement tagsten. Små udhæng, malet grønne. Kort skorsten med top af rundt lerrør. I stueplan, er der overvejende dannebrogsvinduer, i gavlene er der 2 rammede sprosse op delte vinduer, alle er hvidmalede. Andet: Nyere hoveddør med glasfelt. Også nyere dør til haven. Udført med sprosse op delte glasfelter, brun. Garage/udhus beklædt med rød malede brædder. Side 42 af 46
Adresse: Kildehusvej 4 3g, Vinstrup Bolig i 1½ etages hus fra 1898, med senere karnaptilbygning samt udhus op ad østgavlen. Sokkel i granitsten og pudset. Røde murstensfacader. Gavlen på karnaptilbygningen er brædde beklædt, brun. Sadeltag med ca. 30 graders hældning, belagt med grå cement tagsten. Lille tagudhæng. Kort skorsten i røde sten. Nyere vinduestyper, brune. Nyere dørtyper med glas. Side 43 af 46
Adresse: Kildehusvej 6 1b, Vinstrup Bygninger med bolig maskinhus/stald. Bygningerne er fra 1877, 1990 go 1996. Om- og tilbygninger er sket i 1951 og 1987. Boligen fremstår overvejende i hvidkalkede sokler og bindingsværksfacader. De træ beklædte gavle er malet røde og sorte. Husene er stråtækte, dog er der røde tegl på maskinhuset. På boligen er der smalle, hvide skorstene med ud kraget sokkel og top. Overvejende 2 rammede vinduer med sprosse op deling. I udhuse og den del af boligen, der tidligere har været stald er der stålvinduer med små glasfelter. Forskellige typer, godt tilpasset husene. Side 44 af 46
Adresse: Kildehusvej 8 1f, Vinstrup Bolig fra 1877 og tilbygning fra 1951. Om- og tilbygning er sket i 1951 og 1987. Tegnestue. Andet : Boligen fremstår overvejende med hvidkalkede sokler og bindingsfacader. Den træ beklædte gavl er malet sort. Halv valmet tag med strå. En smal hvid skorsten med ud kraget sokkel og top. Hvide 2 rammede vinduer med vandret og lodret sprosse opdeling Nyere dør med lille glasrude. Side 45 af 46