Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Relaterede dokumenter
På besøg i et supermarked

Reventlow Lille Skole

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

Juice og pulp - brug din fantasi

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret

Madkundskab Fælles Mål

LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD

Til middag hos... Aktivitets-overview

Erkend de 5 grundsmage

Så skal der laves mad med løg

Blindsmagning - beskriv hvad du smager

At smage med næse og øjne

MADSPILD hos dig og din familie

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Sank ramsløg og lav pesto

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

Læseplan for valgfaget madkundskab

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Vi finder urter i naturen og eksperimenterer med tilsmagning af suppe!

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Opskriften som læremiddel

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Man smager med alle sanser

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

agurk gulerod grøntsager

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Opbevaring og holdbarhed

Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle

Beskrivelser: Smagsbeskrivelser

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Sankning: Hvad er det?

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

smage-5-kanten grundsmage og sanser

Forløb: Smag med alle sanser - oplev smagen Aktivitet: Madens lyd Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling, Mellemtrin, Udskoling Side: 1/8.

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Smagens Dag 2015 Smag til

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Læseplan for faget madkundskab

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber

HYGIEJNE OG MADLAVNING

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Hvor julens krydderier kommer fra

Fra lasagne til san-nakji! Hvad er en livret?

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

viden vækst balance i køkkenet Æg i køkkenet 1/5

til 4 elever Sådan gør du

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

maden måltider med matematisk opmærksomhed

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Månedens Smag: December

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

CASE 1: Nikolajs lasagne

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Smags-associationshjulet

Hvad er værtskab? Aktivitets-overview

Madplan nov. 1. Madværkstedets. Tunfrikadeller med pastasalat og dressing. Koteletter i fad med tomatsauce og ris

Identificer naturens smagsskatte med alle sanser

Kostplan til Anne So8e Tram

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

SØFF- opskrifter, august Squashsalat med peberrod

Madplan feb. 1. Madværkstedets. Kødboller i tomatsauce med spaghetti og kakisalat. Farseret porre med råmarinerede bær

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

Madplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat

Den søde juletid er bagetid

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

økologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede

Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken

Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken

Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege

Transkript:

Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk, to tomater, en skive pålæg, en lille portion spaghetti... Alle kender det den overskydende mad, der ligger i køleskabet og somme tider ender med at blive smidt ud. Denne aktivitet skal introducere eleverne til retten Rizza, der kan betragtes som 'et våben i kampen mod madspild i hjemmet'. Med rizza kan eleverne tilberede et velduftende og smagfuldt måltid med mad, der er blevet tilovers, og herigennem blive bevidste om, hvordan man kan anvende overskydende mad i madlavning. Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 I plenum: Fortæl eleverne, at en af de typiske årsager til at mad smides ud er, at maden er blevet for gammel/fordærvet (ifølge analyse foretaget af Landbrug & Fødevarer og organisationen Stop Spild af Mad i 2013). Maden bliver altså ikke spist, inden den bliver for gammel. Nu skal eleverne lære en helt særlig ret at kende, som på en nem måde kan forvandle den overskydende mad i køleskabet til en velduftende og smagfuld ret. På denne måde kan maden blive spist og nydt, inden den bliver for gammel. 2 Uddel opskriften på rizza, og introducer eleverne til rizzaen - en ret bestående af æg, rispapir og overskydende mad (mad, som er i overskud). Eksempelvis 1 tomat, 1 kogt kartoffel, en rest spaghetti.

Side: 2/11 3 Understreg de 3 vigtige regler for rizza, som står oplistet på opskriften. 1. Der skal indgå 1 rispapir, 1 æg og lidt salt. 2. Fyldet skal være overskudsmad. Er overskudsmaden råt kød eller rå fisk, skal det svitses på en pande, inden det anvendes som fyld i rizza. Husk at kød og fisk ikke må anvendes efter sidste anvendelse. Derfor er det vigtigt, at eleverne anvender deres viden om datomærkninger, når de vurderer hvilke fødevarer, der kan anvendes. 3. Der skal indgå mindst én smagsgiver. Fx krydderi, krydderurt, chili eller lignende. Opfordr eleverne til at dufte til og smage på de forskellige krydderier og urter, inden de anvendes, så de tager stilling til hvilke smage, de gerne vil have i deres rizza. Hvis I ikke har arbejdet med krydderurter før, kan eleverne lære mere om krydderurter og deres smage i aktiviteten Krydderurtekiks eller i aktiviteten Krydderurter i fremtidens fødevarer. I kan også finde videoen Sådan bruger du friske krydderurter i dine måltider her.

Side: 3/11 4 Gør eleverne opmærksomme på, at de skal holde nøje øje med rizzaen under tilberedningen. Fortæl dem, at det er helt ok, hvis rizzaerne ikke bliver perfekte første gang. Øvelse gør mester! 5 Klargør en fødevareudstilling, hvor eleverne kan finde fyld til deres rizza. Se forslag til fødevarer under forberedelse. 6 Parvis: Eleverne tilbereder hver sin rizza, men hjælper hinanden i par.

Side: 4/11 7 Parvis: Bed eleverne om at løse opgaven beskrevet på elevark 1. Her skal eleverne forsøge at udtænke, hvilke rizzaer de kunne have tilberedt med den mad, de selv har registreret som madspild i eget hjem i aktiviteten Registrering af overskydende mad. Opgaven skal altså få eleverne til at forholde sig reflekterende og kritisk til, hvilke smagfulde rizzaer de kunne have tilberedt med de registrerede fødevarer, inden disse blev glemt og endte som madspild. 8 Giv eleverne et stykke rispapir med hjem, og opfordr dem til at eksperimentere med rizzaer derhjemme. Bed eleverne om at dokumentere processen med billeder eller film. Når klassen mødes igen, fortæller de hinanden om deres eksperimenter/viser billeder eller film. Hvad prøvede I at tilsætte til rizzaen? Hvad virkede, og hvad virkede måske mindre godt? Hvorfor? Hvad gjorde I for at få en god smag/aroma/tekstur frem i jeres rizza? 9 Eleverne er nu klar til at formidle deres viden videre til andre. I forløbets sidste aktivitet skal eleverne lære andre børn håndværket i at kunne tilberede smagfulde rizzaer med overskydende mad og herigennem give andre børn kendskab til, hvordan man kan få gode smagsoplevelser og samtidig mindske madspildet i eget hjem

Side: 5/11 Forberedelser Til én rizza anvendes følgende ingredienser: Et æg Et stykke rispapir Lidt salt og peber Krydderurter/krydderier til at give smag Overskudsmad (mad i overskud, fx fra aftensmaden). Medbring eksempelvis overskudsmad hjemmefra, indkøb madvarer med stop-spild-af-madklistermærket eller indkøb nogle af de fødevarer, der typisk kunne ligge tilbage i jeres egne køleskabe og ende som madspild. Eleverne kan med fordel være med til at udpege hvilke fødevarer, der ofte er i overskud hjemme hos dem selv. Kig gerne på jeres registreringer af overskudsmad i hjemmet fra aktiviteten Registrering af overskydende mad i hjemmet. Eksempelvis: Grøntsager Frugter Pålæg Mejeriprodukter Fersk kød og fisk (hvis der er tale om fersk kød/fisk, skal det tilberedes først) Rester fra aftensmaden fx spaghetti, kogte kartofler, en skive kød

Side: 6/11

Side: 7/11 Læringsmål Dette undervisningsforløb er udviklet og afprøvet i samarbejde med to 7. klasser, men det kan med fordel også gennemføres på øvrige klassetrin. Læringsmål: At jeg kender de 3 regler for en rizza At jeg kan tilberede en rizza At jeg kan eksperimentere med rizza og overskudsmad At jeg kan forklare, hvordan man kan bekæmpe madspild i eget hjem, eksempelvis ved hjælp af rizzaer Mål for undervisningsforløbet: Fra fælles mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål fra faget madkundskab i dette undervisningsforløb: Madkundskab 4.-7. klasse: Hygiejne Eleven kan vurdere mads holdbarhed Eleven har viden om mikroorganismer Kvalitetsforståelse og madforbrug Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer Madvaredeklarationer og fødevaremærkning Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven har viden om fagord og begreber og maddeklarationers og mærkningsordningers formål og struktur Smag og tilsmagning Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Madkundskab - valgfag - 7./8./9. klasse:

Side: 8/11 Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse Eleven har viden om fødevarers fysisk-kemiske egenskaber, anvendelsesmuligheder og smag Eleven har viden om kvalitetskriterier og produktionsforhold Bæredygtighed Eleven kan vurdere fødevareproblematikker Eleven har viden om industriel fødevareproduktion Eksperimenterende madlavning Eleven kan eksperimentere med egne smagsoplevelser i madlavning Eleven har viden om sensorik og smag Fødevareproduktion og madprojekt Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer Måltider og smag Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider Uddybende På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man altid finde de gældende retningslinjer for datomærkninger. Vis eleverne, at de kan finde denne slags informationer frem, ved at søge på fødevarestyrelsens hjemmeside. Hvis eleverne ikke allerede har lært om fordærvende bakterier/mikroorganismer, kan dette med fordel udfoldes yderligere, så eleverne også lærer, at maden ikke skal spises, og bør smids ud, hvis den er fordærvet, da det kan betyde, at der er sygdomsbakterier til stede. Anvendelige kilder: Fødevarestyrelsen: Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampe. Fødevarestyrelsen: Sådan vurderer du, om maden kan spises efter Bedst før Fødevarestyrelsen: Sådan kender du forskel på datomærkninger på mad Fødevarestyrelsen: Hvordan og hvor længe kan din mad opbevares? Fødevarestyrelsen: Så længe kan din mad holde sig? Fødevarestyrelsen: Sådan behandler du mugne fødevarer

Side: 9/11 Kopiark Kopiark: Fra overskudsmad til rizza.pdf Rizza.pdf

Forfatter: Klavs Styrbæk, Pia Styrbæk og Cathrine Terkelsen Side: 1/1 OPGAVE: FRA OVERSKUDSMAD TIL RIZZA 1) Kig på jeres registreringer af overskudsmad. Fortæl hinanden hvilken overskudsmad, I har noteret i jeres undersøgelse. 2) Hvilken overskudsmad kunne med fordel have været anvendt i en rizza? Sæt streg under den mad, som kunne have været anvendt til rizza. 3) Hvilke forskellige rizzaer kunne I tilberede med maden fra listerne? Tænk på, hvordan I kan få en god smag frem. Oplist eksempler på rizzaer med overskudsmaden fra jeres lister herunder. Et eksempel på en rizza med overskudsmad fra et køleskab: En rizza med: ½ peberfrugt, 1 asparges og to små kogte kartofler Hvilket krydderi/krydderurt ville kunne bidrage med smag? Salt, peber, rosmarin Jeres bud på rizzaer: En rizza med: Hvilket krydderi/krydderurt ville kunne bidrage med smag? En rizza med: Hvilket krydderi/krydderurt ville kunne bidrage med smag? En rizza med: Hvilket krydderi/krydderurt ville kunne bidrage med smag? En rizza med: Hvilket krydderi/krydderurt ville kunne bidrage med smag? 4) Måske har I også eksperimenteret med rizza derhjemme. Fortæl jeres gruppe om dette. Hvad blev godt? Hvad blev mindre godt? Hvorfor?

Opskrift: Rizza Forfatter: Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk Side: 1/1 Rizza Forfattere: Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk 3 vigtige regler for rizza: o Der skal indgå 1 rispapir, 1 æg og lidt salt. o Fyldet skal være overskudsmad. Er overskudsmaden råt kød eller rå fisk skal det svitses på en pande, inden man bruger det som fyld i sin rizza. o Der skal indgå mindst én smagsgiver. Fx krydderi, krydderurt, chili eller lignende. Ingredienser: 1 rispapir 1 æg Lidt salt og peber Overskudsmad (består overskudsmaden af råt kød eller rå fisk, skal det svitses på en pande, inden man bruger det som fyld i sin rizza) Fremgangsmåde: 1. Pisk et æg sammen. 2. Tilsæt lidt salt og peber. 3. Hak eller skær dit overskudsmad i passende, små stykker. 4. Fugt et rispapir under vandhanen, og læg det på en middelvarm pande med den fugtige side nedad. 5. Fordel straks ægget godt ud til kanterne af rispapiret. 6. Fordel fyldet ovenpå æggemassen, og drys med krydderurt, krydderi eller lignende. 7. Lad æggemassen stivne ved middel varme, og klap din rizza sammen.