MICHAEL B. KARBO WINDOWS 7 LÆR DET SELV WINDOWS 7 LÆR DET SELV Lær Windows 7 med øvelser og eksempler Brug skrivebordet, panelerne og proceslinjen Arbejd med mapper og filer
Michael B. Karbo WINDOWS 7 LÆR DET SELV
Windows 7 lær det selv 2. udgave, 1. oplag 2010 Copyright 2010 Forlaget Libris Forfatter: Michael B. Karbo Forlagsredaktion: Peter Svendsen Omslag: Per-Ole Lind og Heidi Hofman-Bang DTP: Michael B. Karbo Korrektur: Jens Lyng Tryk: AKA-PRINT a/s ISBN-13: 978-87-7843-953-6 Om Libris Libris er sat i verden for at gøre vanskeligt stof tilgængeligt og anvendeligt for både professionelle og almindelige brugere. Siden 1994 har vi gjort det inden for Computer og it Digitalfoto Job, karriere og erhverv Sundhed og sygdom Alene i Danmark er hæfterne solgt i over otte millioner eksemplarer, og vores titler udgives i 14 europæiske lande. Besøg Libris.dk Besøg os på libris.dk, hvor du finder alle vores udgivelser. Her kan du også give os kommentarer og tilmelde dig vores gratis nyhedsservice. På www.libris.dk/bilag kan du hente eventuelle øvelsesfiler, smagsprøver og opdateringer. Fås overalt Vores udgivelser kan købes i alle boghandler. It-hæfterne fås tillige i større computerforretninger, og flere større kiosker fører et udvalg af vores hæfter. Er der et hæfte, du ikke kan finde, så kan boghandleren normalt skaffe det hjem på et par dage. Hæfterne kan også købes på Libris.dk, men vær klar over, at der tillægges et ekspeditionsgebyr.
Indholdsfortegnelse 1. FORORD 4 START PÅ WINDOWS 7 7 2. BRUGERFLADEN INTRODUCERES 7 3. SKÆRMENS INDSTILLINGER 9 4. ANDRE SKÆRMINDSTILLINGER 11 5. DIT PERSONLIGE SKRIVEBORD 12 6. STRØMSTYRING 14 7. ANDRE BRUGERFLADER 16 8. SIDEPANELER 18 9. KNAPPEN START MED MENU 19 10. BRUG AF MENUEN 20 11. KIG PÅ PROCESLINJEN 23 PRAKTISK ARBEJDE 25 12. KLAR TIL ØVELSER 25 13. GENNEMSYN AF FILER 28 14. AKTIVER FILERNE 30 15. SE FILTYPERNE 32 16. DE ANDRE FILTYPER 35 17. OPRET MAPPER OG FLYT FILER 36 18. FILER MED LYD OG VIDEO 39 19. MUSIKBIBLIOTEKET 42 20. SE EN VIDEO 43 21. MUSIK-CD I PC EN 44 22. TEKSTFILER 48 23. LEG MED FILER OG FILTYPER 49 24. LEG MED HTML-FILER 51 25. FLERE ÅBNE VINDUER 54 26. PROCESLINJENS EGENSKABER 55 27. MEDDELELSESOMRÅDET 59 28. FAVORITMAPPER MV. 62 VIDERE MED PC EN 65 29. PRINTERE OG UDSKRIFT 65 30. MOBILTELEFON M. BLUETOOTH 66 31. AUTOMATISK AFSPILNING 66 32. ENHEDSHÅNDTERINGEN 67 33. TÆND/SLUK PC EN 69 34. VEDLIGEHOLDELSE 70 35. OVERFLØDIGE PROGRAMMER 74 36. SIKKERHEDSKOPIERING 75 STIKORDSREGISTER 77
Forord 1. Forord Velkommen til Windows 7 Microsofts 2009-udgave af det populære styresystem. Windows 7 er igen en helt ny udgave af Windows! I forhold til Windows Vista er der her tale om en meget tiltrængt opdatering af Windows. Vista er nemlig ikke verdens bedste styresystem; sammen med Windows Me (fra år 2000) er det nok i virkeligheden noget af det mest kiksede software, Microsoft har lanceret. Windows er et styresystem Windows 7 er et styresystem (også kaldet et operativsystem). Det betyder, at Windows 7 er en samling programmer, der får hele pc en til at virke. Det er altså en ganske omfattende og sammensat opgave, som Windows 7 skal overkomme: Opstart og indlæsning af Windows. Håndtering af hardware (som ram, harddisk, grafisk system, USB- og netværksporte mv.) Indlæsning af en grafisk brugerflade. Platform for brugerprogrammer som fx Word, Internet Explorer, Photoshop osv. Håndtering af brugerdata i forskellige formater. Kommunikation ind og ud af pc en via netværk, printere, scannere mv. På denne måde består Windows i realiteten af mange meget forskellige programmer; det er de færreste brugere, som nogensinde når at lære dem alle at kende. Figur 1. Windows 7 er både et styresystem, en brugerflade og en programpakke. Effektiv programafvikling Problemet med forgængeren, Windows Vista, var især den meget tunge programafvikling. Her er der lag på lag af programkode, der skal afvikles, hver gang man bare vil åbne eller lukke en fil. Med selv en ekstremt hurtig og veludrustet pc kan det være svært at få Vista op i omdrejninger. På mindre kraftige pc er fungerede Vista slet ikke. Styresystemets vigtigste opgave er jo at formidle pc ens hardwaremæssige ressourcer til programmerne, så de kan udnytte dem bedst muligt. Denne formidling skal derfor ske direkte og effektivt (som fx i styresystemet Linux, der giver en enormt direkte og effektiv adgang til pc ens ressourcer). Netop på dette punkt svigtede Windows Vista fuldkomment. Heldigvis blev Microsoft hurtigt klar over problemerne med Windows Vista. Resultatet var, at udviklingen af Windows 7 blev fremskyndet. Så når vi blot tre år efter lanceringen af Windows Vista allerede har en helt ny Windows-version til rådighed, skyldes det først og fremmest problemerne med Vista. Meget tyder heldigvis på, at Windows 7 er noget mere effektiv end Vista. De timinger, som regulerer datatrafikken på bundkortet (især mellem ram, harddisk/porte og CPU) er strammet gevaldigt op, så alt afvikles 4
Forord langt hurtigere. Opstart og nedlukning af pc en går også lidt hurtigere. Microsoft har angiveligt brugt masser af kræfter på at analysere og optimere alle de processer, som indgår i opstarten. Men her er der fortsat plads til forbedringer, skulle jeg hilse og sige; det virker uforståeligt, at 2010-udgaven af Windows efter 15 år med konstant hardwareudvikling fortsat er lige så langsom til opstart, som Windows 95 var det. Figur 2. De store problemer med Windows Vista lå i forhold til hardware-enhederne. Windows-programlaget var simpelthen alt for tungt og langsommeligt til at pc en kunne fungere ordentligt. Det er rettet i Windows 7. Endnu en ny brugerflade Der er tradition for, at en ny udgave af Windows også betyder en ny grafisk brugerflade. Brugerfladen består jo af knapper, ikoner, vinduesrammer, farver, baggrunde og grafiske effekter mv. Det er brugerfladen, som brugerne først og fremmest hæfter sig ved, når de ser en ny udgave af Windows. Så for at få os alle sammen til at investere i nye softwarelicenser lægger Microsoft mange kræfter i at forbedre brugerfladen. For mere rutinerede edb-brugere, som undertegnede, har brugerfladen ikke den store betydning. Faktisk opleves ændringerne ofte som irritationsmomenter hvorfor lave om på noget, der i forvejen fungerer fint, bare for at kunne præstere et nyt look? Sådan var min egen tanke i hvert fald om Windows Vista den brugerflade er alt for overbelæsset med effekter og smarte tiltag, der i sig selv ikke er spor praktiske. Her kunne man ønske sig, at når Microsoft markedsfører så mange forskellige versioner af Windows, burde der blandt dem være plads til én for professionelle os, der bare ønsker et moderne operativsystem, med effektiv programafvikling og uden en pyntet brugerflade. Heldigvis virker brugerfladen i Windows 7 noget mindre opulent og anmassende. Den er enkel og ganske elegant. Og samtidig er der både kommet forbedringer og nye tiltag, eksempelvis bibliotekerne, som nogle sikkert vil synes godt om. Proceslinjen er blevet rigtig smart med jumplistens genveje til de senest benyttede dokumenter (se side 56 og 64), ligesom de enkelte vinduer er lidt lettere at tilpasse osv. Andre optimeringer Den nye Windows 7 kommer altså med: Ændringer i maskinrummet, som giver noget bedre programafvikling i hvert fald i sammenligning med Windows Vista. En opdateret brugerflade, der er mere enkel og mindre overbelæsset end i Windows Vista. Men Windows 7 er også moderniseret på andre områder. Heldigvis er nogle af de værste sikkerhedsmekanismer fra Windows Vista blevet modereret, så man ikke konstant skal bekræfte sine handlinger. 5
Forord Der er kommet en ny funktion kaldet hjemmegrupper, som gør det lettere at dele mapper og printere mv. på tværs af flere pc er i et lille lokalt netværk. Alle pc erne skal dog køre Windows 7, for at systemet virker. Til blandede netværk, hvor der måske indgår pc er med både Windows XP, Vista og W7, fungerer de øvrige netværksfunktioner heldigvis, som de altid har gjort. du vil tage dig tid til at lave dem sammen med mig. Det hele er beskrevet, så alle kan være med, og man lærer nu engang tingene bedre ved selv at gøre dem. Mere tekniske emner som opsætning af netværk og internet gennemgås ikke i dette hæfte. Vanen tro er der også ændringer i nogle af kontrolpanelets småprogrammer, som den nye funktion Enheder og printere. Ud over at vise printerne giver den et overblik over tilsluttede kameraer, telefoner mv. Men egentlige nyheder ud over den forbedrede programafvikling og den optimerede brugerflade dem er der ikke så mange af i Windows 7. Brug hæftet Et styresystem som Windows 7 er en helt grundlæggende platform på enhver pc. Derfor er det vigtigt, at du er fortrolig i omgangen med Windows 7. Og det er netop formålet med dette lær det selv -hæfte. For at være dygtig til at betjene pc en i al almindelighed skal man være godt inde i Windows forskellige værktøjer og muligheder. Ikke mindst inden for området filhåndtering mangler mange kunnen. For det er vigtigt, at man forstår at holde styr på alle sine dokumenter tekster, fotos, e-mails, links, hjemmesider og meget andet. Her er det centrale, at man kender til Windows måde at arbejde med data på. Der er nemlig mange muligheder for at tilrette Windows, så det passer til ens egne behov. Så det bliver lettere at få gemt ens dokumenter i en logisk struktur, hvor de er lette at finde igen. Det kan gøres på mange forskellige måder, men jeg viser de metoder og procedurer, jeg selv finder mest effektive. Jeg har i dette hæfte valgt at inddrage øvelser i gennemgangen. Jeg håber virkelig, at Figur 3. Windows Live er en samling gratis programmer fra Microsoft, der supplerer Windows 7. læs om dem i dette hæfte. Hæftet er bygget op af en blanding af gennemgange og små øvelsesforløb. Enhver med Windows 7 på pc en kan følge med. Hæftets egen hjemmeside findes på adressen: www.mkdata.dk/windows7 Der kan du hente en samling filer, som vi bruger til forskellige øvelser. De findes også på adressen www.libris.dk/bilag Januar 2010, Michael Karbo www.karbosguide.dk 6
Start på Windows 7 Du skal nu i gang med et selvstudium i dette spændende programmiljø. Jeg begynder med at vise dig rundt i brugerfladens forskellige, vigtige komponenter (menuen Start, skrivebordet, proceslinjen mv.). Men det bliver ikke ved den rene gennemgang. Jeg har gemt en portion filer på hæftets egen hjemmeside, som du skal hente. Derefter kan du nemlig selv lave nogle øvelser, der for alvor får dig til at lære systemet at kende. Lav en kop kaffe og sæt gerne et par timer af. Tænd så for din pc med Windows 7; nu skal vi starte med at studere brugerfladen. 2. Brugerfladen introduceres I det første kapitel vil jeg give en første introduktion til de vigtigste elementer i brugerfladen. Den grafiske brugerflade Windows 7 kendes på den grafiske brugerflade, som er det første man ser, når pc en er tændt og opstarten gennemgået. Brugerfladen er egentlig bygget over samme skabelon, som du nok kender fra tidligere versioner af Windows. Figur 4. Det nye skrivebord her med en af de flotte baggrunde fra temaet Arkitektur. 7
Brugerfladen introduceres Figur 5. Brugerfladens centrale komponenter. Men udseendet er ændret temmelig meget op gennem årene, og Windows 7 er på mange punkter noget anderledes skruet sammen end fx Windows XP og Vista. Knappen Start finder du nederst til venstre i skærmbilledet. Den aktiveres lettest med Windows-tasten på dit tastatur (prøv det nu, hvis du er i tvivl). Skrivebordet med tilbehør Det største skærmbillede i Windows hedder Skrivebordet. Det er navnet på den store flade, som du ser, når du har tændt for pc en. Du kan ændre grafikken, som dækker skrivebordet (baggrundsbilledet, bemærk Figur 4 og Figur 5, hvor der ses to meget forskellige baggrundsbilleder). Bemærk nu dit eget skrivebord; du ser sikkert samme baggrund som i Figur 5 samt et par genveje til fx papirkurv mv. Det skal du ændre på, men lad mig begynde med at beskrive de komponenter, som omkranser skrivebordet. Figur 6. Start-menuen, som giver en direkte adgang til alle pc ens funktioner og muligheder. Menuen kan tilpasses efter dine personlige ønsker og behov det gennemgås senere i hæftet. 8
Skærmens indstillinger Start-knappen åbner som altid for et stort system af menuer med adgang til pc ens funktioner, indstillinger, programmer, dokumenter mv. Proceslinjen er den bjælke, du normalt kan se i bunden af skærmbilledet. Den begynder i venstre side med knappen Start. Derefter følger en række ikoner, du kan klikke på og til sidst i højre side nogle meget små knapper. Proceslinjen (se Figur 8) giver adgang til Skrivebordets menuer Det første, du skal gøre, er at lave et klik med musens højre knap (et såkaldt højreklik) på selve skrivebordet. Højreklikket giver næsten altid adgang til en udvalgt menu med menupunkter, som passer til den situation, du er i lige nu. Her giver det denne menu: De aktive programmer Genveje til udvalgte programmer Forskellige typer meddelelser mv. Proceslinjen er det daglige cockpit, hvorfra du styrer arbejdet, og her finder vi faktisk en af de større ændringer i Windows brugerflade. Proceslinjen kan ligesom resten af brugerfladen tilrettes på forskellig vis. 3. Skærmens indstillinger Nu skal vi se nærmere på din skærm, og nogle af de indstillinger, som du kan bruge til den. Samtidig benytter jeg dette emne til også at vise dig lidt om, hvordan vinduerne opfører sig i Windows 7, og hvordan man betjener sig af musen. Lav derfor de følgende øvelser, uanset om du har brug for det eller ej. Figur 7. Et højreklik på skrivebordet giver adgang til relevante menupunkter for skærm og skrivebord. De tre menupunkter [1], [2] og [3] har alle med skrivebordet at gøre og er standard inden for Windows. Punkt [4] er lidt specielt, da det er blevet installeret af et andet program på min pc det har altså ikke noget med Windows 7 at gøre. Hvordan ser menuen ud hos dig? Lad os i de følgende afsnit se på de tre standardmenuer, for der kan du lære en del om Windows brugerflade. Figur 8. Proceslinjen nederst i skærmbilledet giver både adgang til udvalgte funktioner og til de aktive programmer. Bemærk de to knapper under musemarkøren knapperne har en ramme omkring sig, og det betyder, at de er åbne. 9
Skærmens indstillinger Menuen Skærmopløsning Du har nu højreklikket på Windows Skrivebord. 1. Vælg så menupunktet Skærmopløsning. Det åbner for et nyt vindue, som du ser det i Figur 9. 2. For det første skal du vide, at Windows er beregnet til, at du har mere end én skærm tilsluttet. 3. Grafikere og andre specialister bruger ofte to skærme. Du har formentlig, som jeg, kun én skærm på pc en, og den ses ved punktet [1]. 4. Har du flere skærme tilsluttet, kan du få hjælp til at bruge dem med knapper ved [2]. 5. Almindeligvis bliver din skærm indstillet korrekt og optimalt, når Windows installeres på pc en. 6. De indstillinger fremgår af punkterne [3], [4] og [5]. Der er næppe grund til at ændre på dem. 7. Opløsningen er betinget af den grafiske controller, der er indbygget i pc en, samt af skærmen. Alle fladskærme har en optimal opløsning, hvor de står flottest. 8. Windows finder stort set altid den optimale og dermed anbefalede opløsning, som ved [4] i Figur 9. 9. Der er links til andre menuer med relevante skærmfunktioner ved [6] og [7]; om lidt skal vi se på nogle af dem. 10. Bemærk adresselinjen ved [8], der fortæller, at vi er i gang med at arbejde med menupunktet Skærmopløsning, der er en undermenu til menuen Skærm. Figur 9. Vinduet Skærmopløsning, der giver adgang til at justere skærmbilledet på forskellige måder. Let gymnastik med vinduet Inden vi kigger videre på mulighederne for skærmindstillinger, skal du lige se, hvordan vinduerne fungerer i Windows 7. 1. Prøv at taste Windows-tast+d. Det er en genvej, som minimerer alle åbne vinduer. 2. Se nede i proceslinjen. Der er kommet en procesknap, som dækker over vinduet Skærmopløsning. Prøv at holde musemarkøren over procesknappen. Så kommer der måske et lille billede af det pågældende vindue til syne: 3. Kommer billedet ikke til syne, kan det skyldes, at Windows ikke har foretaget en systemklassificering af din pc, hvor den registrerer grafiksystemets kræfter. 10
Andre skærmindstillinger Figur 10. Er dine øjne ikke helt i topform, eller er skærmen lille, så kan det være godt at få forstørret brugerfladens elementer. 4. Ellers har din pc bare ikke ressourcer nok til at vise denne grafiske effekt. Så vil du i stedet se de små tekstbobler, som vi kender fra tidligere udgaver af Windows: 5. Har du flere åbne vinduer af samme type, vil du enten se billeder af dem alle eller en liste med dem. Klik nu på procesknappen eller billedet, så vinduet igen ses. 6. Tag så fat med musen i vinduets titellinje (den øverste, blå ramme), og træk vinduet opad, til du rammer skærmens overkant. 7. Vupti, så maksimeres vinduet, så det dækker hele skrivebordet. 8. Træk ned igen med musen i titellinjen, så gendannes vinduet med den oprindelige størrelse. Det er en af de nye funktioner i brugerfladen. Der er andre finesser har du flere åbne vinduer oven på hinanden, kan du prøve at ryste det ene vindue fra side til side så minimeres alle de andre vinduer. Ganske fikst fundet på! 4. Andre skærmindstillinger Lad os lige gå et trin videre med skærmbilledet. Har du en notebook med en lille 11
Dit personlige skrivebord skærm, kan det måske være godt at forstørre ikoner, tekster, knapper mv. 1. Det foregår ved, at du klikker på [6] tilbage i Figur 9. Så springer du til en anden menu for skærmen. Her kan du eksempelvis klikke på 125 % forstørrelse ved [1] i Figur 10. 2. Det er en indstilling, jeg tror, mange vil kunne få glæde af. Klik også på [2] for at anvende denne indstilling. 3. Desværre kan den ikke effektueres med det samme; Windows skal logge af og på igen. Hvis du vil se brugerfladen med de forstørrede elementer, skal du klikke på Log af nu. Bemærk også i Figur 10, at der er adgang til en række andre mulige skærmindstillinger i panelet ved [3]. Den aktuelle menu fremgår af adressefeltet ved [4]. Figur 11. Der skal logges af og på, før de nye indstillinger fungerer. 5. Dit personlige skrivebord Mange moderne pc er har store skærme, hvor der er masser af plads på skrivebordet. Derfor er det oplagt at finde en flot Figur 12. Her vælger du det grafiske tema, som skal dominere din pc. 12
Dit personlige skrivebord baggrund, som pynter og måske kan gøre dig i godt humør, når du åbner pc en. De personlige indstillinger Tilbage i Figur 7 på side 9 kan du se punkt [3], de personlige indstillinger. 1. Vælg nu dette punkt. Det åbner for skærmbilledet, du ser i Figur 12. 2. Overordnet giver denne menu adgang til [1] at ændre brugerfladens grafik og lyde, og det er de funktioner, vi nu skal se på. 3. Men typisk for disse Windows-menuer er der adgang til forskellige andre og beslægtede funktioner som [2], [3] og [4]. 4. Dem skal du ikke bekymre dig om nu; det bliver hurtigt uoverskueligt, hvis man lader sig aflede ud i andre menuer og dialogbokse. Så lad os kigge på brugerfladen. 5. Personlige indstillinger gælder skrivebordets baggrund og vinduernes indramning mv. Her er nærmest uendeligt med muligheder for tilpasning, men heldigvis har Microsoft samlet nogle pakkeløsninger i form af temaer. 6. Ved [5] ser du seks såkaldte Aerotemaer. Dem synes jeg, at du skal afprøve. Klik på dem enkeltvis, så kan du se baggrunden ændre sig bag vinduet. 7. Baggrunden i Figur 12 hører til det måske lidt feminine tema Scener, mens baggrundene i Figur 4 og Figur 19 tilhører temaet Arkitektur. 8. Fælles for fem af temaerne er nemlig, at der indgår flere baggrunde i samme tema. Så din pc vil fra tid til anden skifte mellem forskellige baggrundsbilleder hentet fra samme tema. 9. Vælg ét af temaerne ved at klikke på det som ved [6] i Figur 12. 10. Du kan nu få de forskellige baggrunde, der er samlet i temaet, at se. Bemærk teksten Diasshow under [7], den fortæller, at der indgår flere skiftende billeder i temaet. Klik på [7], for at se dem. 11. Figur 18 viser de baggrundsbilleder, som indgår i det pågældende tema. Du kan evt. fjerne fluebenet ved nogle af dem, hvis du ikke bryder dig om dem. 12. Ved [8] og [9] har du mulighed for at finjustere brugerfladen med hensyn til farven på vinduesrammer mv. samt de lyde, Windows underholder med. Pauseskærm En pauseskærm er et skærmbillede, der ses efter et tidsrum, hvor du ikke har arbejdet på pc en. Det er en god ide at installere en pauseskærm, da den kan spare skærmen både for strømforbrug og slitage. 1. Tryk på [10] for at vælge en pauseskærm. 2. Nu kan du klikke på knappen Eksempel for at se, hvordan den aktuelle pauseskærm ser ud i praksis. 3. Prøv Bånd og Geometri. Det er mønstre, der langsomt ændres ganske flot. 4. Klik med musen afbryder testen. 5. Du kan afprøve alle pauseskærmene, og du kan også kigge på de indstillingsmuligheder, der gælder for dem. 6. Vælg til sidst én af pauseskærmene, og indstil den til en aktivering på fx 3 minutter. 7. Klik så på Anvend og derefter på OK. Jeg foretrækker selv pauseskærmen Tom, der bare består i sort skærm. 13
Strømstyring Kontrolpanelet er en stor (og uoverskuelig) samling af mere eller mindre tekniske funktioner og småprogrammer. Du skal finde Strømstyring og klikke på den: Figur 13. Pauseskærmen Bånd er valgt [1]. Den aktiveres efter et minut [2], og der skal ikke logges på efter den [3]. Pauseskærmen kan tilpasses og ses ved klik på [4] og [5]. Bemærk også adgangen til indstillinger for strømstyring [6]. 6. Strømstyring Meningen med pauseskærmen er at spare skærmen for slid, når pc en ikke bruges. Yderligere giver den sorte skærm den fordel, at den ikke bruger strøm. Og derfor kan vi åbne samme virkning ved hjælp af funktionen Strømstyring, som jeg nu vil introducere dig for. Du kunne også have klikket på Skift indstillinger for strømstyring, som ses ved [6] i Figur 13. Men nu fik du åbnet kontrolpanelet, som du formentlig kommer til at benytte dig af i ny og næ. Strømstyring giver adgang til forskellige funktioner, der har med pc ens hardware, funktioner og energiforbrug at gøre. Som standard vælger Windows nogle generelle strømindstillinger, som funger fint i de fleste tilfælde, Men vi ved alle, at energiforbruget er alt for højt rundt omkring i hjem og på kontorer. Med lidt finjustering af strømstyringen kan du måske give dit lille ekstra bidrag i miljøets tjeneste. Der ses en oversigt over funktionerne i den venstre rude: Strømstyring i Kontrolpanel Funktionen Strømstyring findes i kontrolpanelet. Derfor skal du åbne menuen Start og klikke på Kontrolpanel i menuens højre rude: Figur 14. Der er rigtig mange energisparefunktioner gemt under disse menupunkter. Og hvorfor ikke bruge dem, når nu de er der? 14
Strømstyring Fladskærme kan sagtens slukkes Jeg har selv gode erfaringer med at lade pc en slukke for skærmen i stedet for at aktivere en pauseskærm. Det fungerer ikke mindst rigtig fint på notebooks, så prøv selv: I den højre rude vælger du en såkaldt strømstyringsplan. Det er et overordnet skema for, hvordan pc en prøver at spare strøm ved at slukke forskellige enheder, når du ikke har brugt dem gennem et bestemt tidsrum. Prøv at vælge plan [1] eller [2] i figuren herunder. Klik så på [3] Skift indstillinger for plan : Figur 15. Tilpasning af strømstyringsplanen for en notebook. Der er også mulighed for at angive skærmens lysstyrke i de to situationer. Jo mindre lysstyrken er, jo længere bliver batterilevetiden for en notebook. Endelig kan du skifte til de mere avancerede indstillinger ved at klikke på [5]. Det åbner en helt ny dialogboks. Herefter kan du blandt andet justere de tidsrum, der skal gå, før skærmen slukkes. Strømstyringsplanen En strømstyringsplan for en notebook er todelt: dels en plan for pc en, når den kører på batteri, og dels en plan til når den er tilsluttet stikkontakten. Du ser de to delplaner under [1] og [2] i Figur 15. Notebook ens skærm er meget hurtig at vække til live, så pc en kan faktisk slukke for skærmen efter bare 1 minuts inaktivitet. Det har jeg angivet ved [3]. Avanceret strømstyring Du kan rent faktisk programmere en omfattende strømstyringsplan for din pc, hvor du meget detaljeret regulerer hver enkelt enhed. Det kan man sagtens lege med og også få udbytte af. Du kan reducere energiforbruget og sliddet på hardwarekomponenterne ved at slukke for dem, når de ikke bruges. Du kan også være i den modsatte situation, hvor pc en eksempelvis af en eller anden årsag er sat op til alt for hurtigt at slukke for harddisken, hvilket kan være meget irriterende. Det hele kan reguleres. Se Figur 16. Her vælger man først [1] én af strømstyringsplanerne. I feltet nedenunder finder du en lang liste med forskellige enheder og funktioner. Ved [2] har jeg markeret harddisken, som jeg først vil slukke [3] efter 20 minutters inaktivitet. 15
Andre brugerflader Ved [4] og [5] ses nogle indstillinger for udskiftning af skrivebordets baggrundsbilleder (det koster også strøm). Trækker du i bjælken [6], kan du bladre dig ned igennem de mange muligheder. 7. Andre brugerflader Er du en rigtig traditionalist, som er grundigt træt af alle de kulørte temaer, så er der også muligheder for dig. Neden under Aero-temaerne i Figur 12 finder du nemlig også en række enkle temaer, hvor du faktisk kan vælge den klassiske Windows-flade, som kendes helt tilbage fra Windows 95/98. Så kan det vist ikke blive enklere Figur 17. Temaer til traditionalister. Figur 16. Strømstyring på et meget detaljeret niveau. Figur 18. De enkelte temaer består af flere billeder, som skifter på din skrivebordsbaggrund. 16