Renæssance-opgaver til brug på skolen a) Skipper Clements morgensang Sangen kan føre til en diskussion om det at kæmpe for noget der er større end en selv og om det er bedre at kæmpe for eksempelvis tro og ære end for rigdom. Leif Varmark 1971 - Ebbe Kløvedal Reich 1970 Skærm jeres hus med grav og planke, hvæs jeres leer snittende blanke, frygt ikke Rantzaus sorte hær, silke skal vige for vadmelsklæ'r. Bønder, tømrer, jyske knejte, nu skal vi sejre i grevens fejde. 2 Bagved de riges glitrende hjelme skjuler sig bange, skælvende skælme. Djævelen selv har dem givet til pynt rustninger, skjolde, jorder og mønt. 3 Mennesker bytter de ud for penge, porten til frihed de låse og stænge, piner og binder med arv og med gæld jorden, som havde de skabt den selv. 4 Rigdom, si'r de, er for de rige. Biblen har noget andet at sige. Fattig på jorden vandred Guds søn, hented just ikke hos dem sin løn. 5 Kirkens sorte skade sværme skal sig for pigernes latter beskærme. Spraglede herremandshaner på stand møde nu skal den danske mand. 6 Hanen har galet trende gange, stå nu kun fast, for vi er de mange. Lad ikke fremtiden sige om os, rigdommen knægted os uden at slås.
b) Træk en skæbne Til denne opgave hører der 4 skæbner i form af billeder. Billederne kan evt. lamineres, klippes ud og kommes i hver sin spand el. lign. Eleverne skal så enkeltvis eller gruppevis trække en skæbne fra spanden og ved hjælp af billederne leve sig ind i denne persons skæbne. Derefter skal de skrive en fortælling om personens liv, hvilke vilkår de levede under, samfundsmæssig status, hvordan de endte deres liv osv. ud fra den viden de i forløbet har erhvervet sig om livet i Renæssancen. Opgaven kunne evt. også indgå i den evaluerende del efter museumsbesøget. Finde selv på flere skæbner. Træk en skæbne. Hvem tror I, personen på billedet kan have været? Hvordan levede han/hun? Hvordan døde han/hun? Skriv en fortælling om personen, der viser dennes status, liv og skæbne i Renæssancens samfund. Renæssancedragt mand, copyright Bente Pedersen, EMU.dk Renæssancedragt kvinde, copyright Bente Pedersen, EMU.dk Billede fra National Geographic, natgeotv.com Billede malet af John Fallstaff, 1400-tallet. Kilde: Én må Bodleian ud Library, Wikimedia
c) Én må ud! Til denne opgave hører der en række billeder, der er inddelt i emner. I hvert emne er der ét billede, der ikke passer ind. Eksempelvis indeholder emnet konger billeder af 3 renæssancekonger og én, der ikke regerede i denne periode. Men der kan også være flere løsninger og grunde til, at vælge ét billede ud frem for et andet. Formålet er, at eleverne diskuterer og argumenterer for, hvilket billede de mener, skal vælges fra. Find i grupper ud af, hvem og hvad billedet indeholder og diskuter jer frem til, hvilket billede der ikke passer ind. Billederne Konger: Christian III, Jakob Binck, ca. 1550, copyright: Frederiksborgmuseet Christian IV, Pieter Isaacsz, ca. 1612, copyright: Rosenborg Slot Frederik VII, J.V. Gertner, 1851, copyright: Jægerspris Slot Frederik I, Jacob Binck, 1539, copyright: Frederiksborgmuseet Renæssancens kendetegn: Hekseafbrænding, kilde: leksikon.org Kobberstik af Columbus landgang, Theodor de Bry, copyright: Mansell Collection Johann Gutenbergs Bibel, den tog antagelig tog to år at trykke (1453-55), copyright: Det Kongelige Bibliotek Akropolis, kilde: netalbum.biz Bygninger: Aalborghus Slot, foto: visitdenmark.com Jens Bangs Stenhus, foto: Helligåndsklosteret, foto: Thomas Roland, 2008 Jørgen Olufsens gård, foto: Willem Nabuurs, panoramio.com
Konger Renæssancens kendetegn
Bygninger
d)tabuspillet I denne opgave bliver elevernes viden om renæssancen udfordret og testet på en anderledes måde. Opgaven fordrer, at eleverne har forstået emnet eller personens betydning og kan forklare sine klassekammerater dette, uden at gøre brug af tabuordene. Inddel evt. eleverne i grupper, der skal konkurrere mod hinanden eller lad én elev forklare et begreb for klassen. Lad evt. eleverne selv finde på flere og udfordre hinanden i viden om Renæssancen. Hekseafbrændinger Hekse/afbrændinger/ bål/ kvinder/ Maren Turis/Djævlen/ henrettelse/overtro Skipper Clement Skipper Clement/Grevens Fejde/søofficer/Rantzau/ Aalborg/borgerkrig/ adelen/christoffer af Oldenburg/oprørshær/ halshugning/kæmpe/ blykrone/statue Grevens Fejde Bondeoprør/Skipper Clement/Nordjylland/ Christian II/borgerkrig/ 1533-1536/adelen/ protestanter/katolikker/ Aalborg Reformationen Martin Luther/ Christian III/kirken/ latin/paven/lutherdom/ katolikker/protestanter/ biblen Jens Bangs Stenhus Aalborg/Renæssancehus/ Østerå/købmand/Jørgen Olufsens gård/stenhus/ apotek/rådhus/jens Bang Find gerne på flere
e) Essay Skriv et essay om de oplevelser du/i har haft under dette forløb om renæssancens Aalborg. I et essay skal der være: Et afsæt, altså hvad er udgangspunktet for essayet/hvad handler det om? Refleksion, hvilke tanker har du om emnet? Flere planer, find eksempler på noget konkret du har oplevet, noget du har erindret og noget du har reflekteret/kommet til at tænke over. Diskussion og argumentation. Du skal diskutere med dig selv og der skal komme argumenter. Nøgleord til essayformen: personlige erfaringer oplevelser sanser erindring stemning billeder metaforer refleksion tænke over f) Børnespejlet Uddrag fra Børnespejlet (1568) Hvorledes børn skal skikke sig med hovedet øjnene og andre lemmer Orme er skabte på brystet at krybe, fiskene at svømme i havet det dybe, fuglene i luft at flyve og svæve, dyr at løbe og gå på gruve. Men mennesket skabte Gud efter billede sin, udi retfærdighed og skabning fin, med et oprakt ansigt under himmelen at gå, at tænke og stedse did at attrå. Adskillige lemmer på kroppen monne være, det ene kan ikke det andet ombære. Det ene monne ikke det andet hade, men elske og forfremme i alle måde. Det ene ikke på det andet monne klage, hver sin synderlige bestilling monne have. Om hovedet og hår Du skal ikke med hovedet ryste eller skagre, kimse eller kaste frem og tilbage. Lad håret ikke være for langt, at hørelse og syn bliver deraf tungt. Kvindfolk er det en prydelse og ære at elske håret, som apostelen monne lære. Dog ej med kirsekvad eller glintevand, ej vride det i pinde at det krølle kan. Men enfoldigt to, børst og kæm dit hår, at du ikke blussel deraf får. Kort skåret at være er vel godt, dog er det klerke ustadigt og spot. At tage af hovedet drag vel til minde, for hver hæderlig mand og kvinde. Vig af vejen, lad dem gå frem, sidder du, stat op, ellers er det skam. Det er dig selv den største ære, hvad heller du høj eller lav monne være. Forvar hovedet for megen hede og kuld, legemlig sundhed er bedre end guld.
Om øjnene Lad dine øjne være bly, stadige og stille, ikke her eller der løbe, hvor de ville. Lad dem ikke sig selv råde, om du vil være uden skade og våde. På øjnene må man se og kende, hvor ondt eller godt i hjertet er inde. Du skal ikke øjnene for højt opbære, thi det højfærdig tegn monne være. Ikke skule eller stedse se til jord, som den en ond gerning har gjort. Ikke glinteskud af øjeende skyde, det monne et løsagtigt sind betyde. Vil du i verden leve med fred, vær stundom blind og døv tilmed. Om ørerne Dine ører skal være uden smitte, hør meget, tal viseligt og lidt. Når nogen monne klagemål for dig føre, da luk for ham det ene øre, til den kommer frem, han monne påkære, som monne os Alexander Magnus lære. Hører du nogen slem og ublu snak, giv ikke medglidning, samtykke eller tak. Lad heller som du det ikke monne høre, er han din lige, bed ham ikke så gøre. Dine ører skal ikke efter ny tidender klø, hvad heller du er mand, svend eller mø. Ikke heller dem uhøvisk grave, at andre deraf fortørnelse kan have. Om næsen Lad din næse, hverken dryppe eller rinde, snorke, snuve, krympe eller grinde. Når du næsen tørre eller rense vil, så hav en synderlig næsedug dertil, eller at kaste det på jord, vær straks rede, og det skal du med foden borttræde. Lad dine fingre ikke derved røre, eller dine klæder dermed besmøre. Om munden Munden skal ikke gabe eller åben stå, at fluer og myg derind flyve må. Ikke heller munden for hårdt sammenbinde, at hun derved monne tryde og grunde. Men lad læberne sagtelig hverandre røre, hun skal ikke snakke eller bulder gøre. Bid ikke læberne oven eller neden, thi det monne et ondt hjerte betegne. Om tungen Tungen er en synderlig Guds gave, det ypperste vi på legemet mon have. Til menneskets gavn og til Guds ære kan ikke et herligere lem være. Men når tungen ej regeres med skel, da fordærver hun både liv og sjæl. Et skib kan regeres med ror og styr, en hest kan man ved grimen tyre. Men hvor en ond tunge er inde, kan hverken stål eller jern binde. En god tunge kan et helt land både, en ond tunge kan et helt land skade. En god tunge priser Gud og gavner sin næste, en ond tunge udlægger alt til det værste. Tal derfor på ingen kvinde eller mand, uden du det med skel sige kan, thi du skal strengt regnskab gøre for hvert unyttigt ord du monne føre. Om spejl Efterdi denne bog et børnespejl mon være, så ville vi noget om spejl lære. Når spejl bruges simpelt til måde, da haver det og sin gavn og både. Der udi kan vi se og vide, hvad os vel eller ilde monne side, at andre skal os ikke spotte eller spe, når de monne os på gaden se. Tykkes os i spejlet, at vi dejlige ere, da skal vore gerninger og dejlige være. Men tykkes os, når vi ser os i spejl, at noget på skabning fattes eller fejl, det skal udlægges med dyd og ære, så monne os Sokrates filosof lære. Når vi i spejlet i anden måde monne have, da monne det os til synden drage, og var det bedre, spejlet var aldrig til. Her med jeg Eder Gud befale vil. AMEN
Læs ovenstående uddrag fra bogen Børnespejlet. Hvad tænker du, når du læser Niels Bredals tanker om børn? Hvordan tror du det har været at være barn i Renæssancen? Lad dig inspirere af Niels Bredal: Skriv et rim om, hvad man må og ikke må i dag. Skriv eksempelvis et rim om at vaske hænder. Brug din egen idé.