Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger"

By og Byg Dokumentation 026 Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger" Gennemgang af programmets projekter

Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger" Gennemgang af programmets projekter Redaktion: Suzanne Gravesen Peter A. Nielsen Ole Valbjørn By og Byg Dokumentation 026 Statens Byggeforskningsinstitut 2002

Titel Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger" Undertitel Gennemgang af programmets projekter Serietitel By og Byg Dokumentation 026 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Redaktion Suzanne Gravesen, Peter A. Nielsen, Ole Valbjørn Sprog Dansk Sidetal 155 Litteraturhenvisninger side 17, 41, 51, 53, 56, 59, 63, 70, 75, 80, 82, 84, 90, 95, 103, 108, 112. English summary Side 118 Emneord Skimmelsvampe, fugt, indeklimasymptomer, bygningsundersøgelse, skimmelsvampesanering ISBN 87-653-1138-9 ISSN 1600-8022 Pris Kr. 340,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Yelva Jensen Fotos Mycrometer aps Omslag Skimmel - Viscositetstryk på kobber, 2002, Suzanne Gravesen Tryk BookPartner, Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk www.by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 026: Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i bygninger". Gennemgang af programmets projekter. (2002)

Indhold Forord...5 Baggrunden for forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger...6 Problemer med fugt og skimmelsvamp...6 Usikkerhed overfor vurdering af skimmelsvampe...7 Forskningsprogrammet...9 Programmets tilblivelse, dets aktører og forløbet...9 Programmets målsætning og indhold...10 Programmets projekter...11 Sundhedsmæssige forhold...14 Programmets sundhedsmæssige baggrund 1996...14 Projekt 1: Skimmelsvampe og sundhed - en epidemiologisk undersøgelse...19 Projekt 2.1: Den inflammatoriske reaktion på skimmelsvampeeksponering belyst ved in-vitro studier...42 Projekt 2.2: Dobbeltblindet, placebokontrolleret eksponering for skimmelsvampesporer...51 Projekt 2.3: Udvikling af et in-vitro bioassay for luftvejsaktive skimmelsvampemetabolitter i organisk støv: Effekter på luftvejscilier...53 Mikrobiologiske forhold...56 Programmets mikrobiologiske baggrund 1996...57 Projekt 3: Karakterisering af skimmelsvampe knyttet til fugtige bygninger...61 Projekt 4: Personers udsættelse for skimmelsvampe i bygninger...63 Projekt 5.1 Hurtigmetode til kvantificering af skimmelsvampe i bygninger (Enzymmetoden)...72 Projekt 5.2: Udvikling af DNA baserede hurtigmetoder til identifikation af skadevoldende skimmelsvampe fra bygninger (DNA-metoden)...77 Projekt 5.3: Hurtig identifikation af indeklima-skimmelsvampearter ved hjælp af mønsteranalyse af flygtige metabolitter (VOC-metoden)...80 Bygningsrelaterede forhold...83 Programmets bygningsrelaterede baggrund 1996...83 Projekt 6: Erfaringsindsamling om kritiske og sikre bygningskonstruktioner...85 Projekt 7: Tilstandsundersøgelse og vurdering af skimmelsvampevækst i bygninger...91 Projekt 8: Byggematerialers modstandsdygtighed overfor skimmelsvampeangreb...95 Projekt 9: Sanering og renovering af materialer og bygningskonstruktioner...103 Formidling, information og samarbejde med brugerne...109 Publicering fra forskningsprogrammet...112 Summary...118 By og Byg Documentation 026: Moulds in buildings...118 Bilag 1...120 Forslag til nye sundhedsmæssige, mikrobiologiske og byggetekniske projekter...120 Bilag 2a...128 Deltagerne i Forskningsprogrammet skimmelsvampe i bygninger...128 Bilag 2b...132 Deltagernes fordeling på programmets projekter...132 Bilag 3...134 3

4 Referencegruppen for Forskningsprogrammet skimmelsvampe i bygninger... 134 Bilag 4... 136 Projekt 1 Detaljeret dokumentation af helbredsforhold i skoler.... 136 Projekt 2.1. Den inflammatoriske reaktion på skimmelsvampeeksponering belyst ved in-vitro studier... 152 Bilag 5... 154 Priktest præparater til påvisning af Type I allergi mod skolesvampe.. 154

Forord Denne rapport dokumenterer resultaterne af et tværfagligt, fireårigt forskningsprogram, Skimmelsvampe i bygninger, 1998-2002. Programmet havde til formål at fremskaffe mere viden om skimmelsvampes livsbetingelser i bygninger, skimmelsvampes virkninger på mennesker og skabe grundlag for effektive, sikre og økonomisk forsvarlige løsninger, som ved projektering, udførelse, drift og renovering kan afhjælpe og forebygge skimmelsvampevækst i bygninger. Programmets resultater er opsummeret i By og Byg Resultater 020, 2002. Detaljerede resultater fremgår af allerede udsendte rapporter og artikler, eller de vil inden for det nærmeste år fremkomme enten som anvisninger, nævnt i denne rapport eller som reviewede artikler i internationale tidsskrifter. Der kan således forekomme nye oplysninger, som vil underbygge eller udbygge de fundne resultater. Programmet indeholdt 13 projekter (9 projekter, hvoraf 2 var opdelt i 3 delprojekter) inden for områderne: Sundhedsmæssige, mikrobiologiske og bygningsmæssige forhold. Forskningsprogrammet blev etableret efter forslag fra Statens Byggeforskningsinstitut og det tidligere By- og Boligministerium og gennemførtes af 13 videnskabelige institutter og 6 private virksomheder. Projektets samlede budget var på ca. 18 mio. kr., støttet gennem Forskningsstyrelsen med ca. 13 mio. kr. Følgende har støttet forskningsprogrammet: Arbejdsministeriet (nu Beskæftigelsesministeriet), Arbejdstilsynet, By- og Boligministeriet (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet), Forskningsministeriet (nu Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling), Forskningsministeriets Byggedirektorat (nu Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger), Forsvarets Bygningstjeneste, Grundejernes Investeringsfond, Fonden Realdanmark og Forsikring og Pension. Birch & Krogboe Fonden har støttet arbejdet med det indledende rammeprogram og endelig har Direktør E. Danielsen og Hustrus Fond støttet både den indledende fase af programmet og den afsluttende dokumentationsrapport. Boligselskabernes Landsforening har sammen med Grundejernes Investeringsfond støttet udarbejdelsen og formidlingen af pjecer. Der har i hele programmets forløb været inspirerende og værdifulde diskussioner mellem Programkomiteen og programmets Styregruppe. Dette gælder ligeledes Boligministeriets Referencegruppe (nu Økonomi- og Erhvervsministeriet) etableret til formålet, og som bl.a. repræsenterede programmets sponsorer. Gennemførelsen af dette store program har fungeret meget tilfredsstillende, og programmet har inden for den fastsatte tid opnået mange nye resultater, og de fleste af de satte mål blev opfyldt. Alle deltagerne takkes hermed for deres indsats. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut og Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger August 2002 Torger Børresen Finn Gyntelberg Erik Christophersen Formand for Formand for Forskningschef Programkomiteen Forskningsprogrammet Statens Byggeforskningsinstitut 5

Baggrunden for forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger Problemer med fugt og skimmelsvamp 6 Indeklimaet spiller en væsentlig rolle for menneskers velbefindende, ikke mindst i industrialiserede lande, hvor op i mod 90 % af døgnets timer tilbringes inden døre, enten i hjemmet, i transportmidler eller på arbejdspladsen. Der er registreret en række symptomer, der ikke er klart årsagsbestemte, men som ofte henføres til indeklimaets påvirkninger. Symptomer sat i forbindelse med indeklimaet kaldes i flæng indeklimasymptomer eller bygningsrelaterede symptomer, forkortet BRS. De omfatter symptomer fra slimhinderne i øjne og øvre luftveje, men også almen symptomer som hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og svimmelhed er sat i relation til indeklimaforhold. Mange faktorer synes at spille en rolle for udviklingen af disse symptomer. Nogle risikofaktorer omfatter således både bygningsfaktorer af fysisk, kemisk og biologisk art, psykosociale faktorer, og faktorer som fx individuel sårbarhed, køn, alder, rygevaner, og ikke mindst om personerne har astma eller høfeber. Fra midten af 80 erne og op gennem 90 erne blev der konstateret en række helbredsmæssige og bygningsmæssige problemer i forbindelse med fugteller vandskadede skoler og almennyttige boligbebyggelser, hvor der på fugtige byggematerialer blev konstateret udbredt vækst af skimmelsvampe. Fra flere danske skoler med store vandskader og udbredt skimmelsvampevækst blev der rapporteret symptomer, som brugerne mente kunne henføres til bygningerne. Alvoren i disse svampesager kan illustreres med, at Arbejdstilsynet, Embedslægeinstitutionen, Bedriftsundhedstjenesten, de lokale arbejdsmedicinske klinikker, og flere tekniske rådgivningsfirmaer var involveret i håndteringen af problemerne. Ligeledes har flere almennyttige boligbebyggelser været i fokus på grund af fugtproblemer. I de senere år har der derfor været stigende interesse for at afdække skimmelsvampes rolle som risikofaktor for udvikling af indeklimasymptomer. Ikke alene kan den type symptomer opstå hos personer, som opholder sig i en bygning med skimmelsvampevækst, men også hos personer, som skal renovere sådanne bygninger. Sidstnævnte personer vil dog i almindelighed blive udsat for langt højere koncentrationer af mikrobielle partikler end dem, der opholder sig i bygningen til daglig. Renoveringsarbejdere vil desuden under arbejdet udsættes for flere kemikalier og partikler i forhold til bygningsbrugerne. I Danmark har der, som nævnt, været mange skoler og institutioner, som har været vandskadede, eventuelt med efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Personer, som har opholdt sig i disse bygningers lokaler, har ofte henført deres symptomer til forekomsten af skimmelsvampe i lokalerne. Til støtte for, at en sådan sammenhæng kunne være rigtig, har der både i Danmark og andre lande været enkeltstående bygningssager, hvor skimmelsvampe i indemiljøet er blevet tolket som den primære årsag til indeklimasymptomer, og hvor renovering af bygningerne har bedret forholdene. Imidlertid har kun få videnskabelige undersøgelser vist sammenhæng mellem indeklimasymptomer og vækst af skimmelsvampe. Flere af undersøgelserne har specielt beskæftiget sig med sammenhængen mellem fugt og symptomer, men har ikke været i stand til at sondre mellem effekter af skimmelsvampe og fugt eller andre fugtrelaterede påvirkninger. Desuden har der sjældent været taget tilstrækkelig højde for andre faktorer, som både har

betydning for symptomer og for sammenhæng med andre miljøfaktorer, såkaldte confounding factors (konkurrerende faktorer). Det har således været diskuteret, om der, uafhængig af andre faktorer, er sammenhæng mellem udsættelse for skimmelsvampe i indeklimaet og indeklimasymptomer. Usikkerhed overfor vurdering af skimmelsvampe Den eksisterende rådgivning i skimmelsvampesager har overvejende bygget på erfaringer fra enkeltsager, hvor man i en række tilfælde har opnået symptomfrihed hos de berørte personer, enten ved at fjerne dem fra de inficerede områder og/eller renovere bygningerne til et niveau, man har anset for forsvarligt. Med hensyn til at vurdere de sundhedsmæssige effekter set i forhold til omfanget af skimmelangreb i en bygning var der ligeledes usikkerhed om, hvor meget er for meget? i forhold til en skimmelbelastning. Mangel på viden om sammenhængen mellem dosis og effekt bevirkede samtidig, at der herskede stor usikkerhed i forhold til renoveringsomfanget i en inficeret bygning. Hvor langt skal man gå i en renovering? Skal der skæres ind til benet i form af bortskaffelse af alt inficeret materiale, eller kan man nøjes med at indkapsle skimmelvæksten eller dræbe skimmelen med svampegifte en langt billigere løsning. Af den grund kan udgifterne til en renovering beløbe sig til nogle få tusinde kroner eller op til flere hundrede tusinde alt efter rådgivers og beslutningstagers holdning til fugtproblemerne. I visse skolesager har der været renoveringer for et tocifret millionbeløb. Manglen på dokumentation baseret på egentlige videnskabelige undersøgelser af en sammenhæng mellem udsættelse og effekt kan give problemer med bevisførelsen for personer med symptomer, de forbinder med ophold i vandskadede og inficerede bygninger. Ligeledes kan der opstå problemer for de besluttende myndigheder eller de administratorer, der skal håndtere skimmelsvampesagerne, fx tage stilling til renoveringsomfanget. Hvis allergi ikke kan påvises med de gængse lægelige allergiundersøgelser og laboratorietests, og sygdom dermed dokumenteres, kan man afhængig af den enkelte læges eller administrators erfaring og viden møde meget forskellige holdninger til symptomerne. Denne mangel på klinisk og byggeteknisk dokumentation kan i visse tilfælde føre til konflikter mellem brugerne og ejendomsforvalterne. Forståeligt nok kan håndteringen fra beslutningstagernes side derfor være præget af tøven, ubeslutsomhed og usikre improvisationer, også fordi der fra tid til anden kan findes personer, der udnytter situationen, fx ved at misbruge et forsikringsselskabs velvilje. En del af skimmelsagerne får en betydelig pressedækning, som ind imellem er præget af misforståelser og sensationsprægede informationer, som kun øger ængstelsen hos de berørte personer. Fx blev en af de stærkt vandskadede skoler ikke rømmet udfra en teknisk og lægelig vurdering, men snarere efter pres fra forældrene, som forlangte skolen lukket af forsigtighedshensyn. Mange kommuner har haft problemer med skimmelvækst i dårligt vedligeholdte bygninger. Derfor har presset på såvel sundhedsområdet som byggeområdet været meget stort for at etablere et bedre dokumenteret beslutningsgrundlag. Fx blev en bebyggelse på 628 énfamilieshuse rømmet og ombygget for ca. 1,5 millioner kr. pr. hus, en samlet udgift på en lille milliard. Ikke fordi der var tilstrækkelig dokumentation for nødvendigheden af dette drastiske skridt, men igen af forsigtighedsgrunde, fordi man af etiske grunde ikke kunne lade beboerne blive boende, mens man udførte et større forskningsprojekt. I lyset af den usikkerhed der herskede, forsøgte man derfor efterfølgende at tilvejebringe forskningsmidler til at få en bedre dokumentation. Alligevel 7

8 var det forbundet med store vanskeligheder at finde de nødvendige midler. Kun takket være en stor indsats fra det tidligere Boligministerium blev der både fra privat og offentlig side tilvejebragt midler, så dette forskningsprogram kunne gennemføres.

Forskningsprogrammet Programmets tilblivelse, dets aktører og forløbet I det følgende gives en kort beskrivelse af programmets tilblivelse for at illustrere, hvorfor det kan tage seks år at få gennemført et fireårigt forskningsprogram. I 1996 opfordrer bestyrelsen for Statens Byggeforskningsinstitut Instituttet til at udarbejde et programoplæg. Forskningsprogrammet "Skimmelsvampe i Bygninger" bliver forberedt af en gruppe på Statens Byggeforskningsinstitut (SBI, nu: By og Byg) bestående af seniorforskerne Peter A. Nielsen, Ole Valbjørn og Suzanne Gravesen, der med forskningschef Erik Christophersen som lokomotiv er en slags entreprenører for programidéen. For at designe et forskningsprogram af tilstrækkelig bredde, hvor man på samme tid inddrager både de sundhedsmæssige, de mikrobiologiske og de bygningsmæssige forhold, involveres folk fra fagområder indenfor bl.a. medicin, mikrobiologi, toksikologi, partikelfysik, organisk kemi, bygningsfysik og byggeteknik. Programoplægget bliver sendt til Boligministeriet, der sammen med det nu involverede Forskningsministerium finder penge til gennemførelse af programmet. Forskningsministeriet sender derefter i overensstemmelse med reglerne og med ganske få ændringer forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger i EU-udbud i 1997. De tidligere deltagende parter - nu organiseret i et konsortium - konverterer programmet til en ansøgning, som rettes til i overensstemmelse med udbuddet. Da der efter fristens udløb ikke viser sig andre ansøgere end konsortiet, bliver de ansøgte ca. 13 millioner kroner bevilget. Forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger sættes i gang i foråret 1998 med en yderligere egenfinansiering fra de forskellige deltagende institutter på ca. 5 millioner. (Se programmets deltagere og tilhørsforhold under Bilag). Yderligere modtager programmets deltagende institutter støtte fra andre fonde i programmets forløb (se forord). Forskningsstyrelsen udpeger en tværfaglig programkomité med forskningschef Torger Børresen, Danmarks Tekniske Universitet, som formand og med følgende personer: Professor, dr. med. Arne Svejgaard, Københavns Universitet, professor, dr. med. Philippe Grandjean, Syddansk Universitet, ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen, Odense Teknikum og civilingeniør Ove Nielsen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Som formand for forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger vælges professor, overlæge, dr. med. Finn Gyntelberg, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, der sammen med læge, lektor, ph.d. Torben Sigsgaard, Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet og de tidligere nævnte fra Statens Byggeforskningsinstitut udgør programmets Styregruppe. Styregruppen havde den vigtige opgave at formidle kontakten, den faglige forståelse og samarbejdet mellem deltagerne på tværs af de faglige disciplingrænser. 9

Programkomitéen sørgede for, at de løbende møder med Styregruppen blev afholdt på de involverede institutter, for at Komitéen kunne få et indtryk af de forskellige forskningsmiljøer. Der har været afholdt tre workshops i alt, heraf to sammen med finske forskere, der arbejder med et lignende program. Samarbejdet med de finske kolleger har vist sig meget frugtbart, bl.a. blev et studieophold tilbudt en af programmets deltagere, civilingeniør Kristian Fog Nielsen, der i tilslutning til programmet gennemførte sit ph.d. studium med titlen: "Mould growth on building materials - secondary metabolites, mycotoxins and biomarkers" (Nielsen, 2002). I stedet for den traditionelle midtvejsrapport iværksatte Programkomitéen en midtvejs-evaluering, der fandt sted som en workshop med deltagelse af internationale evaluatorer. Disse var professorerne Brian Flannigan, Heriot- Watt University, Edinburgh, Dick Heederick, University of Ütrecht, Ragnar Rylander, Göteborg Universitet og Jan Sundell, Danmarks Tekniske Universitet. Resultatet af evalueringen var meget positivt og rosende, hvor det tætte tværfaglige samarbejde blev fremhævet som noget helt særligt. Programmets målsætning og indhold Forskningsprogrammets overordnede formål var at skabe grundlag for afhjælpning og forebyggelse af skimmelsvampevækst i den eksisterende bygningsmasse samt at forbedre grundlaget for at forebygge skimmelsvampevækst i nybyggeri. Det var således formålet at klarlægge årsagssammenhænge mellem skimmelsvampevækst i bygninger og helbredseffekter, samt hvordan og i hvilket omfang mennesker udsættes for skimmelsvampe og deres stofskifteprodukter. Det var desuden formålet at udvikle enkle og hurtige metoder til undersøgelse af skimmelsvampevækst i bygninger. Yderligere skulle der udarbejdes metoder til identifikation og vurdering af skimmelsvampeforekomsten som praktisk grundlag for de professionelle brugeres forebyggelse og bekæmpelse af skimmelsvampevækst. Der ville herved blive skabt grundlag for sikrere og billigere afhjælpning (renovering og sanering) og for hensigtsmæssig vedligeholdelse af bygninger. Indsatsen blev gennemført i et koordineret sammenhængende forskningsprogram med tre delprogrammer omfattende de sundhedsmæssige, mikrobiologiske og bygningsmæssige forhold. Programmet blev organiseret i følgende ni forskningsprojekter: Skimmelsvampe og sundhed, Skimmelsvampes virkning på mennesker, Karakterisering af skimmelsvampe knyttet til fugtige bygninger, Personers udsættelse for skimmelsvampe i bygninger, Hurtigmetoder til måling af skimmelsvampe i bygninger, Erfaringsindsamling om kritiske og sikre bygningskonstruktioner, Tilstandsundersøgelse og vurdering af skimmelsvampevækst i bygninger, Byggematerialers modstandsdygtighed overfor svampeangreb, Sanering og renovering af materialer og bygningskonstruktioner. Resultaterne skulle formidles bredt gennem et tilsvarende koordineret program for formidling, information og samarbejde med brugere på forskellige niveauer. Foruden det tidligere omtalte ph.d.-studium, blev der tilknyttet et projekt vedrørende fugt, ventilation, skimmelsvampe og husstøvmider i lejligheder (Gunnarsen, 2001). For særligt interesserede er projekterne i de tre delprogrammer mere detaljeret beskrevet i de følgende afsnit. 10

Programmets projekter Sundhedsmæssige forhold I denne del blev årsagssammenhængen mellem skimmelsvampevækst i bygninger og helbredspåvirkninger belyst. De helbredsmæssige effekter blev undersøgt ved en befolkningsundersøgelse (epidemiologisk undersøgelse) og ved eksperimentelle laboratorie- og patientundersøgelser. Skimmelsvampe og sundhed en epidemiologisk undersøgelse Formålet med den epidemiologiske undersøgelse var at belyse, om der kunne findes en sammenhæng mellem vækst af skimmelsvampe og forekomst af indeklimasymptomer samt astma og allergi hos både børn og voksne. Undersøgelsen blev udført i skoler. Udover skimmelsvampe blev der taget højde for andre indeklimapåvirkninger både på skolen og i hjemmet. I undersøgelsen indgik 15 skoler, hvoraf det blev tilstræbt at cirka halvdelen var skoler med vandskade og skimmelsvampevækst, medens et lignende antal kontrolskoler skulle være uden sådanne. Alle lærere og elever i 8.-9. og i 1.-3. klasse deltog. Der blev anvendt spørgeskemaer om indeklimasymptomer, objektive mål for symptomer, allergologisk udredning m.m. I skolerne blev udsættelsen for skimmelsvampe og andre indeklimapåvirkninger kortlagt ved hjælp af målinger og bygningsundersøgelser. Skimmelsvampes virkninger på mennesker Med det formål at belyse betydningen af overfølsomhed for indeklimasvampe blev der foretaget provokationsundersøgelser af mennesker, som havde fået påvist overfølsomhed for skimmelsvampe. Der blev anvendt virksomme og uvirksomme stoffer, som blev givet i en rækkefølge, der var ukendt både for lægen og forsøgspersonen. Der blev anvendt en dosis, der svarede til det, man normalt udsættes for i indeklimaet. Forsøgene blev udført i overensstemmelse med Helsinki-deklarationen. Endvidere undersøgtes den immunologiske aktivitet. Denne blev målt ved frigivelse af signalstoffer (cytokiner) fra visse celler i blodet ved udsættelse for skimmelsvampe og stoffer fra bakteriers og svampes cellevæg (endotoxin og glucan) i blod fra et panel bestående af allergikere og ikkeallergikere samt lærere med og uden indeklima-symptomer. Det blev endvidere undersøgt om en metode, hvor man benyttede sig af, at støv kan standse bevægelsen af fimrehår i luftrørsvæv udtaget fra kyllinger, kunne anvendes som en slags model for menneskets luftveje. I givet fald vil sådanne eksperimentelle undersøgelser kunne belyse sammenhænge mellem påvirkning fra skimmelsvampe og biologiske effekter hos mennesker. Mikrobiologiske forhold Undersøgelserne omfattede kortlægning af skimmelsvampe i fugtskadede bygninger og nogle af deres giftige stofskifteprodukter. Endvidere blev der arbejdet med en nærmere belysning af stoffernes frigørelse, hvilke veje stoffer og partikler tilbagelægger fra væg til næse, og hvilke potentielle sundhedsskadelige effekter de har. Yderligere blev der udviklet hurtigmetoder til påvisning og identifikation af skimmelsvampe. Karakterisering af skimmelsvampe knyttet til fugtige bygninger Formålet var at identificere de bygningsrelaterede skimmelsvampe for at kunne tilvejebringe de relevante organismer til brug for diagnosticering af allergi, og for at kunne undersøge svampenes potentielle giftighed. Endvidere er et grundlæggende kendskab til skimmelsvampene nødvendigt ved vurdering af konstruktioners og materialers modstandsdygtighed mod skimmelsvampeangreb. Karakteriseringen og identifikationen af skim- 11

melsvampene skete ved hjælp af mikroskop samt kemiske og fysiologiske metoder. Herudover blev dannelsen af eventuelle giftige stofskifteprodukter (mykotoksiner) og eventuelle luftformige stoffer undersøgt. Personers udsættelse for skimmelsvampe i bygninger Der fandtes ikke tilstrækkelig viden om, hvordan svampesporer og de flygtige stoffer, svampene danner på opfugtede materialer, fx i en lukket konstruktion, finder vej til personers hud eller luftveje. Gennem felt- og laboratoriestudier skulle afgivelsen og spredningen af sporer og flygtige stoffer fra materiale med skimmelsvampevækst til indendørsluften og videre til de eksponerede personer, der opholder sig i bygningen, beskrives og kvantificeres. Dette er grundlæggende for forståelsen af, hvordan de enkelte skimmelsvampe påvirker mennesker, og hvordan man håndterer problemer med skimmelsvampeinficerede bygninger. Der blev udført modelberegninger for at beskrive frigivelse og transportmekanismer for skimmelsvampesporer og deres flygtige stoffer fra svampekilden i konstruktionerne til personernes eksponering (ved hudkontakt eller indånding). Vækstforhold, konstruktioner, materialer, trykfordeling mellem hulrum, konvektion og ventilation, herunder mekaniske ventilationsanlægs betydning, blev taget i betragtning. Resultaterne giver bedre muligheder for at vurdere risikoen for, om svampevækst i bygningens konstruktioner kan give sundhedsmæssige effekter og for at gennemføre relevante målinger, fx ved tilstandsundersøgelser. Hurtigmetoder til måling af skimmelsvampe i bygninger Ved vurdering af omfanget af en renovering er der ofte brug for et hurtigt, men også tilstrækkeligt specificeret svar på, om der er skimmelsvampevækst eller ikke på et givet byggemateriale. Herved undgås fordyrende opsættelse af arbejdet, og der er store besparelser at hente, såfremt man mere præcist kan beskrive omfang og udbredelse af skimmelsvampevæksten. Herigennem kan en evt. afrensning begrænses, eller fjernelse af bærende konstruktioner undgås. Tre forskellige hurtigmetoder blev afprøvet og søgt valideret i praksis: Den ene metode kan afsløre svampevækst på prøvestedet ved at påvise et bestemt enzym, som findes hos svampe i vækst. Den anden metode går et spadestik dybere, idet den identificerer hvilken svampeart, der vokser på prøvestedet. Metoden bygger på en bestemmelse af svampenes arvemateriale (DNA). Den tredje metode fører også til artsbestemmelse af svampene på voksestedet ved analyse af svampenes luftformige stofskifteprodukter (MVOC'er). Bygningsmæssige forhold Formålet med programmets byggetekniske del var at tilvejebringe et mere sikkert grundlag for løsning af skimmelsvampeproblemer i bygninger og at kunne forebygge vækst af skimmelsvampe i nye og renoverede bygninger med færre anlægs- og driftsudgifter. Erfaringsindsamling om kritiske og sikre bygningskonstruktioner På baggrund af erfaringsindsamling hos de rådgivende og udførende firmaer blev der udarbejdet en oversigt over kritiske og sikre konstruktioner (klimaskærm, ventilation, vådrum og vand- og afløbssystemer). Oversigten blev sammenholdt med erfaringer indsamlet på anden måde, hvorved omfanget af problematiske konstruktioner og dermed problemernes omfang i Danmark blev vurderet. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med byggeriets professionelle brugere. Hermed øgedes forskningsprojekternes relevans og bidrog til en mere effektiv udnyttelse af forskningsresultaterne. 12 Tilstandsundersøgelse og vurdering af skimmelsvampevækst i bygninger Der blev udarbejdet et sammenhængende system af metoder til kortlægning af bygningers konstruktions- og driftstilstand. Der blev endvidere udarbejdet

nye målemetoder, der sammen med de i dag anvendte metoder kan anvendes til at beskrive og vurdere omfanget af skimmelsvampeangreb. Et væsentligt resultat af projektet er en anvisning på, hvordan udførelse og vurdering af tilstandsundersøgelser i skimmelsvampeangrebne bygninger kan foretages. Med den som baggrund kan der træffes beslutninger om nødvendige og tilstrækkelige indgreb til at forebygge og fjerne skimmelsvampeangreb. Byggematerialers modstandsdygtighed over for skimmelsvampeangreb Det blev undersøgt hvilke klimaforhold, der er gunstige og ugunstige for vækst af skimmelsvampe på byggematerialer. På basis heraf blev det undersøgt, om det er muligt at udarbejde en afprøvningsmetode, der gør det muligt at bestemme materialers og konstruktioners modstandsevne mod angreb af skimmelsvampe under forskellige klimaforhold. De fremkomne data indgår i modeller for dynamisk simulering af konstruktions- og driftsforhold. Herved er det muligt, både i opførelsesfasen og i driftsfasen, at angive sikrere og billigere løsningsforslag til forebyggelse af skimmelsvampevækst i forbindelse med nybyggeri, ved renovering og under driften af bygninger. Sanering og renovering af materialer og bygningskonstruktioner Fysiske, kemiske og mekaniske metoder til fjernelse eller neutralisering af skimmelsvampe på materialer og i konstruktioner blev undersøgt i praksis og afprøvet i laboratoriet. Der blev opstillet kriterier for, hvornår en afrensning kan karakteriseres som tilfredsstillende, og kriterierne blev opstillet på basis af de hurtigmetoder, der indgik i det mikrobiologiske delprogram. Litteratur **) Gunnarsen, L. (2001) Fugt, ventilation, skimmelsvampe og husstøvmider. En tværsnitsundersøgelse i lejligheder. (By og Byg Resultater 009). Hørsholm. Statens Byggeforskningsinstitut. Nielsen, K. F. (2002). Mould growth on building materials: Secondary metabolites, mycotoxins and biomarkers. Ph.D. Thesis. Lyngby: Biocentrum, Technical University of Denmark. **) Udarbejdet under Energiministeriets Forskningsprogram 13

Sundhedsmæssige forhold Programmets sundhedsmæssige baggrund 1996 Resume Igennem de sidste 10-15 år har der i Danmark været en stigende opmærksomhed på sundhedsmæssige effekter af fugt og vandskader i bygninger med efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Der er gennem en række videnskabelige undersøgelser hovedsagelig i Europa og USA blevet påvist symptomer i luftvejene hos personer, der opholder sig i bygninger med fugt eller skimmelsvampe. Det er flere gange blevet påvist, at udsættelse for skimmelsvampen Stachybotrys chartarum var associeret til alvorlige helbredsproblemer (Jarvis, Zhou, Jiang & Wang, 1996; Dearborn, Infeld & Smidth, 1997; Montana, Etzel, Dearborn, Sorenson & Hill, 1995). Derudover har der igennem flere årtier været en diskussion af den betydning ophold i fugtskadede bygninger kunne have på personernes helbred. De fleste undersøgelser af fugtige bygningers indflydelse på helbredet har været foretaget som tværsnitsundersøgelser, mens de øvrige har været fordelt på cases og undersøgelser af enkelte komponenter med relation til mikro-organismer, men ofte uden tilstrækkelig hensyn til de mange andre faktorer, der influerer på helbredet eller uden tilstrækkelige oplysninger om eksponeringen for skimmelsvampe. Det scenario, som luftvejslidelser eller symptomer fra skimmelsvampe opstår i, er en blanding af miljømæssige eksponeringer og forskellige individuelle forhold, der ændrer det enkelte individs følsomhed og tilsammen fører til luftvejsproblemer. En af de vigtigste miljømæssige eksponeringer finder sted i fugtige omgivelser med tilhørende vækst af mikroorganismer enten i hjemmet eller i institutioner og på arbejdspladser. Samtidig kan fugtige omgivelser i boligen føre til optimale forhold for husstøvmider. Eksponering for husstøvmider er derfor ofte associeret til vækst af skimmelsvampe. I programmet blev det valgt at gennemføre et epidemiologisk tværsnitsstudie i skoler med og uden skimmelsvampevækst. I studiet medtages mulige konkurrerende faktorer, diverse markører for eksponering for skimmelsvampe (eksponeringsmål) samt andre indeklimafaktorer. (Projekt 1 Skimmelsvampe og sundhed - en epidemiologisk undersøgelse ). Der gennemførtes desuden tre projekter, der på hver sin måde undersøgte skimmelsvampenes sygdomsfremkaldende potentiale (Projekt 2 Skimmelsvampes virkning på mennesker ), med det sigte blandt andet at skabe mere viden om individuelle forskelle i følsomhed ved eksponering for skimmelsvampe. Projektet blev delt op i tre delprojekter: projekt 2.1 "Den inflammatoriske reaktion på skimmelsvampeeksponering belyst ved in-vitro studier", Projekt 2.2 "Dobbeltblindet, placebokontrolleret eksponering for skimmelsvampesporer" og Projekt 2.3 "Udvikling af et in-vitro bioassay for luftvejsaktive skimmelsvampemetabolitter i organisk støv: Effekter på luftvejscilier". 14 Undersøgelser af personer En af de første tværsnitsundersøgelser af sammenhængen mellem luftvejssymptomer og fugtproblemer i boliger blev gennemført i Holland. I undersøgelsen blev der brugt selvrapporterede oplysninger om fugtskjolder, og synlig skimmelvækst blev anvendt som markør for eksponeringen. Der blev fundet øget forekomst af luftvejssymptomer hos både børn og voksne. Ligeledes blev der fundet en sammenhæng med astma, morgenhoste, pibende,

hvæsende vejrtrækning, bronkitis, lungebetændelse og allergi i de boliger, hvor beboerne rapporterede om fugtproblemer. Forfatterne var klar over, at beboerne var bekymrede for eventuelle konsekvenser af forekomsten af fugt i hjemmene, derfor undersøgte man boligerne, og mængden af svampesporer blev målt året efter, og her fandt man igen en positiv sammenhæng mellem mængden af sporer i luften, og forekomsten af luftvejssymptomer (Waegemaekers, Van Wageningen, Brunekreef & Boleij, 1989). I Glasgow, Edinburgh og London, blev der gennemført et studie baseret på spørgeskemadata, der omfattede såvel symptomer som fugt og skimmelsvampe i boligen. Derudover blev indholdet af svampesporer i luften målt. Der blev fundet en øget forekomst af pibende, hvæsende vejrtrækning og feberepisoder blandt børn og voksne fra boliger med vandskader. Der blev endvidere fundet en positiv sammenhæng mellem antal svampesporer i luften og de nævnte symptomer, samt en positiv sammenhæng mellem mængden af svampesporer i luften (cfu/m 3 ) og selvrapporteret skimmelsvampevækst i boligen (Platt, Martin, Hunt & Lewis, 1989). Samtidig med denne undersøgelse blev der foretaget en serie undersøgelser i Edinburgh, hvor man fandt en sammenhæng mellem pibende, hvæsende vejrtrækning, bronkitis (chest colds) og fugt. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem mængden af dyrkbare svampesporer i luften og symptomer (Strachan & Sanders, 1989). I Sverige blev effekten af fugtskadede boliger og rygning undersøgt på 5.000 børn, og der blev fundet en positiv sammenhæng mellem bronkial reaktivitet og fugtige boliger. Specielt for de børn, der også var udsat for passiv rygning, var der en øget forekomst af luftvejssymptomer og allergi. (Andrae, Axelson, Björkstén, Frederiksson & Kjellman, 1988). I Holland blev der gennemført to spørgeskemaundersøgelser med i alt 4.400 personer. Der blev fundet en sammenhæng mellem luftvejssymptomer og fugt og skimmelvækst i boligen. Der blev endvidere fundet en øget forekomst af pibende, hvæsende vejrtrækning, hoste og astma i de boliger, hvor der blev rapporteret om skimmelvækst. I det ene studium blev der foretaget undersøgelser af lungefunktionen. Her blev der dog ikke påvist nogen sammenhæng med fugt eller skimmelvækst. (Brunekreef, 1992). Udover disse arbejder er der foretaget studier i USA, Canada og Finland, og i alle disse er der fundet nogenlunde det samme mønster som i de øvrige: en positiv sammenhæng mellem fugt i boligen og luftvejssymptomer (Brunekreef et al., 1989; Jaakkola, Jaakkola & Ruotsalainen 1993; Spengler et al., 1994). I et af studierne fandtes dog en negativ sammenhæng mellem rapporteret skimmelsvampevækst i boligen og målingerne af lungefunktionen (Brunekreef et al., 1989). En undersøgelse af 259 børn med kronisk pibende, hvæsende vejrtrækning, kronisk hoste og åndenød kombineret med pibende hvæsende vejrtrækning eller lægediagnosticeret astma og af en kontrolgruppe bestående af 257 raske børn omfattede udover måling af total IgE også undersøgelse af allergi overfor husstøvmider og skimmelsvampe. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem øget forekomst af luftvejssymptomer og fugt i boligen. Der blev derimod fundet en sammenhæng mellem luftvejssymptomer og forekomst af skimmel. Der var en øget sensibilisering for såvel skimmel som husstøvmider blandt børn fra fugtige hjem for de to grupper. Hvis analysen begrænsedes til børn fra den første gruppe med forhøjet IgE og til børn fra kontrolgruppen med normalt IgE, blev der fundet en signifikant sammenhæng mellem øget risiko for luftvejssymptomer og fugt og skimmel i boligen. Kun fem personer var sensibiliseret overfor skimmelsvampe uden samtidig at være sensibiliseret overfor husstøvmider. Derfor var det ikke muligt at vurdere skimmelsvampenes selvstændige rolle som årsag til luftvejssymptomer (Verhoeff, Van Strien, Van Wijnen & Brunekreef, 1995). 15

Undersøgelser af bygninger I England blev der gennemført en undersøgelse af 15 kontorbygninger med 1.338 ansatte. Alle ansatte blev interviewet efter et standardspørgeskema. Der blev fundet flest symptomer blandt ansatte i mekanisk ventilerede bygninger, hvor man også fandt flest mikroorganismer i luften. Efter kontrol for bygningstype blev der fundet en positiv sammenhæng mellem det totale antal kim og luftvejssymptomer. For skimmelsvampe blev der fundet en sammenhæng til stoppet næse, tør hals og hud samt til en total "symptomscore" (Little et al., 1992). En pilotundersøgelse fra Finland omfattende 53 børn påviste en reduceret forekomst af luftvejssymptomer blandt 16 børn efter flytning væk fra en vandskadet institution. Hos de øvrige børn, der flyttede med institutionen til nye lokaler, hvor der også havde været vandskade, var der en øget forekomst af hoste, betændelse af næseslimhinden og ru hals i forhold til kontrol-institutionen (Koskinen, Husman, Hyvärinen, Reponen & Nevalainen, 1995). I et andet studie, der omfattede 612 ansatte i 56 børnehaver i Taipei (Taiwan), blev der rapporteret om fugt i 3/4 og skimmelvækst i 1/4 af institutionerne. Skimmelvækst, oversvømmelser, vandskade og fugt var alle positivt korrelerede til irritation i øjne, næse og hals samt til hoste m/u opspyt, kløe, hovedpine og træthed. Derimod fandt man ingen sammenhæng til pibende hvæsende vejrtrækning eller bronkitis (Li, Hsu & Lu, 1997). Et enkelt studium fra Sverige har sandsynliggjort, at der kan opstå allergisk lungebetændelse (allergisk alveolitis) efter udsættelse for store mængder skimmelsvampe i indeklimaet igennem flere år (Törn, Lewné & Belin, 1996). 16 Undersøgelser af enkeltkomponenter I en lang række industrier, hvor organisk materiale indgår som råvare, har man påvist en forbindelse mellem forekomsten af endotoxin, som er et stof i cellemembranen hos gram-negative bakterier (lipopolysacharid, LPS) og en øget forekomst af luftvejssymptomer. I en del tilfælde har man kunnet påvise en dosis/respons sammenhæng mellem koncentrationen af LPS og forekomsten af symptomer. I indeklimaet blev LPS først beskrevet i forbindelse med "befugtersyge" i et trykkeri i Sverige. Ud af 50 medarbejdere i trykkeriet havde 40 % befugtersyge. Årsagen blev sporet til kontamineret befugtervand, hvor der var en vækstkultur af bakterien Pseudomonas, som forårsagede kontaminering af den befugtede luft med LPS (Rylander & Haglind, 1984). I Holland undersøgte man 19 regeringskontorer med i alt 1.355 ansatte og der blev fundet en øget koncentration af LPS i luften i de bygninger, hvor der var indeklimaproblemer. Årsagen til forureningen med LPS blev sporet til kontamination af befugtervandet forårsaget af vækst af gram-negative bakterier (Teeuw, Vandenbrouche-Grauls & Verhoef, 1994). I indeklimaer, hvor der ikke er befugtning, har der ikke været påvist LPS i luften. Alligevel har et enkelt studium vist en sammenhæng mellem LPS koncentrationen i en støvprøve suget op fra en halvhård gulvbelægning og sværhedsgraden af astma blandt husstøvmide-allergikere (Michel et al, 1991). Endelig er der fundet en stærk sammenhæng mellem gram-negative bakterier i gulvstøvprøver og almen symptomer og slimhindeirritationer blandt kontoransatte i rådhuse (Gyntelberg et al., 1994). Glucan (specifikt β-1,3-d-glucan) er en glukosepolymer, der forekommer i skimmelsvampes vægge og i planter og i visse bakterier. I lighed med LPS findes der receptorer for glucan på en del af de celletyper, der er involveret i immunforsvaret. Cellernes generelle respons på tilstedeværende glucan er en aktivering af immunforsvaret i lighed med effekten af LPS. Glucan og LPS har forskellige receptorer på cellerne, men alligevel har forskellige undersøgelser vist, at de i nogle systemer har en synergistisk ef-

fekt på den betændelse (inflammation), der opstår i lungerne på forsøgsdyr efter indånding af disse stoffer. Et enkelt pilotstudium fandt en sammenhæng mellem glucan og slimhindeirritation i næsen samt hæshed. I det samme studium fandt man en positiv sammenhæng mellem LPS koncentrationen og såvel hoste som øjenkløe (Rylander et al., 1989). I et senere studium af ansatte i et dagcenter, et postkontor og i private hjem blev der ligeledes fundet en positiv sammenhæng mellem koncentrationen i luften af glucan og halsirritation (Rylander, Persson, Goto, Yuasa & Tanaka, 1992). Mykotoksiner er stofskifteprodukter, som produceres af svampe. Nogle er gavnlige for mennesker, andre er skadelige og mistænkes for at kunne påvirke immunforsvaret ved indånding. I et studium fra USA påvistes mykotoksinet Satratoxin H på byggematerialer fra en kontorbygning med indeklimagener efter gentagne oversvømmelsesepisoder. Halvdelen havde almensymptomer, men i området, der var flest fugtskader (sub-basement), havde to trediedele luftvejssymptomer, og der var også to trediedele, der havde almensymptomer. Hos halvdelen af de mest udsatte blev påvist unormale hvide blodlegemer, og der blev også påvist, at halvdelen udviste allergiske reaktioner overfor et svampepanel (Johanning, Morey & Jarvis, 1993). I en anden undersøgelse blev der påvist en sammenhæng mellem 20 tilfælde af lungeblødning (pulmonær hæmosiderosis) blandt børn i alderen 1-8 måneder i et boligkvarter i Cleveland og forekomsten af skimmelsvampen Stachybotrys chartarum i hjemmene. Der havde i området været problemer med tilbagevendende oversvømmelser. (Jarvis, Zhou, Jiang & Wang, 1996). Litteratur Andrae, S., Axelson, O., Björkstén, B., Fredriksson, M., & Kjellman, N. I.-M. (1988). Symptoms of bronchial hyperreactivity and asthma in relation to environmental factors. Archives of Disease in Childhood, 63, 473-478. Brunekreef, B. (1992). Associations between questionnaire reports of home dampness and childhood respiratory symptoms. Science of the Total Environment, 127(1-2), 79-89. Brunekreef, B., Dockery, D. W., Speizer, F. E., Ware, J. H., Spengler, J. D., & Ferris, B. G. (1989). Home dampness and respiratory morbidity in children. American Review of Respiratory Disease, 140(5), 1363-1367. Dearborn, D. G., Infeld, M. D. & Smidth, P. G. (1997). Update. Pulmonary hemorrhage/hemosiderosis among infants 1993-1996. Morbidity and Mortality Weekly Report, MMWR, 46, 33-35. Gyntelberg, F., Suadicani, P., Wohlfart Nielsen, J., Skov, P., Valbjørn, O., Nielsen, P. A., Schneider, T., Jørgensen, O., Wolkoff, P., Wilkins, C. K., Gravesen, S., & Norn, S. (1994) Dust and the Sick Building Syndrome. Indoor Air, 4, 223-238. Jaakkola, J. J., Jaakkola, N., & Ruotsalainen, R. (1993). Home dampness and molds as determinants of respiratory symptoms and asthma in preschool children. Journal of Exposure Analysis and Environmental Epidemiology, 3 (1), 129-142. Jarvis, B. B., Zhou, Y., Jiang, J., & Wang, S. (1996). Toxins produced by fungi found in water-damaged buildings. American Industrial Hygiene Conference Washington, D.C., May 18-24 '96. Washington: American Industrial Hygiene Association. 17

Johanning, E., Biagini, R. E., Hull, D., Morey, P. R., Jarvis, B. B. & Landsbergis, P. (1996). Health and immunology study following exposure to toxigenic fungi (Stachybotrys chartarum) in a water-damaged office environment. International Archives of Occupational and Environmental Health, 68 (4), 207-218. Koskinen, O., Husman, T., Hyvärinen, A., Reponen, T., & Nevalainen, A. (1995). Respiratory symptoms and infections among children in a day-care center with mould problems. Indoor Air, 5(1), 3-9. Li, C.-S., Hsu, C.-W, & Lu, C.-H. (1997). Dampness and respiratory symptoms among workers in daycare centers in subtropical climate. Archives of Environmental Health, 52(1), 68-71. Little, S. A., Lawton, L., Harrison, J., Pickering, C. A. C., Faragher, E. B., & Austwick, P. K. C. (1992). An investigation of the relationship between microbial and particulate indoor air pollution and the sick building syndrome. Respiratory Medicine, 86(3), 225-236. Montana, E., Etzel, R. A., Dearborn, D. G., Sorenson, W. G. & Hill. R. (1995). Acute pulmonary hemorrhage in infancy associated with Stachybotrys atra. Cleveland Ohio, 1993-1995. American Journal of Epidemiology, 141, S83. Platt, S. D., Martin, C. J., Hunt, S. M., & Lewis, C. W. (1989). Damp housing, mould growth, and symptomatic health state. British Medical Journal, 298(6689), 1673-1678. Rylander, R., & Haglind, P. (1984). Airborne endotoxins and humidifier disease. Clinical Allergy, 14(1), 109-112. Rylander, R., Persson, K., Goto, H., Yuasa, K., & Tanaka, S. (1992). Airborne ß,1-3 glucan may be related to symptoms in sick buildings. Indoor Environment, 1, 263-267. Spengler, J. D., Neas, L., Nakai, S., Dockery, D., Speizer, F., Ware, J., & Raizenne, M. (1994). Respiratory symptoms and housing Characteristics. Indoor Air, 4(2), 72-82. Strachan, D. P., & Sanders, C. H. (1989). Damp housing and childhood asthma: Respiratory effects of indoor air temperature and relative humidity. Journal of Epidemiology and Community Health, 43, 7-14. Teeuw, K. B., Vandenbrouche-Grauls, C. M., & Verhoef, J. (1994). Airborne gram-negative bacteria and endotoxin in sick building syndrome: A study in Dutch governmental office buildings. Archives of Internal Medicine, 154(20), 2339-2345. Törn, Å., Lewné, M., & Belin, L. (1996). Allergic alveolitis in a school environment. Scandinavian Journal of Work and Environmental Health, 22(4), 311-314. Verhoeff, A. P., Van Strien, R. T., Van Wijnen, J. H., & Brunekreef, B. (1995). Damp housing and childhood respiratory symptoms: The role of sensitization to dust mites and molds. American Journal of Epidemiology, 141(2), 103-110. 18 Waegemaekers, M., Van Wageningen, N., Brunekreef, B., & Boleij, J. S. M. (1989). Respiratory symptoms in damp homes: A pilot study. Allergy, 44, 192-198.

Projekt 1: Skimmelsvampe og sundhed - en epidemiologisk undersøgelse Projektledelse: Harald Meyer, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, (AMK) Bispebjerg Hospital. Projektdeltagere: Finn Gyntelberg, Peder Skov, Niels Ebbehøj og Poul Suadicani, AMK, Torben Sigsgaard, IMA, Karin B. Plesner og Arne Høst, OU, Lisbeth Larsen, TI, Mikael Østergaard Hansen, Østergaard bygge- & indeklimateknik a/s, Thomas Schneider, Jan Hyld Pejtersen og Helle Würtz, AMI, Søren Skibstrup Eriksen og Ole Valbjørn, By og Byg. Formål Formålet var, gennem en epidemiologiske undersøgelse i skoler, at belyse, om der er sammenhæng mellem vækst af skimmelsvampe og forekomst af bygningsrelaterede symptomer samt af astma og allergi hos både børn og voksne. Det var endvidere hensigten til brug i programmet at udvikle priktestpræparater til påvisning af Type I allergi mod de skimmelsvampe, der typisk findes i vandskadede bygninger. 1 Baggrund Dette projekts videnskabelige baggrund og problemstilling er beskrevet i den foregående indledende baggrund for den sundhedsmæssige del af hele skimmelsvampeprogrammet. Når valget af undersøgelsesdesign faldt på undersøgelse af børn i skoler skyldtes det bl.a., at der var en kraftig debat om skimmelsvampes betydning i skoler på grund af flere tilfælde af meget fugtige skoler. Det var desuden vigtigt, som det ville være muligt i skoler, at få et større antal af grupper af ens eksponerede personer som fx elever i en klasse med samme indeklima eller alle eleverne i en bygning med en bestemt udformning af bygningen. Fremgangsmåde Undersøgelsen blev udført som en epidemiologisk, stratificeret tværsnitsundersøgelse med 8 folkeskoler med kendt vandskade og 7 uden kendt vandskade. For hver af de udvalgte skoler med vandskade blev der på nær én, udvalgt en kontrolskole i samme amt uden problemer med vandskader på samme størrelse og omtrentlig samme bygningsalder. Skolerne blev udvalgt efter henvendelse til kommunale myndigheder over hele landet (ekskl. København, der netop havde været undersøgt) via spørgeskema/telefoninterview. For yderligere at supplere/validere disse oplysninger kontaktedes Danmarks Lærerforening, embedslæger, arbejdsmedicinske klinikker, Miljøafd., ALK/Abelló, rådgivende ingeniørfirmaer m.fl. om deres kendskab til vandskadede skoler. Fra 1523 (94 %) skoler forelå oplysninger om fugt og skimmel m.m. 130 skoler (9 %) havde erkendte fugtproblemer, og 42 af disse skulle renoveres inden for 2 år. 15 skoler blev udvalgt efter en visuel screening for forekomst af fugt og skimmel. Skoler med planer om renovering inden for 2 år indgik ikke i udvælgelsen. Det var oprindeligt projektets hensigt at finde 10 "tørre" skoler og 10 "våde" skoler, baseret på oplysninger fra kommunen om fugt og skimmelforekomst, men praksis viste, at det var vanskeligt at opnå en så klar opdeling, ligesom antallet måtte reduceres. Endvidere viste det sig, at den enkelte skole kunne have både bygninger med og bygninger uden vandskader. 1 Resultaterne er ikke færdiganalyseret ved redaktionens slutning, se yderligere om projektet i Bilag 5. 19

Undersøgelserne Statens Byggeforskningsinstituts undersøgelser Statens Byggeforskningsinstitut udvalgte 15 skoler med varierende forekomst af fugt og skimmelsvampevækst. Undersøgelserne var koncentreret om de lokaler, som 1.-3. klasses og 8.-9. klasses elever hovedsagelig var i. Desuden blev lærerværelset undersøgt. De tilhørende omgivende forhold som tag, kælder og andre konstruktionsmæssige forhold blev tillige undersøgt og deres tilstand registreret. Der indgik således 28 bygninger og i alt 107 lokaler i undersøgelsen. Der blev foretaget 2 gennemgange af skolerne, først med henblik på udvælgelse dernæst med henblik mere detaljerede undersøgelser og målinger. Den bygningsmæssige gennemgang omhandlede fugtforhold og skimmelsvampeforekomst på vægge, lofter og gulve samt nogle steder også i konstruktionerne. Der blev foretaget både visuelle og måletekniske bedømmelser. For at opnå sammenlignelige forhold blev bygningerne klassificeret med en skala 1-7 vedrørende fugt og skimmelsvampevækstens udbredelse i klasselokalerne. For de omkringliggende rum som kælder, loft og gangarealer var skalaen 1-5. En detaljeret angivelse af skalaerne fremgår under afsnittet Resultater. De fundne fugt- og skimmelsvampeområder blev beskrevet ved henholdsvis m 2 fugt i klasselokaler og fugtforekomsten i en firdelt skala i loftsrum o.l. Endelig blev skimmelsvampeforekomsten beskrevet ved Totalkimbestemmelse og ved identifikation til slægt eller art ud fra aftryksplader og som biomasse (Mycometer test). Der blev foretaget bygningsmæssige indgreb, hvor det blev anset for nødvendigt, for at finde skimmelvækst. 20 Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser Arbejdsmiljøinstituttet foretog opsamling af støv i luften og på gulv og andre overflader til senere analyse. Støvet i luften blev opsamlet over en skoledag, gulvstøv blev opsamlet efter endt skoledag. Ved hjælp af en til projektet udviklet kassemetode blev der opsamlet luftbårent støv over ca. 140 dage (Würtz, 2002), ligesom der måltes lufttemperatur, relativ fugtighed og kuldioxidkoncentration i klasselokalerne og lærerværelset. Luftprøver blev opsamlet stationært 1,5 m over gulv. Luftprøver til kimtællinger blev opsamlet ved brug af IOM-samplere monteret med polycarbonatfiltre, og luftprøver til gravimetriske støvanalyser blev opsamlet med Milliporesamplere monteret med teflonfiltre. Gulvstøv blev opsamlet med en HVS-3 sampler forbundet til en støvsuger. Gulvstøvet blev opsamlet uden at flytte møbler, og der blev støvsuget indtil ca. 2 cm støv kunne ses i opsamlingsbeholderen. Støvsuget areal blev registreret. Støv fra luften, der sedimenterede i en kasse med en foliebelagt overflade, blev opsuget ved brug af en Vacumark-kassette monteret med et polycarbonatfilter. Luftstøv og gulvstøv blev analyseret for dyrkbare kim senest 24 timer efter opsamling, og kassestøv blev analyseret inden for en 3 ugers periode efter opsamling. Luftprøver til kimtælling blev udvasket i 0,05 % Tween 80 + 0,9 % NaCl. Luftprøver til gravimetrisk analyse blev akklimatiseret ved konstant temperatur og fugtighed mindst et døgn før vejningen, og dernæst blev støvprøven udvasket i 0,05 % Tween 20 og opbevaret ved -80 C indtil senere endotoksinanalyse. Gulvstøvprøver og kassestøvprøver blev udvasket i 0,05 % Tween 20 + 0,9 % NaCl. Der blev analyseret for dyrkbare kim, og resten af prøven blev fordelt og opbevaret ved -80 C, indtil øvrige analyser blev udført. Dyrkbare skimmelsvampe blev bestemt ud fra dyrkning på DG18 agar, og desuden blev V8 benyttet til at kunne påvise specifikke skimmelsvampe som fx Stachybotrys spp. Dyrkbare actinomyceter blev påvist på 10 % Nutrient agar.