Hvidbog Op- og nedklassificering af vandløb i Thisted Kommune

Hvidbog Op- og nedklassificering af vandløb i Thisted Kommune Hvidbog Op- og nedklassificering af vandløb Kommunens kommentarer til indsigelser og bemærkninger fra høringsperioden Lovmæssige forhold og generelle bemærkninger Generelt om vedligeholdelse af åbne og rørlagte private vandløbsstrækninger: 1. Lovhjemmel til omklassificering: Vandløbslovens 10 og 11, samt bekendtgørelse om klassificering af vandløb, bek. 838 af 27. juni 2016. Kommunens beslutning om omklassificering kan påklages til Miljø- og fødevareklagenævnet inden 4 uger fra beslutningen. Klagevejledning vil fremgå af Kommunens afgørelse og offentliggørelse efter vandløbsloven. 2. Åbne vandløb: Lodsejere, dvs. bredejere vil efter vandløbslovens 35 fremover være forpligtiget til at foretage fornøden vandløbsvedligeholdelse, således at vandføringsevnen eller vandløbets skikkelse ikke ændres over tid. Vedligeholdelsen består i at sikre vandets frie løb ved at foretage grødeskæring og opgravning af aflejringer og fx. ved at holde riste fri for sammendrevet materiale. Vedligeholdelsen foretages typisk én til to gang årligt efter behov. En bredejer kan indbringe vedligeholdelsesbyrdens fordeling for Kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3. En sag herom kan rejses af bredejere. Sagen skal indeholde et forslag til fremtidig fordeling af vedligeholdelsen, dvs. forslag til hvilke strækninger hvor vedligeholdelsen skal udføres og bekostes af andre end den pågældende bredejer. Princippet om nytte i afvandingen til vandløbet kan indgå i grundlaget for ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden. Efter vandløbslovens 74 skal Kommunen som vandløbsmyndighed søge at opnå forlig mellem de implicerede parter om en ændret fordeling. I mangel af enighed kan sagen indbringes for taksationskommissionen til afgørelse. 1

2 3. Rørlagte vandløb: a. Bredejeren er ansvarlig for vedligeholdelsen. Den årlige vedligeholdelse består typisk i fjernelse af sand- og slamaflejringer i rørledninger, der er til væsentlig gene for vandets frie løb. Der ud over tømmes brønde (evt. med sandfang) i nødvendigt omfang. b. Hel eller delvis omlægning/udskiftning af en privat rørledning er vedligeholdelse og påhviler bredejere. Fordeling af vedligeholdelsesbyrden kan indbringes for Kommunen som vandløbsmyndighed, jfr. vandløbslovens 35 stk. 3. En sag om ændret fordeling af vedligeholdelsesbyrden skal som minimum indeholde forslag til fremtidig fordeling og en begrundelse herfor. Princippet om, at udgiften til omlægning som udgangspunkt påhviler bredejeren, er forskellig for private rørlagte vandløb og offentlige rørlagte vandløb. Udgiftsfordelingen til hel eller delvis omlægning af offentlige, rørlagte vandløb følger reglerne i vandløbslovens 32, jfr. lovens kapitel 6. Udgifterne fordeles efter nytte og gavn princippet. Omlægningen skal behandles som en vandløbsregulering. 4. Vejvand Efter vandløbslovens 68 stk. 1 og 2 kan der pålægges et forholdsmæssigt økonomisk bidrag til vandløbsvedligeholdelse såfremt afløbsmængden forøges fra veje. Ifølge en afgørelse fra Skov- og Naturstyrelsen af 22. august 2001 kan bidrag først komme på tale, når den til ledte mængde vejvand udgør mere en 25% af den samlede maksimale vandmængde i et vandløb. Op til 25% vejvand af den samlede maksimale vandmængde i et vandløb vurderes således ikke at være af offentlig interesse. Kommunen træffer afgørelse i sagen og afgørelsen kan forlanges indbragt for Taksationskommissionen, jfr. lovens 68 stk. 4. 5. Spildevand Vandløbsmyndigheden kan nedklassificere vandløb, der primært tjener afledning af vand fra private arealer. Efter vandløbslovens 68 stk. 2 kan der pålægges bidrag til vandløbsvedligeholdelse hvis der tilføres spildevand, der i nævneværdig grad forøger vedligeholdelsesarbejdet. En lodsejer, der rejser en sådan sag skal kunne redegøre for den faktisk udførte vedligeholdelse og sandsynliggøre i hvilken grad tilførslen af spildevand forøger arbejdet og dermed udgiften. Kommunen træffer afgørelse i sagen. Afgørelsen kan forlanges indbragt for Taksationskommissionen, jfr. lovens 68 stk. 4.

3 6. Ejerforhold. Det ændrer ikke på ejerforholdet til vandløbsarealet, at et vandløb nedklassificeres. Det er de tilgrænsende lodsejere, bredejerne, der ejer vandløbsarealet uanset om det er et offentligt eller privat vandløb. Dette gælder uanset om vandløbet er åbent eller rørlagt. 7. Vand fra højere liggende ejendomme Efter vandløbslovens 6 må det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme ikke hindres. Det betyder at nedstrøms liggende ejendomme har pligt til at aftage vand fra opstrøms liggende ejendomme. Det gælder både naturligt strømmende overfladevand og vand i rørlagte og åbne vandløb. 8. Vandløbets stand ved overdragelsen til private. I forbindelse med nedklassificering fra offentlig til privat vandløb afleverer Kommunen vandløbene i regulativmæssig tilstand. Det betyder bl.a., at den vedligeholdelse, som skulle være sket inden det pågældende tidspunkt på året, vil blive udført i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Lighedsprincippet ved omklassificering af vandløb Omklassifikation skal tilstræbe at ske efter lighedsprincip, så sammenlignelige vandløb klassificeres ens. Lovhjemlen i Vandløbslovens 10 samt bekendtgørelsen om klassificering af vandløb betinger at det ved den ændrede klassifikation tilstræbes, at sammenlignelige vandløb inden for Kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret. Dette afspejler det generelle lighedsprincip i forvaltningen. Generelle Høringssvar Indsigelse fra Indsigelsens indhold Kommunens svar LandboThy ved Jørgen Røhrmann Indledningsvist finder vi, at høringsperioden burde være overstået og svar vurderet inden der blev sendt meddelelse ud til lodsejerne om opstart af opmåling af vandløb, der eventuelt bliver omklassificeret. Dertil skal det nævnes, at det er yderst vigtigt, at Høringen i forhold de udpegede vandløb blev sendt ud til alle lodsejere omkring den 17-18. januar 2019. De pågældende lodsejere blev 8. marts 2019 orienteret om opmåling vil blive foretaget efter den 22. marts 2019.

4 lodsejerne får tid til at opmærke deres dræn inden opmåling udføres. For så vidt angår processen, finder vi i LandboThy, at det er yderst vigtigt, at lodsejerne inddrages i de nødvendige drøftelser, der nødvendigvis skal være mellem Kommunen og de berørte parter, inden der eventuelt ændres på klassificeringen af et vandløb. Lodsejerne kan have vigtig viden, som bør inddrages. Vi må påpege, at det er vigtigt, at det sikres, at vandafledning fra en forventet større nedbørsmængde kan finde sted, så oversvømmelse undgås. Samtidigt skal det sikres, at dræn fortsat kan fungere tilfredsstillende. Opmåling af vandløb skal helst ske i vinter/forårsperioden, da der i denne periode ikke forekommer grøde. Her er satellitdækningen bedre i træbevoksede vandløb. Vandløbets profil og løse aflejringer fremstår tydeligt, fordi det ikke er dækket af urter og vandløbsplanter. Desuden observeres drænudløb væsentligt nemmere i vinter- og forårsperioden. Udpegningen af vandløb, der potentielt skal omklassificeres, har været i otte-ugers høring hos alle lodsejere og interesseorganisationer og de forskellige høringssvar belyses i indeværende dokument. Udpegningen er sket på baggrund af de politisk godkendte kriterier vedrørende op- eller nedklassificering. Teknik og Erhverv modtager alle oplysninger der er relevante i forhold til at klarlægge forholdene omkring de udpegede vandløb. I forbindelse med omklassificeringen skal de vandløb, der udpeges til nedklassificering, være i regulativmæssig stand. Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere.

Høringssvar i forhold til de pågældende vandløb Nr. Vandløbsnavn Indsigelse fra Indsigelsens indhold Thisted Kommunes svar Administrationens bemærkninger Sperring Sø Kanal (pumpekanal) Karl Thingstrup (formand for Sperring Sø Pumpelag) på vegne af lodsejerne i Sperring Sø Kanal. Lodsejere ønsker ikke at Sperring Sø Kanal (Pumpekanalen) skal nedklassificeres til privat vandløb. Det kan ikke være rimeligt at man i enkelte områder påtvinger lodsejere ekstra udgifter, som man i andre områder gladeligt betaler af Kommunekassen. Der må kunne forlanges ligelig behandling. Der vil være store udfordringer ift at indgå aftaler om vedligehold og opkrævning af betaling herfor, såfremt pumpelagskanalen nedklassificeres. Det kan ikke være rimeligt, at ulønnede folk i et pumpelaug skal forestå en sådan administration. Det til vandløbet tilgrænsende opland (Sperring Sø) er yderst afhængig af god oprensning og vedligehold i hele vandløbets udstrækning for at sikre afvandingen. Vandløbet er på begge sider af pumpehuset karakteriseret af næsten vandret bundprofil. Det betyder meget langsomt strømmende vand i pumpekanalen og dermed stor bundfældning af sediment. Det betyder så igen, at pumpekanalen overhovedet ikke har selvrensende effekt. Desuden giver det langsomt strømmende vand også forøget vegetation i vandløbet, hvilket også medvirker til tilbageholdelse af vand og oversvømmelse. Bundvegetationen trives ekstra godt og hurtigt i mudder, sand og aflejringer i bunden af vandløbet. Derfor er det afgørende vigtigt, at oprensning og vedligeholdelse foretages i et forløb af hele vandløbet med passende maskiner for opgavens løsning. Det vil sige en maskine med passende lang gravearm, skovl i stedet for mejekurv (en mejekurv er udformet som en si. Vand, mudder, Teknik og Erhverv foreslår at nedklassificere pumpekanalen i Sperring Sø Kanal ud fra et lighedsprincip vedrørende pumpekanaler i Pumpe- og Landvindingslag. Der er i Thisted Kommune beliggende 16 offentlige pumpelag, samt omkring syv private pumpelag (som Thisted Kommune har kendskab til). Af de 16 offentlige pumpelag bidrager Thisted Kommune til vedligeholdelse af pumpekanalen i tre (Sperring Sø Kanal, Skovstedkærgrøften, samt pumpekanalen i Tagmarken). Af de syv private pumpelag bidrager Thisted Kommune med vedligeholdelsen i én (Hunstrup Å). Det vil sige at der i Thisted Kommune er fire pumpelag der får positiv særbehandling, idet at vedligeholdelsen af pumpekanalen bliver betalt af det offentlige, mens der er 19 pumpelag der selv må afholde deres udgifter til vedligeholdelsen af deres pumpekanaler. Disse 19 pumpelag formår selv at koordinere samt afkræve gebyr for vedligeholdelsen hos deres pumpelagsmedlemmer, som har gavn af vedligeholdelsen. Langt de fleste pumpelag ligger i forbindelse med offentlige vandløb, fx Arup Kær pumpelag (Tømmerby Å), Brusgård pumpelag (Skiveren Nord), Hillerslev Enge Pumpelag (Lilleåen) og Tåbel Enge Landvindingslag (Vestervig Å). Her er opdelingen i forhold til vedligeholdelsen mellem Pumpelagskanaler (private vandløb) og de offentlige vandløb ikke noget problem. Driften af de omgivende jorde i Sperring Sø ændres ikke som følge af en nedklassificeringen af pumpekanalen. De omkringliggende jorde ved pumpekanalen i Sperring Sø Kanal vil forblive naturbeskyttede, uafhængigt af klassificeringen af pumpelagskanalen. pumpekanalen i Sperring Sø Kanal nedklassificeres ud fra et lighedsprincip samt kriteriepunkt 1 vedr. kriterier for nedklassificering. 5

sand og sediment løber gennem kurven og forbliver i vandløbet). Desuden er der behov for en maskine på bælter, da Sperring Sø hovedsagligt er eng og moseområde. Så en opdeling af vandløbet i en privat og en offentlig del er absolut uhensigtsmæssigt. Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. Sperring Sø drives landbrugsmæssigt meget miljøhensigtsmæssigt. En stor del af området er udlagt i vedvarende græs og bruges af økokreaturer til afgræsning. Det er vigtigt at påpege, at denne anvendelse er betinget af ordentlig afvanding. En ordentlig og optimal miljømæssig forvaltning af området flugter også 100 procent med en ordentlig oprensning og vedligeholdelse. Oversvømmelse betyder direkte udvaskning af kvælstof og fosfor til vandløbet. Og modsat betyder et vel vedligeholdt vandløb, at det til ledte vand fra omgivende marker og enge er filtreret for næringsstoffer. Med henvisning til ovenstående bemærkninger og argumenter vil lodsejerne stærkt anbefale at Sperring Sø Kanal i hele sin udstrækning bevares som offentligt vandløb. Ps. Det skal nævnes, at faskiner i vandløbet er manglende eller i slem forfald. I tilfælde af nedklassificering må vi som lodsejere betinge os, at faskiner fornyes og repareres, da tilstanden er et udslag af manglende vedligeholdelse fra Kommunens side. Tagmark Kanal (pumpekanal) Jørgen Røhrmann (landbothy) på vegne af Tagmarken Landvindingslag mener ikke, at Tagmark Kanal bør nedklassificeres til et privat vandløb. Der er tale om et vandløb, som har væsentlige landbrugsmæssige interesser Teknik og Erhverv foreslår at nedklassificere pumpekanalen i Tagmarken ud fra et lighedsprincip vedrørende pumpekanaler (se i øvrigt bemærkninger vedr. Sperring Sø Kanal). Andre store Pumpe- og landvindingslag såsom Sindrup Vejle, Sjørring Sø- Tagmark Kanal lighedsprincip samt 6

Tagmarken Landvindingslag fra mange lodsejere, som betjenes af vandløbet enten direkte eller via og Aarup Kær Pumpelag har også pumpekanal-systemer, men disse får ikke betalt vedligeholdelse af det offentlige. sidekanaler til vandløbet. Kanalen afvander mod nord op mod den offentlige vej Tanggårdvej, hvorfra der formodes at tilledes en del vand, ligesom der modtages vand fra vejgrøfter fra den offentlige vej, Ballerumvej, mod vest. Der er således væsentlige offentlige interesser i vandløbet I dag bidrager Thisted Kommune med 50% af udgifterne til vedligeholdelse af Tagmarkskanalen. Pumpekanalen i Tagmarken ligger i øvrigt i forlængelse af- og udløber i Kløv pumpekanal i samme Landvindingslag, men pumpekanalen i Kløv er ikke optaget som offentligt vandløb. Tagmark Kanalen starter i bundkote 0,9 (højde i forhold til havspejlet) ved Ballerumvej og slutter i kote -1,83 ved udløbet i Kløv Jf. gældende regulativs kort, bidrager et område nord for Tanggårdvej, hvor der også er råstofudvinding, som opland til Tagmark Kanal. Hvorfra og hvor meget vand, der tilledes herfra, skal med i afklaringen vedrørende bidragydere med vand, såfremt Kommune fastholder, at Tagmark Kanal skal klassificeres som privat vandløb. pumpekanal. Vandet pumpes derefter ud i Storåen. Tagmarken Landvindingslag bidrager derfor med væsentlige mængder vand til det offentlige vandløb Storåen, uden at landvindingslagets medlemmer bidrager til vedligeholdelsen af Storåen. Tagmark Kanalen er en pumpekanal, der er lavet i forbindelse med afvanding af arealerne indenfor Tagmarken Landvindingslag og det er derfor primært pumpelagets Tagmarken Landvindingslag gør opmærksom på, at vand pumpes fra kanalen til Storåen, hvilket giver en del omkostninger til drift og vedligehold af pumperne. Såfremt vandløbet gøres privat, skal der ses på en fordeling af disse omkostninger, således at alle der leder vand, offentlige og private, deltager i drift og vedligeholdelse af såvel kanal som pumper. medlemmer der har interesse i pumpekanalens vedligeholdelse (samt pumpernes drift og vedligeholdelse). Thisted Kommune er på lige fod med andre medlemmer part i Tagmarken Landvindingslag og betaler derfor til pumpelagets vedligeholdelse derigennem (Thisted Kommune har som lodsejer 310 parter ud af i alt 81.380 parter i Tagmarken Landvindingslag). Dette forhold ændrer nedklassificering af pumpekanalen ikke på. Thisted Kommune formoder at der er lavet en bidragsnøgle ud Tagmarken Landvindingslag mener, at i betragtning af, at Tagmark Kanal er et stort hovedvandløb, der betjener mange sideløb og interesser langt fra vandløbet, så bør vandløbet fortsat være offentligt. fra parternes (medlemmerne i landvindingslaget) interesse i landvindingslaget. Såfremt der er blevet koblet yderligere vand på Landvindingslagets kanaler, bør der ændres i Landvindingslagets medlemmer og deres bidragsfordeling og Tagmarken Landvindingslag mener, at det vil være hensigtsmæssigt at blive inddraget i diverse forundersøgelser, inden Kommunen mod det er noget Landvindingslaget og dets bestyrelse må have taget stilling til. Råstofudvindingen nord for Tanggårdvej har eksisteret i området i over 65 år, hvorfor Thisted Kommune antager at dennes bidrag er indkalkuleret i landvindingslagets kriteriepunkt 1 og 3 vedr. 7

forventning nedklassificerer vandløbet til privat vandløb bidragsfordeling, såfremt det afleder vand til landvindingslaget. Tingbogen for Råstofgraven angiver dog tinglyste dokumenter der vedrører Kløv å og Søhuse Landvindingslag, så Thisted Kommune antager at den pågældende råstofgrav er underlagt partsfordelingen i Kløv Å og Søhuse Landvindingslag og derfor afvanding indenfor dette landvindingslag. Hunstrup Å (Pumpekanal) Bjarne Nielsen på vegne af Hunstrup Private Pumpelaug. Har ingen indvendinger mod at pumpekanalen bliver nedklassificeret, vil dog at kanalen lever op til de i regulativet beskrevne dimensioner og bundkoter Teknik og Erhverv foreslår at nedklassificere pumpekanalen i Hunstrup Å ud fra et lighedsprincip vedrørende pumpekanaler (se i øvrigt bemærkninger vedr. Sperring Sø Kanal). Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. pumpekanalen i Hunstrup Å lighedsprincip samt kriteriepunkt 1 og 3 vedr. Skovstedkærgrøften (Pumpekanal) Gitte Sommer Kjelstrupvej 30, 7700 Thisted Ønsker IKKE at overtage vandløb ved hendes ejendom Kjelstrupvej 30, Skovsted, Thisted. Ejendommen er kun brugt som feriehus. Ejer har ejet den i 11 år. Ejer har anlagt og betalt til tilslutning af offentlig kloak til ejendommen i 2018, og mener ikke kunne få udgiften hjem ved et evt. salg af min ejendom. Ønsker ikke at overtage vandløbet, da det kun vil give udgifter og igen en forringelse i værdi af min ejendom ved evt. salg. Hvilket ejer finder fuldstændig urimeligt. Teknik og Erhverv foreslår at nedklassificere pumpekanalen Skovstedkærgrøften ud fra et lighedsprincip (se i øvrigt bemærkninger vedr. Sperring Sø Kanal). Vedligeholdelsen af Skovstedkærgrøften foranstaltes i forvejen af Hou-Skovsted enge landvindigslag, hvorefter Thisted Kommune betaler 50 % af vedligeholdelsesomkostningerne. Som bredejer er man jf. vandløbsloven kun forpligtet til at vedligeholde den del som man er bredejer på. Den åbne del af Skovstedkærgrøften er matrikuleret. Det vil sige at den åbne del af vandløbet har sin egen matrikel. Det er ejeren af denne matrikel, der vil overtage vedligeholdelsen af det åbne vandløb. Pågældende lodsejer vil derfor ikke få denne udgift. Som ejer af Kjelstrupvej 30 er pågældende lodsejer derimod bredejer til den rørlagte del på de ca. 20 meter, der udgør den sydlige ende af matriklen og har derfor modtaget det omtalte brev vedr. nedklassificeringen af Skovstedkærgrøften. Som bredejer til den rørlagte del, vil der ikke på samme måde være årlige udgifter forbundet med vedligeholdelsen. Udgifter til rørlagte vandløb fremkommer typisk når længere strækninger skal udskiftes. Her vil det være bredejerne, der betaler udskiftning uanset om vandløbet er offentligt eller ej. Skovstedkærgrøften lighedsprincip samt kriteriepunkt 1 vedr. kriterier for nedklassificering. 8

Skovstedkærgrøften (Pumpekanal) Hanne og Knud Jørgen Christensen Bromøllevej 10, 7700 Thisted Ejere forstår ikke, at de skal til at have forpligtigelser for rensning og vedligehold af grøften da de hverken har dræn eller overfladevand, som har forbindelser til grøften. Ejerne mener kun at de har ulemper i forbindelse til grøften, hvor de kører over marken med store maskiner. Ejerene er lige blevet koblet offentlig kloak- ledning, og ser stadig gerne skovstedkærgrøften som offentlig vandløb, så ejerne undgår yderligere udgifter. Teknik og Erhverv foreslår at nedklassificere pumpekanalen Skovstedkærgrøften ud fra et lighedsprincip vedrørende pumpekanaler (se i øvrigt bemærkninger vedr. Sperring Sø Kanal). Som bredejer er man jf. vandløbsloven kun forpligtet til at vedligeholde den del som er bredejer på. Den åbne del af Skovstedkærgrøften er matrikuleret. Det vil sige at den åbne del af vandløbet har sin egen matrikel. Det er ejeren af denne matrikel, der vil overtage vedligeholdelsen af det åbne vandløb. Pågældende lodsejere vil derfor ikke få denne udgift, men vil stadig skulle tåle kørsel med maskiner. Skovstedkærgrøften lighedsprincip samt kriteriepunkt 1 vedr. kriterier for nedklassificering. Pågældende lodsejere er derimod bredejer til den rørlagte del, hvorfor de har modtaget det omtalte brev vedr. nedklassificeringen af Skovstedkærgrøften. Som bredejer til den rørlagte del, vil der ikke på samme måde være udgifter forbundet med vedligeholdelsen. Udgifter til rørlagte vandløb fremkommer typisk når længere strækninger skal udskiftes. Her vil det være bredejerne, der betaler udskiftning uanset om vandløbet er offentligt eller ej. Sdr. Landkanal Jørgen Holm Westergaard, Rosvangvej 34, 7700 Thisted. Omklassificering er ok. Administrationen indstiller at Sdr. Landkanal nedklassificeres ud fra kriteriepunkt 1, 5 og 6 vedr. Sdr. Landkanal Torben Legaard Riis, Ødemarksvej 11, 4180 Sorø. Kanalen ligger i et område med væsentlige landbrugsmæssige interesser. Der er tale om et kompliceret afvandingsområde, med gennemdrænede arealer, hvor specielt området nord for kanalen ligger lavt, og derfor afhængig af et velfungerende og vedligeholdt afvandingssystem. Fra sydsiden modtages en del vand fra højere beliggende områder. Bl.a. også fra Sdr. Landkanal er etableret i forbindelse med afvandingen af Sjørring Sø, og er en kunstig afvandingskanal der er lavet efter søbunden havde sat sig så meget, at den centrale hovedkanal (Færgeborg Kanal) blev omdannet til pumpekanal (formentlig omkring 1898-1899). Kanalen betjener i dag fem lodsejere. Området nord for Sdr. Landkanal afvander primært til den centrale pumpekanal, og er derfor primært afhængig af pumpning af vand ud i Sjørring Sø Kanal via Færgeborg Kanal. Administrationen indstiller at Sdr. Landkanal nedklassificeres ud fra kriteriepunkt 1, 5 og 6 vedr. vandføring, beholdes Sdr. 9

vandløbsstrækningen der kommer fra de højere liggende Brunshøj og Kanbjerg. Da kanalen også leder vand fra den offentlige vej Rosvangvej, er der tale om, at vandløbet også har væsentlige offentlige interesser. Der tilledes sandsynligvis også en del overfladevand fra ejendommene beliggende langs Rosvangvej. Sdr. kanal bør derfor fortsat være et offentligt vandløb. Generelt vil vi anføre, at, såfremt der ændres i klassificeringen, bør der være en dialog med de berørte lodsejere, og det er specielt vigtigt, at alle forhold vedrørende vandløbene er fuldt klarlagte. Området mod syd afvander til Sdr. Landkanal fra et rørlagt vandløb fra sydøst, samt Hvalstrup Bæk fra syd-sydvest. Begge disse er private vandløb. Der er ikke større afvandingsmæssige systemer eller grøfteanlæg forbundet med Rosvangvej, hvorfor andelen af vand der ledes fra Rosvangvej til Sdr. Landkanal må antages at være minimal. Thisted Kommune er forpligtiget til af leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. Landkanal som offentligt vandløb. Hørsted Mosekanal Jørgen Røhrmann på vegne af lodsejer Henrik Svendsen, Holmegårdsvej 2, 7752 Snedsted. Vandløbet Hørsted Mosekanal bør fortsat forblive et offentligt vandløb. Der er tale om et vandløb med store afvandingsinteresser fra et område med væsentlige landbrugsmæssige interesser syd og sydvest for Snedsted. Derudover tilledes sandsynligvis en del overfladevand fra området omkring Stenbjergvej, inkl. vejvand fra denne, samt vand fra dele af Tøvlingvej og bebyggelsen der ligger syd for Snedsted fra Stenbjergvej til udløbet i Snedsted Å. Desuden vand fra Nyvangvej og Hørstedvej. Der er derfor tale om et vandløb med offentlig interesse. Som det fremgår af nuværende regulativ, afvander Hørsted Mosekanal, gennem flere tilløb til vandløbet, vand fra et større område. Da flere af tilløbene har karakter af at være hoveddræn, er der tale om tilledning fra et større gennemdrænet område. Specielt ved det offentlige vandløbs start er der et indløb fra et tilløb med stor diameter. Der er Hørsted Mosekanal er en kunstig kanal etableret i forbindelse med afvanding af Hørsted Mose udført med 2/3 statslig støtte af Hedeselskabet i starten af 1950`erne. Afvandingen er sket med interesse i at omdanne moseområdet til opdyrkningsjord ved hjælp af Landvindingsloven, og der har derfor ikke været væsentlig offentlig interesse forbundet med etableringen af kanalen. Vandløbet er rørlagt i over 2/3 af dets forløb. Hørsted Mose har et vandopland på 1,44 km 2 (144 ha). Stenbjergvej og bebyggelsen syd for Snedsted afleder primært vand via Snedsted å. Afvandingen fra Tøvlingvej og Nyvangsvej vurderes at være yderst begrænset og Hørsted Mosekanal har derfor ikke væsentlig offentlig interesse. De pågældende tilløb (rør) der omtales i høringssvaret er ifølge drænkortet rørlagte grøfter der afvander selve moseområdet (Tilløb 1, 2, 3 og 4). Man skal tænke på at det er en mose man afvander, og at grundvandsstanden derfor står højt. Ingen af de pågældende tilløb tilføres udefrakommende vand, jf. drænkortet og det gamle regulativ for Hørsted Mosekanal. Administrationen indstiller at Hørsted Mosekanal nedklassificeres ud fra kriteriepunkt 4, 5 og 6 vedr. vandføring, beholdes Hørsted Mosekanal som offentligt vandløb. 10

sandsynligvis tale om vandtilledning fra området lige syd for Snedsted inkl. vejvandet fra Stenbjergvej sammen med tilløb fra forskellige drænanlæg. Hvorvidt der i øvrigt tilledes vand fra større bebyggede områder og anlæg er usikkert, men skal afklares, såfremt Kommunen nedklassificerer vandløbet til privat vandløb. Hørsted Mosekanal er på en længere strækning rørlagt. Vedligeholdelsen vurderes at være mangelfuld på strækningen. Såfremt Kommunen vælger at omklassificere vandløbet til et privat vandløb, skal rørstrækningen overdrages fuldt renset og vedligeholdt i funktionsdygtig stand. Hørsted Mosekanal er i sin tid anlagt for at sikre afvandingen både offentlige og private interesser i området. For at opnå dette mål, blev der lagt en rørføring gennem den højere beliggende del af arealerne syd for det vandlidende område Hørsted Mose. Netop den rørlagte del af vandløbet er problematisk. Strækningen er gravet gennem et højt liggende område, hvorved rørledningen på en del af strækningen er placeret i en dybde på ned til ca. 8 m under jordoverfladen. Der er således tale om en vandløbsstrækning, der er væsentligst er anlagt for at tilgodese afvandingen af området nord for den nedgravede ledning. Hørsted Mosekanal vedligeholdes hvert år i maj måned og september/oktober måned med maskine. Der er i forbindelse med vedligeholdelse ikke indkommet klager gennem de sidste mange år. Thisted Kommune er derfor uforstående overfor at vedligeholdelsen ifølge Jørgen Røhrmann skulle være mangelfuld. Ifølge det gamle vandløbsregulativ for Hørsted Mosekanal har der været partsfordelingsliste ifm vedligeholdelsen af afvandingssystemet. Lodsejere har derfor før betalt for vedligeholdelsen af mosekanalen, selvom kanalen er optaget som mindre offentligt vandløb af Sønderhå-Hørsted sogn. Udgifterne i forbindelse med vedligeholdelsen må antages at være overgået 100% til det offentlige i forbindelse med vedtagelsen af nyt regulativ i 1996 eller ved vedtagelse i Sønderhå-Hørsted og Snedsted Sogneråd eller gl. Thisted Kommune. Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. Mejlsø Kanal Jørgen Røhrmann på vegne af lodsejere der er bredejere til Mejlsø Kanal, Søren og Ville Sørensen, Mads Kirk Jensen og Jørgen S. Toft Lodsejerne mener, at vandløbsstrækningen Mejlsø Kanal fortsat bør være et offentligt vandløb. Der er tale om et vandløb, der direkte og indirekte modtager vand fra et større område med væsentlige landbrugsmæssige interesser. Der er således tale om et vandløb, der udover direkte dræntilløb fra de tilstødende marker, også modtager vand fra en del tilstødende kanaler og større hoveddræn. Området omkring Mejlsø er, som navnet antyder, et tidligere lavvandet søområde. Mejlsø Kanalen er lavet med henblik på at kunne afvande området yderligere og er en afvandingskanal. Kanalen er 2/3 rørlagt. Det topografiske opland er 3,7 km 2. Der er tilknyttet et mindre pumpelag til kanalen. Da det tidligere mejeri i Hundborg stadig var aktivt, tilførte dette spildevand til kanalen (den omtalte ledning fra øst), men denne tilledning er i dag stoppet. Administrationen indstiller at Mejlsø Kanal nedklassificeres ud fra kriteriepunkt 4, 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. 11

Der er derfor store afvandingsinteresser til vandløbet. Som det fremgår af vandløbets regulativ, er der bl.a. tilløb fra 2 væsentlige hoveddræn med diameter Ø35, som afgiver væsentlige mængder vand til Mejlsø rende. Specielt den ene ledning, der kommer fra øst, menes at aflede vand fra området op til Hundborg By sandsynligvis også overfladevand fra dele af byen. De konstaterede store mængder vand i røret antyder, at dette kan være tilfældet. Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. vandføring, beholdes Mejlsø Kanal som offentligt vandløb. Som nævnt mener lodsejerne, at vandløbet bør forblive et offentligt vandløb. Sagsbehandlingen bør dog inden Kommunens endelige stillingtagen medføre en præcis afklaring af, hvorfra der tilledes vand til vandløbet. Hvis Kommunen beslutter sig for nedklassificering til privat vandløb, forventer lodsejerne, at rørlagte strækninger er fuldt vedligeholdte med dokumentation for tilstanden. Derudover at vandløbet generelt er vedligeholdt jf. det gældende regulativ. Søholm Kanal Jesper Trædholm Mikkelsen, Kanalvej 38, 7700 Thisted Vedrørende vandmiljø: Jeg er lodsejer ved Søholm kanal (Kanalvej 38) Jeg forstår jeres planer sådan at jeg som lodsejer skal overtage vedligeholdelsen af den del som jeg har jord op til. I den mail i har tilsendt mig skriver i 630m Det kunne jeg godt tænke mig at få præciseret! Jeg kan se på kort delen i har sendt med at det ikke kan passe! Jeg forholder mig negativt til at vandløbene privatiseres, da der ingen kontrol vil være op Søholm Kanal er en kunstig afvandingskanal som formentlig er lavet i forbindelse med et grundforbedringsprojekt af et mindre vådengsområde nord for Sjørring Sø Kanal. Søholm Kanal er i 1962 anmodet om at blive optaget som sognevandløb af Lodsejerudvalget for Sjørring sø. Søholm Kanal afvander omtrent lige så store områder som de omkringliggende private vandløb Faddersbøl bæk, Afløb fra Færgegård Sig, Schæfergårdsgrøften, Bøgested Rende, Hvalstrup Bæk og den private del af Ravns Rende. Ud fra et lighedsprincip bør Søholm Kanal derfor nedklassificeres til privat vandløb. Søholm Kanal har ingen nævneværdig naturværdi. Administrationen indstiller at Søholm Kanal nedklassificeres ud fra et lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 4, 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. 12

oprensningen. Der måske vil bevirke at nogen springer over hvor gæret er lavest Så kan resten rense op så tosset de vil! Der vil bevirke at vi ikke kan dræne vore jord stykker. Pågældende lodsejer ejer omkring 37 meter af den øverste strækning langs Søholm Kanal. Forpligtigelsen til at vedligeholde vandløb er uafhængig af om vandløbet er privat eller offentligt. Lodsejere er forpligtiget til at vedligeholde vandløbet, således vandløbets afledningsevne holdes status quo. Vejmyndigheden vil ved en nedklassificering af vandløbet overtage minimum halvdelen af vedligeholdelsesomkostningerne, da vejmatriklen er bredejer på den ene side af vandløbet. Søholm Kanal Torben Legaard Riis, Ødemarksvej 11, 4180 Sorø. Undertegnede lodsejer gør opmærksom på, at Søholm Kanal udover at være en afvandingskanal for arealer med væsentlige landbrugsmæssige interesser også udgør grøften til den offentlige vej Kanalvej, på den vestlige side af kanalen. Kanalen har derfor også væsentlig offentlig interesse. Søholm kanal bør derfor fortsat være et offentligt vandløb. Ifølge oversigtskortet fra drænarkivet dræner kanalen omkring 7 ha, hvilket ikke kan siges at være væsentlige landbrugsarealer. Det vil blive undersøgt i hvor stor grad Kanalvej bidrager med vand til Søholm Kanal. Vejmyndigheden vil ved en nedklassificering af vandløbet overtage minimum halvdelen af vedligeholdelsesomkostningerne, da vejmatriklen er bredejer på den ene side af vandløbet. Administrationen indstiller at Søholm Kanal nedklassificeres ud fra et lighedsprincip samt ud fra kriteriepunkt 4, 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. vandføring, omklassificeres Søholm Kanal som vejgrøft, hvorved vedligeholdelsen overgår til Kommunens Driftog Anlægsafdeling.. Ravns Rende Jørgen Holm Westergaard, Rosvangvej 34, 7700 Thisted. Omklassificering er ok. Administrationen indstiller at Ravns Rende nedklassificeres ud fra et lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 2, 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. Ravns Rende Torben Legaard Riis, Ødemarksvej 11, 4180 Sorø. Ravns rende med dens sidegrene afvander et område med væsentlige landbrugsmæssige interesser. Ravns Rende er nogle kunstige afvandingskanaler som formentlig er lavet i forbindelse med afvandingen af områderne omkring Sjørring Sø nord for Sjørring Sø Kanal. Ravns Rende er i 1962 anmodet om at blive optaget som sognevandløb af Lodsejerudvalget for Sjørring sø. Administrationen indstiller at Ravns Rende nedklassificeres ud fra et lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 2, 5 og 6 13

Vandløbet er sandsynligvis vigtigt for afvandingen af de statsejede skovarealer, der ligger vest for vandløbet, hvorfor vandløbene også har stor offentlig interesse. Vandløbene bør derfor fortsat være offentlige. Ravns Rende afvander omtrent lige så store områder som de omkringliggende private vandløb Faddersbøl bæk, Afløb fra Færgegård Sig, Schæfergårdsgrøften, Bøgested Rende, Hvalstrup Bæk og den private del af Ravns Rende. Ud fra et lighedsprincip bør Ravns Rende derfor nedklassificeres til privat vandløb. Ravns Rende har ingen nævneværdig naturværdi. vedr. kriterier for nedklassificering. vandføring, beholdes Ravns Rende som offentligt vandløb. Hulkær Grøft Niels Lauritsen, Djernæsvej 4, 7700 Thisted, på vegne af 15 lodsejere i oplandet til Hulkær Grøft Alle lodsejere giver udtryk for, at de betaler grundskyld / ejendomsskat for deres jord, som skønsmæssig udgør 200.000kr pr år, og de anser derfor vedligeholdelsen af Hulkær Grøft som en fremtidig kommunal opgave, og bemærker endvidere at der ledes meget vand fra vejgrøfter til Hulkær grøft. Hulkær grøft vurderes at have et vandløbsopland på ca. 600 ha. landbrugsareal. Fodboldbanen i Svankær afleder også drænvand til Hulkær Grøft. Hulkær Grøft er en afvandingsgrøft der formentlig er etableret i forbindelse med afvanding af Storkær Sø i 1800-tallet. Ud fra Hedeselskabets oversigtskort vurderes det, at grøften løbende har været forbundet med grundforbedringsprojekter gennem flere perioder. Grøften har i dag fire lodsejere. Oplandet til Hulkær grøft er ca. 360 ha, hvoraf de ca. 260 ha i forvejen afvander til private grøfter og drænsystemer Hulkær Grøft afvander omtrent lige så store områder som de omkringliggende private vandløb Overgård bæk, Lorkær Grøft, Søvang Grøft og den private del af Grossens Rende. Ud fra et lighedsprincip bør Hulkær Grøft derfor nedklassificeres til privat vandløb. Hulkjær Grøft har ingen nævneværdig naturværdi. Administrationen indstiller at Hulkær Grøft nedklassificeres og ud fra et lighedsprincip samt ud fra kriteriepunkt 1, 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. vandføring, beholdes Hulkær Grøft som offentligt vandløb. Det vil blive undersøgt i hvor stor grad de offentlige veje, samt Svankjær fodboldbane bidrager med vand til Hulkær Grøft. Kærgrøften (sidetiiløb til Senå) Rikke Thisted- Jensen Vil nødigt have flere udgifter tilknyttet sommerhuset, og vil derfor gerne vide hvad omkostninger der er forbundet med vedligeholdelsen af grøften. Kærgrøften er et lille sidetilløb på omkring 350 meter til Senå. Kærgrøften er en afvandingsgrøft, der ikke har nogen nævneværdig naturværdi. Ud fra et lighedsprincip bør Kærgrøften nedklassificeres, idet Thisted Kommune har adskillige lignende private vandløb af samme karakter herunder samme længde og oplandsareal. Kærgrøften nedklassificeres ud fra et lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. Det har ikke været muligt at fastslå med sikkerhed om grøften er nedklassificeret af gl. Hanstholm Kommune. Grøften er derfor blevet vedligeholdt i 2018, og overleveres i regulativmæssig stand. Ellers har Kommunen ikke haft udgifter 14

forbundet med grøften siden Kommunesammenlægningen, da denne ikke vedligeholdes. Kærgrøften (sidetiiløb til Senå) Carl Jørgen Nielsen Vinkelvej 11 Mener ikke Kommunen har vedligeholdt grøften i mange år. Grøften overleveres vedligeholdt og i regulativmæssig stand. Kærgrøften nedklassificeres ud fra et lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. Kåstrup Kær Thomas Møller, Ballerumvej 267, 7700 Thisted De 595 meter vandløb, der er rørlagt, er vel bygget for at tage trykvandet fra bakkerne vest for området. De giver store mængder vand året rundt. Jeg forventer, at rørføringen bliver gennemfotograferet, for at der ikke skal være tvivl om, om der er sand i rørene samt om alt ligger, som det skal. Ellers må Thisted Kommune fortsat beholde og vedligeholde disse. Udløbet fra rørfyldningen skal foregå i kvote 0,41. Bunden i vandløbet ligger ca. i kvote 0,7, så vandet løber ud i et hul i bunden. Jeg forventer, at vi får set på og rettet disse problemer inden, der sker overdragelse. Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at vandløbet også får overfladevand fra Ballerumvej - SKAL jeg alene stå for oprensning, når vandløbet får tilført så store mængder vand, som IKKE kommer fra vores arealer?. Kåstrup Kær er en afvandingskanal gravet i forbindelse med etableringen af Kåstrup Kær landvindingslag. Vedligeholdelse af kanalen er derfor primært i landvindingslagets interesser. Kanalen er rørlagt i over 1/3 af dets længde og uden nævneværdig naturmæssig værdi. Den rørlagte del vil blive TV-inspiceret og eventuelle sandpuder vil blive spulet væk inden overdragelsen. Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. Det vil blive undersøgt i hvor stor grad Ballerumvej bidrager med vand til Kåstrup kær kanalen. Kåstrup Kær nedklassificeres ud fra et lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 1, 2, 5 og 6 vedr. kriterier for nedklassificering. vandføring, beholdes Kåstrup Kær som offentligt vandløb. Sønderhå Bæk Jørgen Rørhmann (LandboThy) og Jeppe Knattrup, Knattrupvej 4, 7752 Snedsted, på vegne af fire lodsejere til Sønderhå Bæk Sønderhå Bæk er oprindelig rørlagt af Sønderhå Kommune i 1960`erne og afvander overfladevand fra et stort område inkl. Sønderhå by, hvor der for få år siden blev separatkloakeret, så regnvand fra byen og befæstede pladser føres direkte til Sønderhå Bæk. Det er således ikke kun landbrugsjord, der tilleder vand til grøften. Når det regner, kan det konstateres, at den rørlagte strækning hurtigt fyldes med vand, hvilket må skyldes store tilledninger af overfladevand. Der bør fremskaffes kortmateriale der klarlægger, hvor disse tilledninger stammer fra. Sønderhå er et 3.188 m langt rørlagt vandløb og er af sagens natur derfor uden nævneværdig naturmæssig værdi. Vandløbet er som det eneste offentlige vandløb rørlagt i sin fulde længde. Vandløbet er ifølge beskrivelsen i Forslag til regulativ for sognevandløbet Sønderhaa Bæk i Sønderhaa- Hørsted Kommune, Thisted amtsrådskreds rørlagt siden 1956. Lodsejere har siden rørlægningen haft favør af dyrkningsretten og den deraf afledte areal-værdiforøgelse på det areal, der førhen henlagdes til vandløbsprofilet. Ifølge Landvæsensnævnskendelse fra 31/10 1952 er tidligere Sønderhaa-Hørsted Kommunes part i vedligeholdelsesbyrdens Sønderhå Bæk nedklassificeres ud fra kriteriepunkt 4 vedr. kriterier for nedklassificering. vandføring, beholdes 15

For et par år siden konstaterede Kristoffer Nielsen, Thisted Kommune, efter henvendelse fra undertegnede (Jeppe Knattrup Sørensen), at der er bagfald på ledningen, som ikke er i god vedligeholdt stand. Det er siden fra Kommunens side blevet forsøgt et par gange at spule rørene men desværre uden held - rørene har sat sig i løbet af de 50 år og ligger sikkert lidt forskudt og er halvt fuld af sand/jord. Umiddelbart mener vi, at tilledningen af overfladevand fra væsentlige offentlige arealer og anlæg må betinge, at vandløbet fortsat skal være offentligt. Såfremt Kommunen fortsat mener, at vandløbet skal nedklassificeres er det er vigtigt for os og hele Sønderhå området, at vandløbet bliver vedligeholdt og skaderne på den rørlagte del bliver bragt i orden, og at der tages højde for de offentlige afvandingsinteresser, når vedligeholdelsesbyrden skal fordeles. Da Kommunen, som nævnt, har separatkloakeret, må der foreligge et detaljeret kortmateriale, også over regnvandsafledningen, som vi anmoder om at få tilsendt. Vi har ikke kunnet finde det på kortmaterialet på Kommunens hjemmeside fordeling på 1,62 %. Det offentliges afledning til vandløbet vurderes derfor at være af underordnet betydning. Sønderhå by er spildevandskloakeret, så Thisted Kommune er uforstående overfor at lodsejere og Jørgen Røhrmann er af den opfattelse, at Sønderhå by skulle være separatkloakeret. Når et område er spildevandskloakeret betyder det, at ejendommene inden for det spildevandskloakerede område selv skal sørge for at håndtere og aflede regnvand. Sønderhå by har sikkert historisk ledt spildevand på Sønderhå Bæk, men al spildevandet er i dag koblet på en pumpeledning til Tåbel renseanlæg. Det fremgår ikke af nuværende, samt tidligere regulativ, at der skulle være koblet offentlig vand på Sønderhå Bæk, men det vil selvfølgelig blive undersøgt nærmere. Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. Sønderhå Bæk som offentligt vandløb. Sønderhå Bæk Jørgen Rørhmann (LandboThy) på vegne af Labækgaard Sønderhå Bæk er oprindelig rørlagt af Sønderhå Kommune i 1960`erne og afvander overfladevand fra et stort område inkl. Sønderhå by, hvor der for få år siden blev separatkloakeret, så regnvand fra byen og befæstede pladser føres direkte til Sønderhå Bæk. Det er således ikke kun landbrugsjord, der tilleder vand til grøften. Når det regner, kan det konstateres, at den rørlagte strækning hurtigt fyldes med vand, hvilket må skyldes store tilledninger af overfladevand. Der bør fremskaffes kortmateriale der klarlægger, hvor disse tilledninger stammer fra. Se ovenstående svar. Sønderhå Bæk nedklassificeres ud fra kriteriepunkt 4 vedr. kriterier for nedklassificering. vandføring, beholdes Sønderhå Bæk som offentligt vandløb. 16

Umiddelbart mener vi, at tilledningen af overfladevand fra væsentlige offentlige arealer og anlæg må betinge, at vandløbet fortsat skal være offentligt. Såfremt Kommunen fortsat mener, at vandløbet skal nedklassificeres er det er vigtigt for os og hele Sønderhå området, at vandløbet bliver vedligeholdt og skaderne på den rørlagte del bliver bragt i orden, og at der tages højde for de offentlige afvandingsinteresser, når vedligeholdelsesbyrden skal fordeles. Da Kommunen, som nævnt, har separatkloakeret, må der foreligge et detaljeret kortmateriale, også over regnvandsafledningen, som vi anmoder om at få tilsendt. Vi har ikke kunnet finde det på kortmaterialet på Kommunens hjemmeside Østerkær Bæk Poul Steffensen, Vestervigvej 131, 7755 Bedsted. Som lodsejer til vandløbet Østerkær Bæk klager jeg hermed over nedklassificeringen af vandløbet, således at vi som lodsejere, selv skal stå for udgifterne til oprensning og grødeskæring, selvom vandløbet afvander Hassing by og Hassing mose med omliggende landbrugsarealer, ligesom der også afledes vand fra Hassing Hede vest for Hassing og omliggende markarealer. Da der er så stor tilløb til vandløbet fra mange områder må det være en kommunal opgave at vedligeholde vandløbet Østerkær bæk. Østerkær Bæk har en samlet længde på 599 meter og et opland på omkring 150 ha. Vandløbet er stuvnings-påvirket på de nederste 275 meter og uden nævneværdig naturmæssig værdi. Vandløbet løber til tider tørt. Vandløbets længde og oplandets størrelse gør, at vandløbet kan sammenlignes med mange private vandløb med lignende længde og opland. I området findes for eksempelvis den private Søvang grøft med en længde på 1,3 km og et opland på 306 ha, samt den private Toftdal Bæk med en længde på 1,7 km og opland på 298 ha. Ud fra et lighedsprincip bør Østerkær Bæk derfor nedklassificeres. Det vil blive undersøgt i hvor stor grad offentlige arealer bidrager med vand til Østerkær Bæk. Ifølge tidligere regulativ for Østerkær Bæk har der været koblet spildevand fra Hassing (200 PE) på vandløbet, men spildevand fra Hassing er i dag koblet på en pumpeledning til Tåbel renseanlæg. Østerkær Bæk lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 5 og 6 vedr. vandføring, beholdes Østerkær Bæk som offentligt vandløb. Egon Nielsen, Højbogårdsvej 11, 7755 Bedsted Som lodsejer til vandløbet Østerkær Bæk klager jeg Se ovenstående hermed over nedklassificeringen af vandløbet, Vandløbet vedligeholdes på nuværende tidspunkt efter det således at vi som lodsejere, selv skal stå for gældende regulativ. Østerkær Bæk 17

udgifterne til oprensning og grødeskæring, selvom vandløbet afvander Hassing by og Hassing mose med omliggende landbrugsarealer, ligesom der også afledes vand fra Hassing Hede vest for Hassing og omliggende markarealer. Da der er så stor tilløb til vandløbet fra mange områder må det være en kommunal opgave at vedligeholde vandløbet Østerkær bæk. Fra d. 1/4 1988 har der kun været grødeskæring får gange og med mange års imelem så den skulle opklassificeringen. lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 5 og 6 vedr. vandføring, beholdes Østerkær Bæk som offentligt vandløb. Britta Larsen, Vestervigvej 129, 7755 Bedsted Jeg vil gerne klage over at i fremtiden vil pålægge os som lodsejere div udgifter til vedligehold af vandløbet. Jeg syntes det er uhensigtsmæssigt at få lodsejere kommer til at afholde udgifterne- Idet vandløbet modtager vand fra store arealer. Det skal og må være en fælles udgift Kommunen tager sig af -! Se ovenstående Østerkær Bæk lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 5 og 6 vedr. vandføring, beholdes Østerkær Bæk som offentligt vandløb. Ballerum Skelgrøft Jørgen Røhrmann på vegne af tre lodsejere til Ballerum Skelgrøft. Umiddelbart foreligger der kun en meddelelse om, at Thisted Kommune påtænker at omklassificere Ballerum Skelgrøft til fremtidigt at være et privat vandløb. Der savnes i den forbindelse en nærmere redegørelse for, hvad det umiddelbart kan komme til at betyde for den enkelte lodsejer med hensyn til forpligtelser på det pågældende vandløb. Der ønskes således umiddelbart afklaring på følgende punkter. 1. Overensstemmelse mellem nugældende regulativs forskrifter i relation til den aktuelle vedligeholdelse. Der bør således foretages en uvildig opmåling af Ballerum Skelgrøft er en afvandingskanal med en længde på 1.232 meter og et estimeret opland på omkring 130 ha. Grøften er okkerpræget og uden nævneværdig naturværdi. Forpligtigelsen til at vedligeholde vandløb, herunder grøfter dræn o.l. er omfattet at vandløbslovens 27. Det vil sige at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet. Thisted Kommune er forpligtiget til at leve op til de i regulativerne bekrevne vandføringsevner, dimensioner og bundkoter for de offentlige vandløb. Når offentlige vandløb nedklassificeres, er Kommunerne forpligtiget til at sørge for at Ballerum Skelgrøft lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 2, 5 og 6 vedr. vandføring, beholdes Ballerum Skelgrøft som offentligt vandløb. 18

nuværende forhold for at kunne vurdere om nuværende tilstand er i overensstemmelse med regulativets vedligeholdelsesforskrifter. 2. Der ønskes klarhed over, hvem der fremtidigt står med vedligeholdelsen af underføringen under Skradekær og andre eventuelle anlæg på den pågældende strækning. 3. Det skal klarlægges, hvem der udover de umiddelbare bredejere har interesse i og anvender vandløbet til afvandingsformål så belastningen er kendt af de fremtidige lodsejere, der fremover står med vedligeholdelsesbyrden, herunder om der er bagvedliggende lodsejere eller virksomheder, som på grund af deres belastning ved tilledninger til vandløbet også bør bidrage til vedligeholdelsen. Her tænkes f.eks. på særlig vandafledning fra lufthavn og andre bygningsmæssige anlæg i området. vandløbene overholder regulativerne for de pågældende vandløb, før de overleveres til de respektive lodsejere. Vedligeholdelsen af rørlagte strækninger under offentlige veje vil overtages af de offentlige vejmyndigheder. I forhold til lufthavnsarealerne er det de offentlige vandløb Skjelsgård Bæk, Storåen samt Gammelmarksgrøften der aftager vand fra disse arealer. Det vurderes ikke at Ballerum Skelgrøft afvander lufthavnsarealerne. 19 Vestre grøft i Åkær enge Advokat Axel Lund på vegne af 11 lodsejere til Vestre Grøft Åkjær Enge Kjallerup Bæk, Midterste Grøft Åkjær Enge og Østre Grøft Åkjær Enge De 4 vandløb bør ikke nedklassificeres, henset til den større sammenhæng, som vandløbene indgår i og de interesser de varetager. Ved besigtigelse i området vil man således bl.a. konstatere, at de to største af vandløbene, nemlig Vestre Grøft Åkjær Enge, og Kjallerup Bæk, afvander relativt store bagvedliggende områder, som ikke bare går ud til Kystvejen, men også områder på den anden side af Kystvejen ud mod vest. Endvidere må de 4 vandløb formentlig anskues som forbundne. På det vedlagte oversigtskort (bilag 1) er det forsøgt anskueliggjort, hvilke områder, der umiddelbart synes at blive serviceret af de berørte vandløb. Åkær Enge benyttes i dag primært til ekstensiv drift og ved besigtigelse er det konstateret, at mange af de private afvandingsgrøfter i området er misvedligeholdt og vokset til. Grøfterne, samt Kjallerup Bæk har følgende oplande: Opland Vestre grøft i Åkær Enge: 120 ha Opland Kjallerup Bæk: 250 ha Opland Midterste grøft i Åkær Enge: 20 ha Opland Østre grøft i Åkær Enge: 30 ha Oplandet til de pågældende vandløb vurderes ikke at være større end andre sammenlignelige private vandløb. Alle fire vandløb er uden væsentlige naturmæssige interesser, men er i udpræget grad beliggende i naturbeskyttede områder. Dette ændrer en eventuel nedklassificering ikke på. Vestre grøft i Åkær Enge lighedsprincip, samt ud fra kriteriepunkt 1, 5 og 6 vedr. vandføring, beholdes Vestre grøft i Åkær Enge som offentligt vandløb. 19