Hui, hvor det går... INDHOLD: Kapitalforklaring - hvornår og hvordan... 2-3 Arbejdsmiljølovgivningen... 3 Fradragsret for låneomkostninger... 4-5 Renter i forbindelse med køb af aktier... 5 Omgørelse af rentefiksering... 6 Ejendomsavancebeskatning... 6-7 Fiksering af leje i familieforhold... 7 - det bemærkes... 8 De fleste kan huske ovenstående, tillempede citat fra Klods-Hans af H.C. Andersen. Uden i øvrigt at drage paralleller til samme eventyr må vi erkende, at der virkelig sker noget i dette efterår. Der sker noget på verdensplan, hvor dagsordenen pludselig er blevet en anden end den var for tre måneder siden. Der sker noget på nationalt plan, hvor dagsordenen lidt mere forventeligt er blevet ændret - der var næsten gået 4 år siden sidste valg til Folketinget. Der sker noget på det private plan, hvor børskurser og beskæftigelse i ét eller andet omfang berøres af de mange, bratte omskift i verden. Set i lyset af de begivenheder, der i øvrigt finder sted rundt om på kloden, kan de politiske og økonomiske krusninger i Danmark forekomme af beskeden interesse. FACIT må erkendes at være en publikation, der kun har den nationale del som sin naturlige interessesfære. I skrivende stund forhandles regeringsgrundlaget under ledelse af den kongelige undersøger. Valgkampen har ud over det altoverskyggende tema om indvandring ind imellem indeholdt nogle udtalelser om skattestop. Vi skal afholde os fra at afgøre, om skattestop er et valgløfte eller en valgtrussel. Til gengæld er vi spændt på at se de konsekvenser, et eventuelt skattestop måtte få for de danske skatteregler. Én ting er et skattestop - en anden er indholdet og fortolkningen af de regler, som skatter og afgifter opkræves efter. Hvis disse regler ikke ændres, er der den samme grobund som tilforn for uenigheder og sager med skattevæsenet. Hele dette nummer af FACIT handler om skatter og afgifter. Om nye skatter og afgifter, og om afgørelser omkring forståelse af reglerne for de bestående af slagsen. Klods-Hans ender lykkeligt - han var lidt kreativ, når han besøgte prinsessen. Vi håber, det ender lykkeligt - på alle planer - og ønsker vore læsere en glædelig jul samt et godt nytår. Det har alle fortjent.
Kapitalforklaring - hvornår og hvordan? Mindstekravsbekendtgørelsen opstiller en række supplerende krav til det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, og som danner grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst Alle erhvervsdrivende virksomheder Overgangsregler Et af disse krav omfatter udarbejdelse af en kapitalforklaring. Ifølge mindstekravsbekendtgørelsen skal hovedaktionærer og fysiske personer, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven, afgive kapitalforklaring i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen. Bogføringspligtige Bogføringsloven omfatter som udgangspunkt alle erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet. Alle virksomheder eller aktiviteter, hvor man normalt modtager et vederlag for en vare eller ydelse, er omfattet af bogføringsloven og dermed også af mindstekravsbekendtgørelsens krav om udarbejdelse af kapitalforklaring. I forhold til tidligere er der tale om en udvidet kreds af bogføringspligtige. En af konsekvenserne ved den udvidede bogføringspligt er en skærpelse af reglerne for afgivelse af kapitalforklaring. Flere skal nu udarbejde en kapitalforklaring, eksempelvis forældre, der udlejer en ejerlejlighed til deres barn, og personer, der udlejer deres bolig. Også en række mindre erhvervsdrivende med eksempelvis udlejningsejendomme med op til 25 lejemål og mindre landbrug vil være omfattet af kravet. Sådanne virksomheder, der ikke hidtil har været bogføringspligtige efter bogføringsloven, omfattes af den nye mindstekravsbekendtgørelse fra og med indkomståret 2001. Der er overgangsregler for mindre landbrug. Erhvervsdrivende, der ikke hidtil har været bogføringspligtige efter bogføringsloven, men som har anvendt virksomhedsskatteordningen, skulle afgive kapitalforklaring for 1999. For indkomståret 2000 var der ikke krav om udarbejdelse af kapitalforklaring, men fra og med indkomståret 2001 skal der igen udarbejdes en kapitalforklaring. Hovedaktionærer Kravet om kapitalforklaring blev tilbage i 1997 udvidet til også at omfatte hovedaktionærer, der ikke i forvejen er bogførings- eller regnskabspligtige. Kapitalforklaringen anvendes som led i ligningsarbejdet til kontrol af sammenhængen mellem skatteyderens indkomst og privatforbrug. En hovedaktionær er en person, der enten alene eller sammen med forældre, bedsteforældre, børn, svigerbørn, børnebørn og deres ægtefæller, plejebørn med videre, eller et selskab ejer mindst 25% af selskabskapitalen i et selskab eller råder over mere end 50% af stemmeværdien i et selskab. Det afgørende er altså ikke, om man selv har en eller mange aktier, men hvor mange aktier familien har tilsammen. Personkredsen Kapitalforklaringen skal omfatte den ægtefælle, skatteyderen levede sammen med ved udgangen af det pågældende indkomstår. Kapitalforklaringen skal omfatte såvel den private som den erhvervsmæssige del af skatteyderens økonomi. Hjemmeboende børn kan indarbejde deres oplysninger i forældrenes fælles kapitalforklaring. Udeboende børn skal selv aflevere en kapitalforklaring. Indhold Kapitalforklaringen skal som minimum indeholde: Størrelsen af formuen ved indkomstårets begyndelse Arten af formuen ved indkomstårets begyndelse i hovedposter Størrelsen og arten af ændringer i formuen i årets løb i hovedposter Størrelsen og arten af formuen ved årets udgang i hovedposter Væsentlige økonomiske aftaler Udover kapitalforklaringen er der for hovedaktionærer pligt til at give oplysninger om væ- 2
sentlige økonomiske aftaler indgået i årets løb mellem hovedaktionæren og selskabet. Ved væsentlige økonomiske aftaler forstås eksempelvis: Ansættelseskontrakter Lejekontrakter og forpagtningsaftaler Leasingkontrakter Aftaler om fri bil, fri bolig med mere stillet til rådighed af selskabet eller lignende Aftaler angående køb og salg af fast ejendom og driftsmidler Låneaftaler Oplysningerne skal som minimum omfatte tidspunktet for aftalens indgåelse, art og hovedindhold, herunder aftalens genstand og økonomiske omfang. Oplysningskravet omfatter alene aftaler, som er indgået i det pågældende indkomstår. Vedrørende tidligere indgåede aftaler skal der senere gives oplysning herom i indkomstår, hvor aftalen ændres. Tvangsbøder Hvis ikke kapitalforklaringen og de øvrige krævede oplysninger afleveres inden udløbet af fristen for aflevering af selvangivelsen, kan myndighederne pålægge tvangsbøder, indtil oplysningerne bliver indsendt. Aftaler fra tidligere år Arbejdsmiljølovgivningen Ny certificering giver mulighed for tilskud Folketinget vedtog i december 2000 Lov om generel arbejdsmiljøafgift med henblik på at nedbringe antallet af arbejdsskader og tilskynde arbejdsgivere til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Afgiften udgør 65 kr. pr. år beregnet pr. fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Hertil kommer en årlig afgift på 280 mio. kr., som opkræves hos forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring og virksomheder i forhold til deres andele af godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervstab tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Til dækning heraf kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt. Loven har haft virkning fra den 1. januar 2001. Arbejdsmiljøcertifikat I juni 2001 vedtog Folketinget herefter Lov om arbejdsmiljøcertifikat og om statstilskud til virksomheder med certifikat. Lovens formål er at skabe grundlag for, at virksomheder, der er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, kan få udstedt et arbejdsmiljøcertifikat og i forlængelse heraf få tilskud til afholdelse af udgiften til arbejdsmiljøafgift. Arbejdsministeren fastsætter tids-punktet for lovens ikrafttræden. For at en virksomhed kan få udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, skal virksomhedens arbejdsmiljø være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav. Et arbejdsmiljøcertifikat skal fornyes hvert 3. år. Virksomhederne betaler for inspektion og certificering, herunder udstedelse af certifikat. Virksomheder, der får udstedt et arbejdsmiljøcertifikat, kan få statstilskud til virksomhedens udgifter til arbejdsmiljøafgift. Tilskuddet er lig med den afgift, som virksomheden i det pågældende år har betalt via Arbejdsmarkedets Tillægspension jævnfør loven om generel arbejdsmiljøafgift. Endvidere ydes som tilskud den del af forsikringspræmien, som virksomheden har betalt til sit forsikringsselskab i medfør af Lov om generel arbejdsmiljøafgift. Endelig ydes der et éngangstilskud på 4.500 kr. til virksomheden til certificering og inspektion. Kommentar til lovene Det vil for virksomhederne være forholdsvis hurtigt at få overblik over den omkostningsbelastning, som arbejdsmiljøafgiften medfører. Såfremt virksomheden beslutter sig for at lade sig certificere, medfører dette såvel eksterne omkostninger som internt tidsforbrug. Den samlede omkostning ved certificering vil svinge meget afhængigt af branche og antallet af medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at mange især mindre virksomheder vil afholde sig fra at lade sig certificere på grund af det ikke helt ubetydelige bureaukrati, som ligger i ordningen. Engangstilskud 3
Fradragsret for låneomkostninger, stiftelsesprovision og tinglysningsgebyrer med mere Praksis for fradragsret for disse omkostninger har været usikker. På baggrund af en dom og en meddelelse gennemgås praksis Usikkert område Siden ændringen af kursgevinstloven den 27. december 1990 har reglerne for fradrag og opgørelse af handels- og låneomkostninger været omgærdet med usikkerhed. Vestre Landsret har i 2000 fastslået, at handels- og låneomkostninger skal tillægges lånenes anskaffelses- og indfrielsessum ved opgørelse af gevinst og tab på gæld. Selskaber, der ikke er blevet behandlet korrekt, har mulighed for at få indkomstansættelsen genoptaget. For stiftelsesprovisioner er der generel fradragsret, når blot lånet har en løbetid på mindre end 2 år. Er løbetiden længere, gælder fradragsretten kun i forbindelse med indregning i anskaffelsessummen på lånet. Told- og Skattestyrelsen har i en meddelelse af 1. oktober 2001 forsøgt at bremse selskabernes mulighed for at få fradrag for stiftelsesomkostninger på kassekreditter, idet det påstås, at kassekreditter og andre gældsposter, der både optages og indfries til kurs 100, ikke er omfattet af reglerne om kurstab og kursgevinst. Der hersker usikkerhed om lovmedholdeligheden af denne meddelelse. Skattemyndighederne vil dog efter al sandsynlighed agere i overensstemmelse med ordlyden i meddelelsen. tab. Hvis realisationsprincippet anvendes, er årets fradrag den del af de samlede låneomkostninger, der forholdsmæssigt kan henføres til årets afdrag. Hvis lagerprincippet anvendes, indregnes omkostningerne i anskaffelseskursen, og tages dermed i betragtning ved den løbende beregning af kursgevinst eller tab. Praksis vedrørende låneomkostninger er således ikke ændret vedrørende udenlandsk valuta. Endeligt fremgår det af meddelelsen fra Toldog Skattestyrelsen, at for så vidt angår kassekreditter og lignende gæld i udenlandsk valuta kan de samlede omkostninger først fradrages, når kassekreditten endelig afsluttes. Ifølge Toldog Skattestyrelsen kan omkostningerne i praksis ikke henføres til den enkelte delindfrielse af gælden. Kontantlån Personer har siden 1. januar 1996 været skattepligtige af kursgevinster ved hel eller delvis (ekstraordinær) indfrielse af kontantlån optaget efter denne dato. Skattepligten gælder ikke, hvis Lån i euro Udenlandsk valuta Det nævnes også i meddelelsen fra Told- og Skattestyrelsen, at for lån i udenlandsk valuta, herunder også i euro, kan fradrag for låneomkostninger foretages løbende, hvor der løbende beregnes skattemæssig kursgevinst eller indfrielsen sker inden for 6 måneder før eller 6 måneder efter salg af ejendommen, indfrielsen sker i forbindelse med ejerskifte mellem ægtefæller ved skilsmisse eller separation, indfrielsen sker i forbindelse med udlæg af ejendommen til efterlevende ægtefælle ved dødsboskifte eller til hensidden i uskiftet bo. Personer, der er skattepligte af kursgevinster på kontantlån, kan fratrække låne- og stiftelsesomkostningerne i forbindelse med indfrielsen. Ved indfrielsen af kontantlån, man selv har optaget, er opgørelsen af fortjenesten relativt enkel, idet den opgøres som indfrielsesbeløbet (obligationsrestgæld x kurs på indfrielsestidspunktet) fratrukket kontantlånsrestgælden. 4
Er der tale om et lån, der er optaget i forbindelse med anskaffelse af ejendommen, anvendes i stedet for kontantlånsrestgælden kursværdien på anskaffelsestidspunktet (obligationsrestgæld x kurs) minus de afdrag, der er betalt i tiden frem til hel eller delvis indfrielse. Særligt for selskaber For selskaber gælder reglerne også for kontantlån, selskabet har optaget/overtaget før 1. januar 1996 (men efter 27. december 1990, hvor kursgevinstloven generelt trådte i kraft). For så vidt angår lån, selskabet selv har optaget, er reglerne som beskrevet for personer. For lån, selskabet har overtaget i forbindelse med anskaffelse af ejendommen, skal der løbende opgøres og indtægts-/udgiftsføres et beløb, hver gang der afdrages på lånet, eller når lånet indfries helt eller delvist. Det løbende beløb pr. afdrag beregnes ved at opgøre forskellen mellem kursværdien på overtagelsestidspunktet (obligationsrestgæld x kurs) og kontantlånsrestgælden. Forskelsbeløbet deles med antallet af resterende afdrag. Forskelsbeløbet pr. afdrag skal herefter medtages i selvangivelsen, indtil lånet helt eller delvist indfries, eller ejendommen sælges. Forskelsbeløb Fradrag for renter i forbindelse med køb af aktier Virksomhedsskatteloven har med virkning for 2001 og fremover fået en tilføjelse, der har betydning for personer, der investerer i aktier i ejerdrevne virksomheder Disse personer får adgang til at beregne en fiktiv rente af aktieinvesteringer, som de kan lægge til deres kapitalindkomst og trække fra i den personlige indkomst. Det betyder populært sagt, at de kan trække renteudgifter fra i den løn, de får for at arbejde i selskabet. Renten kan dog ikke overstige kapitalafkastsatsen for det pågældende år gange det kontante vederlag for aktierne. Til gengæld kan renten fratrækkes i al personlig indkomst og ikke kun i lønnen fra selskabet. I investeringsåret og i salgsåret beregnes beløbet forholdsmæssigt efter ejertiden. Der kan kun beregnes afkast i 10 år. Reglerne kan også anvendes i forbindelse med familiesuccession. Hidtil har det været en forudsætning for anvendelse af den såkaldte kapitalafkastordning, at der investeres i fysiske aktiver. Reglerne kan nu også anvendes, selvom virksomheden drives i selskabsform. Betingelser For at anvende reglerne, skal der investeres mere end 500.000 kr. i aktier/anparter i et selskab. Herudover skal man deltage med personlig arbejdsindsats i selskabet i ikke uvæsentligt omfang og opfylde én af følgende betingelser: eller Eje mindst 25% af selskabskapitalen eller over 50% af stemmeværdien i selskabet i den periode ordningen anvendes, sammen med andre ansatte eje mindst 25% af selskabskapitalen eller råde over mere end 50% af stemmeværdien i selskabet i den periode ordningen anvendes. Ved opgørelsen af de 25% ses der bort fra ansatte værnsaktionærer. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer råder over mere end 50% af stemmeværdien i selskabet. Her tæller de ansatte aktionærers familie med, hvorfor det ikke altid er muligt at anvende reglerne i forbindelse med familiegenerationsskifter. Derimod kan reglerne anvendes, når medarbejdere investerer sammen med et ventureselskab eller andre passive investorer, selvom de passive investorer råder over mere end 50% af stemmeværdien. Man skal endvidere være opmærksom på, at der er indsat en værnsregel vedrørende passiv virksomhed. Familien tæller med 5
Omgørelse af rentefiksering Skatteydere, der før en lovændring i 1998 opkrævede renter af udlån til eget selskab, kan søge om omgørelse Hidtidig praksis ulovlig Ligningsrådet har besluttet, at der kan søges om omgørelse i de tilfælde, hvor der mellem en hovedaktionær og selskabet var aftalt en forrentning af et mellemværende for at undgå beskatning af fikseret rente. Højesteretsdom Ved Højesterets dom af 11. februar 1998 blev den hidtidige praksis for fiksering af rentefrie eller lavtforrentede lån i hovedaktionærtilfælde anset for ulovlig. Højesteret bemærkede i den forbindelse følgende: Efter statsskattelovens 4, litra a, betragtes renter af udestående fordringer som skattepligtig indkomst. Hverken ved denne bestemmelse eller i skattelovgivningen i øvrigt er der taget stilling til, hvorvidt og i givet fald under hvilke omstændigheder aftaler om rentefrihed skattemæssigt kan tilsidesættes i en situation som den foreliggende. Ved Højesterets dom af 20. august 1996 er det antaget at aftaler mellem en hovedaktionær og det af ham beherskede selskab vedrørende forrentning af lån til selskabet i almindelighed må accepteres, men at sådanne aftaler kan tilsidesættes i særlige tilfælde. Beskatning hos långiveren af en fikseret renteindtægt må herefter forudsætte, at der med de foretagne dispositioner er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. Som følge af dommen fastsatte Told- og Skattestyrelsen i cirkulære nr. 226 af 8. december 1998 retningslinier om genoptagelse af skatteansættelser i de tilfælde, hvor der var gennemført beskatning af fikseret rente i overensstemmelse med den ulovlige praksis. Af uransagelige årsager fandt Told- og Skattestyrelsen ikke anledning til at tillade genoptagelse i de tilfælde, hvor selskaber/aktionærer havde selvangivet og betalt i overensstemmelse med den ulovlige praksis. Disse parter var således væsentligt ringere stillet end dem, der enten ikke havde beregnet rente eller som eventuelt havde beregnet og selvangivet renten, men ikke betalt den. Ligningsrådets beslutning Ligningsrådet har nu besluttet, at der også kan ske genoptagelse/omgørelse i de tilfælde, hvor der er aftalt forrentning af mellemværendet. Ansøgning om omgørelse skal indgives til de skatteansættende myndigheder inden 1. juli 2002. Gebyr for tilladelse udgør 1.700 kr. Ejendomsavancebeskatning Skatteydere, der har solgt ejendomme med skattepligtig avance i perioden 1993-2000, skal være opmærksomme Indgangsværdier I forbindelse med stramningerne af ejendomsavancebeskatningsloven i 1993 fik skatteydere, der havde købt deres ejendom før 19. maj 1993, mulighed for at vælge mellem forskellige indgangsværdier ved opgørelse af ejendomsavancen: En 4 B-vurdering, hvis en sådan er foretaget Den faktiske kontakte anskaffelsessum med tillæg af vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt før 1. januar 1993 Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 + 10% Ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 + 10% + halvdelen af forskellen op til vurderingen 1996 (halvdelsreglen) Hidtil har man antaget, at loven ikke gav mulighed for at pristalsregulere den faktiske anskaffelsessum. Det har givetvis medført, at flere skatteydere i stedet for den faktiske anskaffelsessum har valgt 6
at benytte den offentlige vurdering fra 1993 + 10 pct. eller en af de to andre muligheder som indgangsværdi. I ligningsvejledningen for 2000 er der indsat en tilføjelse, som åbner en helt ny mulighed for opgørelse af ejendomsavance: Den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum eventuelt pristalsreguleret efter de før 1993 gældende regler herfor. Told- og Skattestyrelsen har bekræftet, at tilføjelsen i ligningsvejledningen i realiteten betyder, at alle ejendomme kan pristalsreguleres frem til 1993 efter de gamle regler, hvis man vælger den faktiske anskaffelsessum som indgangsværdi. af den pristalsregulerede faktiske anskaffelsessum i de enkelte salgssituationer kan betale sig. Salg i indkomståret 1998 og frem kan inden nytår 2001 søges omregnet efter den almindelige 3-årsfrist. Skatteydere, der mener, at de er blevet snydt i tidligere indkomstår (1993 1997), bør overveje at søge om ekstraordinær genoptagelse. Man kan håbe, at Told- og Skattestyrelsen vil udsende cirkulære eller meddelelse om ekstraordinær genoptagelse i denne situation. Handling inden nytår Genoptagelse af ansættelser Skatteydere, der har solgt ejendomme i perioden 1993 2000, bør foretage en gennemgang af avanceopgørelserne. Dette skal gøres for at vurdere, om anvendelse Fiksering af leje i familieforhold Ved Vestre Landsrets dom af 25. september 2001 fandt retten ikke grundlag for beskatning af fikseret leje Dommen er udtryk for en lempelse af hidtidig praksis på området. Gennem mange år har det været fast antaget, at beskatningen ved udlejning af boliger i familieforhold skulle foretages på grundlag af en forudsætning om at udlejningen var foretaget på markedsvilkår. Inden for de seneste år er der imidlertid i flere henseender sat spørgsmålstegn ved det retlige grundlag for skattemyndighedernes praksis om fiksering af vederlag mellem nærtstående. Dette gælder blandt andet Højesterets dom 1998 om hjemlen til at foretage rentekorrektion vedrørende udlån fra en hovedaktionær til det ham tilhørende selskab. Med landsretsdommen er der føjet et nyt kapitel til praksis om fiksering af vederlag i den konkrete sag om fiksering af leje ved udlejning af en bolig i familieforhold. I denne sag var en lejlighed ejet af to søstre udlejet til den ene søsters datter for en husleje på 3.200 kr. Skattemyndighederne havde derimod skønsmæssigt ansat markedslejen til 4.500 kr. pr. måned. Moderen blev herefter beskattet af differencen mellem denne leje og den aftalte leje. Afgørelsen Landsretten underkendte den stedfundne beskatning af moderen. Der hensås til, at skatteyderens søster, der var medejer af lejligheden, ikke var blevet beskattet af en fikseret leje, at differencen mellem den aftalte leje og markedslejen udgjorde et beløb af ret begrænset størrelse, samt at praksis om beskatning af fikseret leje måtte ses i lyset af Højesterets dom 1998. Spørgsmålet er nu, om lempelsen også kommer de skatteydere tilgode, hvor der ikke er en søster indblandet, eller hvor lejligheden ejes af et selskab. Beskatning blev underkendt 7
- d e t b e m æ r k e s Aktuelle satser Mindsterenten 1. januar - 22. november 2001 udgør 4% p.a. Mindsterenten 23. november - 31. december 2001 udgør 3% p.a. Diskonto: 01.09.00-05.10.00 4,50% 06.10.00-13.05.01 4,75% 14.05.01-30.08.01 4,50% 31.08.01-17.09.01 4,25% 18.09.01-08.11.01 3,75% 09.11.01-3,25% Aktuelle datoer 27. december 2001 Betaling af moms store virksomheder. 31. december 2001 Sidste frist for indbetaling på kapitalpension og rateopsparing for indkomståret 2001. Sidste frist for rentefri indbetaling af restskat for 2001 udover 40.000 kr. 25. januar 2002 Betaling af moms store virksomheder. 11. februar 2002 Betaling af moms mellemstore virksomheder (omsætning 1-10 mio. kr. om året). 25. februar 2002 Betaling af moms store virksomheder. 1. marts 2002 Betaling af moms små virksomheder (omsætning under 1 mio. kr. om året). 15. marts 2002 Sidste frist for ubegrænset indbetaling af restskat for 2001. Der betales et tillæg på 2% af beløb over 40.000 kr. 20. marts 2002 Betaling af 1. rate acontoskat for selskaber 25. marts 2002 Betaling af moms store virksomheder. Afregning af udbytteskat Kildeskatteloven er blevet ændret således, at selskaber fremover skal indbetale udbytteskatter efter reglerne i opkrævningsloven. Betalingsfristen for udbytteskatter er derfor fremover den 10. i måneden efter generalforsamlingsbeslutningen. Mindsterenten nedsat til 3% Mindsterenten fastsættes normalt hvert halve år på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Mindsterenten for 1. halvår 2002 fastsættes på baggrund af renteniveauet fra mandag den 19. november 2001 til og med fredag den 14. december 2001. Hvis den effektive obligationsrente, som nævnt ovenfor i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode, er mere end 2 procentpoint højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, foretages der en ekstraordinær beregning af mindsterenten på baggrund af den effektive obligationsrente i den nævnte 10-dages periode. Den ekstraordinært fastsatte mindsterente har virkning fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Omstændighederne på obligationsmarkedet har netop bevirket, at mindsterenten ekstraordinært nedsættes til 3 procent fra den 23. november 2001. Den ekstraordinære nedsættelse af mindsterenten har virkning frem til den 31. december 2001. Fra den 1. januar 2002 gælder den ordinært fastsatte mindsterente, som dog også må forventes at blive på 3%. Ny angivelses- og betalingsfrist for A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag Virksomheder, der i perioden 1. oktober 2000 til 30. september 2001 har angivet A- skat over 1 mio. kr. - eller arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing over 250.000 kr., får pr. 1. januar 2002 forkortet fristen for angivelse og indbetaling af de tilbageholdte beløb. Disse virksomheder skal fra 1. januar 2002 angive og betale A-skat, AM-bidrag og SPbidrag den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor beløbene skal indeholdes (trækkes). Angivelse og betaling for december måned 2001 skal dog ske som hidtil den 17. januar 2002. December 2001 Revisorgruppen Danmark er en videnbaseret sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede revisionsfirmaer. Medlemsfirmaer: Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret revisionsaktieselskab, København Busch-Sørensen, Statsautoriserede revisorer, Århus / Skanderborg Haugbyrd & Gunni Pedersen, Frederiksberg Revisionsfirmaet Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer AS, Randers / Hadsten / Hadsund / Mørke Kresten Foged, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, København Krøyer Pedersen, Statsautoriserede revisorer, Holstebro / Struer Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn, Lemvig / Thyborøn Lund Thomsen & Partnere, Statsautoriserede revisorer, København H. Martinsen, Esbjerg / Grindsted / Kolding / Varde / Vejen / Vejle Partner Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab Brande / Galten / Herning / Ikast / Jelling / Ringkøbing / Silkeborg Revisorsamvirket af 1975, Herlev RIR Revision, Statsautoriserede revisorer I/S, Roskilde / Holbæk / København SønderbroHus I/S, Statsautoriserede Revisorer, Horsens Sønderjyllands Revisionskontor, Aabenraa / Padborg Ullits & Winther, Statsautoriserede revisorer, Viborg FACIT-redaktion: Jens Skovby (ansv.) Thomas Bjerrehus Tryk: Silkeborg Bogtrykkeri AS Vi tager forbehold for fejl og mangler i vort referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de i kundeinformationen omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Redaktionen afsluttet den 26. november 2001.