Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau, og som er trådt sammen til sin 90. samling den 3. juni 2002, og som anerkender betydningen af kooperativer for så vidt angår jobskabelse, mobilisering af ressourcer, fremme af investeringer samt deres bidrag til økonomien, og som anerkender, at kooperativer i forskellige former fremmer alle menneskers størst mulig deltagelse i den økonomiske og sociale udvikling, og som anerkender, at globaliseringen har skabt nye og forskellige former for pres, problemer, udfordringer og muligheder for kooperativer og at der er behov for stærkere former for solidaritet mellem mennesker på nationalt og internationalt niveau for at kunne fremme en mere retfærdig fordeling af globaliseringens fordele, og som noterer sig ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, vedtaget af Den Internationale Arbejdskonference på dens 86. samling (1998), og som noterer sig de rettigheder og principper, som er indeholdt i internationale ILO-konventioner og henstillinger, særlig Konventionen om Tvungent arbejde, 1930, Konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, 1948; Konventionen angående retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, 1949; Konventionen om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi, 1951; Konventionen angående minimumsnormer for social tryghed, 1952; Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde, 1957; Konventionen om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, 1958; Konventionen om beskæftigelsespolitik, 1964; Konventionen om minimumsalder for adgang til beskæftigelse, 1973; Konventionen og Henstillingen om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling, 1975; Konventionen og Henstillingen om udviklingen af de menneskelige ressourcer, 1975; Henstillingen om beskæftigelsespolitik (supplerende bestemmelser), 1984; Henstillingen om generelle vilkår for at stimulere jobskabelse i små og mellemstore virksomheder, 1998; og Konventionen om afskaffelse af de værste former for børnearbejde, 1999, og som noterer sig princippet indeholdt i Philadelphiaerklæringen om at»arbejde ikke er en handelsvare «, og som noterer sig, at realiseringen af anstændigt arbejde for arbejdstagere over hele verden er den Internationale Arbejdsorganisations primære målsætning, og som har besluttet at vedtage visse forslag vedrørende fremme af kooperativer, hvilket er punkt 4 på samlingens dagsorden, og som har besluttet at disse forslag skal tage form af en henstilling; vedtager i dag den 20. juni 2002 følgende henstilling, der betegnes henstillingen om fremme af kooperativer, 2002. I. ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG MÅLSÆTNINGER 1. Det anerkendes, at kooperativer opererer inden for alle økonomiske sektorer. Denne henstilling finder anvendelse for alle former for kooperativer. 2. I denne henstilling hentyder»kooperativer«til en uafhængig forening af personer, som frivilligt har sluttet sig sammen for at imødekomme fælles økonomiske, sociale og kulturelle behov og ønsker gennem fællesejede og demokratisk styrede virksomheder. 3. Fremme og styrkelse af kooperativernes identitet bør styrkes på grundlag af: og (a) kooperative værdier om selvhjælp, selvansvar, demokrati, lighed, retfærdighed og solidaritet såvel som etiske værdier om ærlighed, åbenhed, social ansvarlighed og omsorg for andre, (b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.
Disse principper er: frivilligt og åbent medlemskab, demokratisk medlemskontrol, fordeling af overskud til medlemmerne, uafhængighed og autonomi, uddannelse og information, samarbejde mellem kooperativer og hensyn til samfundet. 4. Der bør vedtages foranstaltninger for at fremme kooperativernes potentiale i alle lande uanset deres udviklingsniveau, for at hjælpe disse og deres medlemmer til: og (a) at skabe og udvikle indkomstskabende aktiviteter og bæredygtigt anstændigt arbejde, (b) at udvikle menneskelige ressourcekapaciteter og viden om andelsbevægelsens værdier og fordele gennem uddannelse og træning, (c) at udvikle deres forretningspotentiale, herunder iværksætterkultur og selvstændige ledelseskapaciteter, (d) at styrke deres konkurrencedygtighed og opnå adgang til markeder og til institutionel finansiering, (e) at forøge opsparing og investeringer, (f) at forbedre social og økonomisk velfærd under hensyntagen til behovet for at fjerne alle former for forskelsbehandling, (g) at bidrage til en bæredygtig menneskelig udvikling, (h) at fastlægge og udvide en levedygtig og dynamisk særlig økonomisk sektor, herunder kooperativer, som opfylder samfundets sociale og økonomiske behov. 5. Vedtagelsen af særlige foranstaltninger bør fremmes med henblik på at gøre det muligt for kooperativer, herunder virksomheder og organisationer, der er inspireret af solidaritet, til at imødekomme medlemmernes behov og samfundets behov, herunder de svage grupper, for derved at opnå social rummelighed. II. POLITISKE RAMMER OG REGERINGERNES ROLLE 6. Et afbalanceret samfund kræver tilstedeværelse af stærke offentlige og private sektorer, såvel som stærke kooperativer, gensidige selskaber og andre sociale eller ikkeguvernementale sektorer. Medlemsstaterne bør, i denne sammenhæng, bidrage med en understøttende politik og lovgivningsmæssige rammer, som er i overensstemmelse med kooperativernes særlige karakter og funktion, og under hensyntagen til kooperativernes værdier og principper som fastlagt i paragraf 3, som vil kunne: (a) fastlægge en institutionel ramme, som har til formål at muliggøre registrering af kooperativer på en så hurtig, simpel, billig og effektiv måde som muligt; (b) fremme politikker, som gør det muligt at etablere de nødvendige reserver, hvoraf nogle kunne være uopdelelige solidaritetsfonde inden for kooperativerne, (c) sikre vedtagelse af foranstaltninger for tilsyn med kooperativerne på vilkår, som passer til deres natur og funktioner, og som respekterer deres autonomi og er i overensstemmelse med den nationale lovgivning og praksis, og som ikke er mindre
fordelagtige end dem, der gælder for andre former for virksomheder og sociale organisationer, (d) gøre det nemmere at blive medlem af kooperativer inden for andelsstrukturer, som svarer til medlemmernes behov, og (e) tilskynde udviklingen af kooperativer som autonome og selvstyrende virksomheder, særlig på områder, hvor kooperativer har en vigtig rolle at spille eller tilbyder tjenesteydelser, som ellers ikke ville blive ydet. 7. (1) Fremme af kooperativer styret af de værdier og principper, som er fastlagt i stk. 3, bør betragtes som en af grundpillerne for den nationale og internationale økonomiske og sociale udvikling. (2) Kooperativer bør behandles i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og på vilkår, som ikke er mindre fordelagtige end dem, der gælder for andre former for virksomheder og sociale organisationer. Medlemsstaterne bør indføre støtteinitiativer, hvor det er hensigtsmæssigt, for de kooperativer, som opfylder specifikke sociale og offentlige politiske resultater, såsom beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller udvikling af tiltag til fordel for udsatte grupper eller regioner. Sådanne tiltag kunne bl.a. omfatte skattefordele, lån, tilskud, adgang til projekter for offentlige arbejder og særlige indkøbsbetingelser. (3) Der bør lægges særlig vægt på at øge kvinders deltagelse i den kooperative bevægelse på alle niveauer, især på ledelses- og chefniveau. 8. (1) Nationale politikker bør navnlig: (a) fremme ILOs grundlæggende arbejdsstandarder og ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet for alle arbejdstagere i kooperativer uden nogen form for diskrimination, (b) sikre, at kooperativer ikke oprettes eller benyttes for at omgå arbejdsretlige bestemmelser eller anvendes til at etablere skjulte ansættelsesforhold samt bekæmpe pseudo-kooperativer, som krænker arbejdstagerrettigheder, ved at sikre, at den arbejdsretlige lovgivning er gældende i alle virksomheder, (c) fremme kønsligestilling i kooperativer og i deres arbejde, (d) fremme foranstaltninger med henblik på at sikre, at god arbejdspraksis følges i kooperativer, herunder adgang til relevant information, (e) udvikle tekniske og erhvervsmæssige færdigheder, iværksætter-og ledelsesevner, viden omkring forretningspotentialer og generelle økonomiske og socialpolitiske færdigheder hos medlemmer, arbejdstagere og ledere, samt forbedre deres adgang til informations- og kommunikationsteknologier, (f) fremme uddannelse og oplæring om kooperative principper og praksis på alle hensigtsmæssige niveauer inden for de nationale uddannelsessystemer og generelt, (g) fremme vedtagelsen af foranstaltninger, som sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø, (h) sikre uddannelse samt andre former for bistand til forbedring af kooperativers produktivitet og konkurrenceevne samt kvaliteten af de varer og tjenesteydelser, de producerer; (i) gøre det lettere for kooperativerne at få adgang til lånemuligheder, (j) lette kooperativernes adgang til markeder, (k) fremme formidlingen af information om kooperativer,
og (l) forsøge at forbedre nationale statistikker om kooperativer med henblik på at formulere og gennemføre udviklingspolitikker. (2) Sådanne politikker bør: og (a) hvor det er hensigtsmæssigt, decentralisere udformningen og gennemførelsen af politikker og bestemmelser vedrørende kooperativer til det regionale og lokale niveau; (b) definere kooperativernes retlige pligter inden for områder såsom registrering, finansielle og sociale regnskaber og opnåelse af bevillinger; (c) fremme god praksis for virksomhedsledelse i kooperativer. 9. Regeringerne bør fremme kooperativernes vigtige rolle med hensyn til at ændre det, der ofte er marginale overlevelsesaktiviteter (sommetider benævnt den»uformelle økonomi«) til lovligt, beskyttet arbejde, som er fuldtud integreret i det almindelige økonomiske liv. III. IMPLEMENTERING AF OFFENTLIGE POLITIKKER FOR AT FREMME KOOPERATIVER 10. (1) Medlemsstaterne bør vedtage særlig lovgivningg regler vedrørende kooperativer i overensstemmelse med de kooperative værdier og principper, som er fastsat i stk. 3, samt revidere en sådan lovgivning og regler, når det er hensigtsmæssigt. (2) Regeringerne bør konsultere kooperative organisationer, såvel som de berørte arbejdstager-og arbejdsgiverorganisationer, med henblik på udformning og revision af lovgivninger, politikker og regler gældende for kooperativer. 11. (1) Regeringerne bør gøre det nemmere for kooperativer at få adgang til støtteforanstaltninger for at kunne styrke dem, deres forretningsmæssige levedygtighed og deres evne til at skabe beskæftigelse og indkomst. (2) Disse serviceydelser bør, om muligt, omfatte: (a) programmer for udvikling af menneskelige ressourcer, (b) tjenesteydelser fra konsulentfirmaer vedrørende forskning og ledelse, (c) adgang til finansiering og investering, (d) tjenesteydelser i forbindelse med regnskab og revision, (e) tjenesteydelser i forbindelse med ledelsesinformation, (f) tjenesteydelser i forbindelse med information og pr-virksomhed, (g) konsulentydelser med hensyn til teknologi og innovation, (h) juridisk og skattemæssig bistand, (i) bistand i forbindelse med marketing, og (j) andre støtteforanstaltninger, hvor det er hensigtsmæssigt. (3) Regeringerne bør gøre det nemmere at etablere disse støtteforanstaltninger. Kooperativerne og deres organisationer bør opfordres til at deltage i organiseringen og administrationen af disse foranstaltninger og, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, til at finansiere dem.
(4) Regeringerne bør anerkende kooperativernes og deres organisationers rolle i udviklingen af passende redskaber rettet mod at skabe og styrke kooperativer på nationalt samt lokalt niveau. 12. Regeringerne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, vedtage initiativer til fremme af kooperativers adgang til investeringer, finansiering og lån. Sådanne initiativer bør navnlig: (a) gøre det muligt at få tilbudt lån og finansielle ydelser, (b) forenkle administrative procedurer, afhjælpe et uhensigtsmæssigt niveau for kooperativers aktiver samt formindske omkostningerne i forbindelse med lånetransaktioner, (c) fremme et uafhængigt finansieringssystem for kooperativer, herunder opsparing og lån, bank-og forsikringvirksomheder, og (d) omfatte særlige bestemmelser for udsatte grupper. 13. For at fremme den kooperative bevægelse bør medlemsstaterne fremme vilkår, som fremmer udviklingen af tekniske, kommercielle og finansielle forbindelser mellem alle former for kooperativer for at fremme udveksling af erfaring og for at dele risiko og fordele. IV. ARBEJDSTAGER- OG ARBEJDSGIVERORGANISATIONERS SAMT DE KOOPERATIVE ORGANISATIONERS ROLLE OG FORHOLDET MELLEM DEM 14. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, der anerkender vigtigheden af at kooperativer for at kunne opnå målene for en bæredygtig udvikling bør, sammen med de kooperative organisationer, søge at finde måder og midler for at fremme kooperativer. 15. Arbejdsgiverorganisationer bør, hvor det er hensigtsmæssigt, overveje at udvide deres medlemskreds til kooperativer, som ønsker at tilslutte sig dem, samt yde dem passende støtteforanstaltninger på samme vilkår, som gælder for andre medlemmer. 16. Arbejdstagerorganisationerne bør opfordres til: (a) at rådgive og bistå arbejdstagere i kooperativer med at tilslutte sig arbejdstagerorganisationer, (b) bistå deres medlemmer med at oprette kooperativer, herunder med det formål at lette adgangen til basale varer og tjenesteydelser, (c) deltage i komiteer og arbejdsgrupper på lokalt, nationalt og internationalt niveau, som beskæftiger sig med økonomiske og sociale spørgsmål af betydning for kooperativer, (d) bistå med og deltage i oprettelsen af nye kooperativer med henblik på at skabe og fastholde beskæftigelse, herunder i tilfælde af forslag om nedlæggelse af virksomheder, (e) bistå med og deltage i programmer for kooperativer med henblik på at øge deres produktivitet, (f) fremme ligestillingen i kooperativer, (g) fremme udøvelsen af rettigheder for de arbejdende medlemmer i kooperativer, og (h) påtage sig alle andre opgaver for at fremme kooperativer, herunder uddannelse og oplæring.
17. Kooperativer og organisationer, som repræsenterer dem, bør opfordres til at: (a) etablere et aktivt forhold med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og statslige og ikke- statslige styrelser/organer med henblik på at skabe et fordelagtigt klima for udviklingen af kooperativer, (b) forvalte deres egne støtteforanstaltninger og bidrage til deres finansiering, (c) tilbyde kommercielle og finansielle ydelser til tilknyttede kooperativer, (d) investere i og videreudbygge udviklingen af menneskelige ressourcer i relation til deres medlemmer, arbejdere og ledere, (e) videreudbygge udviklingen af og tilknytningen til nationale og internationale kooperative organisationer, (f) repræsentere den nationale andelsbevægelse på internationalt niveau, og (g) påtage sig andre aktiviteter for at fremme kooperativer. V. INTERNATIONALT SAMARBEJDE 18. Det internationale samarbejde bør fremmes gennem: (a) udveksling af informationer om politikker og programmer, der har vist sig at være effektive til at skabe beskæftigelse og indkomst for medlemmer af kooperativer, (b) stimulere og fremme forholdet mellem nationale og internationale organer og institutioner, der er involveret i udviklingen af kooperativer med henblik på at muliggøre: (i) udveksling af personale og ideer, undervisningsmaterialer, metoder og referencemateriale, (ii) indsamling og anvendelse af forskningsmateriale og andre data om kooperativer og deres udvikling, (iii) oprettelse af alliancer og internationale partnerskaber mellem kooperativer, (iv) fremme og beskyttelse af kooperative værdier og principper, og (v) oprettelse af kommercielle relationer mellem kooperativer (c) kooperativers adgang til nationale og internationale data, som fx markedsinformation, lovgivning, uddannelsesmetoder og -teknikker, teknologi og produktstandarder, og (d) udvikling, hvor det er berettiget og muligt og i samarbejde med kooperativer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, af fælles regionale og internationale retningslinjer og lovgivning til støtte for kooperativer. VI. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE 19. Denne Henstilling reviderer og erstatter Henstillingen om Kooperativer (Udviklingslande), 1966.
Uddrag fra udtalelse om kooperativers identitet, vedtaget af Generalforsamlingen for den Internationale Kooperative Alliance i 1995 De kooperative principper er retningslinier, hvorved kooperativerne fører deres værdier ud i praksis. Frivilligt og åbent medlemskab Kooperativer er frivillige organisationer, som er åbne for alle, der kan bruge deres ydelser og som er villige til at acceptere medlemskabet uden diskrimination på grund af køn, social status, race, politisk eller religiøs overbevisning. Demokratisk medlemsstyre Kooperativerne er demokratiske organisationer, som er styret af deres medlemmer, som aktivt deltager i fastlæggelsen af politikker og i beslutningsprocessen. Mænd og kvinder, der fungerer som valgte repræsentanter, er ansvarlige over for medlemmerne. I primære kooperativer har medlemmerne lige stemmeret (ét medlem én stemme) og kooperativer på andre niveauer er ligeledes organiseret på en demokratisk måde. Medlemmernes økonomiske medbestemmelse Medlemmerne bidrager på lige fod til og kontrollerer demokratisk kooperativets kapital. Mindst en del af denne kapital er normalt kooperativets fælles ejendom. Medlemmerne modtager normalt ingen eller begrænset kompensation for deres bidrag til kapitalen som betingelse for deres medlemskab. Medlemmerne fordeler overskuddet til nogle eller alle følgende formål: udvikling af deres kooperativ ved oprettelse af reserver, hvoraf en del vil være uopdelelig; fordeling blandt medlemmerne i forhold til deres transaktioner med kooperativet og støtte til andre aktiviteter, der er godkendt af medlemmerne. Autonomi og uafhængighed Kooperativer er autonome, selvhjælpsorganisationer, som styres af medlemmerne. Såfremt de indgår aftaler med andre organisationer, herunder regeringer, eller rejser kapital fra eksterne kilder, sker dette i henhold til vilkår, der sikrer demokratisk styring og bevarer deres kooperative autonomi. Uddannelse, oplæring og information Kooperativer tilbyder uddannelse og oplæring af deres medlemmer, valgte repræsentanter, ledere og arbejdstagere således, at disse bliver i stand til at bidrage effektivt til udviklingen af deres kooperativer. De informerer offentligheden, særlig unge og meningsdannere, om karakteren af og fordelene ved samarbejde. Samarbejde mellem kooperativer Kooperativer tjener deres medlemmer mest effektivt ved at styrke den kooperative bevægelse ved at samarbejde gennem lokale, regionale og internationale strukturer. Samfundshensyn Kooperativer arbejder for en bæredygtig udvikling af deres samfund gennem politikker, der er godkendt af deres medlemmer.