International deklaration om arbejder kooperativer
|
|
- Lise Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige kulturer, og sproglige og kooperative traditioner tages i betragtning, med udgangspunkt i den engelske eller spanske version, eller begge Generelle overvejelser 1. Menneskeheden søger altid kvalitativ forbedring af arbejdets organisering, og stræber mod at opnå bedre, mere retfærdige og mere værdige arbejdsrelationer. 2. For tiden, udfører mennesker deres beskæftigelses aktiviteter under tre basale modeller: a) uafhængigt som selvstændige, og defineres derved af sin egen kapacitet og selvregulering; b) som lønmodtagere, under den stadige underordning af en arbejdsgiver som yder en kompensation der alene er resultatet af individuel eller kollektiv forhandling; eller c) under en tredje form som kaldes arbejder ejerskab, i hvilken arbejde og ledelse udføres sammen, uden de typiske grænser for individuelt arbejde, eller reglerne for konventionelt lønbaseret arbejde. 3. Imellem modellerne for arbejder ejerskab, er det på nuværende tidspunkt, arbejder kooperativer som er struktureret på basis af de universelle kooperative principper værdier og operationelle metoder der er indeholdt i Udtalelse om Kooperativ Identitet (Manchester, 1995), aftalt i rammen af Den Internationale Kooperative Alliance (ICA) og inkorporeret i ILO s anbefaling 193/2002 om promoveringen af kooperativer, der har opnået den højeste grad af udvikling og vigtighed i verden. 4. Arbejder kooperativer er forpligtet til at leve op til den ovenstående udtalelse om kooperativ identitet. Desuden er det blevet nødvendigt, på verdensplan, at definere nogle basale karakteristika og interne driftsmæssige regler som er særlige for denne type af kooperativer, som har særlige mål og formål som adskiller disse kooperativer fra andre typer af kooperativer. Denne definition vil forstærke sammenhængen og den universelle identitet for kooperativ arbejder ejerskab, stimulere dets udvikling og give genkendelse på verdensplan af dets sociale og økonomiske funktion i skabelsen af ordentlige og bæredygtige jobs, mens man samtidig undgår afvigelse eller overgreb. 5. En verdens deklaration er også nødvendig for at fokusere på vigtigheden af kooperativt arbejder ejerskab, fremme af arbejder kooperativer, og deres relationer til kooperativer i andre kategorier, til staten, internationale organisationer, iværksætter verdenen og fagbevægelsen. Dette er nødvendigt for at garantere udviklingen og fremme af arbejder kooperativer, såvel som den fulde anerkendelse af deres rolle som spillere i løsningen af problemer med arbejdsløshed og social udstødelse, og som fortaler for en af de mest
2 avancerede, retfærdige og værdige modeller for arbejdsmarkeds relationer, tilvejebringelse og fordeling af velstand og demokratisering af ejerskab og af økonomien 6. Selvom CICOPA også har associerede medlemmer som kooperativer af individuelle håndværkere og andre former for kooperativ ledelse, som er baseret på det centrale koncept for arbejde og produktion, er denne deklaration specifikt rettet mod arbejder kollektiver. Det udelukker dog ikke, at den, i vidt omfang kan anvendes af og omfatte bruger kooperativer som også tilbyder medlemskab og ejerskab til sine medarbejdere som en særlig forskel fra andre medlemmer, på en sådan måde, at deres interesser er adækvat repræsenteret, så vel som alle de former for ledelse der giver særlig anerkendelse til menneske arbejde og til de som udfører det, som for eksempel arbejderes selskaber med begrænset hæftelse ( sociedads anonimas laborales SAL s) som giver deres medarbejdere kooperative fordele, og generelt alle de virksomheder af lokal fællesskabsmæssig karakter som giver særlige arbejdsmæssige relationer til sine medlemmer ud over at tilbyde dem velfærds ydelser. På basis af ovenstående overvejelser, anerkender CICOPA enstemmigt den følgende Verdens Deklaration om Arbejder kooperativer. I. Basale karakteristika På basis af definitionen, værdierne og principperne som er indeholdt i Udtalelsen om den Kooperative Identitet (Manchester, 1995), og indarbejdet i ILO anbefaling 193/2002 om fremme af Kooperativer (1), indeholder arbejder kooperativer følgende karakteristika. 1. De har som mål at skabe og fastholde bæredygtige job og skabe velstand, med henblik på at styrke livskvaliteten for arbejder medlemmerne, værdigt menneskeligt arbejde, tillade arbejdernes demokratiske selvstyre og fremme samfunds og lokal udvikling. 2. Medlemmernes frie og frivillige medlemskab, for at bidrage med deres personlige arbejde og økonomiske ressource, er afhængigt af arbejdspladsernes eksistens. 3. Som en generel regel, skal arbejde udføres af medlemmer. Det betyder at hovedparten af medarbejderne i en given arbejder kooperativ virksomhed er medlemmer og vise versa. 4. Medarbejder medlemmernes relation til deres kooperativ skal anses for at være anderledes end det konventionelle lønarbejde og uafhængigt individuelt arbejde. 5. Deres interne regelsæt defineres formelt gennem en styreform som er demokratisk anerkendt og accepteret af arbejder medlemmerne. 6. De skal være selvstyrende og uafhængige fra stat og tredje part, i forhold til deres arbejdsrelationer og ledelse, og i brugen og ledelsen af produktions metoder. II. Interne regler for tilrettelæggelse af arbejdet
3 I deres interne tilrettelæggelse skal arbejder kooperativer inddrage følgende regler. De skal: 1. Honorere sine medlemmers arbejde retfærdigt og rimeligt, under hensyntagen til funktionen, ansvaret, kompleksiteten og den nøjagtighed der er nødvendig i deres position, deres produktivitet og virksomhedens økonomiske kapacitet og arbejde for at reducere forskellen mellem den højeste og laveste honorering. 2. Bidrage til kapital forøgelse og den passende vækst af udelelige reserver og fonde. 3. Udstyre arbejdspladsen med fysiske og tekniske faciliteter rettet mod at opnå et godt arbejdsmiljø og et godt organisatorisk klima. 4. Beskytte arbejder medlemmerne med passende velfærds systemer, social sikkerhed og sunde arbejdspladser, og leve op til eksisterende beskyttelses standarder på områderne moderskab, børnepasning og børn på arbejdspladsen. 5. Praktisere demokrati i de besluttende organer og i alle faser af ledelsesprocessen 6. Sikre permanent uddannelse og træning, for at opbygge medlemmernes kapacitet, og information til medlemmerne med henblik på at garantere professionel viden og udvikling af modellen for arbejder kooperativer, og stimulere innovation og god ledelse. 7. Bidrage til at forbedre levevilkårene for familien og den bæredygtige samfundsudvikling. 8. Kæmpe imod tiltag rettet mod at gøre arbejdsvilkår for lønmodtagere mere fleksible eller usikre, og mod at virke som konventionelle mellemled for jobs III. Relationer i den kooperative bevægelse Der sendes en kraftig invitation til den kooperative bevægelse som sådan: 1. For gøre fremme af arbejder kooperativer en af hoved prioriteterne i den verdensomspændende kooperative bevægelse, og for effektivt at bidrage til dannelsen af nye virksomheder af denne type. 2. For at etablere strategiske alliancer som støtter udviklingen af arbejder kooperativer og for at gøre deres iværksætter projekter mulige, herunder adgangen til passende finansiering og markedsføring af den service de tilbyder og den produkter de producerer 3. For at skabe kapitaldannelsesmekanismer i arbejder kooperativer, herunder at bidrage dertil gennem tilvejebringelse af risikovillig kapital fra andre kategorier af kooperativer, med en økonomisk kompensation der dækker alternativomkostninger og en passende deltagelse i ledelse, uden at bringe deres selvstændighed og uafhængighed i fare
4 4. For at fremme den repræsentative organisering af arbejder kooperativer på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau, og samarbejdet blandt disse, og for at støtte udviklingen af andengrads kooperativer, iværksætter grupper og konsortier og almene socialøkonomiske aftaler mellem kooperativer, for at yde effektiv iværksætter service, styrke den kooperative bevægelse og stræbe efter en samfunds model der er karakteriseret ved social inklusion og solidaritet (2). 5. For at fremme initiativer som sikrer at staten i sine forskellige forvaltninger, skaber og forbedrer udviklingsinstrumenterne for denne type af kooperativer, herunder relevant og passende lovgivning. Det betyder også at befordre at der stilles forslag til parlamentarikere med henblik på at gøre sådan lovgivning mulig 6. At understøtte integrationen af kooperativernes lønmodtagere som arbejder medlemmer, så vidt det er muligt IV Relationerne til staten og til regionale og statslige institutioner 1. Regeringen bør forstå vigtigheden af at understøtte og udvikle arbejder kooperativer som effektive spillere i arbejdet med at skabe jobs og integrere arbejdsløse sociale grupper. Af denne grund, bør regeringen ikke diskriminere arbejder kooperativer, og bør inkludere understøttelsen og udviklingen af denne type af virksomhed i deres politikker og programmer, med henblik på at bekæmpe nogle af de store verdensomspændende problemer og som er en effekt af den ekskluderende globalisering og udvikling som arbejdsløshed og ulighed. 2. For at gøre kooperativt arbejder ejerskab til en reel mulighed, bør staten etablere nationale og regionale programmer som anerkender den specifikke juridiske natur for disse typer af kooperativer, tillade dem at producere varer eller levere services under optimale vilkår og at udvikle al deres iværksætter kreativitet og potentiale til glæde for deres arbejdermedlemmer og samfundet som helhed. 3. I særdeleshed bør staten: I sin lovgivning anerkende, at kooperativt arbejder ejerskab forudsætter arbejds- og industrielle relationer, som adskiller sig fra løn-baseret arbejde og selvstændige, og acceptere at der i arbejder kooperativer gælder tilsvarende normer og regler. Sikre at den almindelige arbejdsmarkeds lovgivning er gældende for ikke medlemmer af arbejder kooperativer, med hvem der er etableret almindelige lønbaserede relationer. Sikre, at ILO s koncept for Ordentligt arbejde og klare præcise sammenhængende regler der regulerer social beskyttelse i forhold til sundhed, pension, arbejdsløshedsforsikring, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen pålægges arbejder kooperativer idet man tager deres særlige arbejdsrelationer i betragtning.
5 Definere særlige regler som regulerer finansielle systemer og selvorganiseringen af arbejder kooperativerne for at muliggøre og understøtte deres udvikling. Med henblik på at sikre en passende behandling fra staten bør kooperativerne være registrerede eller underlagt revision 4. Regeringer bør sikre adgang til passende finansierings muligheder for iværksætter projekter der startes fra arbejder kooperativer ved at skabe særlig offentlig støtte eller lånegarantier eller aftaler for muligheden for finansielle ressourcer og understøtte økonomiske alliancer med den kooperative bevægelse. 5. Staten og de regionale og statslige organisationer bør understøtte projekter baseret på udvekslingen af succesfulde erfaringer, på information om og udvikling af strukturer for iværksætteri og institutionel støtte til arbejder kooperativer, til gavn for jobskabelse, bæredygtige iværksætter initiativer, ligestilling, og kampen mod fattigdom og marginalisering. 6. Kooperativ arbejder ejerskab bør understøttes som en mulighed og en iværksætter model lige så meget i processen med dynamiske forandringer og rekonstruktion, op start, privatisering, omlægning af virksomheder i krise, og forandring af virksomheder uden arvinger, som i koncession af offentlig service og offentlig indkøb, i hvilke staten bør definere fastlægge klausuler som stimulerer lokal udvikling gennem virksomheder etableret som arbejder kooperativer. 7. I konteksten af relationen til staten er det vigtigt at fremhæve retningslinjerne i ILO s anbefaling 193 vedrørende nødvendigheden af at stræbe i mod konsolideringen af et særligt område af økonomien som indbefatter kooperativerne (3). Det er et område hvor profit ikke er den primære motivation, og som er karakteriseret ved solidaritet, deltagelse og økonomisk demokrati. V. Relationer til arbejdsgiverorganisationer Arbejdsgiver organisationer kan fremme udviklingen af kooperativ arbejder ejerskab som en dynamisk form, hvis første mål er skabelsen af bæredygtige og ordentlige jobs, men med en yderligere dynamisk værdi, og som en passende udgangsstrategi for genskabelsen af virksomheder i krise eller i lukningsprocessen, idet deres selvstyre respekteres, hvilket giver mulighed for deres frie dynamiske udvikling, uden at misbruge denne fællesskabsbaserede arbejder model til at misbruge arbejdernes arbejdsmarkedsrettigheder VI. Relationerne til de faglige organisationer Den kooperative bevægelse bør opretholde en permanent dialog med de faglige organisationer, som repræsentanter for arbejderne, med henblik på at sikre, at de forstår naturen og essensen af kooperativt arbejder ejerskab som en særlig model for arbejdsrelationer og ejerskab (4), som overvinder de typiske konflikter i forbindelse med
6 lønbaseret arbejde, og at de støtter det i perspektivet af dets vigtighed og de muligheder det tilbyder samfundet. Denne deklaration er i overensstemmelse med ILO Recommendation 193 anerkendt af regeringer, arbejdsgiver- og faglige organisationer på verdensplan (5). Derfor håber vi at de seriøst vil tage det i betragtning, med henblik på at bidrage til løsningen af de alvorlige verdensomspændende problemer med arbejdsløshed, som påvirker menneskene og bringer verdensfreden og menneskerettigheder i fare. (1) Et kooperativ er en autonom sammenslutning af personer, frivilligt forenet for at møde deres fælles økonomiske sociale og kulturelle behov og ønsker gennem et fælles ejerskab og demokratisk kontrolleret virksomhed (ILO R 193, art 2). De kooperative principper er: frivilligt og åbent medlemskab; aktivt demokrati i de styrende organer; medlemmernes økonomiske deltagelse; selvstyre og uafhængighed; uddannelse, undervisning og information; samarbejde mellem kooperativer og arbejde for en bæredygtig udvikling af det omgivende samfund (ILO R193, art 3(b)). Kooperativernes værdier er: selv-hjælp; selv-ansvar; demokrati; lighed; retfærdighed; og solidaritet; såvel som etiske værdier som ærlighed, åbenhed og social ansvarlighed og omsorg for andre (ILO R 193, art 3 (a)). (2) Tilpasning af særlige foranstaltninger bør tilskyndes for at muliggøre kooperativer, som virksomheder og organisationer inspireret af solidaritet, for at imødekomme deres medlemmers behov og samfundets behov, heriblandt de ressourcesvage grupper, for at opnå sociale inklusion (ILO Recommandation 193/2002 art.5 (3) Et balanceret samfund nødvendiggør eksistensen af en stærk offentlig og privat sektor, såvel som en stærk kooperativ, gensidig og andre sociale og ikke statslige sektorer. (ILO R.193 art 6) Der bør indføres forholdsregler der befordrer kooperativernes potentiale i alle lande, uanset deres udviklingsniveau, for at hjælpe dem og deres medlemskab til (.) at etabler og udvikle en levedygtig og særlig økonomisk sektor som omfatter kooperativer som et svar på samfundets sociale og økonomiske behov (ILO R.193, art. 4) (4) i den henseende anfører ILO Recommendation 193/2002 at Arbejderes organisering bør tilskyndes for at ( ) fremme udøvelsen af rettighederne for arbejdermedlemmer af kooperativer (art. 16 g) (5) Anbefalingen anfører at, Det at fremme kooperativer (..) bør anses for at være en af søjlerne i national og international økonomisk og social udvikling (art. 7 (1))
(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.
Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereDer stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.
FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereIndsatsområder for ny hovedorganisation
LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereKofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi
Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereSæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet
Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereRedegørelse for aktivt ejerskab 2017 Regnskabsperiode
Redegørelse for aktivt ejerskab 2017 Regnskabsperiode 1.1.2017-31.12.2017 Redegørelsen vedrører følgende selskaber (I det følgende kaldet SEB i Danmark): Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs merePrincipprogram for PROSA
Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål
Læs mereET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION
ET MERE RETFÆRDIGT EUROPA FOR ARBEJDSTAGERNE EFS PROGRAM FOR EP-VALGET 2019 EUROPEAN TRADE UNION CONFEDERATION 1. 2. 3. 4. 5. 6. Europa-Parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019 vil blive afgørende for arbejdstagerne.
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 15.5.2012 B7-0000/2012 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2012 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, om
Læs mereErhvervspolitik i en nordisk kontekst
Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereDokumentsamling til behandling af DM s principprogram
Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs merePolitik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune
Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0079/193. Ændringsforslag
6.3.2019 A8-0079/193 193 Betragtning 10 (10) Disse aktiviteter bør være til gavn for lokalsamfund og samtidig fremme enkeltpersoners personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling,
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereSCA Forretningsetiske principper
SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet Samarbejde og inklusion hvad taler vi om? Tværsektorielle samarbejdsformer Partnerskaber Sociale alliancer Samskabelse Leverandørrelationer
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereAfrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.
Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereDen legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune
... 2 Den legende kommune Udviklingsstrategi for Billund Kommune I Billund gør vi os umage for at få det lokale til at spille sammen med det regionale, det nationale, og det globale. Vi vil inddrage relevante
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs mereHar fagbevægelsen glemt sin rolle?
Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der
Læs mereRåd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereForord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1
Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereIndledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Læs mereVEDTÆGTER. for. Side 1
VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen
Læs mereVÆKST OG INNOVATION - STRATEGI
VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader
Læs mereFrivillig. i Region Midtjylland
Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereInvesteringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer
Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd
F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereRAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET
RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mere07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE
07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereKodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber
Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger
Læs merewww.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik
www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.
Læs mereEn lysere fremtid for fisk og fiskere
Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereT a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af
Læs mereOK13 Det forhandler vi om
OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereTeamledelse og samarbejde. Teamforståelse og motivation
Teamledelse og samarbejde Teamforståelse og motivation Verden ændres hurtigere og hurtigere Før i tiden kunne man planlægge for en kendt cyclus I dag kender man ikke den virkelighed, som man planlægger
Læs mereAnbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar
3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mere15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters
Læs mere