Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til Roskilde Fjord. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra 8 august til 12 september 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening og Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra 1998. Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Frederiksborg og Roskilde Amt samt sportsfiskerforeningerne været behjælpelige med oplysninger vedrørende vandløbsrestaureringer, gydegrusudlægninger og passageforhold mm. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening og Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort (bilag 2). På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på oversigtskortet refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 118 stationer. På 47 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 71 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store 5 300 75 30 10 4 240 60 24 8 3 180 45 18 6 2 120 30 12 4 1 60 15 6 2 Resultater År Antal befiskede Stationer med yngel Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % 1990. 41 14 34 16 39 1997. 51 18 35 26 86 2005. 71 41 58 43 61 Udsætningsplanen fra 1998 bygger på feltundersøgelser, der blev foretaget i september 1997, hvilket var en nedbørsfattig periode. Denne undersøgelse er gennemført i en periode, som har været mere normal, hvad nedbør angår. Som det ses af ovenstående skema har der fra undersøgelsen i 1990 og frem til denne undersøgelse været fremgang i antallet af stationer, hvor der er fundet yngel såvel som antallet af stationer, hvor der er fundet ældre ørred. Tallene dækker over alle de undersøgte vandløb til Roskilde Fjord, men ved at gå lidt i dybden med de enkelte vandsystemer kan følgende konkluderes: Arresø-systemet: Hessemose Å er den eneste lokalitet hvor der ved denne undersøgelse blev fanget ørred. Her blev der endda fanget såvel yngel som ældre ørred. Bestanden er sårbar, og det er derfor vigtigt at de fysiske forhold bevares på lokaliteten. I Pøle Å blev der i 1997 fundet nogle få ældre ørred, mens der denne gang ikke blev fundet nogen ørred overhovedet. Dette er sikkert en konsekvens af at der ikke længere bliver sat ørred ud i Pøle Å. Havelse Å: Sammenlignet med 1997 er der denne gang fundet en langt højere grad af selvreproduktion i hovedløbet, Kollerød Å samt Gørløse Å. Sidstnævnte var endda delvist udtørret i 1997. Også med hensyn til ældre ørred er der fremgang på disse lokaliteter. I Uvelse Å og Freerslev Grøft blev der fundet enkelte ørredyngel. Fredriksborg Amt har i samarbejde med den lokale sportsfiskerforening undersøgt ørredbestanden i åen hvert år siden 2001. Også disse resultater viser en klar fremgang i ørredbestanden. 2

Græse Å: I maj 2005 blev Græse Å ramt af en forurening fra rensningsanlægget i Lynge. Efterfølgende blev åen undersøgt af Fiskeøkologisk Laboratorium, der fandt at udslippet havde medført fiskedød fra rensningsanlægget og ned til den sydøstlige del af Slangerup. Nedstrøms herfor var påvirkningen mere beskeden. Ved denne undersøgelse blev der stort set fundet samme tætheder af ørred som i 1997, dog er der opstrøms fisketrappen ved Græse Mølle fundet en betydelig højere yngeltæthed ved denne undersøgelse. Sillebro Å: I Sillebro Å blev der i 1997 fanget et stk. ørredyngel i alt. Denne gang er der fundet fine tætheder af yngel og tillige en del ældre ørred. Værebro Å: De eneste steder der blev konstateret ørred var i Bunds Å og Damvad Å. Udover et stk. yngel i Damvad Å blev der kun fanget ældre ørred. I 1997 blev der ikke fanget nogen ørred i Værebro Å. Hove Å: Der blev kun fanget enkelte ældre ørred i 1997. Denne gang er også fanget enkelte ældre ørred, men der er desuden fundet en god tæthed af yngel ved Hove Møllegård. Bestanden er sårbar, da den ikke kan understøttes af havørred, som er forhindret adgang til området på grund af opstemningen ved Gundsøgård. Maglemose Å: Klar fremgang for ørredbestanden idet der såvel i hovedløbet som i Himmelev Bæk er fundet selvreproduktion, mens der i 1997 ikke blev fundet en eneste ørred i åen. Kornerup Å: Generelt blev der fundet en langt højere grad af selvreproduktion denne gang, end det var tilfældet i 1997. Der er således ved denne undersøgelse konstateret selvreproduktion mange steder i hovedløbet, i Darup Rende og i Viby Å. På disse lokaliteter blev der ikke fundet nogen selvreproduktion i 1997. Derudover blev der fundet betydelig højere tætheder af yngel i Lavringe og Tokkerup Å. Kun i Skovbækken og Ledreborg Å er selvreproduktionen gået tilbage. Lejes Rende (Helligrenden) Roskilde Amt undersøger årligt bestanden i vandløbet og har hver gang fundet en stor selvreproducerende bestand. Ligesom det var tilfældet i perioden fra 1990 til 1997, er der ingen tvivl om at en del af fremgangen i ørredbestanden fra 1997 til 2005 skyldes de vandløbsforbedringer, der er foretaget mange steder. Her kan nævnes udlægning af gydegrus og sten, etablering af nye sandfang og udvidelse af eksisterende samt forbedrede passagemuligheder. Både Roskilde og Frederiksborg amter samt de lokale sports- og lystfiskerforeninger har været aktive i dette arbejde. Som følge af Københavns Energi s indvinding af grundvand påvirkes en del lokaliteter negativt, idet vandføringen mindskes. Også her er der dog visse steder sket forbedringer, enten ved at der tilføres ekstra vand i nedbørsfattige perioder, eller ved at indvindingen af grundvand i området er nedsat eller helt ophørt. 3

Forslag til forbedring af de fysiske forhold I teksten, afsnit II, er der under beskrivelsen af de enkelte vandløbsstrækninger i nogle tilfælde givet forslag til vandløbsforbedringer. Herunder er der givet nogle generelle bemærkninger angående forbedringer af de fysiske forhold. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt, er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtigt, og at der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Tilgroning Ved vandløb, der har tendens til tilgroning, vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 3: Udsætningsplan for vandløb til Isefjorden 4

II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal 03-01 Torup Bæk (1) Afvandingskanal som via pumpestation bliver udledt til Kattegat. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 2,1m, dybde: 50 cm. 03-02 Sækkerenden (1) Vandløbet var i lighed med undersøgelsen i 1997 udtørret. Ikke ørredvand. 03-04 Arresø systemet. Pøle Å (1) Vandsystem som hovedsagelig består af en række tilløb til Arresø, hvoraf det største tilløb er Pøle Å. Opstemningen i Frederiksværk forhindrer opgangsfisk fra Roskilde Fjord i at trække op i søen og dens tilløb. Pøle Å har på strækningen nedstrøms rensningsanlægget i Hillerød god strøm, klart vand og bunden består af en blanding af sand, sten og grus. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 20 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 900 stk. ½-års (2-6) Nedstrøms Hillerød passerer åen i alt 3 søer, Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Engsø, inden den løber ud i Arresø. Vandet på hele denne strækning er uklart og grumset som følge af alger fra søerne. Fiskebestanden er domineret af skaller og aborrer, mens hork, brasen, rimte og gedde blev fanget i mindre antal. Forholdene er vurderet som værende for ringe til udsætninger. Lgd.: ca. 11,0 km, br.: 1,8 7,0 m, dybde: 20 40 -? cm. Arresø Kanal (7) Al opgang af havørred er umuliggjort som følge af stemmeværket i Frederiksværk. Mundingsudsætning (tidligere kystudsætning) 4.200 stk. 5

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Hessemose Å (8-9) Ammendrup Å (10) Ellemose Å (11) Arrenakke Å (12) Æbelholt Å (13) Lyngby Å (14) Hessemose Å har på den øvre del ved Nellerød Bro jævn strøm, klart vand og gruset-stenet bund. Her blev der konstateret en lille selvreproducerende ørredbestand. Længere nedstrøms bliver de fysiske forhold ringere, og ved Mobro er der blød bund og kun svag-jævn strøm. Bestanden suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 10-30 cm. Vandløb med blød-sandet bund og svag strøm. De fysiske forhold er for ringe til ørred. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 20 cm. Åen løber gennem moseområdet Ellemosen, og er her kanalagtig reguleret med mange små tilløb. Vandstrømmen er svag og bunden blødsandet. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 3,6 m, dybde: 40 cm. Blødbundet kanal med svag vandstrøm. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 15 cm. Stærkt reguleret å med få skjul og blød-sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 10 cm. Vandet pumpes fra åen op i Arresø, og der er således spærret for opgangsfisk. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 6,5 km 450 stk. ½-års 03-05 Havelse Å (1) Havelse Å udspringer ved Favrholm. Herfra og til opstrøms Spangbro er der jævn strøm og overvejende blød-sandet bund. Ingen udsætning Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 30 40 cm. 6

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Havelse Å (2-6) Ca. 250 meter opstrøms Spangsbro er der i 1992 fjernet et styrt og i stedet etableret et stryg. Herfra og på hele strækningen til Strølille Bro er der jævn-god stedvis frisk strøm med varierede bundforhold bestående af grus, sten og sand. Der findes gode skjul og standpladser i form af sten, vegetation og nogle steder underskårne brinker. På flere lokaliteter er der gydegrus, som flittigt bliver benyttet ifølge foreningens optælling af gydepladser. Der er siden undersøgelsen i 1997 foretaget en række tiltag på strækningen. Dels er der gravet flere sandfang, der er udlagt gydebanker og på en strækning nedstrøms Fruervad Bro er åen genslynget i 2004. Nedstrøms genslyngningen er desuden etableret et VMP 3 lavtvandsområde. Der er blev konstateret selvreproduktion på hele strækningen. Ingen udsætning. Lgd.: ca.12,5 km, gbr.: 3,2 m, dybde: 20-80 cm. (7) På det videre forløb nedstrøms Strølille Møllebro bliver de fysiske forhold gradvis ringere. Bunden bliver efterhånden udelukkende sandet og strømmen kun svag til jævn. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 6,0 m, Mundingsudsætning: 14.000 stk. Tilløb til Havelse Å, højre side Freerslev Grøft (8-9) Vandløbet har i hele sin længde overvejende sandet bund, men stedvis er der strækninger med gruset-stenet bund. Vegetationen er sparsom og vandet lettere uklart. Der er udpræget sandvandring, som i høj grad stammer fra de nøgne brinker i Freerslev Hegn. Der blev fanget en enkel ½-års ørred, og det kan således konstateres, at gydning forekommer i mindre omfang. På begge de undersøgte stationer blev der fanget gedde. De fysiske forhold er for ringe til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-20 cm. 7

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Slåen Bæk (10) Kollerød Å (11-14) Lynge Å (15) Uvelse Å (16) Tilløb til Havelse Å, venstre side Bækken har jævne fysiske forhold, som måske kan bære en mindre ørredbestand. Amtet har planer om at åbne den rørlagte del bækken. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 10-25 cm. Der kan forsøgsvis udsættes: Kollerød Å har i hele sin længde gode faldforhold. På den øverste del opstrøms Kollerød Bro er åen stort set udelukkende sandet. Ifølge oplysninger fra medhjælpere forekommer de øverst beliggende gydebanker ca. 1200 m nedstrøms Kollerød Bro. Ved Lynge Bro og i hele åens resterende længde er der en del områder med gruset-stenet bund, ikke mindst som følge af, at der siden 1997 er etableret en række gydebanker. Grødeskæring i åen foregår på en miljøvenlig vis, således at blandt andet vandranunkel står urørt tilbage. I den nederste del af åen ved Hanebjerg kan der med fordel udlægges større sten i åen for at skabe mere variation i den noget ensartede flade bund. Der blev fundet en god selvreproducerende bestand, undtagen på den øverste del af vandløbet. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 10 40 cm. Ved undersøgelsen i 1997 var der meget ringe vandføring i åen, mens der denne gang er konstateret god strøm. På strækningen ved Kollerød Bygade er der gruset-stenet bund, og forholdene vurderes som egnet til en mindre ørredbestand. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 10 20 cm. Her udsættes forsøgsvis: På den nederste del af Uvelse Å er der i 2004 fjernet et rørstyrt, således at der nu er fri passage op i åen. Derudover blev der efterfølgende udlagt gydegrus. Nederst i åen blev der fundet en lille bestand af ½-års ørred, som fremover suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 10 30 cm. 500 stk. ½-års 2.450 stk. ½-års 500 stk. ½-års 250 stk. ½-års 8

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Gørløse Å (17-18) I 1997 blev vandløbet fundet delvis udtørret, mens der denne gang blev konstateret god strøm i hele åen. Bunden består flere steder af grus og sten, og der blev fundet fødeemner i form af gammarus og døgnfluer. Ved hjælp af elfiskeri blev der fanget en mindre selvreproducerende bestand, som øverst i vandløbet suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 4,9 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 10 20 cm. 250 stk. ½-års 03-06 Græse Å (1) (2-5) (6-9) Den øverste del af vandløbet kaldes Kedelsø Å og Langsø Å. Her er de fysiske forhold ringe med svag strøm og blød-sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 20 25 cm. Ved Kratgård er bunden stadig overvejende sandet, men der er bedre fald og flere skjul. Det er dog først syd for Slangerup, at der bliver gode fysiske forhold. På vandløbsstrækningen nedstrøms rundkørslen i Slangerup er der grus og sten, men sandaflejringer har gjort bunden fast. Den flade bundprofil kunne varieres ved at udlægge større sten i åen. Ved Hauge Møllegård har amtet i samarbejde med den lokale sportsfiskerforening udlagt sten og gydegrus samt fjernet en svært passabel vejunderføring. Her blev der fundet en god selvreproducerende ørredbestand. På det videre forløb langs med speedwaybanen er biotopen stadig god, men her blev der kun fanget to ældre ørred. Lgd.: ca. 5,3 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 10 40 cm. På strækningen fra Hørup Bro og til udløb er vanddybden over 30 cm og er derfor mest velegnet til ældre ørred. Bunden er overvejende sandet, men på trods heraf blev der fundet en bestand af årets yngel i varierende tæthed. 2.850 stk. ½-års 9

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Græse Å (6-9) fortsat Især opstrøms bassintrappen ved Græse Mølle blev der fundet en god bestand af årets yngel. På hele strækningen blev der også fanget ældre ørred. Ved Engelbæk Bro blev der elfisket en del ældre ørred med deforme finner, som uden tvivl er fisk fra mundingsudsætningen i foråret. Lgd.: ca. 5,4 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 30 60 cm. Mundingsudsætning 150 stk. 1-års 3.100 stk. 03-07 Sillebro Å (1) (2) I lighed med tidligere er den øverste del af åen, fra Hagerup Mose og til Sillebro fundet uegnet til udsætninger. Ved Sillebro er åen meget bred, og ved vadning i åen bobler der gas op fra den bløde mudderbund. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: op til 3,8 m, dybde: 60 cm. Ved Bonderup bliver biotopen langt bedre. Her er vandløbet smallere, og der er god strøm og klart vand. Der er lagt for mange år siden udlagt gydegrus på strækningen. Her blev fundet en stor bestand af årets yngel. (3-4) Fra området ved Ådalsvej og til udløb er faldet på åen mindre, og der er overvejende sandet bund. Der blev dog også her konstateret en ørredbestand bestående af såvel yngel som ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,3 m, dybde: 20 70 cm. 03-09 Værebro Å (1-4) Åen er i hele hovedløbet præget af dårligere faldforhold. Således er der overvejende svag stedvis jævn strøm. Hovedløbet er på mange strækninger stærkt reguleret. Bunden er blødsandet, og vegetationen domineret af pindsvineknop. Planter som vandstjerne, der danner bedre skjul for ørred, forekommer dog også. Der blev elfisket ved Knardrup, og her blev der fanget en 10

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Værebro Å (1-4) fortsat Bunds Å (5) Damvad Å (6) Veksømose Vandløb (7) Stenløse Å (8) gedde samt adskillige hundestejler men ingen ørred. Lgd.: ca. 22,7 km, gbr.: 4,4 m, dybde: 60 80 cm. Mundingsudsætning: Tilløb til Værebro Å, højre side Åen veksler mellem strækninger, som er uegnede til ørred afløst af strækninger, der i mindre grad er egnet til ørred. Der blev fanget ældre ørred på strækningen, som formodentlig stammer fra de foregående års udsætning af yngel. Lgd.: ca. 6,5 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 10 20 cm. Ifølge Frederiksborg Amt er hele den øvre del af Damvad Å ned til Toppevad Bro præget af dårlige fysiske forhold. Åen er undersøgt ved Toppevad Bro, og her er den restaureret i 2004. Der er her god strøm samt gruset-stenet bund og skjul under den nedhængende bredvegetation. Der blev kun registreret få ørred, og bestanden suppleres i den kommende periode med udsætninger. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 10 15 cm. Kanalagtigt vandløb med svag strøm og blød bund. Desuden helt tilgroet med andemad og vandpest. Ikke ørredvand. Ved undersøgelsen i 1997 var åen udtørret, men denne gang er der god vandføring. I Stenløse by er vandløbet besigtiget ved Stationsvej, og her er der sandet bund og stort set ingen skjul. Længere nedstrøms ved Stenløse Rensningsanlæg er biotopen betydelig bedre. Her er der små korte stryg og skjul i form af større sten og nedhængende bredvækster. Der blev ikke fundet ørred i åen. Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 10 40 cm. 550 stk. 1-års 8.000 stk. 200 stk. ½-års 550 stk. ½-års 600 stk. ½-års 11

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal 03-10 Hove Å (1-3) (4) (5) (6-7) Åen har sit udspring ved Fløng. Herfra og nedstrøms til Hove Møllegård er der generelt dårligere faldforhold og næsten udelukkende sandet bund. Nedstrøms vejbroen ved Herringløsevej er der dog en restaureret strækning på et par hundrede meter med god strøm. Fra Hove Overdrev til Hove Møllegård er vandet uklart og vegetationen domineret af pindsvineknop og vandpest, som dækker næsten hele åen. Der blev fundet en enkelt ældre ørred på strækningen. Lgd.: ca. 10,0 km, gbr.: 2,4 m, dybde: 20 70 cm. Ved Hove Møllegård er der god strøm og stenet bund. Her kan der med fordel udlægges gydegrus. Der er kun skåret grøde i ⅓ af vandløbets bredde, hvilket er fint, da der herved fremkommer en god strømrende. Der blev fundet en ørredbestand bestående af såvel årets yngel som ældre ørred. På det videre forløb ned til Gundsømagle Sø forekommer stedvis grus og sten, men bunden er også mange steder sandet. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 10 30 cm. Nedstrøms Gundsømagle Sø og ud til Roskilde Fjord er der uklart vand som følge af alger fra søen. Der er svag strøm og generelt dårligere fysiske forhold. Ved Gundsøgård er der et stemmeværk, som umuliggør opgang af ørred. Umiddelbart nedstrøms stemmeværket er der god strøm og stenet bund på en strækning af ca. 100 meters længde. Lgd.: ca. 5,3 km, gbr.: 4,0 m, Mundingsudsætning: 500 stk. ½-års 3.500 stk. 03-11 Maglemose Å (1-2) Maglemose Å udspringer i Maglemose. Herfra og til Store Valby er der svag strøm og blødsandet bund. Forholdene er ikke forbedret siden 1997, og de forsøgsvise udsætninger indstilles. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5 15 cm. 12

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Maglemose Å (3) Nedstrøms Store Valbyvej er der en strækning med god strøm, klart vand og overvejende stenet bund. Der blev konstateret en selvreproducerende ørredbestand svarende til biotopen. En klar fremgang siden 1997, hvor der ikke blev fundet en eneste ørred på lokaliteten. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 10 30 cm. (4) Lokalitet til mundingsudsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 3,0 m, Mundingsudsætning: 1.900 stk. Tilløb til Maglemose Å, højre side Kildemose Å (5) Ifølge undersøgelsen fra 1997 er åen restaureret på et ca. 200 m langt stykke opstrøms Gammelbro. Denne gang er åen undersøgt nedstrøms Gammelbro, og her var den udtørret. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,2 km Tilløb til Maglemose Å, venstre side Himmelev Bæk (6) Lille bæk som på strækningen ved Marbjerg Vandværk har jævn-god strøm og klart vand. Bunden består af såvel sand som grus og sten. Siden undersøgelsen i 1997 har Roskilde Kommune restaureret en kortere strækning nedstrøms vejbroen.vandføringen er ringe, men på trods heraf blev der fundet ørredyngel i et antal, der er passende for biotopen. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 2-5-10-15 cm. 03-13 Geddebæksrenden (1) Et lille vandløb, som på den øverste del ved golfbanen vurderes at have fysiske forhold til små ørred. På strækningen nedstrøms golfbanen er der svag strøm og blød bund. Denne del af åen er ikke egnet til ørred. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 0,6 1,8 m, dybde: 5 10 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 500 stk. yngel 13

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal 03-15 Kornerup Å Langvad Å (1-3) Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord begyndte i 2000 at fange moderfisk i åen med henblik på at lave et opdræt af lokale ørred til udsætning. Indtil da havde man sat ørred ud med oprindelse i Kolding Å. Siden 2003 har foreningen dog manglet et egnet opdrætsanlæg og med undtagelse af mundingsfisk er der ikke blevet sat ørred ud i åen siden da. Den øverste del af Kornerup Å fra Gadstrup og ned til Langvad Bro kaldes Langvad Å. Her har åen generelt svag strøm og blød-sandet bund. Der blev fanget adskillige gedder, aborrer og skaller men kun en enkelt ørred. Opstrøms Ramsø Gårde er der genopstået en sø som følge af, at Københavns Energi har lukket for nogle boringer. Vandet fra Langvad Å løber dog ved normal vandstand uden om søen. Nedstrøms Ramsø Gårde har RoskildeAmt for mange år siden restaureret et stykke af åen. Lgd.: ca. 6,8 km, gbr.: 2,4 m, dybde: 20 40 cm. 350 stk. ½-års Kornerup Å (4-7) Fra Øm og nedstrøms til Ravnshøj forbedres faldforholdene. Der forekommer mange strækninger med grus og sten, heraf en del steder som følge af, at amtet har udført vandløbsrestaureringer. Sten og vegetation danner gode skjul og standpladser til ørred. Der blev konstateret selvreproduktion på alle fire stationer, men bestanden suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 3,0 m, dybde: 10 50 cm. (8-10) Ca. 150 m nedstrøms Møllebro løber Kornerup Å i Kornerup Sø. Åen deles herefter i to afløb fra søen, hvoraf det ene benævnes Hovedløbet og det andet Biløbet. I såvel Hovedløbet som Biløbet er der god strøm, og der forekommer grus og sten. Begge steder er der belægninger på bunden, og i Biløbet desuden en del trådalger. I Biløbet har amtet forbedret de fysiske forhold ved bl.a. at udlægge gydegrus. Der blev dog kun 2.400 stk. ½-års 100 stk. 1-års 14

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Kornerup Å (8-10) fortsat Darup Rende (11) Skovbækken (12) fanget enkelte ørred i Biløbet, mens der ikke blev fanget ørred i Hovedløbet. De to vandløb samles igen i Svogerslev Sø. Herefter løber Kornerup Å i Lille Kattinge Sø og umiddelbart derefter i vandsystemets største sø, Store Kattinge Sø. De mange søer, hvor der bl.a. lever gedde og sandart vil formodentlig betyde en stor dødelighed for ørreder, der passerer søerne. Ved Kattinge Værk er der i 1990 etableret en kammertrappe. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 10 50 cm. Mundingsudsætning: Tilløb til Kornerup Å, højre side Bækken er kun undersøgt på den nederste del ved Langvad. Her er der sat to stemmeplanker i åen, hvorved at der fremkommer et styrt på ca. 35 cm. Umiddelbart nedstrøms herfor deler vandløbet sig i to som følge af, at der på et tidspunkt har været en vandmølle. Den ene del af bækken løber i Mølledammen, mens den anden løber udenom dammen. Indløbet til den del der løber udenom dammen var d. 18. august 2005 spærret ved, at der var stillet en gammel dør på tværs af bækken. Både styrt og dørspærringen forhindrer passage af optrækkende ørred. Der blev elfisket i den del af vandløbet der løber uden om mølledammen, og her blev der fundet en god selvreproducerende ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5-10-20 cm. Bækken blev undersøgt på den nederste del, og her er der et godt fald men på trods heraf overvejende sandet bund. Amtet har for en snes år tilbage udlagt større sten og plantet træer langs bækken. Roskilde og Lejre kommuner har planer om at frilægge den øverste rørlagte del af vandløbet inden for få år. Der kunne med fordel etableres et sandfang i åen og umiddelbart nedstrøms dette udlægges gydegrus for at forbedre mulighederne for gydning i bækken. 1.550 stk. ½-års 7.300 stk. 15

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Skovbækken (12) fortsat Svogerslev Bæk (13) Lavringe Å (14-17) Der er en lille ørredbestand i bækken, som suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 0,9 m, dybde: 15 20 cm. Et lille vandløb der har udløb i Svogerslev Sø. Vandløbet er kun åbent på de nederste ca. 300 m. Selv i denne del af åen findes et styrt i forbindelse med at en vandledning føres forbi åen. På den åbne del af bækken er der er god strøm, klart vand og stenet bund. Bækken virker dog en smule forurenet idet der ses grålige belægninger flere steder. Der blev ikke fanget en eneste ørred i bækken, mens der i 1997 blev fundet en del ældre ørred. Lgd.: ca. 0,3 km, gbr.: 1,0 m, dybde:5 15 cm. Tilløb til Kornerup Å, venstre side Den øverste del af Lavringe Å, også kaldet Bregnetved Å har meget ringe vandføring. Der er stedvis gruset-stenet bund, som ifølge oplysninger fra foreningen i mindre grad bliver benyttet til gydning. Roskilde Amt, Teknisk Forvaltning har etableret et anlæg ved Amager Huse til udpumpning af grundvand i åen for at sikre vandløbet mod udtørring. Lgd.: 6,5 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 2-5-20 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 900 stk. yngel 500 stk. yngel 450 stk. ½-års (18-20) Fra Egebjerggård og nedstrøms til sammenløbet med Kornerup Å er der god strøm og mange strækninger med stenet-gruset bund. Der blev registreret ørredyngel på hele strækningen. Ved stationen sydvest for Egebjerggård dog kun i et beskedent antal. Her kan med fordel udlægges gydegrus. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 5 35 cm. 450 stk. ½-års 16

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Viby Å (21-22) (23-24) Tokkerup Å (25-29) (30-31) På strækningen fra Viby og til Birkevad Bro er vandløbet undersøgt på to stationer. Begge steder er der svag strøm og blød bund. Ved Viby var åen desuden helt sammengroet af vandplanter. Opstrøms Birkevad Bro blev der fanget mange aborrer og skaller samt fire suder men ingen ørred. Strækningens fysiske forhold er for ringe til udsætninger. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 20 40 cm. Den nedre del af Viby å har bedre faldforhold, og der forekommer en del områder med stenet bund. På en strækning nedstrøms Pilehøjvej er åen hårdhændet vedligeholdt med maskine, således at der kun er få skjul tilbage. Der blev fundet en selvreproducerende ørredbestand, som suppleres med udsætninger. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 5-10-15-20 cm. Tokkerup Å udspringer nordvest for Stubberup Storskov og på hele strækningen ned til Tokkerup har åen dårlige faldforhold. På den øverste station ved Vasebro blev åen fundet udtørret, ligesom det var tilfældet i 1997. På de øvrige stationer ned til Tokkerup er der overvejende blød-sandet bund, og åens profil er for bred til den beskedne vandføring. Det er derfor vigtigt, at der bliver skåret grøde på en måde så der dannes en strømrende. Der blev elfisket på tre lokaliteter, men kun på den nederste station ved Tokkerup blev der fanget ørred. Her blev der endda fundet selvreproduktion, mens der i 1997 kun blev fanget ældre ørred. Lgd.: 10,3 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5 30 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: I den resterende del af Tokkerup Å er der god strøm, klart vand og mange steder stenet bund. I lighed med undersøgelsen i 1997 blev der dog kun fundet en tilfredsstillende selvreproduktion ved Munkedammen syd for Allerslev. Ved Station 30 syd for Søndergårde er der en fin sten 700 stk. ½-års 350 stk. ½-års 17

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tokkerup Å (30-31) fortsat Ledreborg Å (32-35) bund, men bunden er næsten helt dækket af en slags trådalge. Der mangler gydegrus på lokaliteten. Lgd.: 1,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: 5-10-15 cm. Ledreborg Å er karakteriseret ved at have et godt fald på hele den øvre del indtil et stykke nedstrøms dammen ved Ledreborg Gods. Der er mange gruset stenede områder, og strækningen er velegnet som gyde- og yngelopvækstområde for ørred. Vandføringen er dog meget ringe ved Hule Mølle, men ca. 300 m nedstrøms tilledes vand til åen fra et lille vandhul. I Ledreborg Å eksisterer desværre tre spærringer for optrækkende fisk. En ved Hule Mølle, en ved Dellinge Mølle og en ved dammen ved Ledreborg Gods. De to sidstnævnte kan med stor fordel fjernes, således at havørred kan få adgang til de gode gydepladser opstrøms Ledreborg Gods. Da vandløbet blev undersøgt i august 2005 var et renoveringsarbejde af dammen ved Ledreborg Gods i gang. Dette arbejde skal bl.a. ende ud i, at opstemningerne ved dammen fjernes. Der blev fundet en lavere tæthed af ørred, end det var tilfældet ved undersøgelsen i 1997. Amtet undersøgte bestanden i 2003 og fandt allerede da en mindre bestand end årene før. Vandløbet friholdes dog også i den kommende periode for udsætninger. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 5-10-15-40 cm. 350 stk. ½-års 03-16 Lejre Å (1-2) Vandløbets fysiske forhold er ikke forbedret meget siden 1997. Der er stadig svag strøm, uklart brunligt vand og blød bund. Ifølge oplysninger fra Roskilde Amt bliver der overført vand fra Kornerup til Lejre Å således at vandløbet ikke længere udtørrer. Ikke ørredvand. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 3,2 m, dybde: 20 50 cm. 18

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal 03-17 Lejes Rende (Helligrenden) (1-3) Vandløbet er undersøgt på strækningen fra det gamle stemmeværk i Overdrevskoven. Der er lavet hul i det gamle stemmeværk, således at der er passage for optrækkende fisk. Hele strækningen herfra og nedstrøms gennem Borrevejle Skov har et godt fald, og bunden består overvejende af grus og sten. Fra området ved Gammel Holbækvej og nedstrøms ændrer åen karakter og bliver svagt strømmende og sandet. Ifølge oplysninger fra Roskilde Amt er der en stor selvreproducerende bestand i åen. Der er endvidere planer om at åbne og restaurere de rørlagte strækninger opstrøms Overdrevskoven. Intet udsætningsbehov. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-20cm. 03-18 Vandløb nord for Borrevejle Skov (1) Et lille vandløb der på den undersøgte station er lettere okkerpåvirket og har blød-sandet bund. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 5 cm. 03-19 Ørbæk (1) Vandløbet har et dårligt fald og er flere steder næsten stillestående. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: 3,1 km, gbr.:1,6 m, dybde: 10 30 cm. 03-20 Hønepilsgrøft (1) Et stærkt reguleret vandløb der næsten var udtørret. På grund af den ringe vandføring er der ikke grundlag for udsætning af ørred. Lgd.: 2,9 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 0 5 cm. 19

Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal 03-21 Vandløb gennem Selsø Sø (1) (2) Vandløb med svag strøm og blød bund. På vandplanterne ses mange brune trådalger. Ikke ørredvand. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 3,0 m, dybde: 40 50 cm. Tilløb til ovenstående vandløb. Også her er der dårligere faldforhold og blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: 4,3 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 20 25 cm. 03-24 Mademose Å (1) Blødbundet å med svag strøm, hvor al vegetation er skåret væk. Ikke ørredvand. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5 10 cm. 03-25 Vandløb i Jægerspris Slotshegn (1) Et ganske lille vandløb med minimal vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: 2,3 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 1 cm. 03-26 Jægerspris Kanal (1) Stærkt reguleret kanal hvor hele vandoverfladen er dækket af andemad og tagrør. Ikke ørredvand. Lgd.: 4,6 km, gbr.: 2,0 m, dybde:? cm. 20

III. Udsætningsmateriale På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet i vandløbene til Roskilde Fjord kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Vandløb Yngel ½-års 1-års Mundingsfisk 03-04 Arresø systemet 1.350 4.200 03-05 Havelse Å 3.950 14.000 03-06 Græse Å 2.850 150 3.100 03-09 Værebro Å 1.350 550 8.000 03-10 Hove Å 500 3.500 03-11 Maglemose Å 1.900 03-13 Gedebæksrenden 500 03-15 Kornerup Å 1.400 6.600 100 7.300 Ialt 1.900 16.600 800 42.000 Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. Udsætningsmaterialets fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge 13-15 Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 1-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm, ca. 30 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. 21

Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: 79 43 22 00, telefax 79 43 23 41, e-mail: vejle@fvst.dk. Silkeborg, Januar 2006 Jørgen Skole Mikkelsen. 22

IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel 03-13 Geddebæksrenden 1 350 Golfbanen 350 500 03-15 Skovbækken 12 900 Fra udløb og opstrøms 0 900 03-15 Svogerslev Bæk 13 300 Fra udløb og op til rørlægningen 0 500 I alt 1.900 23

Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½-års 03-04 Pøle Å 1 300 Sommersvej 1200 900 03-04 Hessemose Å 8 900 Nellerød Bro 700 450 03-05 Slåenbæk 10 1100 Slåenbæk Bro 0 500 03-05 Kollerød Å 11 400 Kollerød Bro 600 850 03-05 Kollerød Å 14 900 Hanebjergvej 1100 1600 03-05 Lynge Å 15 600 Kollerød Bygade 700 500 03-05 Uvelse Å 16 600 Uvelse Å 0 250 03-05 Gørløse Å 17 0 Kaninbro 900 250 03-06 Græse Å 2 1000 Kratgård 1000 1100 03-06 Græse Å 3 900 Rundkørsel i Slangerup 400 750 03-06 Græse Å 5 0 Hovedvej 207 1200 1000 03-09 Bunds Å 5 500 Bundsbro 500 200 03-09 Damvad Å 6 500 Toppevad Bro 500 550 03-09 Stenløse Å 8 700 Stenløse rensningsanlæg 700 600 03-10 Hove Å 1 500 Herringløsevej 500 500 03-15 Langvad Å 1 0 Ramsø Søgård 500 350 03-15 Kornerup Å 4 500 ved vejbro Lejre-Øm 1000 1000 03-15 Kornerup Å 6 500 Ledreborg Allé 500 1400 03-15 Hovedløbet 8 300 Gammel Landevej 600 650 03-15 Biløbet 9 500 Åbrinken 800 900 03-15 Lavringe Å 16 500 ved vej Osted-Assendløse 500 150 03-15 Lavringe Å 17 300 Lavringe Bro 600 300 03-15 Lavringe Å 18 600 markvej ved Egebjerggård 800 450 03-15 Viby Å 23 600 Pilehøjvej 700 700 03-15 Tokkerup Å 28 900 Vejbro sydvest for Ostedgård 700 350 03-15 Tokkerup Å 30 500 grusvej syd for Søndergårde 500 350 I alt 16.600 24

Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal 1-års 03-06 Græse Å 6 Hørup Bro 150 03-09 Værebro Å 1 Knapdrup Bygade 550 03-15 Kornerup Å 7 Ved grusvej 500 m syd for motorvej 100 I alt 800 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning 03-04 Arresø Kanal 7 Nedstrøms stemmeværket i Frederiksværk 4.200 03-05 Havelse Å 7 Havelse Mølle 14.000 03-06 Græse Å 9 Engebæk Bro 3.100 03-09 Værebro Å 4 Nedre Værebro 8.000 03-10 Hove Å 7 Salvad Bro 3.500 03-11 Maglemose Å 4 Gerebro 1.900 03-15 Kornerup Å 10 Kattinge Værk 7.300 Ialt 42.000 25

26

Bilag 1 Stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater Vandsystem(er): Tilløb til Roskilde Fjord DISTR/ STAT- KORT UTM KOOR. GNS AREAL ØRRED YNGEL ÆLDRE ÅL(obs) VANDS. NR BLAD (ED 50) BRD m2 BIOTOP antal/100m2 antal/100m2 0301 1 1514III 32U 0680709 6208797 2.1 0 0 ikke befisket 0302 1 1514III 32U 0681817 6205533 udtørret ikke befisket 0304 1 1514II 33U 0329441 6203387 2.0 100 1: 2.0 0.0 0.0 0.0 0304 2 1514II 33U 0329366 6206926 2.1 105 1: 1.5 0.0 0.0 0.0 0304 3 1514II 33U 0329171 6208199 2.1 105 1: 2.0 0.0 0.0 1.0 0304 4 1514II 33U 0328556 6209612 1.8 90 1-2: 1.0 0.0 0.0 0.0 0304 5 1514II 33U 0327068 6209220 2.1 105 1: 1.0 0.0 0.0 0.0 0304 6 1514III 33U 0324461 6206609 7.0 1-2: 2.0 ikke befisket 0304 7 1514III 33U 0314029 6207520 0 ikke befisket 0304 8 1514I 33U 0328660 6211797 1.2 60 Y: 2.0 5.4 6.9 0.0 0304 9 1514I 33U 0328320 6210327 1.5 75 1: 1.5 0.0 2.8 0.0 0304 10 1514II 33U 0326615 6209306 2.5 0 ikke befisket 0304 11 1514IV 33U 0318118 6212302 3.6 0 ikke befisket 0304 12 1514III 33U 0313882 6210358 1.0 0 ikke befisket 0304 13 1514II 33U 0324510 6203948 1.2 ½-1: 1.0 ikke befisket 0304 14 1514III 33U 0317787 6202806 0 ikke befisket 0305 1 1514II 33U 0328639 6198291 1.7 85 1: 2.0 0.0 0.0 3.5 0305 2 1514II 33U 0326010 6197902 2.9 145 1-2: 3.0 51.9 3.9 4.8 0305 3 1514II 33U 0324999 6199263 2.6 130 1: 3.0 12.2 4.4 2.3 0305 4 1514III 33U 0323917 6199460 3.0 150 1-2: 2.0 5.0 1.4 2.0 0305 5 1514III 33U 0321878 6198821 3.5 175 1: 3.0 20.5 3.0 2.9 0305 6 1514III 33U 0319578 6199256 4.0 200 ½-1: 3.0 43.8 7.3 12.5 0305 7 1514II 33U 0316718 6197102 6.0 1-2: 2.0 ikke befisket 0305 8 1514III 33U 0326422 6199819 1.2 60 Y: 1.0 0.0 0.0 1.7 0305 9 1514III 33U 0325960 6199058 1.4 70 Y-½: 1.0 1.5 0.0 4.3 0305 10 1514II 33U 0330135 6198225 1.5 75 ½: 2.0 0.0 0.0 0.0 0305 11 1514II 33U 0330734 6196505 1.9 95 ½-1: 3.0 0.0 0.0 7.4 0305 12 1514II 33U 0329636 6196542 2.0 100 ½-1: 3.0 20.4 0.0 5.0 0305 13 1514II 33U 0328562 6196529 1.9 95 ½-1: 3.0 42.5 0.0 0.0 0305 14 1514II 33U 0327251 6196056 2.0 100 ½-1: 3.0 4.3 5.2 1.0 0305 15 1514II 33U 0330821 6194596 1.3 61 Y-½: 2.0 0.0 0.0 0.0 0305 16 1514II 33U 0327334 6196009 1.2 60 Y-½: 3.0 5.4 3.4 1.7 0305 17 1514II 33U 0324265 6195737 0.7 35 Y-½: 3.0 3.1 0.0 0.0 0305 18 1514II 33U 0323279 6196872 1.0 50 Y-½: 2.0 22.6 0.0 4.0 0306 1 1514II 33U 0327364 6190610 1.4 0 ikke befisket 0306 2 1514II 33U 0324884 6191839 1.9 95 1: 2.0 0.0 0.0 0.0 0306 3 1514III 33U 0323152 6192376 2.0 100 ½-1: 2.5 0.0 1.0 1.0 0306 4 1514III 33U 0322385 6192417 2.0 90 Y-1: 4.0 31.7 5.7 0.0 0306 5 1514III 33U 0321743 6192426 2.0 100 Y-1: 3.0 0.0 2.1 1.0 0306 6 1514III 33U 0320136 6193032 2.2 110 1-2: 2.0 1.0 5.6 0.0 0306 7 1514III 33U 0319432 6193324 2.0 100 1-2: 2.0 7.5 1.0 2.0 0306 8 1514III 33U 0318027 6193446 2.1 105 1-2: 4.0 29.9 5.9 1.9 0306 9 1514III 33U 0316511 6194067 2.5 125 1-2: 2.0 0.0 9.1 2.4 0307 1 1514III 33U 0319445 6191074 3.8 0 ikke befisket 0307 2 1514III 33U 0317955 6191345 1.9 95 Y-½: 3.0 84.0 6.5 1.1 0307 3 1514III 33U 0316902 6192011 2.2 110 1: 2.0 17.8 3.8 0.0

0307 4 1514III 33U 0316339 6191467 2.8 1-2: 1.5 ikke befisket 0309 1 1513I 33U 0330068 6184248 3.5 175 1-2: 1.0 0.0 0.0 0.0 0309 2 1513I 33U 0328734 6182216 4.2 1-2: 2.0 ikke befisket 0309 3 1513I 33U 0326361 6180688 5.5 1-2: 2.0 ikke befisket 0309 4 1513IV 33U 0319430 6183917 7.0 2: 2.0 ikke befisket 0309 5 1513I 33U 0331306 6186130 1.5 60 Y: 1.0 0.0 13.8 3.3 0309 6 1513I 33U 0328742 6185304 1.3 65 Y: 3.0 1.7 3.2 1.5 0309 7 1513I 33U 0328400 6182850 2.7 0 ikke befisket 0309 8 1513I 33U 0324435 6182790 1.5 75 Y-½: 2.0 0.0 0.0 0.0 0310 1 1513I 33U 0326105 6176113 1.8 90 ½-1: 2.0 0.0 1.1 1.1 0310 2 1513I 33U 0327009 6177705 2.9 2: 1.0 ikke befisket 0310 3 1513I 33U 0325961 6178384 2.5 1-2: 1.5 ikke befisket 0310 4 1513I 33U 0325148 6179412 1.9 95 ½-1: 4.0 39.7 4.4 0.0 0310 5 1513I 33U 0324680 6179705 2.0 100 1: 1.0 0.0 2.1 0.0 0310 6 1513IV 33U 0320488 6180151 4.0 0 ikke befisket 0310 7 1513IV 33U 0695674 6179499 5.0 2: 2.5 ikke befisket 0311 1 1513IV 33U 0321158 6174314 0.7 0 ikke befisket 0311 2 1513IV 33U 0320191 6175865 1.3 65 1: 1.0 0.0 1.6 0.0 0311 3 1513IV 33U 0320461 6176889 1.2 54 ½-1: 2.0 30.1 19.1 3.7 0311 4 1513IV 33U 0695842 6178377 ikke befisket 0311 5 1513IV 33U 0321624 6176421 0.5 0 ikke befisket 0311 6 1513IV 33U 0320207 6172768 1.0 50 Y: 2.0 26.9 0.0 0.0 0313 1 1513IV 32U 0690915 6171423 0.6 Y: 2.0 ikke befisket 0314 1 1513IV ikke befisket 0315 1 1513III 33U 0314784 6163208 2.5 175 ½-1: 1.0 0.0 0.0 0.0 0315 2 1513III 33U 0313391 6163645 2.1 1: 1.0 ikke befisket 0315 3 1513IV 33U 0312238 6165829 2.7 135 1: 1.5 0.0 0.8 1.5 0315 4 1513IV 33U 0311632 6166017 1.9 95 ½: 3.0 9.1 9.8 6.3 0315 5 1513IV 32U 0688207 6166234 2.5 125 ½-1: 3.0 29.3 0.8 1.6 0315 6 1513IV 32U 0687674 6166899 4.5 225 1: 2.5 6.2 0.9 1.8 0315 7 1513IV 32U 0687397 6167917 3.0 150 1-2: 2.5 0.7 2.8 2.7 0315 8 1513IV 32U 0688135 6169624 2.5 125 ½: 2.0 0.0 0.0 4.0 0315 9 1513IV 32U 0688522 6169504 2.5 125 ½-1: 2.0 0.9 1.7 1.6 0315 10 1513IV 33U 0312147 6173224 ikke befisket 0315 11 1513IV 33U 0312498 6165661 1.0 45 Y: 2.5 8.4 46.1 0.0 0315 12 1513IV 32U 0688273 6169090 0.9 45 Y: 2.0 2.3 9.6 0.0 0315 13 1513IV 33U 0311596 6170097 1.0 50 Y: 3.0 0.0 0.0 0.0 0315 14 1513IV 32U 0687763 6159566 1.2 0 ikke befisket 0315 15 1513III 32U 0687847 6160926 0 ikke befisket 0315 16 1513III 32U 0688010 6161862 0.9 Y: 1.0 ikke befisket 0315 17 1513III 32U 0687920 6162813 2.3 ½-1: 1.0 ikke befisket 0315 18 1513III 32U 0687516 6164087 1.3 65 Y-½: 2.0 3.3 1.6 0.0 0315 19 1513III 32U 0687229 6165600 2.6 65 Y-½: 3.0 115.4 6.4 3.1 0315 20 1513IV 32U 0687704 6166201 2.7 122 Y: 3.0 51.6 0.0 1.6 0315 21 1513III 33U 0312135 6161043 2.2 0 ikke befisket 0315 22 1513III 33U 0311184 6162757 2.2 110 0 0.0 0.0 0.0 0315 23 1513III 32U 0688338 6163143 1.4 70 Y-½: 3.0 6.1 1.5 7.1 0315 24 1513III 32U 0687896 6162652 1.5 75 Y-½: 3.0 34.5 4.1 0.0 0315 25 1513III 32U 0683738 6158016 ikke befisket 0315 26 1513III 32U 0684845 6159109 1.0 50 Y: 1.0 0.0 0.0 0.0 0315 27 1513III 32U 0686139 6161420 1.9 0 ikke befisket 0315 28 1513III 32U 0686472 6162694 1.5 75 Y: 1.0 0.0 0.0 0.0 0315 29 1513III 32U 0685930 6163830 2.0 100 ½-1: 1.0 8.6 16.5 5.0 0315 30 1513III 32U 0686630 6164468 1.2 60 Y-½: 3.0 14.3 3.4 0.0 0315 31 1513III 32U 0687255 6165088 2.2 99 Y-½: 4.0 116.4 5.2 2.0 0315 32 1513III 33U 0685242 6165344 1.5 75 Y: 3.0 1.4 6.9 0.0

0315 33 1513III 32U 0685357 6165393 1.1 61 Y-½: 2.0 1.8 3.4 0.0 0315 34 1513IV 32U 0685721 6165786 2.0 120 Y-½: 4.0 36.9 2.6 0.0 0315 35 1513IV 32U 0686281 6166151 1.5 75 Y-½: 4.0 0.0 0.0 1.3 0316 1 1513IV 32U 0686861 6170177 2.6 65 1: 1.0 0.0 0.0 6.2 0316 2 1513IV 32U 0686554 6171283 3.7 0 ikke befisket 0317 1 1513IV 32U 0683680 6169724 ikke befisket 0317 2 1513IV 32U 0683887 6170235 1.2 Y: 2.5 ikke befisket 0317 3 1513IV 32U 0684283 6170857 ikke befisket 0318 1 1513IV 32U 0683999 6171249 0.7 0 ikke befisket 0319 1 1513IV 32U 0685536 6175606 1.6 ½-1: 1.0 ikke befisket 0320 1 1513IV 32U 0685307 6181074 0.5 0 ikke befisket 0321 1 1513IV 33U 0313399 6183873 3.0 0 ikke befisket 0321 2 1513IV 32U 0687759 6184582 1.5 0 ikke befisket 0324 1 1514III 33U 0313325 6188175 1.0 0 ikke befisket 0325 1 1514III 32U 0686959 6195688 0.7 0 ikke befisket 0326 1 1514III 32U 0687109 6198016 2.0 0 ikke befisket

ANDRE FISKEARTER skalle,aborre,brasen skalle,aborre,brasen,gedde skalle,aborre aborre,skalle,hork 9pigh. skalle,aborre 9pigh.,aborre gedde:1 stk. 9pigh.,gedde:2stk. gedde:2stk. 3pigh.,9pigh.,karudse,skrub.,skalle aborre,gedde:1stk. gedde:2stk. 9pigh. 9pigh. 9pigh. 9pigh.,gedde:2stk. aborre,gedde:1stk. 9pigh.,gedde:2stk. 9pigh. 9pigh. 9pigh. 9pigh. 9pigh. 9pigh.,aborre 9pigh.,aborre 9pigh.,aborre aborre,9pigh. 9pigh. 3pigh.,skalle

9pigh.,gedde:1stk. aborre 3pigh. 9pigh. aborre aborre aborre,skalle aborre,9pigh. aborre,9pigh. aborre,gedde,9pigh. gedde,skalle,aborre aborre aborre aborre aborre aborre, skalle aborre,skalle aborre aborre aborre aborre aborre,9pigh. aborre,skalle,suder aborre aborre,9pigh. suder,9pigh.aborre aborre, 9pigh. aborre,9pigh. aborre

aborre 9pigh.