Syddanskuniversitet.dk
Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er et protein egentlig?... 4 Fluorescens er en slags lys... 6 Hvorfor flourescerer nogle dyr?... 8 Koralrevet er fyldt med liv... 10 Forskerne dykker ned under overfladen... 12 Hvad laver en protein forsker?... 14 Hvad skal forskningen bruges til?... 16 Ordliste... 18 Dine noter... 19 Vædderen Foto: Søvernet Vædderens rute på Galathea-ekspeditionen
Gale Thea fortæller Hej! Jeg hedder Gale Thea, og jeg er ocean-agent! Jeg synes havbiologi er vildt spændende, og jeg bruger meget af min tid på at udforske livet i havet. Faktisk er der mange af mine venner, der mener, at jeg må være bidt af en gal havbiolog. Derfor kalder de mig Gale Thea. Fordi jeg elsker havbiologi, skal jeg også med ombord på det danske forskningsskib Vædderen, som lige nu sejler Jorden rundt. Vædderen er på en ekspedition, der hedder Galathea. Måske har du hørt om den? Det drog af sted fredag d. 11. august 2006 og vender først tilbage til Danmark d. 25. april 2007. Skibet er fyldt med forskere fra hele Danmark. De skal opklare nogle af de mange mysterier, der gemmer sig under havets overflade. Jeg skal med ombord på Vædderen sammen med en forskergrupper fra Syddansk Universitet. Gruppen skal arbejde med et projekt, der hedder: Fluorescerende Proteiner Det er et projekt hvor forskerne skal ud og dykke ved koralrev nær Salomonøerne i Stillehavet og i Caribien. Der skal de prøve at finde dyr, som indeholder proteiner, der lyser i klare farver. Jeg er selvfølgelig med ombord for at se, hvad der sker og hjælpe forskerne med efterforskningen. Men for at kunne løse nogle af havets mysterier har forskerne og jeg brug for hjælp! Jeg skal bruge nogle assistenter, der ligesom jeg selv, gerne vil vide mere om havets verden. Enhver Ocean-agent ved dog, at man skal kende alle fakta om et mysterium, for at kunne løse det. Derfor må du sætte dig grundigt ind i den viden, der ligger bag forskningen. Det kan du gøre ved at læse det her hæfte. Jeg har streget nogle af de vigtigste ord over med rødt, og det er vigtigt, at du lærer og forstår dem. Andre ord har jeg streget over med grønt. Dem kan du finde forklaringer på bagerst i hæftets ordliste. Når du har læst hæftet, kan du følge med i udforskningen af Fluorescerende Proteiner på min hjemmeside: www.gale-thea.sdu.dk Her kan du også læse om de tre andre spændende projekter fra Syddansk Universitet: Bakterier i Iltfattige Zoner, Lyd i Oceanerne og Tropiske Havgræsser. Hvis du vil vide mere om hele Galathea-ekspeditionen, og hvad alle de andre forskere laver, kan du også kigge på: www.galathea3.sdu.dk Vi ses på Galathea-ekspeditionen!
Hvad er et protein egen Gale Thea fortæller: Når forskerne og jeg tager på ekspedition med forskerskibet Vædderen, skal vi ud og finde fluorescerende proteiner. Du sidder måske allerede og undrer dig over hvad dét er for noget? Du kan læse om fluorescens i næste afsnit som hedder Fluorescens er en slags lys. Men først skal vi kigge nærmere på hvad et protein egentlig er for noget. Proteiner er livsvigtige stoffer, som virker som byggesten i kroppen. I din krop findes der mange hundrede tusinder af forskellige proteiner. Der er protein i hud, hår, uld, æg, næb, hove, klove, kløer, blod, horn, negle og muskler og mange, mange andre steder. Proteiner er cellens bygesten Alle levende væsner består af celler. Nogle organismer består af mange celler. For eksempel indeholder vi mennesker omkring hundrede tusind milliarder celler. Andre væsner består af meget få celler, såsom bakterier, der kun består af én enkelt celle. Et hønseæg er også kun én celle. Cellerne har altså mange forskellige størrelser og former. Det er proteinerne i cellen, der gør, at cellerne ser forskellige ud. Proteiner kan nemlig have mange forskellige størrelser, former og farver. Men de fleste proteiner er så små, at der skal være mange tusind af dem sammen, for at man overhoved kan få øje på dem i et mikroskop. Proteiner er lavet af perlekæder Inde i din krops celler findes der små fabrikker, som hedder ribosomer, der laver proteinerne. Proteiner er opbygget af kæder af nogle endnu mindre stoffer, som hedder aminosyrer. Der findes næsten et helt alfabet af forskellige aminosyrer. Aminosyrerne sidder ligesom perler på en snor.
tlig? Rækkefølgen af aminosyrer er vigtig, fordi den har betydning for, hvordan det færdige protein kommer til at se ud og hvordan det kommer til at virke. Hvis du laver en perlekæde, er rækkefølgen af perlerne jo også vigtig i forhold til, hvordan perlekæden ender med at se ud. Men proteinerne bliver ikke ved med at ligne perlekæder. Når ribosomerne har lavet hele kæden af aminosyrer, vrider og folder kæden sig sammen til en klump. Alt efter hvilken rækkefølge og hvor mange aminosyrer der er, får klumpen forskellige former. Der findes mange forskellige slags proteiner Formen på proteinet har i sidste ende betydning for, hvordan proteinet virker. Ligesom alle andre byggematerialer ser alle proteiner nemlig ikke ens ud. Hvis du bygger et hus, skal du også bruge mange forskellige byggesten: fliser, mursten, småsten, mørtel og træ. På samme måde findes der mange forskellige slags proteiner, der opbygger dine celler og din krop. Her kan du se 3 forskellige proteiner. Det første protein hedder Myoglobin. Det findes i blod, og giver blodet dets røde farve. Det andet protein hedder Kollagen. Det er et protein som findes i din hud, og det hjælper med at gøre huden elastisk. Det sidste protein hedder Trypsin, og det findes i din mave, hvor det hjælper med at nedbryde den mad du har spist. Proteinerne bruges til at bygge cellen med, så den kan vokse og til reparation af cellen, hvis den går i stykker. Hvis et protein er i stykker eller slet ikke kan dannes, har cellerne svært ved at fungere. Det samme gælder for et hus; hvis man ikke sørger for, at byggematerialerne er i orden, vil det også forfalde og blive til en ruin.
Fluorescens er en slags l Gale Thea fortæller: Forskerne og jeg tror, at vi kan finde fluorescerende proteiner i dyr, der lever i koralrevene ved Salomonøerne og i Caribien. Vi vil mest arbejde om natten, for man finder nemlig fluorescerende dyr ved at lyse på dem. Når vi lyser på nogle af dyrene med en bestemt farve lys, vil de lyse tilbage på os med en anden farve lys. Dyrene bliver altså selvlysende. Det kalder man for fluorescens. Fluorescens er altså en slags lys og når noget fluorescerer, er det fordi det udsender lys. For at forstå hvad fluorescens er, må du altså først forstå, hvad lys er. Lys er bølger Lys er en slags energi, som bevæger sig i bølger. Bølgerne kan være både korte og lange. Alt efter hvor lange bølgerne er, har lyset en bestemt farve. For eksempel består blåt lys af korte bølger, mens rødt lys består af lange bølger. Man siger, at farverne har forskellige bølgelængder. Det er forskelligt hvor meget energi der er i bølgelængderne. Kortbølget lys har mere lysenergi end langbølget lys.
ys Fluorescens er lys, der er blevet træt For at få et fluorescerende stof til at lyse, skal man først selv lyse på det. Det svarer til, at du lyser med en lommelygte ind i et spejl, og spejlet sender lyset tilbage mod dig. Når et protein skal fluorescere, lyser man på proteinet med én farve lys, og så udsender det en anden farve lys. Inde i proteinet mister lyset nemlig noget af sin energi, så bølgerne ændrer sig, og bliver længere. Lyset bliver simpelthen bremset inde i proteinerne. Derfor har lyset en anden farve, når det kommer ud igen. Fluorescens er altså, det at et stof optager lys i en kort bølgelængde, og udsender det igen med en længere bølgelængde. Foto: Mikail Matz Fluorescerende haj. Hajens skind indeholder fluorescerende proteiner. Havet sorterer i lyset Under havoverfladen ser farver tit anderledes ud. Farverne forsvinder simpelthen, fordi vandet sluger de langbølgede farver som rød og orange, og spreder de kortbølgede farver, som blå og grøn. Det er derfor, at alting har et blåt skær, når du kigger under vandet. Det skal forskerne være opmærksomme på, når de dykker i havet. De fluorescerende farver fra dyrene kan nemlig være svære at få øje på, på grund af det blå lys. Derfor må forskerne kigge på dyrene gennem et særligt filter. Filteret virker lidt ligesom en solbrille, der sorterer det blå lys fra. På den måde er det nemmere for forskerne at se de fluorescerende organismer, som lyser grønt, rødt, orange eller gult.
Hvorfor fluorescerer n Gale Thea fortæller: Forskerne håber, at de kan finde mange fluorescerende proteiner i dyrene på koralrevene. De fluorescerende proteiner kan nemlig bruges til mange forskellige formål. De kan blandt andet bruges til at lære mere om menneskekroppen. Det kan du læse mere om i afsnittet Hvad skal forskningen bruges til?. Men, hvorfor lyser dyrene egentlig op? Hvad får de ud af at lave fluorescerende proteiner? Dyrene bruger fluorescens til at snakke med hinanden Mange dyr bruger fluorescens til at sende signaler til hinanden. De klare farver og lyset gør det nemmere for dem at få øje på hinanden. Fluorescensen kan både signalere hold dig væk eller jeg er klar til at parre mig. Nogle dyr kan også bruge proteinerne til at lokke byttedyr til sig. Forskerne tror også, at nogle af havets dyr bruger proteinerne som en slags solcreme. Dyrene på koralrevet lever nemlig på lavt vand, og derfor har de brug for proteinerne som beskyttelse mod solens skadelige stråler. Ellers ville de blive solskoldede. Foto: Mikail Matz Fluorescerende følehorn fra en reje. Rejen bruger de fluorescerende følehorn til at vise andre rejer, at den gerne vil parre sig.
ogle dyr? Man kender allerede mange dyr, der fluorescerer De fluorescerende proteiner kan sidde mange forskellige steder alt efter, hvad dyret bruger fluorescensen til. Hos de fleste dyr er de fluorescerende proteiner samlet i en bestemt del af dyrets krop. På mange vandmænd sidder de fluorescerende proteiner i vandmandens fangearme. Vandmænd spiser bittesmå dyr, og de bruger fluorescensen til at fange smådyrenes opmærksomhed. Det lille dyr tiltrækkes af lyset, men det betaler dyrt for sin nysgerrighed, når det ender i vandmandens mave. Nogle vandmænd spiser små fisk og bruger fluorescensen som madding. Fangearmene indeholder nemlig grupper af fluorescerende proteiner, der ligner små krebsdyr, som fiskene spiser. Når fisken kommer hen til vandmanden for at guffe det falske krebsdyr i sig, bliver den selv fanget og ædt af vandmanden. Foto: Mikail Matz Fluorescerende vandmand. De grønne fluorescerende tråde er vandmandens fangarme Der er også mange små krebsdyr, som indeholder fluorescerende proteiner. De bruger tit proteinerne til at tiltrække en mage med. På den måde kan de mange forskellige arter af krebsdyr kende forskel på hinanden, og så ved de, hvem de kan parre sig med. Ofte er det den ydre skal på krebsdyrene, der lyser grønt. Nogle rejer bruger de fluorescerende proteiner til at jage småfisk med. På rejens krop er der nemlig nogle flotte, lysende, grønne pletter, som de bruger som lokkemad. For at fiskene ikke skal få øje på rejen, graver den et hul i sandbunden, så det kun er de lysende pletter og dens store kløer, der stikker frem. Når fisken nysgerrigt nærmer sig rejens hul for at kigge på pletterne, slår rejen kløerne i den. Foto: Mikail Matz Fluorescerende reje, der har både røde og grønne fluorescerende proteiner. Nogle gange er det ikke med vilje Hos nogle dyr er de fluorescerende proteiner bare et affaldsstof. Det kan for eksempel være en rest fra noget af det mad, som dyret har spist. Når det ikke er med vilje, sidder fluorescensen spredt i hele dyrets krop, og så lyser proteinerne ikke særlig kraftigt.
Koralrevet er fyldt me Gale Thea fortæller: Første gang man stødte på et fluorescerende protein, var i en vandmand. Den indeholdt et protein, der lyste grønt. Man kaldte proteinet for Grønt Fluorescerende Protein, eller bare GFP. Siden da har man fundet fluorescerende proteiner i flere andre dyr fra havet, for eksempel i koraler og krebsdyr. Når forskerne på Galathea-ekspeditionen går på opdagelse i koralrevene, dykker de ned i en verden fuld af nyt og spændende liv. Forskerne håber, at de kan finde nye fluorescerende proteiner på koralrevet. Men hvad er det for en verden, der møder dem under vandet? Hvad er en koral? En koral er et dyr, som findes i mange forskellige former. Nogle koraler er bløde, mens andre er hårde og har et indre skelet af kalk. Selve koraldyret er meget lille. Derfor er der mange koraldyr der samarbejder, og lever i et stort kollektiv, som dem du kan se på billederne. Man kalder det et koralrev, når der er mange af koralkollektiverne samlet på ét område i havet. Hårde koraler Hårde koraler Bløde koraler Foto www.bigfoto.com Foto www.bigfoto.com Sådan ser der ud på et koralrev Foto www.bigfoto.com Men det er faktisk kun det øverste lag af koralkollektiverne, der er levende. Resten er kun koralskeletter, og skeletterne kan være flere tusind år gamle. Derfor kan det tage naturen mange år at lave et nyt koralrev, hvis det bliver ødelagt. Som du kan se, er koraler meget smukke. Derfor er der mange mennesker, som godt kan lide at svømme rundt og kigge på dem. Desværre har vi ikke koraler herhjemme. Koral-dyrene bryder sig nemlig ikke om kulde, og Danmark er alt for koldt til, at de kan vokse i vores have.
d liv Koraler lever sammen med alger Alle levende væsner har brug for energi for at kunne leve. Vi mennesker får energien fra vores mad, som vi får fra køkkenhaven, slagteriet og supermarkedet. Men koralerne sidder fast på havbunden og derfor kan de ikke selv svømme ud og finde mad og på den måde få energi. I stedet for samarbejder koralerne med mikroskopiske alger. Algerne kan nemlig lave mad ved hjælp af solens stråler. De små alger deler energien fra maden med koralen, og til gengæld får algen husly inde i koralen. Det er også algerne, der giver koralerne deres flotte farver. Fordi algerne har brug for sollys, kan koralerne kun vokse nær havoverfladen, hvor der er lys nok. Derfor finder man altid koralrev på lavt vand. Koralrevet er bolig for mange dyr Der er mange dyr, der sætter stor pris på koralerne, fordi de kan bo og gemme sig imellem dem. Det er især de hårde koraler, der giver husly til mange af havets organismer. Der lever både store og små dyr på et koralrev. Forskerne kan regne med at møde store dyr som for eksempel hajer, skildpadder og rokker. Rokke Haj Skildpadde Foto: www.bigfoto.com Foto: www.paparazzidiver.dk Foto: www.paparazzidiver.dk Nogle af de mindre væsner, som forskerne vil støde på, er rejer, vandmænd, brandmænd, snegle, søpindsvin, muslinger og mange, mange flere. Forhåbentlig vil nogle af dyrene indeholde fluorescerende proteiner. Forskerne kommer ikke til at lede længe for at finde dyrene på koralrevet. Fordi koralerne skal leve på lavt vand for at få lys nok, findes de kun i små områder. Derfor bliver de mange dyr på koralrevet ofte tvunget til at leve tæt sammen. Vandmand Nøgen-snegl Kæmpe-musling Søpindsvin Foto: www.bigfoto.com Foto: www.paparazzidiver.dk Foto: www.bigfoto.dk Foto: www.paparazzidiver.dk
Forskerne dykker ned u Gale Thea fortæller: En af de vigtigste ting forskerne skal kunne, for at finde de fluorescerende proteiner, er at dykke. De skal nemlig være under vandet i mange timer, mens de leder efter de dyr, der fluorescerer. Fordi vandet er lavt på koralrevene skal forskerne ikke dykke særlig dybt, men derfor har de alligevel brug for en masse udstyr til dykningen. Ilt-tank. En dykker skal selvfølgelig have luft, mens hun er nedenunder vandet, så hun ikke drukner. Det får hun fra en beholder med ilt, som hun har på ryggen, som man kalder en ilttank. Fra tanken går der en slange hen til dykkerens mund, som hun kan ånde igennem. Våddragt En våddragt er en ½ centimeter tyk gummidragt, som en dykker kan tage på for at holde på varmen. Det er nemlig sådan, at vand optager varme meget bedre end luft, og uden en våddragt vil havet nærmest suge varmen ud af dykkerens krop, så hun kommer til at fryse. Våddragtens gummi er fyldt med bittesmå luftbobler. Luft er nemlig ikke særligt godt til at optage varme, og derfor virker det som en mur mellem dykkerens krop og det kolde vand. På den måde bliver varmen inde i våddragten. Man kalder dragten for en våddragt fordi der godt kan trænge en lille smule vand ind. Men vandet i dragten bliver hurtigt varmet op af dykkerens krop, så hun alligevel ikke fryser. Maske Menneskers øjne er lavet til at fungere i luft og ikke i vand. Derfor ser tingene slørede ud, hvis man åbner øjnene under vand. Det problem løser dykkeren ved at tage en maske på, som giver øjnene en lomme af luft, som hun kan se igennem. Dykkere har tit problemer med, at der kommer dug på indersiden af masken. For at undgå det, ser man dem tit spytte i deres maske. Spyttet lægger sig som en hinde på glasset og forhindrer masken i at dugge. Blybælte Har du nogensinde prøvet at dykke ned i bunden af svømmehallen? Hvis du har, har du nok opdaget, hvor svært det kan være at blive nede på bunden. Et blybælte er et tungt bælte, som dykkeren tager på for at blive tungere, så hun kan blive under vandet. Hvis dykkeren har en våddragt på, vil luften i dragten nemlig gøre, at hun flyder ovenpå vandet ligesom hvis du prøver at presse en badebold ned under vandet. Med et blybælte bliver dykkeren tung nok til at komme ned til bunden.
nder overfladen Afbalanceringsvest Når en dykker har sit blybælte på, synker hun til bunds som en sten. Men det er vigtigt, at dykkeren kan styre hvor i vandet hun er: ved overfladen, ved bunden eller midt i vandet. Det kan hun gøre ved at tage en oppustelig vest på, så hun kan holde balancen. En afbalanceringsvest er en vest, som dykkeren kan puste luft i fra ilttanken. Jo mere luft der er i vesten, jo højere oppe i vandet vil dykkeren være. Hvis dykkeren fylder vesten helt op med luft, vil hun ligge i overfladen af havet, ligesom et oppusteligt badedyr. Afbalanceringsvesten er noget vi mennesker har kopieret fra fiskene. Fiskene har selvfølgelig ikke en lille vest på, men mange fisk har en svømmeblære inde i sig, som de kan fylde luft ind i eller lukke luft ud af. Dykker med lampe Foto: www.galleri.paulli.net Ilt-tank Maske Våddragt Afbalanceringsvest Blybælte
Hvad laver en protein- Gale Thea fortæller: Når forskerne skal udforske de fluorescerende proteiner i havets dyr, skal de have en masse forskelligt udstyr med. De skal også have gjort sig en masse tanker om, hvad det er, de gerne vil undersøge. At forske er nemlig lidt ligesom at være detektiv. Forskerne ved, at der venter dem ny og spændende viden gemt i havet, men de skal vide, hvordan de skal lede. Ellers famler de sig bare frem i blinde. Her kan du læse om nogle af de mange undersøgelser forskerne skal lave mens de sejler rundt i Stillehavet og i Caribien. UV-lys Når forskerne dykker ned i havet, vil de finde fluorescerende organismer ved at lyse på dem med en særlig lampe. Lampen udsender et særligt kortbølget lys, som man kalder UV-lys. UV står for Ultra Violet. Man kalder det også nogle gange for sort lys, fordi vi mennesker ikke kan se det. Derfor vil forskerne ikke se en lyskegle når de lyser på dyrene, men kun se fluorescensen fra dyrene som lysende prikker i det mørke hav. UV-Lampe Foto: Syd Dansk Universitet Fiskenet og trawling med plankton-net Forskerne bruger net til at samle de fluorescerende dyr op med. Hvis dyrene er store, kan dykkeren selv fange dem med et lille fiskenet. Men hvis dyrene er meget små, vil forskerne lave trawling med planktonnet, som er et meget fintmasket net. Trawling foregår ved at man trækker planktonnettet efter en båd hen over havbunden. På den måde fanger man alt det, der er i vandet og på havbunden.
forsker? Fluorescens-mikroskop De dyr forskerne finder på koralrevet, som fluorescerer, vil blive nøje undersøgt. Til det bruger de et særligt mikroskop, nemlig et fluorescens-mikroskop. Et fluorescens-mikroskop kan forstørre tingene mange hundrede gange. Det kan også lyse på proteinerne med meget kortbølget lys. Det kortbølgede lys gør, at de fluorescerende proteiner lyser kraftigt op, så forskerne kan se dem, mens de proteiner som ikke fluorescerer, er usynlige. På den måde afslører mikroskopet, hvilke af proteinerne, forskerne kan bruge. Spektrofotometer Et spektrofotometer er en maskine, der måler præcis hvilken farve lys et fluorescerende protein har. Det gør man ved at måle bølgelængden på lyset. Man sender lys ind i proteinerne med en bestemt bølgelængde og ser hvilken bølgelængde lyset kommer ud med igen. Man måler altså, hvor meget energi lyset har tilbage, når det kommer ud af proteinet igen. Foto Syd Dansk Unviersitet Sådan ser et spektrofotometer ud. Fryser De dyr der indeholder fluorescerende proteiner, bliver frosset ned og sendt hjem til Danmark. Så kan forskerne kigge nærmere på proteinerne, når de er kommet hjem fra ekspeditionen. Man bruger en særlig fryser, der fryser proteinerne ned til -80 graders kulde. På den måde er man sikker på, at de ikke bliver ødelagt, før de kommer hjem.
Hvad kan forskningen Gale-Thea spørger: Hvordan kan de fluorescerende proteiner gavne os? Man kan godt undre sig over, hvad vi mennesker kan bruge de fluorescerende proteiner fra en koral eller en reje til? Men de fluorescerende proteiner har faktisk vist sig at have mange gode egenskaber. Det Grønne Fluorescerende Protein, som du læste om i afsnittet Koralrevet er fyldt med liv, har blandt andet været til stor hjælp for læger og patienter i hele verdenen. Det skyldes at forskerne kan få proteinerne til at klistre til andre proteiner inden i kroppen. Foto: Mikail Matz Forskning hjemme i Danmark Hjemme i Danmark skal forskerne have pillet de fluorescerende proteiner ud af organismerne, og finde ud af hvilken slags proteiner det er. Det kan også godt være, at de laver lidt om på rækkefølge af perler i aminosyreperlekæden. Ved at lave om på proteinerne kan forskerne nemlig få dem til at klistre til andre proteiner, og det er faktisk en af de vigtigste egenskaber ved de fluorescerende proteiner. Små beholdere med fluorescerende proteiner fra en koral. Klisterede proteiner kan fortælle os meget om vores krop Når proteinerne klistrer og fluorescerer, kan man binde dem fast til andre proteiner, og følge de sammensatte proteiners vandring rundt i menneskekroppen. Forestil dig, at du spiser en spegepølsemad, hvor proteinerne i pølsen er klistret sammen med fluorescerende proteiner. Når du har spist maden, vil forskerne kunne se, hvordan proteinerne i spegepølsen bliver fordelt i din mave, tarme og i dine celler. Det fluorescerende protein virker simpelthen som en lygte, der afslører hvor i kroppen de sammensatte proteiner er havnet. På samme måde kan lægerne bruge de fluorescerende proteiner i medicinens verden. Ved at klistre de fluorescerende proteiner fast til andre proteiner som findes i dine celler, kan de finde ud af, hvordan kroppens proteiner opfører sig. Og jo bedre lægerne kender og forstår din krop, jo bedre kan de kurere sygdomme.
bruges til? Hvilke spørgsmål vil DU gerne have svar på? Nu har du lært en masse om fluorescerende proteiner. Men havet rummer mange andre spændende missioner. Hvad synes du og din klasse kunne være spændende at vide om livet under havets overflade? Kan I komme i tanke om nogle ting man kunne undersøge? Nu er det jeres tur til at lægge hovedet i blød, og hjælpe Gale Thea og forskerne, så vi kan få opklaret, nogle flere af havets mysterier. En god forsker og ocean-agent prøver nemlig altid på at få nye ideer og se nye muligheder i forskningen. Du kan følge med i forskningen i Fluorescerende Proteiner på nettet. Forskerteamet er ved Salomonøerne, fra Sydney til Honiara fra d. 14. til 29. december 2006, og i Caribien, ved US Virgin Islands fra d. 17. marts til d. 25. marts 2007. Vædderens rute runt i Verden
Ordliste Kortbølget lys: Bølger af lysenergi, hvor der er en kort afstand mellem bølgerne. Kortbølget lys har mere lysenergi end langbølget lys. Langbølget lys: Bølger af lysenergi, hvor der er en lang afstand mellem bølgerne. Langbølget lys har mindre lysenergi end kortbølget lys. Organisk: Man siger, at noget er organisk, når det stammer fra levende eller døde organismer, som planter eller dyr. Organisme: En organisme er et ord, man bruger om alle levende væsner. Det kan både være planter, dyr og bittesmå dyr, der kun består af en celle.
Dine noter Her kan du skrive dine noter og tanker du gør dig undervejs. Har du spørgsmål kan du også skrive dem her:
Biologisk Institut Campusvej 55 5230 Odense M www.gale-thea.sdu.dk maimurmann@hotmail.com malenehpetersen@yahoo.com carina@nalnet.dk coniels@ofir.dk Koncept: Mai Murmann Jespersen og Malene Hedegaard Petersen Forfatter: Mai Medforfatter: Malene Grafik : Carina Kongsted B. Thiesen Tegner : Niels Christian Konrad Nielsen