Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Bornholms amt (5/12). b. Fiskerierne vedkommende. 1. Ferskvandsfiskerierne her på landet er af ringe betydenhed; store søer findes her ingen (uden Hammersø, beliggende i nærværelsen ved den forfaldne Hammershus fæstning, som vicekommandanten pro officio er tillagt, hvorudi skal findes gedder, aborrer, ål og skaller, men formedelst søens dybhed og grundenes vanskelighed, er fangsten af ingen betydenhed. Ved en del bøndergårde befindes små damme eller vandingssteder, hvorfra i forrige tider kunne haves gode karusser og suder for billig pris; men ved de på en del år indfaldende tørre somre og hårde vintre er dette fiskeri meget aftaget, og prisen steget mere end 4 dobbelt ; karper er og adskillige steder blevet forplantet; men det synes ikke, denne fisk vil lykkes her på landet (muligt de her faldende mineralske grunde dertil kan være årsag; den yngler de fleste steder i mængde, men ved forplantningen er der få steder, den på 8 à 10 års tid kan bringes til over 1 til l½ punds vægt. Udi nogle kær, tørvemoser og åer falder og (undertiden små gedder, suder og ål, samt foreller i nogle visse rindende og stengrundede åer, men alt af ingen betydenhed. 2. Laks, torsk og sild er det vigtigste, og undertiden ål, bøtter eller pivar og tobiser, ej tale om en liden del af rejer, skrubber og spætter, som dog ej her agtes noget om.. 3. I de ferske vande fanges med våd eller oer, som de her kaldes, undertiden og med ruser eller såkaldet polekker (Polecker). I de salte vande fanges laksen med dertil indrettede lakselænker, hvorpå gemenlig er 6 a 8 kroge med fersk sild påstukken, samme udsrettes om aftenen og optages om morgenen, ofte finder fiskeren ikke andet end bare hovedet af laksen, resten er af sælhunden fortæret; de her såkaldede åbo eller edderfugle bortsnappe og, på visse steder og sine tider af året, silde-beden bort af krogene. Torsken dels på samme måde som laksen, og dels optrækkes den med en snor med en krog og sildemadding på. Silden fanges udi dertil indrettede sildegarn eller manser, som udsættes med ridetov om aftenen, og igen optages om morgenen tidlig; i sommertiden, når nætterne ere lyse og korte, sker fiskeriet efter silden hele natten igennem som kaldes at vrage, hvilket sker østerlands på den måde, at de ved små tov lænke et sildegarn efter det andet tilsammen, og slæber dem samtlig i søen efter båden eller vrag-egen, som er større end almindelige fisker-både, og hvortil 2 a 3 mand udfordres. Aalefangsten er af ringe betydenhed, den stanges med jern her ligesom anden steds; botter fanges kuns på visse steder og grunde en kort tid om foråret med dertil indrettede garn, som udsættes om aftenen og optages om morgenen. Tobiesen trækkes med våd på sandbund, ikke heller i nogen mængde. 4. Laksen forsendes fersk til Kbhvn., sålænge skibslejlighed falder, og derved fordelagtigst udbringes, ellers bliver den dels saltet, røget og vindtørret og spist som spege- eller: reeselaks, dels bliver den, dog sjælden, i små stykker nedsaltet eller syltet i fjerdinger. Torsken og silden, så meget som ikke spises fersk, nedsaltes i hele og halve tønder og fjerdinger og til dels bliver tørret i vinden eller flækkes og røges; begge dele falder almindelig her meget små, tør og mager, især silden; dog spiser landsens folk den langt hellere end den fedeste flamske sild eller anden stor sild, som kommer anden steds fra; det var at ønske, den nationale smag, i vigtigere tilfælde, kunne indføres her såvelsom flere steds. De andre slags salt og fersk vands fiskerier, som ikke er af stor betydenhed, spises alle ferske. 5. Laksefangsten begynder in decbr. og varer til sidst i foråret, når vinteren og vejrliget det tillader; visse åringer er fangsten meget ringe; sælhunden gør ofte fiskerne stor skade, som foran er meldt; ved indfaldende stormvinde og skibe, som sejler forbi landet, blive fiskerne ofte deres kroge og redskaber rent kvit, som måske er årsag, at dette fiskeri ikke drives med den force, det kunne. Torsk falder mest året igennem, når vejrliget det tillader og madding kan haves, dog mest og bedst om for- og efteråret. Silden fås ved St.Hans dags tider indtil høsten eller medio aug. som er den bedste og bruges til spegesild. Siden efter og indtil medio oktbr. fås den ringere slags, som bruges til kogesild; og efter den tid ophører gerne al sildefangst. Botter fanges kuns en kort tid om foråret, når varmen begynder, mest på den vestre kant af landet, og ofte, når i den tid urolig vejr indfalder fås lidet eller intet. 6. Dette er umuligt at bestemme på et sted, som her, hvor fiskerne selv indsalter og nedlægger ikkun den mindste del; men bortsælger det meste fersk fra Søen til landets folk, som spise den enten fersk eller lader den nedsalte efter enhvers husholdnings beskaffenhed, og hvoraf sjælden noget, uden alene fersk og røget laks, fra landet bortføres, hvis antal er lige så uvist som umuligt at få at vide uden nogenledes af toldbøgerne.
7. Torsk og sild udføres intet, som foran er meldt, undtagen hvad levende torsk de, nu på nogle år anlagte fiskerkvaser opkøber, af fiskerne omkring landet og overbringer til Kbhvn., hvorved landets egne folk ofte lider mangel og må betale alting dyrere end i forrige tider; laks bliver, som foran meldt, undertiden en god d del oversendt til Kbhvn. enten fersk eller speget; men antallet er umuligt at bestemme her, men bedre ved toldkammeret i Kbhvn., hvor de indbringes. 8. Mest til landets beboere og en del af laksen som meldt til Kbhvn. 9. Antallet kan ikke med nogen vished bestemmes, thi de fleste, som bo omkring ved strandsiderne, ikke alene i fiskerlejer, men endog bønder og udbyggere, betjener dem af fiskerier, når årets tid og deres avlings- eller andre næringsomstændigheder, det tillader. Få kan siges at have ophold ved fiskeriet alene; de fleste endog i fiskerlejerne have tillige andre næringsveje, ved jordbrug, håndværker og som daglønnere; ellers findes overalt på landet eller bygden omtrent en 300,som mest betjene dem af fiskeri. Fiskernes arbejde betales efter de almindelige priser således: Laks fersk 3 a 4 til 6 sk. pundet, røget eller speget 8 sk. pundet. Torsk fersk 6,8 til 12 sk. snesen, lige som de er store til og årets tid falder; ved Rønne er den dyrest. Saltet torsk en tønde 4 a 5 rdr.; sild fersk en o1 eller 80 stk. for 8 à 10 sk., spegesild en tønde 6 rdr. 4 mk., og kogesild en tønde 4 rdr. 10. Omtrent 150 stk. eger og både, hvoraf de små både udgør det største antal. 11. Efter besvaringen på 6. qv. er man lige så lidet i stand til at bestemme kvantiteten af det her forbrugende salt; ellers regner man, at til nedsaltning af en tønde torsk eller sild kan forbruges 1½ til 2 skp. spansk salt, og af laksen tegnes til hvert lispund 1 pot salt; her bruges sjælden andet end spansk salt. 12. Fiskerredskaberne /: undtagen krogene :/ blive her på landet af fiskerne selv forfærdigede; men fustagerne forskrives mest fra Kbhvn. 13. Fangsten er mange og store forandringer underkastet, det ene år regnet mod det andet, og især har den i dette år været meget ringe af alle slags; man kan i almindelighed regne, at den på en snes år mærkeligt har aftaget, som iblandt andet kan sluttes deraf, at alt fiskeri i den tid her på steden er stegen 2 a 3 dobbelt i priserne; i de ældre tider var laksefangster i sådan mængde, at endog tjenestetyende ved deres antagelse forud betingede sig, ej at matte gives laks mere end en gang om ugen; nu om stunder kan husbonderne sjælden få nogen selv og mindre til deres folk. Aarsagerne ere formodentlig bl.a. de langvarige vintre og drivis i søen, at foråret og sommeren på en del år har været meget usædvanlig kold og ubehagelig med stærke stormvinde ;item de ofte indfaldende faststående vinde fra eet hjørne i hele 2 a 3 måneder tillige; og flere os ubekendte naturlige årsager; hvor til kommer, at når sildefangsten slår fejl, kan ikke heller nogen betydelig laks eller torsk fanges, da de og især laksen alene med sildebede eller madding lader sig fange; sælhunden og andre deslige rovfiske kan og kontribuere meget til fiskeriets afgang, og at fiskerne ofte må lade sig nøje med hovedet, når disse har fortæret kroppen af laksen. 14. Derom ved ingen her på steden at give nyttigere og bedre forslage end den måde,hidindtil har været brugelig, uden om der fra højere steder kunne udfinde middel og de til sælhundens og andre desliges ødelæggelse; muligens formedelst præmiers hjælp kunne således her tilvejebringes forsøg på de måder, som sker på Gulland efter Linnei beretninger i sin rejsebeskrivelse p. 184, 270 og 299. Rønne den 5. decbr. 1771. J.C. Urne K. Andersen
Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Sjællands stift. Rønne (21/8). l. Her falder ingen fersk fisk uden lidet karusser, som nu om stunder er dyre at få fra bønderne, ellers har jeg erholdet her om hr. oberst og vice-kommandant Schors betænkning, som haver lagt sig efter at formere karper her på landet, som her hos følger. 2. Den største del af fisk her fanges, /:lidet sild, og når der ingen sild fanges, falder der ingen anden fisk:/ er torsk; thi den bider ej på uden de have sild at sætte på deres kroge,som her kaldes bede, lidet laks, lidet tobiser som og bruges til bede, undertiden nogle få ørter. 3. Til silden bruges manser eller brede garn 4 favne lange, og 2 favne brede, med små masker; thi her falder kuns små sild. Til torsken bruges kroge eller snører med en krog på, som de drager med langt ude på dybet. Laksen fanges med kroge, som er besat med hver en sild, der bliver lagt ude i dybet og linen flyder på vandet,undertiden opæder sælhunden laksene fra krogen og levner kuns hovedet, som den lader blive. Tobisen trækkes med våd eller som den her kaldes, Oe, på sandbund. Når ørreden (ørden) går op i de små bække her falder, tages den med en krog på en lang stage, som kaldes at slå ørter. 4. De fleste spises ferske ellers saltes de og nedlægges til vinter føde og husholdning. 5. Om foråret og efteråret når det er magsvejr ellers falder intet. 6. Dette kan ingen sige. 7. Nu om stunder ingen; thi der kan ej fås så mange, som der efterhånden behøves til spisning og ophold. 8. I byen. 9. Her er ingen visse fiskere; thi de fleste af skipperne, håndværkere og daglejere fisker, når det er godt vejr og ej er nogle ret fiskere, som alene lever af det samme og derfor ej kan bestemmes et vist tal af dem. Af den årsage kan ej heller deres eller arbejdsløn fastsættes. 10 Fartøjer ingen; men både og joller, som er her fra byen, kan regnes til en 40 stk.,som enhver ejer bruger, når han har tid og det er godt vejr. 11. Når der falder torsk, kan der bruges til en fjerding at nedsalte 7 à 8 potter stort salt mest spansk, 12. De som fisker forfærdiger deres redskaber selv undtagen krogene. Foustagier forfærdiges ingen, men fås fra Kbhvn. 13. på en 17 års tid har fiskeriet meget aftaget og i særdeleshed på nogle år, siden fiske qvaserne har begyndt at gå her omkring landet. Hvad årsagen er til fiskeriets aftagelse kan ej siges,,uden det er guds behagelige vilje og hans forsorg for menneskene. 14. Det, som de formener, der gør fiskeriet den største skade er de mange sælhunde, der findes omkring, og de ved på ingen måde at få dem ødelagte i denne åbne sø, hvor der falder et stort søbrud; thi hvad redskaber de dertil ville forfærdige, tager søen bort og undertiden de fremmede skibe, som sejle her forbi der og tager med sig mange lakse liner. De foregive og at de lange vintre jager fiskene langt ud fra landet, grundene kan og forandres ved isens trykkelse og stormens brusen og søbrud. Rønne den 21. aug. l77l. Lorenz Asmus Selmer (?)
Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Sjællands stift. Rønne (20/8). (14/8 anmoder Lorens Asmus Selmer oberst og vice- kommandant von Schor at besvare spm. for ferskvandsfiskeriernes vedkommende.). l. Det slags fiskeri hvormed jeg fornemmelig har gjort bekostning på at se propageret, hvor af ingen her har været bekendt, førend jeg dermed gjorde begyndelse er karper. 3. Til disse fiske at få ud af dammen bruger jeg den almindelige måde med våd eller Oe, ellers er de damme, som jeg til dette fiskeri har udset og lejet af bønderne, af den beskaffenhed, at jeg lader vandet afrende ved render, som udi demningen til den ende er lagt, eller også at lade demningen igennemskære. 13. At jeg har været så vandheldig for nogle år siden ved at miste en stor del af disse hensatte karpeyngel til vekst, som jeg hos bønderne haver hensat for der at vokse, har jeg måttet noksom erfaret at en stor del af disse karper er døde, blot på mangel af opsigt ved dammene om vinter tiden; men har måttet lade mig nøje med disse folks løfter, hvorved jeg har taget mærkelig skade; for at forekomme denne skade og fortrædelighed, er det noksom hr. byfogeden (Selmer) bekendt, at jeg her på byens fælled haver forlangt en plads, som kaldes Skoele Kraagen, som jeg fandt bekvem til dette fiskeris forplantelse ved det vandløb der forefindes; men til datum ikke har været så lykkelig denne plads at obtinere, hvilket hr. byfogeden tilfulde er bekendt; min hensigt er alene at konservere dette slags fiskeri, som endnu haves i behold, at de ikke skulle uddø af landet, hvilket jeg med bekostning haver ladet komme her til landet både fra Pommeren, Lubech og Kbhvn., som dog nogle gange er død for mig undervejs, indtil jeg var så lykkelig at jeg engang fik 6 stk. karper levende her hid til landet, hvor af jeg haver den del yngel og voksne, som nu her på landet findes. 14. Ud af ovenanførte i 13 qv.s besvarelse kan erfares. Det som mangler mig til at få dette slags fiskeri forplantet er alene at få de steder, hvor af her findes mange på udmarkerne dertil bekvemme, som ligge øde og er til ingen nytte; når de kunne fås med 6 à 8 tønde lands jordmon til beboelse og bedrivelse for en, som kunne beobagte og oppasse dammene; i mangel deraf vil dette fiskeri igen uddø og blive øde her på landet, da ingen her på landet har villet anvende bekostninger derpå, siden der må bies 4 a 5 år inden nogen nytte og interesse derved kan nydes,og det forsøg, som af mig er gjort,har været for at erfare om det slags fiskeri kunne her på landet genereres det den bornholmske historia nægter. I foråret gjorde jeg forsøg med en fiske qvase at oversende nogle til Kbhvn. som levende,så det er forsøgt at trans- portere dem ved sø vand;hvad således er forsøgt i småt kunne blive både landets indbyggere selv til nytte, såvel som Kbhvn.s; da når mængden fås vil prisen blive meget lettere end den nu a l'ordinaire falder, så at i steden l u deraf koster l mk. 8 sk. kunne den sælges for l mk. ville også bringe penge til landet,og de vandsteder og jordmon, som ligger øde, kunne ikke alene blive nyttige, men og fordelagtige dog ved bekostninger måtte istandsættes. Jeg har under 26..nobr. 1770 gjort allerunderdanigst ansøgning om at nyde nogle steder på udmarken her på landet til fiske dammes anlæggelse, men til datum ingen resolution bekommet. Rønne d. 20/8 1771. A.A. v. Schor
Stiftamtmændenes ind. ef. Kmr.-Skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Sjællands stift. Svanike. (8/8). 1. Ferske vand /: undtagen små damme:/ befindes her ikke, og følgelig heller ikke noget fiskeri. 2. I det salte vand fås her torsk, sild og lidet laks 3. Torsken optrækkes med en torske snor, med bede af fersk sild på krogen, silden fanges udi de dertil indrettede silde garn, som enten settes af fiskerne med ride tov om aftenen og igen optages om morgenen tidlig, eller og af dennem vrages hele natten efter silden, som sker på denne Måde: at de ved små tov lænke et sildegarn efter det andet til sammen, og lader dem samtlig i søen efter båden. Laksen fanges med dertil indrettede lakse lænke, hvorpå gemenlig ere 6a 8 kroge med fersk sild på stukken. 4. De som ej spises ferske, gemenlig nedsaltes i hele og halve tønder og fjerdinger, undtagen laksen, som enten ferske bortføres til Kbhvn. eller grønsaltes i fjerdinger, eller og røges til at spises spege. 5. Torsken falder alle tider på året, når sø vejrliget er men ikkun lidet i mængde, silden fås ved st. Hans dags tider til høst måned den bedste, og den ringeste ved Michaeli og nogen tid derefter, som nu på nogle år haver mærkeligt aftaget både udi mængden i godheden. Lakse tiden indfalder ved jul og nye års tider, hvoraf heller ikke meget fås. 6. Af torsk 16 à 20 tønder, af sild 20 à 30 tønder og af laks 50 til 60 stykker. 7. af torsk og sild udskibes slet intet, har ej i nogle år været tilstrækkelig for indbyggerne, hvorfore en del har måttet lade sig tilføre saltet sild fra Kbhvn. Den få laks, her fanges, bliver næsten alt bortført. 8. Fornevnte laks som her udskibes, sælges i Kbhvn. 9. Her i byen ere 46fiskere, som tillige nære sig af liden jordbrug og avling, samt gå i dagløn, når vejrliget ej tillader dem at bruge søen. For 20 stk. torsk får de 4 à 6 sk., for en ol eller 80 stk. sild gives 8sk., for den bedste, og 4, 5 à 6 sk. For den ringere, laks sælges her for 3 à 4 sk. Når den er fersk, men 8. sk når den er røget. For saltet torsk l tønde 4 rdr., for en tønde spege sild 6 rdr. og for l tønde koge sild 3 rdr. 2 mk. 10. 23 stk. fisker både. 11. Til l tønde spege sild med megning og nedlægning forbruges l½ skp. spansk salt, til l tønde koge sild l skp. dito, og til l tønde torsk ligeledes l skp. 12. De første forfærdiges her i landet, de sidste føres her hid fra Kbhvn. 13. En mærkelig forandring er herved udi aftagelsen fornemmelig i dette år, da her såre lidet af torsk og sild er faldet,hvor til formenes den kolde og hårde vinter, med så længe vedvarende hav is at være årsag. 14. Guds velsignelse; thi der mangler slet intet på indvånernes bestandige flid, vågen, svære arbejde og umage, som de gør for sare lidet,og undertiden for slet intet. Svaniche d. 8. aug. 1771. J.A. Borring.
Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Sjællands stift. Nexø (14/8). 1.I fersk vand er ej noget fiskeri synderlig at skrive om, en del bønder har en liden dam ved gården at vande deres kreaturer i, hvori kan være nogle få og små karusser, kan vel og findes gedder og suder i tørvemoser og andre vande, samt karper på nogle få i steder i landet. 2. Laks,torsk og sild. 3. Laks og torsk fanges ved krog, og sild ved garn. 4. Laksen røges eller saltes eller ved skibslejlighed føres ferske bort. Torsken bliver mestendel forbrugt fersk ligesom og sild. 5. Mest om for- og efteråret. 6. Af laks har ikkun kommet lidet til byen ;i nogle åringer ligesom og torsk; thi når torsken vanker og vejrliget er så at den kan fanges,ligger gærne enten byens eller fremmede fiske qvaser på reden og køber den op, dog føres undertiden så meget bort om året, som 5 eller 6 tønder salt torsk i fjerdinger. Borgere og bønder som have noget stor husholdning, kan vel og til vinteren forskaffe sig nogen saltet torsk, hvilket er ej muligt at få at vide hvor megen det kan udgøre i tønder eller fjerding-mål. 7. Al laks og torsk bliver næsten udført,som i næst forrige qvæstion er besvaret. 8. Kbhvn. 9. Omtrent 60 til 80 mennesker af Nexø kan undertiden have arbejde derved/: hvor iblandt ere mange skibsejere og andre borgere, som har avling og alene fiske til husfornødenhed:/ så længe fiskeriet vanker og vejrliget tillader, som bliver dem betalt i snesevis,6 a 8 sk. sneset,men må desuden arbejde i dagløn, så at ganske få eller snart ingen kan leve af fiskerier i disse åringer,men mange af dem som ikke har nogen avling eller godt håndværk til hjælp må lade børnene betle opholdet den meste tid. 10. 2 fiske qvaser og hen 40 både fra Nexø, og ungefer 30 både for Sønder herred, hvor en del bønder haver både og fisker selv, de fleste andre fiskere haver lidet avling og ellers arbejde i dagleje. 11. Ungefer 4 a 6 læster, som hentes fra Kbhvn., sluttelig vel mest af spansk salt. 12. Fisker-redskaberne forfærdiger fiskerne selv /:undtagen krogene:/ Men fustagierne købes udenlands., 13. Fiskeriet er i afgang, af årsage, at meget liden og snart ingen sild på nogle mile nær landet er at få, som den hvorefter laksen og torsken mest løber, og hvormed den første alene, og den sidste bedst, fanges. 14. Vides ej at fejle enten på folk eller fiskeredskaber. Nexø den 14. augusti 1771. N. Jespersen.
Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Sjællands stift. Hasle (21/8). l. Her er så godt som intet fiskeri af fersk vand på denne kant af landet: thi søer forekommer ingen, og åerne ere ganske små. Karusser haves hos præsterne på bøygden, og hos en og anden bonde. Dog de ere små imod det, de gemenlig var for 30 år siden omtrent; så findes også her og der sudere. 2. Laks, torsk, sild og meget sjælden makrel. Aal haves og men ej stor mængde. 3. Torsken drages ved snor; men den største del deraf fanges ved kroge, som kastes ud imod aftenen og optages igen om morgenen derefter. Laksen også på denne sidste måde. Silden fås ved garn, som gemenlig her kaldes Mantzer, af hvilke ethvert er 5 a 6 favne lange og omtrent 1 favn bredt: hvilket man nedsætter, alt ( eftersom man slutter silden at gå højt eller nedrigt; 4. Laks nedsaltes ikkun en liden del, men den meste, deraf røges på gemen måde: men, når man vel omgås med røgningen, bliver smagen langt bedre. Af torsken, efter at den er saltet, tørrer man nogen i vinden, men den største del nedlægges i kar til vinterforråd. Af silden røger man på dette sted snart intet; men den nedlægges til at bruge som spege eller og til at koge. Af ål plejer man hverken at røge eller salte nogen. 5. Straks om foråret, når vinteren ikke er for langvarig, får man laks, torsk og nogen sild. Laksefangsten holder ved omtrent til junii begyndelse og foretages igen hen imod som kulden påny begynder. Den meste og bedste sild fås omtrent fra medio junii indtil medium augusti.; samme duer til at spæge, men derefter er den sild, som fanges nemlig indtil kulden tager ved, ikkun mager og bruges til at koge. 6. Når vinteren ej varer ret længe, får man gemenlig god mængde af laks,så at, hvis man regnede både den, som fås om for året og imod vinteren, kunne den sættes i alt til et par hundrede, som fangedes for denne lille by, og af hvilken da ikkun en ringe del spises fersk, men den meste tilberedes på ovenmeldte måde. Det meste af torsken spises fersk enten af stedets indvånere eller af de omkringliggende bønder. Dog nedsaltes og en god del deraf, som sættes til 10 tdr. omtrent og bliver fortæret på stedet eller af de omkringboende folk på bøygden; thi af landet udføres nu ingen sild, til at koge nedsaltes her i temmelig mængde, som kunne regnes til 10 tønder omtrent. Spegesild, så megen som man bruger, hentes gærne fra et fiskeleje i øster Laurs sogn, sm hedder Gudhjem. 7. Nu om stunder udskibes en ganske ringe del og snart ingen laks herfra,men torsk og sild ganske ingen. 8. Når man har nogen laks, plejer man afsætte den i Kbhvn. 9. Her er eller 8 mænd, som næppe har andet at leve af, end fiskning: men de, som tillige have lidt avling, eller lade sig gærne bruge som daglønnere, gøre et snes omtrent. For fiskning lønne de sig alle selv. 10. Her bruges ikkun små både,og samme er ungefær et halv snes. 11. Saltet, som hertil bruges, er gemenlig det spanske. Har man 200 laks,som sagt er, så bruges dertil lidet over l½ tønde. Torsk 10 tdr. og sild 10 tdr. tager omtrent 4 tdr. og 4 skp. salt. 12. Fiskeredskaberne gøres her undtagen krogene; som hentes anden steds fra. Fustagierne fås gemenlig fra Kbhvn. 13. Fangsten på laks og sild har på nogle års tid meget forværret sig :thi for 30 år siden omtrent kunne man på et år ved en båd have 20 til 30 stykker laks, da nu undertiden kan næppe fanges et halv snes ialt om året. Silden, som plejer ved St.Hansdag falde i nogen mængde og være fed,kommer nu ej gærne førend ved enden af august, er mager og duer næppe til spege. Men en skøn del af torsken har man her, besynderlig i år haft,endog det varede længe,førend søen blev åben. Om efteråret har man og på nogle års tid haft meget mindre laksfangst end tilforn.
l4. Når mildere vintre måtte indfalde, kunne man vente at fangsten ville blive så god som før. Dog må man tilstå,at den skade, som sælhunden gør,besynderlig på i laksen, er meget stor. Og er det forunderligt, at da man i disse tider så meget beflitter sig på at forbedre husholdningsvæsenet,man endnu ikke har opfundet et bekvemt middel til at bemægte sig og tvinge et så skadeligt bæst. Så er her og mængde af de store ænder som på dette land kaldes åboer. Disse gøre fiskerne megen fortræd, da de dukke sig ned og æde maddingen af krogen for dem. Der dræbes af og til nogle af dem, men det forslår intet. Der siges at man på visse steder ej tåle dem at ødelægge for dunets skyld; thi de due ej at æde. Om det er vist, det lader jeg stå hen. Hasle d. 21. aug. 1771. H.J. Skougaard.
Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. II. Sjællands stift. Allinge/Sandvig (21/8). l. I Hamrnersø, om hvilken ved anledning at betragte søfarten nu noget er meldet, er temmelig god fisk, gedder, aborrer, ål. Aborrerne ere ikkun magre; så findes der og skaller i mængde; men enhver ved, at ikkun få have lyst til den slags fisk. Fiskeriet i denne sø er landets vice kommandant alene forundt. Den nu værende vice kommandant hr. oberst Schor har også karper i et vand ikke langt fra slottet Hammershus såvel som på flere steder. 2. Laks,torsk,sild og meget sjælden makrel. Aal have og men ej i stor mængde. 3. Til laksen at fange kastes kroge; men torsken drages mest på snor. Silden fås ved garn, af hvilke ethvert er 5 a 6 favne langt og omtrent l favn bredt. Disse nedsætter man, alt eftersom det er at vente,at silden går højt eller nedrigt. Ellers på den tid silden er at få i nogen mængde, slå fiskerne 6,8 eller flere sig sammen, føje deres garn, det ene ved det andet, og, efter at de ere nedsatte, lade sig med dem I drive på bådene, hvorhen dem synes bedst, og holde det således ud hele nætter; hvorved de, når det vil lykkes få stor mængde af sild. Dette arbejde kalder man at vrage. De holde sig gemenlig midt imellem Bornholm og Skåne. Samme måde at fiske på er ej alene meget besværlig, men og ganske farlig: thi undertiden blive fiskerne af de større fartøjer undersejlede og sætte livet til derved. 4. Af laksen nedsaltes ikkun en liden del, men den meste deraf røges på gemen måde; og fik nettere smag, hvis man nettere omginges med at røge den. Af torsken, efter at den er saltet, tørrer man nogen i vinden, men dens største del nedlægges i kar til vinterforråd. Af silden røger man her snart ingen, men den nedlægges til at bruge spege eller og til at koge. Af ål plejer man hverken at røge nogen, eller nedsalte den i kar. 5. Straks om foråret, når vinteren ej er for langvarig, får man laks, torsk og nogen sild. Laksefangsten holder ved omtrent indtil junii begyndelse, og foretages igen hen imod som kulden påny begynder; ligeledes forholder det sig med torsken. Den meste og bedste sild fås omtrent fra medio junii til medium augusti; thi samme duer til spege. Men den, som fanges derefter og indtil kulden igen tager ved, er ikkun mager og bruges til at koge. 6. Når vinteren ej varer ret længe, får man gemenlig god mængde af laks, så at hvis man regnede både den, som fås om foråret og den imod vinteren, kunne den ialt sættes til 250 stykker, som fangedes for disse to byer, og af hvilken ikkun en ringe del spises fersk, men den meste tilberedes på ovenmeldte nåde. Den meste torsk spises fersk enten af stedets indbyggere eller af de omkringliggende bønder. Dog nedsaltes og nogen deraf, som kan sættes til 20 tønder omtrent,og bliver enten på stedet, eller og af de omkringboende folk på bøygden fortæret; af landet udføres nu ingen. Spege sild lægges her i temmelig skøn mængde og ligeledes koge sild, hvilken i alt kan regnes til 20 tønder omtrent. Dog dette må forstås om de gode tider: thi på nogle år har fangsten af laks og sild været ret jammerlig. Men en god del torsk har man fået endog i dette forår, endskønt mindre end for Hasle. Når ellers her nogen mængde af denne slags fisk fanges, kan den som nedsaltes, omtrent regnes til 20 tønder, som nu meldt er. 7. Nu om stunder udskibes herfra en ganske ringe del laks; men torsk og sild aldeles ingen., 8. Når man har nogen laks,plejer man afsætte den i Kbhvn.
9. De i Allinge, som snart intet andet have at nære sig ved end fiskning, ere nu 2,(NB! der er en tom plads bag totallet,så der skal vel have været et par og tyve),og de i Sandvig, som leve derved, ere 8. Men de,som tillige have nogen avling, eller bruge håndværk, og derfor ikke ret bestandig kan fiske, udgøre gemenlig på det første sted 18 og på det sidste 30; thi her drives det stærkest. 10. I Allinge har man ialt 9 både til fiskning, men i Sandvig 17. 11. Saltet,som her bruges, er gemenlig af det spanske. Når man nu har 250 laks, og sætter hver af dem overhoved på l L 4, og efter gammel regning giver en pot salt til hvert L laks, så gør det ialt lidet under 2 tønder, som dertil bruges. Sætter man, at i Allinge nedlægges 6 tdr. torsk og i Sandvig 14 tdr., og på hvert af disse steder lige så megen sild, så behøves dertil omtrent 8 tdr. 8 skp. salt. 12. Fiskeredskaberne gøres her undtagen krogene, som hentes anden steds fra. Fustagerne fås gemenlig fra Kbhvn. 13. Fangsten på laks og sild har på 30 år omtrent meget forværret sig. Thi før den tid kunne man noget nær årlig ved en båd have 20 til 30 stykker laks,da man nu gemenlig i alt næppe kan gange et halv snes om året. Silden, som plejer ved St.Hansdag falde i nogen mængde og være fed, kommer nu ej gærne førend ved enden af august, er mager og duer næppe tilspege Men en temmelig god del torsk har man endog i år haft,endskønt det varede længe, førend søen blev åben Om efteråret har man også nogen tid haft meget mindre laksefangst end tilforn. 14. Nar mildere vinter måtte indfalde, kunne man vente, at fangsten ville blive så god som før. Dog må, man tilstå, at den skade, som sælhunden gør, besynderlig på laksen, er meget stor. Og er det forunderligt, at da man i disse tider så meget beflitter sig rå at forbedre husholdningsvæsenet, man endnu ikke har opfundet et bekvemt middel til at bemægte sig og tvinge et så skadeligt bæst. Så er her og mængde af de store ænder, som på. dette land kaldes åboer. Disse gøre fiskerne megen fortræd, da de dukke sig ned og æde maddingen af krogene for dem. Der dræbes vel af og til nogle af dem, men det forslår intet. På visse steder, som her siges, vil man ej tåle dem at ødelægges for dunets skyld, thi de duer ej til at æde. Om det er vist, det lader jeg stå hen. Hasle d. 21. aug. 1771. H.J. Skougaard. [NB! beretningen er forfattet af den samme, som har udarbejdet den for Hasle. Der er da også bogstavret overensstemmelse mellem punkt 14 i begge beretninger]