DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. R EKKE 86. BIND 2. H EFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 86 2d LIVRAISON FOLKEMNGDEN 5. NOVEMBER I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1931 DANMARKS STATISfIK r.::li O TEKET
Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrerende Folketællingerne i Danmark 1801 1925. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 1925. Folketællingen 1801 l Statistisk Tabelværk. Ældste Række, L Hæfte. 1834 1840 Statistisk Tabelværk. Ældste Rekke, 6. Hefte. 1845 Statistisk Tabelværk. Ældste Række, 10. Hæfte. 1850 Statistisk Tabelværk. Ny Rekke, 1., 3. og 7. Bind. Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.2. Afd. J, 1855 Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 1. Bd. 1860 ' Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelværk. 3. Rekke, 18. Bd. 1870 ' Statistiske Meddelelser. 2. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 3. 1880 ' Statistiske Meddelelser. 3. Rekke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b. 1890 Statistiske Meddelelser, 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 3 og 4. 1901 Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 10. Bd., 3. Hefte. 1906 Statistiske Meddelelser. 4. Række, 21. Bd., 1. Hæfte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 28. Bd., 5. Hefte. 1911 j Statistiske Meddelelser. 4. Række, 37. Bd., 1. Hefte. l Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 9,10 og 11. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 51. Bd., 1. Hæfte. 1916 ' Statistisk Tabelværk. 5. Række, Litra A, Nr. 14. Statistiske Meddelelser. 4. Rekke, 63. Bind, 1. Hefte. 1921 Statistisk Tabelverk, 5. Række, Litra A, Nr. 16.. 1925 Statiske Meddelelser. 4. Række, 76. Bd., 1. Hæfte. Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede: Statistisk Tabelverk. 5. Række, Litra A, Nr. 5.
Indhold. Pag. Table des matières. Forord 5 Avant propos. Indledning. Det egentlige Danmark: 1. Befolkningens Sterrelse og Tilvækst 2. Folkema;ngden i Landets forskellige Dele 3. By og Landbefolkning 4. Befolkningstæthed 6. Mund og Kvinder Færeerne 9 14 23 36 38 40 Introduction. Le Danemark proprem. dit: 1. Nombre et accroissement de la population. 2. La population dans les divers parties du pays. 3. Population urbaine et rurale. 3. Population spécifique (densité). 6. Répartition d'après le sexe. Iles Féroé. Tabeller. Det egentlige Danmark: 1. Byer, Landkommuner og Sogne 2. Overovrighedskredse, Amter 3. Amtskommuner, By og Sognekommuner Samlet Oversigt Noter til Tabel 3 4. Forligskredse 5. Landsretskredse og Nævningekredse 6. Retskredse 7. Politikredse 8a. Amtslægekredse og Lægekredse 8b. Sindssygehospitalernes Landomraader 43 96 101 116 117 118 121 122 126 126 128 Tableaux. Le Danemark proprement dite: 1. Villes, communes rurales. Paroisses. 2. Départements. 3. Communes départementales, urbaines et rurales. Résumé. Annotations au tab. 3. 4. Districts des commissions conciliatrices. 5. Cours d'appel. Circonscriptions des listes du jury. 6. Juridictions. 7. Préfectures de police. 8a. Districts sanitaires. 8b. Districts des asiles d'aliénés de l'état. 1*
. 9. Udskrivningskredse og Udskrivningsomraader 10. Skattekredse 11. Skyldkredse og Vurderingskredse 12. Amtstuedistrikter 13. Tolddistrikter 14. Tilsynskredse under Arbejdsog Fabriktilsynet 15. Folketingsvalgkredse 16. Landstingsvalgkredse 17. Stifter, Provstier og Pastorater Samlet Oversigt 18. Landsdele. Storre og mindre Oer Noter til Tabel 18 19. Byeme og deres Forstæder 20. Bymæssige Bebyggelser i Landkommunerne Tillæg: Storm off. Anstalter Forre 21. Præstegæld og Sogne i Forre Amt. Bemærkninger til Tabel 21... 22. Færoerne. De enkelte Oer 23. Sysseler, Kommuner, Sogne og Bygder 24. Forre Amtskreds,Valgdistrikter Bilag 1. Cirkulære af 6. Okt. Bilag 2. FolketællingsSkema Register... Pag. 129 130 132 135 136 137 138 140 141 159 160 162 163 172 185 188 189 190 191 193 194 199 206 9. Circonscriptions de recrutement. 10. Circ. de la repartition des contributions directes. 11. Districts de taxation (pour la redevance immobilière). 12. Circ. de la perception des contributions directes. 13. Districts de douane. 14. Districts de l'inspection des fabriques. 15. Circonscriptions électorales du»folketing«. 16. Circ. électorales du»landsting«. 17. Diocèses, districts décanaux, paroisses. Résumé du tabl. 17. 18. Grandes parties du pays. Iles. Annotations au tabl. 18. 19. Villes (y compris les faubourgs). 20. Agglomérations urbaines dans les communes rurales. Appendix. Iles Féroë: 21. Paroisses. Annotations au tabl. 21. 22. Iles et îlots. 23. Juridictions, communes, paroisses et villages. 24. Circonscriptions electorales. Districts. Circulaire du 6 octobre. Questionnaires. Index aux tableaux.
F or or d. Avant propos. I Henhold til kgl. Resolution af 13. December 1924 afholdtes den 19. almindelige Folketæiling i Danmark den 5. November, jfr. Indenrigsministeriets Cirkulaere af 23. Sept. (Ministerialtidende A, S. 93 ff.). For Taingen, der omfattede det egentlige Danmark og Faeroerne, redegares i nærvserende Publikation. Befolkningen paa Grenland er i blevet optait, deis ved»gronlands Styrelse«, deis for Kolonien Kap Yorks Vedkommende ved Bistand af Ingenior M. Ib Nyboe, der velvilligst paatog sig Udsendelsen af Skemaerne og Registreringen ved den stedlige Kolonibestyrer. Resultaterne of den gronlandske Folket e ling vil senere blive offentliggjorte. Ved tidligere Tællinger var Optællingslisten delt i en Hovedliste og en Tillægsliste. Indtil 1925 omfattede Hovedlisten alle de Personer, der paa Tællingsdagen var til Stede i Kommunen, medens der paa 'Tillægslisten skulde opfores de Personer, der horte hjemme i Kommunen, men som var bortrejst paa Tællingsdagen. Af Hensyn til den i Folkeregisterloven af 1924 paabudte Revision of de kommunale Folkeregistre aendredes den hidtil fulgte Fremgangsmaade ved Teellingen i 1925, Saalodes at alle Personer, der var hjemmehorende i Taellingskommunen (og altsaa skulde findes i Registret), skulde opferes paa Hovedlisten, medens de paa Taellingsstedet midlertidigt nærværende skulde opfores paa Tillægslisten. Medens dense Fremgangsmaade ikke blot lettede Kommunerne ved Arbejdet med Registrenes Revision men ogsaa bidrog til at gore Revisionen mere effektiv, var det dog stadig et Spergsmaal, ved hvilken Fremgangsmaade man bedst caste den dobbelte Opgave, som efter Registrenes Indferelse stilledes til Folkerællingsmaterialet, deis den rent statistiske som hidtil at tælle den paa Tællingsdagen i de enkelte Lokaliteter faktisk tilstedevaerende Folkemrengde, deis den administrative at faa den i den enkelte Kommune hjemmeherende Befolkning optait.
II 6 For i hejere Grad, end Tilfældét var i 1925, at kunne tage ligeligt Hensyn til begge disse Formaal opgav man ved Tællingen i den ved tidligere Tællinger benyttede Deling af Taellingslisten i en Hovedliste og en Tillægsliste og bestemte, at der paa Listen skulde opfores samtlige i Kommunen hjemmehorende Personer samt alle, der midlertidigt var tilstede paa Tællingsdagen, og saaledes at det i dertil særligt indrettede Rubrikker anfortes, 1) om de havde fast Bopæl andetsteds og da hvor, 2) om de var til Stede paa Tællingsstedet (ja eller nej) og 3) hvis Svaret var Nej, hvor deres midlertidige Opholdssted var. Ved saaledes Side om Side at stille de Sporgsmaal, hvis Besvarelse er afgorende for Personens Henforelse til Gruppen midlertidigt nærværende eller midlertidigt fraværende, har man ment, bedre end tidligere, at kunne tilvejebringe et paalideligt Tællingsresultat, og tillige lette Arbejdet med Revisionen af Folkeregistrene. For Landkommunernes Vedkommende bibeholdtes den tidligere Fremgangsmaade ved Optællingen, saaledes at Tællingskommisærer gik fra Hus til Hus og indforte paa Listerne saa mange Familier, som der var Plads til paa Skemaerne. For Hovedstadens og Provinsbyernes Vedkommende, hvor tidligere hvert Skema var bestemt til at rumme Beboerne i en Ejendom, skete Tællingen nu saaledes, at hver Familie eller rettere: Personerne i en Lejlighed opfertes paa et særligt Skema (Folketællingsskemaet), der sammen med de ovrige Folketællings Skemaer for vedkommende Ejendom samledes i et særligt Omslag. (HovedSkemaet), der paa Forsiden havde Plads til en samlet Opgerelse over Antallet af Lejligheder og af Personer i Ejendommen. Den i Indenrigsministeriets ovennaevnte Cirkulære omtalte Vejledning med Hensyn til Skemaets Indretning, Udfyldning og Benyttelse ved Registrenes Revision blev givet i et Cirkulære af 6. Oktober til samtlige Kommunalbestyrelser, hvilket Cirkulære tilligemed Tllingsskemaets Sporgsmaal er aftrykt Side 194 f. Efter at de fra Kommunalbestyrelserne umiddelbart efter Tællingen hertil indsendte Sammentællingslister (Kobstads og Sognelister) var indkommet til Departementet, offentliggjordes den 12. Decbr. i Statistiske Efterretninger Nr. 37 en paa Grundlag af disse Lister fore tagen f ore lobig Opgerelse af Folkemængden i de enkelte Kobstæder og i hvert Amts Landdistrikter (undtagen Reno Amt, hvorfra Materialet tarot senere kunde indgaa). Derimod medferte Folketællingslisternes Benyttelse ved Registrenes Revision, at disse Lister forst indgik senere;
7 II Revisionen af Registrene var beregnet at kunne tilendebringes i Lebet af November, en Frist, som dog ikke synes overalt at have varet tilstraekkelig. Narvarende Hafte giver i Tabel 1 i Tabelafdelingen en detailleret Fremstilling af Folketallet den 5. November i hvert Sogn i Landet; hvor Sognet maatte were delt i mindre Dele, der administrativt var henfart til forskellige forvaltningsmassige Omraader, er hver saadan Del behandlet sarskilt. For hvert Sogn eller Del af saadant, er meddelt Arealet i Hektarer, Antallet af Husstande, Mend, Kvinder og disses samlede Antal. Til Sammenligning er anfert Folketallet i 1925. De meddelte Befolkningstal angiver de paa Tallingsdagen faktisk tilstedevar ende Personer paa samme Maade som ved alle tidligere Tallinger efter 1850. Paa Grundlag af donne Hovedtabel (Tabel 1) er i de felgende Tabeller i Haftet givet Oversigter over Indbyggerantallet i Landets forskellige forvaltningsmessige Omraader. Disse Tabeller knytter sig naje til den Fremstilling af»danmarks administrative Inddeling«, der af Departementet blev offentliggjort i Statistiske Meddelelser 4 R. 86. Bd. 1. Hafte. Haftet fremtrader som et forste Afsnit of Folketallingsbearbejdelsen med Oplysninger om, hvilke Kommuner, kirkelige eller kommunale Sogne eller Dele af saadanne der borer til hvert enkelt Forvaltningsomraade. Narvarende Hafte giver derefter som andet Afsnit Indbyggerantallet i disse Forvaltningsomraader. I Modsatning til de tidligere Publikationer om Folkemangden gives der saaledes i narvarende Hafte kun summarisk Oplysning om Folketallet i Forvaltningsomraadet; vil man have Detailoplysninger om de enkelte til For valtningsomraadet harende territoriale Dele, maa man benytte lste Afsnit (»Danmarks administrative Inddeling«) samt narvarende Haftes Tabel 1. Udferligere er dog Tabel 3 (Amtskommuner, By og Sognekommuner) samt Tabel 17 (Stifter, Provstier og Pastorater) behandlede, idet disse Tabeller af praktiske Grunde fremtrader i samme Skikkelse som i' de tidligere Hafter. Ved Noter til de forskellige Tabeller er der givet Oplysning om de Forandringer med Hensyn til Omraade el. lign., der har fundet Sted i Femaaret 1925 30. Ligesom ved de seks foregaaende Folketellinger har man ved Tmllingen den 5. November sagt at foretage en Opgarelse af Folke
II 8 tallet i de mange Beb y g g e l s e r af mere eller mindre b y m æ s si g Karakter (Stationsbyer og lign.), som efterhaanden har dannet sig i Landkommunerne. Man har til Arbejdet haft Bistand af Kommunal bestyrelserne, der efter Departementets Anmodning ved Indsendelsen af Materialet har udsondret og særlig mmrket de Folketaellingslister, hvorpaa Beboerne i de bymmssige Bebyggelser var opferte. Endvidere har de paa Listerne anforte Matrikelsbetegnelser i mange Tilfmlde vmret sammenholdt med Matrikelarkivets detaillerede Kort, og endelig har man i en Rmkke Tilfmlde, hvor Afgerelsen var særlig vanekelig, ladet Tjenestemmnd, udsendte af Departementet, foretage Undersogelse paa Stedet. Resnitatet af Opgerelsen er for Byerne med de til disse henforte Forstmder meddelte i Tabelafdelingens Tabel 19 og for de bymmssige Bebyggelser i Landkommunerne i Tabel 20. I efterfelgende Indledning har man sammenfattet de vigtigste af de Hovedresultater, der kan udledes af de i Tabelafdelingen meddelte Tmllingsresultater. Det statistiske Departement t September 1931. ADOLPH JENSEN. Hans Cl. Nybelle.
Det egentlige Danmark. Le Danemark proprement dite. 1. Befolkningens Storrelse og Tilvaekst. Nombre et accroissement de la population. Ifelge den endelige Opgerelse af Folketaellingen den 5. November fandtes der i det egentlige Danmark (uden F ereerne): 3 550 656 Mennesker. Dette Tal angiver som saedvanlig den faktiske Befolkning, d. v. s. den i Landet paa Taellingsdagen tilstedevaerende Befolk ning, indbefattet midlertidigt naerværende og med Udeladelse af mid lertidigt fraværende. Bortset fra det i Tabelafdelingens Tabel 3 med delte Tal vedrorende Registerbefolkningens') Storrelse i de enkelte Kommuner angiver de Tal, som fremgaar of naerværende Redegorelse for Befolkningens Fordeling paa Landets administrative Omraader, saavel i Tabel som Tekstafdelingen den faktiske Befolknings Storrelse paa Taellingsdagen. Ved den nærmest foregaaende Telling, den 5. November 1925, udgjorde Danmarks Folketal 3 434 555, og i de mellemliggende 5 Aar er Befolkningen altsaa foreget med 116 101 Mennesker eller med 3,39 pct. of Folketallet i 1925. Den gennemsnitlig aarlige Befolk ningstilvækst i Perioden 5. Nov. 1925 til 5. Nov., beregnet med Benyttelse af Rentes Rente Formlen, udgjorde 0,67 pct. Til Sammen ligning med Befolkningstilvæksten i tidligere Tid anferes folgende Tal, der for Aarene 1801 1921 vedrorer det Landomraade, som Danmark 1) D. v. s. den i Kommunens Folkeregister som bosiddende i Kommunen den 5 /11 optagne Folkemaengde.
II 10 omfattede efter Fredstraktaten af 30. Oktober 1864, men for Aarene efter 1921 tillige omfatter de ved Versaillestraktaten of 28. Juni 1919 i Kongeriget indlemmede senderjydske Landsdele. Aar 1801. 1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916 1921 ( u d en Senderjylland) 1921 ( m ed Senderjylland) 1925.................................. Folketal Gennemsnitlig aarlig Befolkningstilvækst 929 001 t pct. 0,86 1 230 964 0,77 1 289 075 l 1,03 1 356 877 1,06 1 507 222 lj 1,31 1 608 362 i 1,05 1 784 741 { 0,99 1969 039 0,99 2 172 380 1,10 2 449 540 1,11 2 588 919 1,27 2 757 076 1,16 2 921 362 ll 1,22 3 104 209 3 267 831 3 434 555 3 550 656 I j ll}... 1,o5 0,67 Den samlede Befolkningsforegelse i Femaaret 116 101 Mennesker fremkommer paa folgende Maade: 192530 paa Levendefedte 339 652 Dede 194 286 Fedselsoverskud 145 366 Udvandringsoverskud = 29 265 116 101 Igennem den naturlige Befolkningstilvækst (Fedselsoverskudet) er Befolkningen saaledes i Lebet af de sidste 5 Aar blevet foroget med godt 145 000 Mennesker eller med ca. 29 000 aarlig. Til Sammenligning hermed kan anferes, at i Perioden 192125 udgjorde den naturlige Befolkningstilvækst ca. 37 100 aarlig, i 191621: 32 860 og i 191116 ca. 36 500.
Sat i Forhold til Perioden Middelfolketal udgjorde Fedselsoverskudet i aarligt Gennemsnit 8,3 p.m., eller omtrent tre Fjerdedele af Fodselsoverskudet i det foregaaende Tiaar (ca.11,o p.m.). Fodselshyppigheden, der i forrige Femaar androg 22,3 p.m., var i Femaaret 192530 kun 19,4 p.m., men samtidigt er ogsaa Dodeligheden sunket noget, nemlig fra 11,3 i Perioden 192125 til 11,i i indeværende Periode, jfr. ievrigt folgende Oversigt. pr. 1 000 af Middelbefolkningen Levendefedte Dede reamovum. 192530 19,4 11,i 8,3 192125 22,a 11,3 11,0 191621 24,o 13,i 10,9 191116 24,7 12,9 11,8 190611 28,2 13,7 14,6 190106 29,o 14,s 14,2 18901901 30,2 17,6 12,6 Medens Fodselsoverskudet i 192530 har foroget Danmarks Be folkning med ca. 145 000 Mennesker, har Vandringerne over Landets Grænser bevirket et Befolkningstab paa ca. 29 300 Mennesker. Stor relsen af den oversoiske Udvandring androg i Perioden alene 31 481 Mennesker, saaledes at der bortset fra den Folkemængde, der ievrigt maatte vmre udvandret, og hvorom ingen Oplysninger foreligger, efter Folketallenes Storrelse 5/11 1925 og 5/11 at demme synes at were indvandret i det mindste 31 481 ± 29 265 = 2 216 Menne sker. Ved Bearbejdelsen of forrige Folketalling (1925) udviste en paa tilsvarende Maade foretaget Opgorelse, at der i Perioden 1921 25 maatte vmre indvandret ca. 17 600 Personer. Den i 1925 ændrede Tællingsmaade, hvorefter Folketællings Listerne blev reviderede af Folkeregistrene og sammenholdte med Registertallene en Fremgangsmaade, der medforte, at den endelige Opgerelse of Folketallet opviste ca. 14 900 Indbyggere fiere end den forelobige Opgorelse gjorde det imidlertid sandsynligt, at of de ovenfor som»indvandrede«
II 12 betegnede ca. 17 600 hidrorte ca. 1314 000 fra den ny nojagtigere Optællingsmaade, saaledes at Indvandringen hojst androg ca. 3 500. Naar der nu ved nærværende Tælling, hvor en tilsvarende Revision som i 1925 fandt Sted, er fundet en Indvandring paa ca. 2 200, stem mer dette Tal godt med det ved forrige Tælling udfundne, især naar det tages i Betragtning, at Indvandringen maa antages at have været ringere i Femaaret 192530 end i forrige Femaar. Da man kender Fordelingen paa Maaneder i Perioden 1925 30 af Fodte, Dode og Udvandrede til oversoiske Lande, kan man, naar man tanker 'sig den ovenf or fundne»indvandring«jaunt fordelt paa Maanederne, beregne Folketallets V nkst fra Maaned til Maaned. Et Sammendrag af en saadan Beregning er vist i nedenstaaende Tabel 1, og giver Folketallets Bevægelse aarsvis i Perioden 5. Novbr. 1925 til 5. Novbr.. Tabel I. Folketallets Bevægelse 5/11 19255/11. Folketal ved Begyndelsen af Perioden 5/111925 5!111926 5/111927 5/111926 5/111927 5/111928 1928 5/111929 5/111925 5/111929 5/11 5/u 3 434 556 3 461974 3 483 241 3 505 298 3 525 935 3 434 555 Tilgang Afgang Fedte Indvandrede.. I alt.. Dede Udvandrede I alt... 70 823 68 716 68173 66 269 65 681 339 652 443 443 443 443 444 2 216 71266 69159 68 616 66 702 66125 341868 38 288 39 899 38 723 39 567 37 809 194 286 5 659 7 993 7 836 6 498 3 696 31481 43 847 47 892 46 669 46 066 41404 226 767 Tilgang( Fedselsoverskud. J Vandringsoversk. Afgang I I alt... Folketal ved Slutningen af Perioden 32 636 28 817 29 460 26 692 27 872 146 366 =5116 =7550 = 7393 =6055 =3151 =29266 27 419 21267 22 067 20 637 24 721 116101 3 461974 3 483 241 3 606 298 3 626 936 3 660 656 3 650 656
13 II Med Benyttelse af disse Tal kan man beregne Folketallene den 1. Juli i hvert af de Aar, der ligger mellem de 2 Tllinger, og saaledes finde Periodens Middelfolketal, jfr. nedenfor. Bere guet Folketal pr. 1. Juli. 1926 3 452 000 1927 3 475 000 1928 3 497 000 1929 3 518 000 3 542 000 En Beregning of hvert Aars Fodselsoverskud og Vandringsoverskud giver folgende Resultat: Fodsels Vandrings I alt Overskud Overskud Tilvækst 1926 9,42 p. m. = 1,48 p. m. 7,94 p. m. 1927 8,29 = 2,17 6,12 1928 8,49 ; 2,11 6,31 1929 7,59 ; 1,72 5,s7 7,87 = 0,89 6,98 Som loran omtalt angiver Tallene i nærværende Hæftes Indled ning og Tabeller den faktiske Bef olkning, altsaa den paa Tællings dagen i Kommunen tilstedeværende Befolkning. Tallet paa denne faktiske Befolkning fremkommer, naar man fra den hj e m m e h e r en de Befolkning trækker dem, der paa Tællingsdagen var bortrejst, og lægger til alle, der paa Tællingsdagen midlertidigt opholdt sig i Korn pitmen. I nedenstaaende Oversigt er denne Beregning foretaget for Landets Hoveddele. Faktisk Befolkning Midlertidigt fravserende Midlertidigt nterværende Hjemmeherende_ Bning»Register Befolkning«Hovedstaden... 771 168 9 777 18 727 762 218 763 277 Provinsbyerne.. 787 742 21 743 27 805 781 880 782 298 Landdistrikterne 1991 746 41 478 33 223 2 000 001 2 003 518 Tilsammen... 3 550 656 72998 79 555 3 544 099 3 549 093
II 14 Antallet af midlertidigt na rva rende var altsaa paa Tællingsdagen næsten 80 000 og Antallet of midlertidigt fraværende næsten 73 000. Begge disse Tal er noget sterre end ved forrige Telling, da de androg henholdsvis ca. 68 000 og ca. 53 000. Men medens i 1925 de 2 Tal udviste en Forskel paa ca. 15 000 (lig med Forskellen mellem den faktiske og den hjemmeherende Befolkning), er Forskellen ved Tællingen i knap 7 000, hvad der synes at tyde paa, at man ved den sidste Telling i hejere Grad end tidligere har naaet at registrere alle de fraværende. Registerbefolkningen, der i Sterrelse teoretisk skulde svare ret noje til den som»hjemmehorende Befolkning«udfundne Folkemangde, udgor 3 549 093, og er altsaa ca. 5 000 storre. 2. Folkemaengden i Landets forskellige Dele. La population dans lea diverses parties du pays. I Tabelafdelingens Tabel 1 er Folketallet meddelt for de enkelte Byer, Landkommuner og Sogne. Paa Grundlag af disse Tal er Tabel 2 udarbejdet, hvori gives en Oversigt over Befolkningen i Byer enkeltvis og Landdistrikterne under eet i de forskellige Overovrighedskredse. Som Sammendrag af donne Tabel gives nedenstaaende Oversigt for Landets Hoveddele. Folketal 5. November Tilvækst 192530,amm=1, 1925 absolut pct. p.a. Hovedstaden.... 771 168 731 496 39 672 1,oe Provinsbyerne..... 787 742 755 123 32 619 0,85 Landdistrikterne 1 991 746 1 947 936 43 810 0,45 Hele Landet 3 550 656 3 434 555 116 101 0,87 I Tallene for Hovedstaden indgaar her Gentofte Kommune (i : 47 848 Indb. og i 1925: 40 137 Indb.), og i Provinsbyernes Folketal er for 1925 medregnet Folketallene for de i Tiden 1925 30
1 15 II Kolding og Svendborg indlemmede Dele af Landkommuner (med henholdsvis 4 029 og 293 Indb. i 1925). Tabel II. Tilvrekstforholdene i forskellige Dele af Landet, 1925 30. Folkemaengde 5. Novbr. Tilvaekst 192630 1925 absolut pct. Kobenhavn Frederiksberg Gentofte Tils. Hovedstaden Provinsbyer: med over 20 000 Indb. 1020 000 510 000 under 5 000 Sonderjydske Byer Tils. Provinsbyer 32 Landkommuner Genies Landdistr. iovrigt Jyllands Sonderjydske Landdistr.. Tils. Landdistr Hele Landet... 617 069 587150 29 919 5,10 106 261 104 209 2 042 1,98 47 848 40 137 7 711 19,21 771168 731496 39 672 5,42 310 946 293 771 17175 5,85 201 894 193192 8 702 4,50 131 000 125 310 5 690 4,54 98 574 97 847 727 0,74 45 328 45 003 325 0,73 787 742 765 123 32 619 4,82 148 550 119 303 29 247 24,51 773 714 772 613 1 101 0,14 937 119 924 590 12 629 1,35 132 363 131430 933 0,71 1991 746 1947 936 43 810 2,25 3 550 656 3 434 666 116 101 3,38 Oversigten viser den stærkeste Tilvækst i Hovedstaden, en noget mindre, men dog ret betydelig Tilveekst i Provinsbyerne, men kun svag Tilvækst i Landkommunerne. Deles de 3 i Oversigten anforte Grupper i mindre, kan fans det i Tabel II viste Billede of Tilvækst forholdene. For Hovedstadens Vedkommende udviste Kobenhavns Kommune en Tilvækst i Folketal paa godt 1 pct. om Aaret; knap halvt saa stor Tilvækst havde Frederiksberg Kommune (knap 2 pct. i hele Femaaret); derimod er Befolkningen i Gentofte Kommune
II 16 Tabel III. Folkemængden i Byerne og Gentofte. Sterrelsesgrupper. Folkemaengden d. 6. Nov. Mend Kvinder Tllsammen Folkemaengde 5. Novb. 1925 1. Febr. 1921 Tilvaekst 1925 30 1. Kobenhavn 2. Frederiksberg 3. Gentofte 4. Aarhus 5. Odense 6. Aalborg 7. Horsens 8. Randers 9. Esbjerg 10. Vejle 11. Kolding *) Tilsammen... Provb. m. o. 20000 Ib. 12. Fredericia 13. Viborg 14. Helsingor 15. Nakskov * *) 16. Haderslev 17. Slagelse 18. Svendborg 19. Roskilde 20. Nykebing F. 21. Holbæk 22. Silkeborg 23. Nstved 24. Hjerring 25. Herning 26. Sonderborg 27. Renne 28. Holstebro Provb. m.1020000 Ib. 29. Frederikshavn 30. Nyborg 31. Korsar * *) 32. Skive * *) 33. Aabenraa 34. Thisted 35. Nykebing M 36. Middelfart * *)... Provb. m. 710000 Ib. 283933 333136 617069 587150 661344 +29919 44688 61663 106251 104209 104816 + 2042 20185 27663 47848 40137 34451 + 7711 348706 422462 771168 731496 700610 +39672 37652 43627 81279 76226 74256 + 5053 26405 30364 66769 52376 49469 + 4383 20645 23720 44365 42819 41613 + 1646 13315 15048 28363 28135 27588 + 228 13135 14587 27722 26857 26495 + 866 13498 13907 27406 24131 21251 + 3274 10418 12676 23094 22453 22001 + 641 10218 11741 21959 16745 17165 + 5214 145286 166660 310946 289742 279838 +21204 9169 10220 19389 18464 17240 + 936 7652 8983 16635 16357 14244 + 1278 7601 8240 16841 15118 15457 + 723 7234 7508 14742 13817 12984 + 925 6713 7774 14487 14326 13149 + 161 6716 7716 14431 13804 13359 + 627 6651 7741 14392 14419 14210 = 27 6496 7653 14149 13540 12816 + 609 6608 7311 13919 13541 12970 + 378 6054 6419 12473 11831 11198 + 642 5506 6572 12078 11473 10896 + 605 6493 5808 11301 11077 10091 + 224 5034 6092 11126 11093 10945 + 33 6109 5767 10866 9647 8855 + 1219 5072 6693 10765 10454 8533 + 311 4815 5722 10537 10518 10336 + 19 4650 5365 10015 9210 8423 + 806 106572 120574 227146 217679 205705 + 9467 4741 5141 9882 9650 9411 + 232 4868 4872 9740 9836 9607 = 96 4680 5048 9728 9760 8939 = 32 4519 5125 9644 8712 6112 { 932 4101 4716 8817 8752 7961 + 65 3722 4324 8046 7807 7288 + 239 3790 4192 7982 8440 8352 = 458 3503 3977 7480 7073 6870 + 407 33924 37395 71319 70030 64440 + 1289 *) Indlemmelse. *5) Indlemmelser i Perioden 1921 25.
II Tabel III (forts.). Folkemængden 17 II oggentofte. Storrelsesgrupper. Folkemængden d. 5. Nov. Foikemngde Ma nd guinder Tilsammen 5. Novbr. 1925 1. Febr. 1921 Tilvækst 1925 30 37. Kalundborg 38. Nerresundby 39. Hillered 40. Varde 41. Hobro *) 42. Ringsted 43. Kege 44. Ribe 45. Tender 46. Bran derslev **).. 47. Vordingborg 48. Struer Provb. m. 67000 Ib. 49. Assens 50. Grenaa 51. Maribo 62. Lemvig 53. Faaborg 54. Rudkebing 55. Skanderborg 56. Nykobing S. 57. Skagen 68. Ringkebing 59. Frederikssund.. 60. Kerteminde 61. Redby Provb. m. 35 000 Ib. 3314 3612 6926 6549 6833 + 377 3284 3629 6913 6447 6083 + 466 3206 3616 6822 6281 6069 + 541 3076 3438 6514 5817 5261 + 697 3077 3348 6425 6100 3871 + 326 2945 3203 6148 5661 5047 + 487 2859 3238 6097 5603 5673 + 494 2657 3238 5895 5461 5510 + 434 2773 2966 5728 5866 5129 ± 138 2766 2922 5688 5622 5160 + 66 2666 2942 5607 5432 5184 + 175 2636 2827 5463 5059 4715 + 404 36258 38968 74226 69898 69375 + 4328 2273 2569 4842 4829 4674 + 13 2177 2474 4651 4606 4637 + 45 2123 2483 4606 4618 4442 = 12 2119 2455 4574 4417 4481 + 157 2089 2427 4516 4721 4690 = 205 1911 2218 4129 4133 4138 ± 4 1922 2163 4085 4039 3938 + 46 1871 2187 4068 3988 3603 + 70 1976 2072 4048 3943 3854 + 105 1815 2180 3995 3863 3865 + 132 1500 1686 3186 3117 2967 + 69 1608 1663 3171 3088 3068 + 83 1538 1570 3108 2750 3290 + 358 24822 28147 62969 52112 51547 + 857 62. Skelsker 63. Sore 64. Nekse 66. Logstar 66. Bogense 67. Stege 68. SEeby. 69. Storehedinge 70. Allinge Sandvig *) 71. Marstal Hdpl 72. Stubbekebing.. 73. Sakskebing 74. Frederiksvterk Provb. m. 23000 Ib. 1360 1500 2860 2917 2720 ± 57 1292 1562 2854 2747 2689 + 107 1284 1535 2819 2767 2724 + 62 1250 1484 2734 2706 2571 + 28 1184 1366 2550 2857 2852 = 307 1154 1396 2549 2363 2231 + 186 1169 1366 2525 2325 2276 + 200 1176 1267 2442 2460 2272 ± 8 1108 1106 2214 2274 1864 = 60 935 1236 2171 2290 2619 ± 119 995 1160 2145 2232 2226 = 87 1006 1095 2100 2012 1798 + 88 961 1110 2061 2040 2022 + 21 14862 17162 32024 31980 30764 + 44 ") Indlemmelse I Perioden 1921 25. ) Oprettet tul Kebstad fra 1. April 1921. Statistiske Meddelelser. 4. 1t kke. 86. 2
. II 18 Tabel III (fortsat). Folkemngden i Byerne og Gentofte. Storrelsesgrupper. Folkemængde d. 5. Nov. Mend guinder Tilsammen Folkemængde 5. Novbr 1925 1. Febr. nzr Tilvækst 1925 30 76. Nibe 76. /Ebeltoft 77. Legumkloster Fl 78. Nysted 79. Aakirkeby 80. Præste 81. Basle 82. lereskobing 83. Svaneke 84. Mariager 85. Hojer Flække... 86. Nordborg Flække 87. Augustenborg Fl 88. Kristiansfeld Fl. Provb. m. u. 2000 Ib. Tils. Provinsbyer Hele Bybefolkn... 908 1081 1989 1951 1869 + 38 905 992 1897 1877 1959 + 20 814 904 1718 1677 1603 + 41 826 890 1716 1724 1642 = 8 678 825 1603 1540 1496 ± 37 661 781 1442 1539 1470 ± 97 642 693 1335 1323 1352 + 12 593 701 1294 1348 1323 ± 54 579 692 1271 1321 1324 ± 50 548 586 1134 1132 1034 + 2 513 572 1085 1136 1125 ± 51 516 540 1056 1143 1035 = 87 463 519 982 976 762 + 6 286 404 690 673 593 + 17 8932 10180 19112 19360 18587 = 248 369656 418086 787742 750801 710256 +36941 718362 840548 1 558910 1 482297 1 410866 +76613 vokset med næsten 20 pct. For Provinsbyernes Vedkommende har Tilvæksten ligget omkring 5 pct. i hele Femaaret for de Byers Vedkommende, der havde 5 000 Indbyggere og derover. Derimod har Tilvæksten været meget lille (knap 3/4 pct. i hele Femaaret) i de smaa Provinsbyer, og omtrent lige saa lille har Tilvæksten været i Byer og Flækker i de sonderjydske Amter, der uden Hensyn til Storrelse er samlede i en Gruppe for sig. For Landkommunernes Vedkommende viser Tabellen, at Til væksten i hele Femaaret kun har andraget ca. 21/4 pct. Udskilles imidlertid 32 Landkommuner, som grænser op til Byeme og i hvilke der er fremvokset Forstadsbebyggelser til disse, finder man, at disse Landkommuner, der i kun rummede lidt over 7 pct. af den hele Landbefolkning, udviser 2/3 af den hele Tilvækst i Landkom munerne (29 250 af i alt 43 800). Disse 32 Kommuners Folketal er i Femaaret foroget med næsten en Fjerdedel (24,5 pct.), medens i samt lige ovrige Kommuner Tilvæksten i hele Femaaret kun har andraget
19 II Tabel IV. Folkemmngden i Landdistrikterne uden Gentofte. Kebenhavns Amtsr.kr. Roskilde Frederiksborg Amt... Holbæk Sore...... Præste... Bornholms Maribo...... Svendborg')... Odense Amtsr.kr... Assens... 435130 416962 852092 834302 786336 + 17790 Hernes Amter... Folkemængde d. 5. Nov. Mend Kvinder Tile. Folkemængde 5.Novbr. 1925 1. Febr. 1921 Til vækst 1925 30 47415 47700 95115 79360 61701 + 15755 21994 21004 42998 41773 39565 + 1226 43842 42964 86806 86519 79983 + 287 50368 48618 98986 99583 96291 697 40806 37504 78310 79119 77385 809 48623 46408 96031 96394 93577 = 1363 13282 12723 26005 25933 26330 + 72 47641 44561 92202 92937 89186 = 736 54566 52977 107643 109057 106522 1614 44648 41398 86046 80902 75376 + 5144 21946 21105 43060 42725 41420 + 325 Vejle Amt') Skanderborg Amtsrkr Aarhus Randers Amt Aalborg Hjorringa). Thisted Viborg Ringkebing Ribe 2) Haderslev Amt Aabenraa Sonderborg Tender Tilsammen.. Tile. J0 71504e Amter Landdistrikterialt 53677 60878 104455 105995 101359 = 1540 34107 33062 67769 67084 64030 + 686 33709 33181 66890 63151 56313 + 3739 55994 52666 108660 106634 102369 + 2026 67187 64092 131279 124469 116046 + 6820 59710 57019 116729 116648 116436 + 1181 34386 33302 67688 66962 65309 + 736 61725 67963 119688 115812 112160 + 3876 62123 58809 120932 119605 116078 + 1327 52404 60797 103201 101286 96799 + 1916 515522 491769 1 007291 986626 946898 + 20766 23218 21746 44964 44201 42613 + 763 15574 16114 30688 29863 27106 + 825 13364 13426 26779 27766 26345 = 987 15146 14786 29932 29600 27768 + 332 67292 65071 132363 131430 123732 + 933 582814 556840 1 139654 1 117956 1 070630 + 21698 1017944 973802 1 991746 1 952258 1 856965 + 39488 1) Af Svendborg Amt indlemmedes i Svendborg Kbst. et Omraade med 293 Indb. i 1926. 3) I Kolding Kbst. indlemmedes Omraader af Velle Amt med 3239 Indb. i 1925 og af Ribe Amt med 790 Indb. i 1925. 3) Brenderslev (med 5160 Indb.) oprettedes til Kebstad fra 1/4 1921 2*
II 20 ca. 0,s pct. For Jyllands Landkommuner var dog Tilvæksten 1,35 pct., for Oernes kun 0,14 pct.; for de ogsaa her særligt udskilte senderjydske Kommuner 0,71 pct. Befolkningens Vækst i den sidste Tællingsperiode indenfor de forskellige Byer og Amter fremgaar af Tabellerne III og IV. I Tabel III findes Hovedstadens 3 Kommuner samt Landets Kobstæder og Fleck ker opferte i Storrelsesorden og samlede i Grupper paa samme Maade som i tidligere Publikationer. Tallene fra Tællingen 1925 er de paa Tællingstidspunktet konstaterede, men der er i Noter anfort, hvor der har fundet Indlemmelser Sted. Tabellens sidste Kolonne giver en Oversigt over Befolknings Tilvæksten 1925 30 i absolutte Tal. En Optælling af disse»tilvækster«vil vise, at kun 67 Byer er vokset i Stor relse, medens Folketallet i 21 Byer er taget af, ganske vist ikke meget, idet Tilbagegangen i Folketal for disse i alt kun andrager 1994, hvoraf 458 falder paa en enkelt By (Nykobing Mors). 67 Byer viste altsaa Tilvækst, nemlig de 3 Hovedstads Kommuner og 64 Provinsbyer; i 7 af disse sidste var Tilvæksten absolut set over 1000. Storst Tilvækst havde Aarhus, Odense og Esbjerg samt Kolding, hvor Tilvæksten (5 214) i overvejende Grad skyldtes Indlemmelser (4 029). Tilvæksten i Landdistrikterne i Amterne fremgaar af Tabel IV. Oernes Amter er i alt steget i Folketal med ca. 17 800, men af de enkelte Amter viser kun 6 Stigning, medens 5 viser Tilbagegang. Stark har Stigningen kun været i Kobenhavns og Odense Amtsraads kredse, nemlig henholdsvis ca. 15 750 og 5150. Jyllands Amter viser alle Stigning undtagen Vejle Amt, hvor Nedgangen dog skyldes de ovenfor nævnte Indlemmelser i Kolding; i alt er Folketallet i de jydske Amter Nord for Kongeaaen steget med ca. 20 750. Af de son derjydske Amter viser Sonderborg Amt en Nedgang i Folketal paa ca. 1 000 Indb., modem i de ovrige Amter Folketallet er steget. I alt viser de 4 Amter en Stigning paa godt 900. Det anfortes ovenfor, at Befolkningen var steget særlig stærkt i Kobenhavns Amtsraadskreds, hvad iovrigt ogsaa var Tilfældet i Femaaret 1921 25. Naturligvis skyldes den starke Stigning Hovedstadens Needled; hvor overordentlig stark den i Virkeligheden har
.. 21 II v eret, fremgaar af folgende Sammenstilling af Tallene for de 3 sidste Tællinger. De 9 i Oversigten anferte Kommuner er i Tiaaret vokset i Indbyggertal med godt 67 pct., men mellem dem findes Kommuner, Folketælling Tilvækst 1921 30 Kommuner: 1921 1925 pct. Taarnby 5 614 8 106 10 019 81,7 Gladsakse 7 009 10 637 13 749 96,2 Herlev 1 158 1 717 2 384 105,9 Lyngby Taarbæk....... 12 168 13 889 15 312 25,s Sollered 8 489 10 078 10 781 27,o Redovre...... 1 643 3 197 5 836 255,2 Hvidovre 962 3 977 6 523 578,1 Glostrup....... 3 836 4 480 5 604 46,1 Heje Taastrup 4 792 5 490 6 102 27,3 ( absolut Tilvækst P ro c en t Tilsammen 45 671 61 471 76310 67,s 16 900 34,9 14 839 24,1 hvis Folketal er fordoblet (Herlev og Gladsakse), næsten firedoblet (Redovre) og næsten syvdoblet (Hvidovre). Under eet voksede disse 9 Kommuner i Femaaret 1921 25 med næsten 35 pct., og i Femaaret 1925 30 med ca. 24 pct. I Oversigten nedenfor findes opfert 9 andre Kommuner, der grænser op til de starre Provinsbyer. Skont Tilvæksterne i disse ikke Kommuner: 1921 Folketælling 1925 Tilvækst 1921 30 pct. Skt. Jorgensbjerg 5 122 5 549 6 065 18,4 Odense Skt. Hans Landd 6 905 8 240 10 748 55,7 Dalum 4 641 5 054 5 317 14,s Viby 3 684 5 076 6 086 65,2 Vejlby Riisskov 3 002 4 062 4 819 60,5 Aaby 2 820 3 670 4 455 58,o None Tranders 6 892 8 604 10 436 51,4 Hasseris 2 696 3 600 5 042 87,o Jerne 3 859 4 808 5 872 52,2 Vorup 2 289 2 981 3 632 54,3 41 910 51 644 62 372 48,8 Tilvækst absolut ( l Procent.,,.,, 9 734 10 728 23,2 20,8
I II 22 naar op paa Hojde med den Tilvækst, Hovedstadens Nabokommuner udviser, er de dog vokset meget sta rkt og har tilsammen faaet deres Folketal foroget med na sten 50 pct. i Tiaaret 1921 30. Bortset fra disse særligt omtalte Kommuner har Tilvæksten paa Landet som ovenfor nævnt kun va ret ringe, ringere end i nogen tidligere Folket ellingsperiode siden 1890. Til Belysning heraf er det for hver Sognekommune blevet beregnet, hvor stor den procentvise Fremgang eller Tilbagegang i Folketal i Femaaret 1925 30 har vieret. Resultaterne af denne Undersogelse vises for Landets Hoveddele i nedenstaaende Tabel V. Som»Stilstand«er i Tabellen betegnet ikke Tabel V. Kommunerne fordelt efter Tilvæksten i Femaaret 192530. b o cd a F'i m g?d G a v b A rk ti Kommuner med: sw w il q ti Nedgang J ( 10 pct. eller mere. 2 10 pct...... Stilstand ( =1,0 til +1,0 pct.) Bornholm II Lolland Falster Fyen!erne ll sthge Jylland Nordlige II Jylland Veethge Jylland Jylland Tilsam. 9» 2 6 17 5 2 6 2 15 32 136 8 26 63 233 59 36 60 42 197 430 70 3 22 47 142 57 52 59 29 197 339 Opgang 210 pct....... 10 pet. eller mere. Kommuner... 60 5 15 38 118 81 76 103 33 293 411 23 1 3 11 38 20 10 19 7 56 94 298 17 68 165 548 222 176 247 113 758 1306 alane det Forhold, at Folketallet var det samme ved begge Taellinger, men ogsaa, at Opgangen eller Nedgangen har andraget hojst 1 pct. Undersogelsen viser, at godt en Fjerdedel (26 pet.) af Landets Kommuner viser»stilstand«, altsaa praktisk set har samme Folketal ved donne og forrige 'Ming, at 35 pct. af Kommunerne har mindre Folketal (altsaa mindst 2 pct. mindre) end i 1925, og at 39 pct. har store Folketal. Paa lierne viser 46 pct. af Kommunerne Nedgang og kun 28 pct. Fremgang, i Jylland er det modsatte Tilfaeldet, idet 46 pct. af Kommunerne er steget i Folketal, og 28 pct. er gaaet til bage. I begge Landsdele viser 26 pct. af Kommunerne Stilstand.
23 II Som omtalt i Forordet Side 7 gives der i Tabellerne 217 Op lysning om Folketallet i Landets forskellige forvaltningsmæssige Omraader. I Indholdsfortegnelsen Side 3 findes anfort, hvilke disse Omraader er. Folketallet meddeles i nerverende Publikation kun for det forvaltningsmæssige Omraade under eet, og onskes der Oplys ning om, hvorledes dette Folketal fordeler sig paa de Kommuner, Sogne eller Dele af saadanne, der horer til Omraadet, maa dette udledes efter Departementets Publikation 4. R. 86. Bd. 1. Hefte»Danmarks administrative Inddeling«i Forbindelse med Tabel 1 i nerverende Publikation. I Tabel 18 findes Oplysning om Areal og Folketal i de geografiske Omraader (Halvoen og Oerne), hvori Danmark er delt. Endelig er der i Tabel 19 og 20 givet Oplysning om Forstadsbebyggelser og egentlige bymessige Bebyggelser. Med Hensyn til Enkeltheder i den i Forbindelse hermed foretagne Undersogelse hen vises til det folgende Afsnit 3. 3. By og Landbefolkning. Population urbaine et rurale. I det foregaaende Afsnit 2 er Befolkningsforholdene ved Tel lingen i behandlet ud fra et vesentligt administrativt Synspunkt, idet Inddelingen i Hovedstad, Provinsbyer og Landdistrikter er sket efter administrative Grenser dog er Gentofte Kommune regnet med til Hovedstaden, skeet den horer til Landkommunerne i Kobenhavns Amtsraadskreds. Vil man imidlertid danne sig et Billede af Befolkningens Forde ling efter erhvervsmæssige Hensyn uden at foretage en egentlig Tel ling af Befolkningen efter Erhverv, viser det sig erfaringsmæssigt, at man indenfor, hvad der administrativt set er Land, kan udskille mange Omraader, i hvilke Bebyggelsens Art og Beboemes Erhvery er af over vejende bymæssig Karakter. Disse saakaldte»bymessige Bebyggelser«er et ret moderne Fanomen, nappe stort mere end 40 Aar gammelt.
II 24 De Bebyggelser, der her er Tale om, findes i Tabelafdelingens Tabeller 19 og 20 opferte deis som Forstadsbebyggelser, deis som egentlige bymæssige Bebyggelser. De forstes Art og Karak ter er givet med Navnet: det er Omraader, der grænser op til Byerne, og som optager den Del af disses erhvervsdrivende eller arbejdende Befolkning, som enten ikke kan finde Plads inden for Byens Grænser, eller som af okonomiske eller mere personlige Grunde ikke onsker at bo indenfor disse. F enomenet»forstader«er naturligvis i og for sig ikke af ny Dato: de har altid eksisteret, fordi Byerne vokser, og deres Sk ebne vil med Tiden blive den at blive»opslugt«af Byen; i Perioden 1925 30 er saaledes 2 typiske Forstadsbebyggelser blevne indlemmede nemlig en Enklave af Tved Kom. i Svendborg Kbst. og de bymessigt bebyggede Dele af 5 Omegnskommuner i Kolding Kbst. I ovrigt skai om disse Forstader bemærkes, at Afgrwnsningen af dem voider store praktiske Vanskeligheder, serlig hvor Bebyggelsen er spredt som Villabebyggelse, og at det ved nerværende Tel ling i Modsæt ning til tidligere har vist sig nodvendigt at medtage hele Sogne (Dalum, Vejlby, Hasle og Aaby Sogne samt Koge, Soro og Udesundby Landdistrikter) som Forstader, da en Deling i Omraader af bymæs sig og ikke bymæssig Karakter var praktisk uigennemforlig, skont Bebyggelsen i og for sig var spredt. Mange of»forstæderne«er kun smaa; naar de alligevel er medtagne i Tabel 19, er det sket, fordi det synes enskeligt at folge dem, saa vidt muligt fra forste Begyndelse. De egentlige bymæssige Bebyggelser»Stationsbyerne«, som findes opferte i Tabel 20, er uden topografisk Tilknytning til Kebstederne. De opstaar som Regel ved en Jernbanestation, men da donne af prak tiske Grunde ofte er lagt ikke alt for langt fra en eldre Landsby, er det ikke ualmindeligt, at den ny Stationsby og den garnie Landsby gror sammen, eller at Landsbyen faar en Islet af Beboere, hvis Erhverv maa siges at were af overvejende bymæssig Art. I tidligere Tid satte Lovgivningen ved sine Bestemmelser om Kobst edernes Læbælter
25 II en Bom for Landsbyens Udvikling i bymæssig Henseende, men efter Læbælternes Bortfald (i Tiden 1900 1920) har den gamie Landsby skiftet Karakter nesten overalt, ogsaa i de Tilfælde, hvor den ikke kan opfattes som egentlig»bymæssig«bebyggelse. Særlig stark har denne Udvikling været i de sidste 15 Aar. Denne Omstændighed gor det naturligvis yderst vanskeligt at skelne mellem de egentlige Stationsbyer og Landsbyer med mere eller mindre by mæssig Karakter; det bliver et Skon, om Byen skai henfores til den ene eller den anden Gruppe, og dette Skon maa filmed foretages, uden at man er i Besiddelse af en tilfredsstillende Definition af Begrebet»Stationsby«. En anden Vanskelighed fremkommer ved Afgrænsningen af Omraadet for Stationsbyen: faste territoriale Grænser findes nemlig kun i de meget faa Tilfælde, hvor der foreligger Sundhedsvedtegter eller Bygningsregulativer for et bestemt Omraade af Kommunen; dette vil som Regel ware Tilfnldet ved de starre Bebyggelser, men ved den store Flerhed af Stationsbyer er der Ingen faste Grænser at folge, og Udskillelsen sker derfor efter et Skon i Reglen udovet af den stedlige kommunale Myndighed i enkelte Tilfalde tillige ved en af Departementet foretagen Besigtigelse paa Stedet. Af det foregaaende vil forstaas, at man ikke kan undgaa Usikker hed og Tvivl, hyor det gelder om at bestemme, hvad der skai regnen med som bymæssig Bebyggelse, og Usikkerheden bliver selvfolgelig des storre, jo mindre Indbyggertal vedkommende Bebyggelse har. Derfor er i Tabel 20 som Regel kun medtaget Bebyggelser med over 250 Indb., og man liar anset det rigtigst at udelade de mindre, selvom man har foretaget en Opgorelse af deres Indbyggertal. I Tabelafdelingens Tabel 19 findes Forstadsbebyggelserne opforte i Tilknytning til de Kobstæder, omkring hvilke de er opstaaet, og i Tabel 20 findes en amtsvis Oversigt over de egentlige Stationsbyer. En samlet Oversigt over hele Befolkningen fordelt paa Byer, bymessige Bebyggelser og Landdistrikter er for Perioden 1890 givet i Tabel VI. Under Hovedstaden findes Frederiksberg og Gen
II 26 Tabel Danmark uden de senderjydske 1890 1901 1906 1911 abs. pct. abs. pet. abs. pet. abs. pct. Hovedstaden.. 389000 17,9 491000 20,o 535000 20,7 584000 21,9.. Provinsbyer.. 370000 17,1 493000 20,1 622000 20,2 565000 20,5 Forstorder Stationsbyer... 20000 0,9 90000 3,7 201000 7,7 243000 8,8t: Off. Anstalter*)... 1 Landdistrikter... 1393000 64,1 1376500 66,2 1331000 51,4 1366000 49,5 Tilsammen 2172000 100,o 2 449600 100,o 2 589000 100,o 2 757000 100,o `) fr. Side 185. tofte Kommuner opfort hele Perioden igennem, skont Gentofte vel neppe for ca. 1911 kunde regnes som en egentlig Del af denne. Lige ledes findes (i 1890 og 1901) medtaget Sundbyerne, Bronshoj og Valby, skont de forst omkring Aar 1900 blev indlemmede i Kobenhavn. Under Provinsbyer findes opfort alle Kommuner, der i er Kob stæder eller Flekker, uanset at de som f. Eks. Struer, Herning og Bronderslev forst blev oprettede til Kobstæder i den sidste Del of Perioden. Som Forstæder eller Stationsbyer er medtaget de ved de forskellige Tællinger som saadanne udskilte Omraader, dog med Fradrag af dem, der som Indlemmelser eller senere Kobstæder er henfort til de to foregaaende Grupper, Hovedstaden og Provinsbyerne. Resultaterne of Undersogelsen er for Tællingsaaret 1921 med delt saavel uden som med de sonderjydske Amter, for at direkte Sammenligning kan foretages. I 1890 udgjorde den egentlige Land befolkning 64 pct. af hele Landets Befolkning, Hovedstaden og Provinsbyerne henholdsvis 18 og 17 pct. I de bymæssige Bebyggelser fandtes knap 1 pct., og of disse ca. 20 000 Mennesker levede de 8 950 i Lyngby, Haslev, Odder, Lokken og Nordby. Ved Tellingen 1901 rummede Hovedstaden og Provinsbyerne hver rundt ca. 20 pct. af Befolkningen og de egentlige Landdistrikter ca. 56 pct. I For stæder og bymæssige Bebyggelser levede ca. 90 000 Mennesker
27 II VI. Amter Danmark med de senderjydske Amter 1916 1921 1921 1925 abs. Pet. abs. pct. abs. pct. abs. pct. abs. pct. 637500 21,s 700500 22,e 700500 21,4 731600 21,3 771200 21,7 613000 21,o 678000 21,8 718000 22,o 761000 21,s 787700 22,2 69500 2,4 87000 2,8 87500 2,7 118600 3,4 146400 4.1 227000 7,s 267000 8,o 284600 8,7 341000 9,9 379100 10,7 4600 0,1 5500 0,2 5500 0,2 7000 0,2 8400 0,2 1370000 46,9 1366000 44,o 1472000 46,o 1485500 43,a 1457900 41,1 2 921500 100,o 3104000 100,o 3 268000 100,o 3 434600 100,o 3 550700 100,o eller godt 31/2 pct. af hele Landets Befolkning. Den stærke Stig ning of Stationsbyernes Befolkning (fra 20 000 i 1890 til 90 000 i 1901) er vel tildels formel, idet pian ferst fra 1901 tog disse Bebyggelser op til særlig Undersegelse, men deres Fremvekst falder i overvejende Grad i Halvfemserne efter de mange Jernbanebanelove, saa det Billede af Stationsbyernes Vækst 1890 1901, som Tallene giver, maa eigen i det hele at were rigtigt. I 1906 ses Befolkningen i Stationsbyerne at were blevet fordoblet, idet den udgor 201 000 eller ca. 71/2 pct. af hele Befolkningen; i Hovedstaden findes 535 000 Beboere (20,7 pct.) og i Provinsbyerne 522 000 (20,2 pct.). Den egentlige Landbefolkning udgor 1 331 000 eller 51,4 pct. Feiger man Tabellens Tal i de 20 Aar fra 1906 til 1925, ses Hovedstadens Be folkning at were steget fra ca. 535 000 til ca. 731 500; af Landets Be folkning boede i 1906 i Hovedstaden 20,7 pct., i 1925 21,3 pct.; dens Vækst har saaledes i det hele og store holdt Trit med Vksten i Landet som Helhed. Det samme er Tilfældet med Provinsbyernes Vækst; i 1906 rummede de 20,2 pct. af Befolkningen (i alt 522 000), i 1925 21,9 pct. (751 000). Befolkningen i de egentlige Landdistrikter er ogsaa vokset i de 20 Aar, nemlig fra ca. 1 331 000 til 1 485 000, men medens»landbefolkningen«i 1906 udgjorde 51,4 pct. of hele Befolkningen, udgjorde den i 1925 kun 43,3 pct. Den store Tilvakst findes i Stations
II 28 byerne og Forstæderne: i 1906 var Indbyggertallet som nævnt 201 000 (7,7 pct. af Landets Befolkning), i 1925 derimod 466 500 eller 13,s pct. I det sidste Femaar er Udviklingen fortsat i den samme Retning: Bybefolkningen stiger relativt i Antal, og Landbefolkningen gaar tilbage. Men medens Landbefolkningen tidligere skont relativt i Tilbagegang dog absolut set var i Stigning, viser sidste Femaar en virkelig og ikke helt ringe Nedgang (henimod 2 pct. for den egentlige Landbefolkning. ' Hovedstaden rummer nu næsten 22 pct. (ca. 771 000 Indb.) og Provinsbyerne godt 22 pct. (ca. 788 000 Indb.) af Landets Befolkning; i Byernes Forstæder bor 4 pct. (ca. 146 000 Indb.) og i Stationsbyerne næsten 11 pct. af Befolkningen (ca. 379000 Indb.); de egentlige Landdistrikter rummer kun 41 pct. af Landets absolut og i pct. i de her omtalte Dele af Landet er givet i nedenstaaende Oversigt: Beboere (ca. 1 458 000 Indb.). En Oversigt over Befolkningens Vækst Tilvækst. 18901911 1911 1890 abs. pct. abs. pct. abs. pct. Hovedstaden.. 195 000 33,a 187 200 23,0 382 200 27,7 Provinsbyerne...... 195 000 33,3 222 700 28,1 417 700 30,a Bym. Bebyggelser 223 000 38,1 290 900 36,0 513 900 37,3 Egentl. Landdistr =28 000 =4,7 92 900 11,7 64 900 4,7 Tilsammen... 585 000 100,0 793 700 100,0 1 378 700 100,0 I Tidsrummet 1890 er Hovedstadens Befolkning næsten blevet fordoblet og Provinsbyernes noget mere end fordoblet; Va ksten har været ret jaevn i hele Perioden. Befolkningen i de egentlige Land distrikter er derimod kun vokset med henimod 5 pct. (4,7 pct.) i de 40 Aar. I de forste 20 Aar af Perioden er der en Tilbagegang paa ca. 28 000, hvorimod de sidste 20 Aar viser en Fremgang paa næsten 93 000 Mennesker. Derimod viser de bymæssige Bebyggelser i Land distrikterne en meget kraftig Va kst. I den forste Halvdel af Tidsrummet mere end tidobledes Befolkningen, nemlig fra ca. 20 000 til ea. 243 000, og i sidste Halvdel af Perioden mere end fordobles den,
29 II idet disse Bebyggelser nu taller ca. 534 000 Indb. eller godt 25 Gange saa mange som i 1890. Landets Forogelse i 1921 med de senderjydske Amter, hvis Indbyggertal ovenfor er medregnet i Tallene, bragte ingen navnevardig Forskydning i Forholdet mellem By og Landbefolkning. Dette vil ses of den Beregning, der i Tabel VI er udfert for Aaret 1921 for Danmark med og uden de senderjydske Amter. Den rene Land distriktsbefolknings Andel i den samlede Befolkning stiger kun med 1 pct. (fra 44,o tí145,1), og en tilsvarende Tilbagegang udviser Hoved stadens Befolkning (22,6 til 21,4). I Tabel VII er givet en Oversigt over Bybefolkningen ved TM] lingerne, 1925 og 1921. Tabellen er udarbejdet paa Grundlag af Tabel 19 og 20 i Tabelafdelingen og medtager saaledes under By befolkningen Befolkningen i Hovedstad, Provinsbyer, Forstader og i de egentlige bymassige Bebyggelser; derimod er Befolkningen i offent lige Anstalter i Landdistrikterne ikke medregnet. Tabellen skulde saaledes give en Oversigt over den rene Bybefolkning ved de 3 Tal linger, og denne er grupperet efter den talmassige Storrelse af de Byer eller Stationsbyer, i hvilke den er optait. Den samlede Bybefolkning i udgor herefter ca. 2 084 500 Mennesker, hvoraf ca. 379 100 eller lidt over 18 pct. boede i Stationsbyerne og ca. 1 705 300 eller 82 pct. i Byerne og deres Forstader; Forstadsbefolkningen udgjorde ca. 146 400 eller 8,5 pct. af den hele Bybefolkning. Befolkningen er fordelt paa 625 Lokaliteter, nemlig 86 Byer med Forstader (Kobenhavn, Frederiksberg og Gentofte er regnet som een By) og 539 Stationsbyer. Grupperer man disse efter Storrelse, som gjort i Tabellen, faar man folgende summariskefordeling: Byer Befolkning absolut pa. Hovedstaden 1 796 000 38 Byer over 20 000 Indb 9 399 000 19 med 10 20 000 20 277 000 13 510 000 21 160 000 7 1 5 000 122 246 000 12 under 1 000 426 217 000 11 Tilsammen 625 2 086 000 100