Projekt Danske Gårdmalere



Relaterede dokumenter
Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Fattigdom og nøjsomhed

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv

Stærkstrømsbekendtgørelsens historie gennem de seneste mere end 100 år

Information om udviklingsprojektet på Østre skole i Grenaa Norddjurs Kommune

Historien om gåsen Vandreudstilling fra Greve Museum

Formandens beretning 2012

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

vision 2020 for VejleMuseerne

Indledende bemærkninger

Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien

Billedregistrering. Vælg Ny registrering under fanebladet Registrering i venstre side af skærmbilledet. Klik på Enkelte billeder

Forhøjninger i landskabet

Faaborg Museum Indgangspartiet

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

Hvor er min is? Et bud på fremtiden

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d

HBV 1212 Mannehøjgård

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Vedtægter for Middelfart Museum

VEJLEDNING. Krav og anbefalinger til museernes registrering og indberetning

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015

CUK - Naverne CUK Naverne Forening for berejste Skandinaver

Nr. 51- Persillekræmmeren

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

Ole Videbæk, Ribe: Uddrag af plakat til udstillingen Ribe-motiver Kom til generalforsamling søndag, den 9. maj 2010 kl. 14.

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Skilteteknik Brug af udstillingsmateriel

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov

Møde i ERFA-gruppen Arkibas4 fredag d. 11. juni 2010

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

Kapitel 9. Udviklingen i lay-out og omfang af de lokale medlemsblade, om redaktører og om PR iøvrigt.

Professionelle læringsfællesskaber

UNDERVISNINGSMATERIALE

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Til Århus Byråd Via Magistraten og Beskæftigelsesforvaltningen

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.:

AMTSUDSTILLINGEN 1898

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins.

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis Avis nr. 13

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb maj 2015 Undervisningsmateriale

Janus Gottfred Elleby

Natur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. juni 2010

Transkript:

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15

Projekt Danske Gårdmalere Gårdmalere og deres billeder Siden slutningen af 1700-tallet og helt frem til midten af 1960 erne har der i Danmark været folk, der helt eller delvis har levet af at drage rundt fra gård til gård for at male eller tegne et billede af dem. Prisen for et billede var normalt ikke stor, og til tider kunne et måltid mad eller en seng til en overnatning være betaling nok. Billederne blev enten malet på stedet eller hjemme, efter en skitse, og blev ofte leveret indrammet, lige til at hænge op. Gårdmaleriet eller tegningen var før fotografiet den eneste afbildningsmulighed man havde, og billedet fik derfor en fremtrædende placering i stuen, som det senere blev tilfældet med luftfotografiet. Nogle gårdmalere arbejdede i et snævert lokalområde, mens andre havde en landsdel eller hele landet som virkefelt. Hovedgården Boller i Taars sogn. Malet af Rasmus H. Kruse 1833. Konkurrencen fra gårdfotografer og senere luftfotografer voksede med tiden, og til sidst måtte gårdmalerne helt give op, men deres billeder eksisterer stadig i stort tal og er en meget vigtig kilde til viden om bygningshistorie, lokal byggeskik og arkitektoniske egnsforskelle. Billederne betragtes som regel ikke som stor kunst, men udgør dog en væsentlig del af den billedkunst, der, ofte som den eneste, var tilgængelig for mange landboer. 5

Mængden af billeder, der gennem tiden er produceret af gårdmalerne, er stor. Hvor stor vides ikke, men det drejer sig antagelig om et sted mellem 100.000 og 150.000 billeder. Vester Møllegaard i Sdr. Harritslev sogn. Malet af Jens Brandt, Silkeborg 1917. Jens Brandt - kaldet Skymaleren - er nok en af de mest produktive gårdmalere der har været. Ifølge eget udsagn har han malet omkring 30.000 billeder i løbet af 52 år. Hvornår han udviklede sine for-malede skyer er ikke fastslået. I disse år nedlægges der årligt et meget stort antal landbrug, og i takt med fraflytningen fra landet forsvinder en stor del af de gårdmalerier, der stadig findes. Når billederne mister deres proveniens og ender i genbrugsbutikken eller på genbrugspladsen, mister de også en stor del af den kulturhistoriske værdi, som de rummer. Det er derfor vigtigt at vække interessen hos museer, arkiver og private for at bevare så mange billeder med relevante oplysninger som muligt. Derfor er Projekt Danske Gårdmalere et vigtigt projekt netop nu. Saugmandsgaard i Fabjerg sogn. Malet af Jens Brandt, Silkeborg ca. 1920. 6

Projekt Danske Gårdmalere Projektets baggrund I 1991 indsamlede Landsbladet og Dansk Landbrugsmuseum på Gammel Estrup gennem en landsomfattende kampagne gårdmalerier til en stor udstilling. Ved samme lejlighed fik museet en lang række oplysninger om enkelte gårdmalere og deres virke. Man fik herved kendskab til omkring 250 malere i alt. Museets daværende leder museumsinspektør Svend Nielsen samlede de indkomne oplysninger, men nåede desværre kun at udarbejde et ikke publiceret register. Ikke alle registrets malere kan betragtes som egentlige gårdmalere, men samtidig er andre gårdmalere slet ikke kommet med. Svend Nielsens forarbejder ligger til grund for Projekt Danske Gårdmalere og giver et godt udgangspunkt for en udvidet undersøgelse og indsamling af yderligere oplysninger om malerne og deres virke. Højengaard i Mosbjerg sogn. Malet af P.C.Pallesen, Hjørring ca. 1920. Ved indsamlingen i 1991 blev omkring 1000 billeder registreret, og størstedelen fotograferet. Affotograferingerne, hvoraf en del er foretaget privat af dem, der udlånte billederne, er ikke alle umiddelbart reproduktionsegnede og kunne med fordel blive genfotograferede. 7

Projekt Danske Gårdmalere Projektets Mål Projektet har til formål at: - udarbejde en biografisk oversigt over de danske gårdmalere - kortlægge den enkelte gårdmalers geografiske virkefelt - analysere den enkelte malers særlige teknik, således at det vil være muligt at identificere usignerede billeder med større sikkerhed - udarbejde en analyse af den enkelte malers troskab over for virkeligheden - beskrive gårdmalernes indbyrdes forhold og deres forhold til gårdfotografer og luftfotografer - skabe interesse for at bevare malernes billeder privat, i arkiver eller på museer Bygaden 20 i Hasseris sogn. Malet af P.C.P.Pedersen, Biersted 1899. Den biografiske oversigt har til formål at give et samlet billede af gårdmalernes leve- og arbejdsvilkår og sociale status og at samle de historier og myter, der knytter sig til mange af dem. Kortlægningen af de geografiske arbejdsområder vil være nyttig i forbindelse med stedfæstelse af billeder uden proveniens, og det vil samtidig kunne anvendes i forbindelse med undersøgelsen omkring de enkelte maleres indbyrdes forhold. Undgik man f. eks. at arbejde i det samme område på samme tid? 9

Analysen af den enkelte malers teknik og arbejdsmetode har i første omgang betydning ved bestemmelse af usignerede billeders herkomst. Det vil endvidere være muligt at indplacere et ikke årstalbestemt billedes fremstillingstidspunkt i malerens samlede produktion og herved indkredse et omtrentligt årstal. Huult i Jerslev sogn. Tegnet af M.C.Sørensen, Randers 1924. Det er ingen hemmelighed, at gårdmalerne ryddede op, når de malede, men i hvor stor udstrækning de iøvrigt forbrød sig mod virkeligheden, vides ikke. Rygter fortæller om ekstra skorstene, springvand og meget andet, som gårdens ejer kunne få med på billedet, men hvor ofte det skete, og om visse malere lettere lod sig overtale, vides ikke. Det vil derfor være vigtigt at få disse forhold belyst, således at den enkelte malers billeder kan bedømmes med hensyn til troværdighed i bygningshistorisk sammenhæng. Gårdmalernes indbyrdes kollegiale forhold og deres forhold til fotograferne er så vidt vides ikke beskrevet noget sted. Om der findes oplysninger, der kan belyse dette, skal undersøgelsen gerne give et svar på. Holmgaard i Hæstrup sogn. Tegnet af M.C.Sørensen, Randers 1924. Mange museer, arkiver og private interesserer sig allerede i dag for gårdmalerier. Men det vil være vigtigt, at flere får øjnene op for, hvilken kultur- og arkitekturhistorisk kilde billederne rummer, og at de vil kunne anvendes blandt andet i forbindelse med restaurering og istandsættelse af ældre landbrugsejendomme. 10

Projekt Danske Gårdmalere Fotografi af Magersholt i Lendum sogn 1900. Magersholt i Lendum sogn. Malet af P.J.Petersen, Ulsted kaldet Skryds-Peter 1909. Projektbeskrivelse Projektet kan opdeles i følgende faser: - Indsamling af oplysninger om kendte og ikke kendte gårdmalere - Registrering og analyse af eksempler på den enkelte malers arbejder - Kildesøgning med henblik på studier af forholdet mellem Gårdmalere. gårdfotografer og luftfotografer - Sammenfatning af det indsamlede materiale til en biografisk oversigt - Eventuel oprettelse af åben database for fremtidig registrering af gårdmalerier Indsamling af oplysninger om gårdmalerne vil ske ved direkte kontakt til landets museer og arkiver og ved henvendelse til private gennem artikler i lokalaviser samt indslag i radio og TV. Da der i Danmark findes omkring 1000 museer og arkiver, vil indsamlingsfasen kræve en væsentlig del af den samlede projekttid. Samtidig med indsamlingen af personoplysninger vil en væsentlig del af billedregistreringen blive foretaget. Registrering og analyse af den enkelte malers arbejder vil samle sig om de elementer og særlige kendetegn, der gør det muligt at kende den ene fra den anden. Endvidere vil den enkelte malers tekniske 11

udvikling, geografiske arbejdsområde, arbejdsmetode og materialevalg blive beskrevet. Forholdet mellem gårdmalere, gårdfotografer og luftfotografer vil blive undersøgt i den udstrækning, det er muligt af finde egnet kildemateriale. Et sådant materiale må opsøges på arkiver og ved henvendelse til personer, der på den ene eller anden måde vil kunne bidrage med oplysninger til en mulig afklaring af spørgsmålet. Det indsamlede materiale tænkes udgivet såvel i en trykt publikation som i elektronisk form. Magersholt i Lendum sogn. Malet af P.J.Petersen, Ulsted kaldet Skryds-Peter 1920 og 1927. Projektets elektroniske udgivelse kan eventuelt suppleres med en åben databasefunktion med mulighed for i fremtiden at tilføje nye oplysninger, så der altid findes en opdateret oversigt over gårdmalere og deres produkter. Magersholt i Lendum sogn håndkoloreret luftfoto af Sylvest Jensen 1950. 12

Mange museer og arkiver ligger inde med gårdbilleder af ukendte kunstnere. Undersøgelsens resultater skulle gerne betyde, at der kan sættes navn på mange af dem. Projekt Danske Gårdmalere Samarbejdsparter Dansk Landbrugsmuseum er projektetansvarlig institution. Projekt Danske Gårdmalere vil af praktiske årsager få sin base på Vendsyssel historiske Museum i Hjørring. Projektet ledes af arkitekt Niels Bendsen, der gennem mange år har beskæftiget sig med landbrugets bygninger og i den forbindelse draget stor nytte af gårdmaleriernes mange oplysninger. Niels Bendsen har fra Dansk Landbrugsmuseum på Gammel Estrup fået stillet museumsinspektør Svend Nielsens efterladte registreringer og notater fra 1991 til rådighed til videre bearbejdning. Ukendt husmandssted og ukendt maler. Sdr. Mølle ved Bindslev. Ukendt maler. Ved projektets gennemførelse vil der blive taget kontakt til relevante museer og arkiver landet over. Hvor mange af disse der med tiden vil indgå i et aktivt samarbejde omkring projektet, er ikke på nuværende tidspunkt klarlagt, men med den positive opbakning, der hidtil er kommet fra Landbrugspuljen (en sammenslutning af museer og universiteter med landbohistoriske interesser) og fra Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), må det antages, at mange vil deltage aktivt i projektets gennemførelse. 13

I forbindelse med projektplanlægningen har der været kontakt til en række museer og arkiver landet over, og mange har allerede givet tilsagn om at være behjælpelig ved projektets gennemførelse. "Vejgaard" i Gedesby sogn. Malet af N.P.Jacobsen 1896. Kibsgaard i Solbjerg sogn. Malet af Anton Jensen, Thisted kaldet Tegner Jensen 1927. 14

Projekt Danske Gårdmalere Kilder og litteratur Danske gårdmalere er ikke en personkreds, der tidligere har haft meget bevågenhed i forskerkredse. Størstedelen af de trykte kilder skal findes i artikelform i aviser, lokalhistoriske årbøger og i lokale udstillingskataloger. Bryndum i Bryndum sogn. Malet af C.J.Jespersen Ensted 1873. Kilde: Søren Manøe, C.J.Jespersen Ensted - en tidlig dansk gårdmaler. Detaljer af billedet. I 2000 udkom dog et større værk af Søren Manøe om gårdmaleren C.J.Jespersen Ensted, der i perioden 1871-1878 drog rundt i Ribe og Vejle amter for at tegne bøndergårde. Jespersen har med sine meget detaljerede tegninger, hvor der også optræder personer, husdyr, haveanlæg og meget mere, givet et fornemt indblik i datidens byggeskik i de omtalte egne. Bogen gengiver de godt 100 farvelagte tuschtegninger, som det er lykkedes at finde, sammen med en ledsagende tekst om den enkelte gård og dens ejere gennem tiderne frem til i dag et glimrende stykke vest- og østjysk gårdhistorie og et eksempel på praktisk anvendelse af gårdmaleriet i en historisk undersøgelse. Hvor mange optegnelser og andre kilder der ligger gemt i lokalarkiver og på museer, vides ikke, men med erfaringer fra Vendsyssel giver kendskabet til såvel skriftlige kilder som enkelte lydoptagelser med gårdmalere en forhåbning om et rigt, men måske også godt gemt, kildemateriale. 15