Appendiks til Grafisk design side 159
Appendiks 159/2 Negativ antikva Grotesk er bedre til negativ gengivelse end antikva, men i brochuren på side 159 i bogen er Berling anvendt. Berling anvendes til alle trykte publikationer for Aage V. Jensens Fonde som en del af den visuelle identitet. Derfor ønsker jeg ikke at vælge en anden font. Når en skrift gengives i negativ, er det ofte nødvendigt at sætte satsen løsere end normalt. Som det ses i Appendiks 19 har hvid magten over sort derfor vil en mere luftig sats være nemmere at læse. Uden ekstra luft bliver teksten gnidret. Den ekstra luft er én side af sagen, med også den enkelte type vil se for tynd ud. Derfor bør du vælge en lidt federe udgave til gengivelse i negativ. Nogle skriftfamilier består af mange snit, mens Berling kun består af de fire: Ordinær Kursiv Halvfed Halvfed kursiv Der er sikkert flere veje at gå, men jeg har valgt at udføre arbejdet i Photoshop. Jeg starter med at sætte teksten op i QuarkXPress. Her er teksten vektorbaseret. Jeg vælger Quark fordi det er det program jeg er vant til at arbejde i, og mange småjusteringer kører på rutine, f.eks. kniber jeg tallene fordi jeg ikke er tilfreds med knibningstabellen i Berling. omkring 1.500 år. omkring 1.500 år. Standard Justeret Når teksten er færdig (korrektur godkendt), eksporterer jeg siden til EPS. EPS-filen åbner jeg i Photoshop som en TIFF-fil. Teksten er nu at betragte som en pixelbaseret maske (billede) og der kan ikke ændres i teksten. Til gengæld kan jeg ændre på billedet, og idéen er at gøre teksten præcis så meget federe som jeg beslutter. Berling ordinær er ikke velegnet til negativ gengivelse, og i halvfed er skriften for fed. Det ser»klumpet«ud. Med udgangspunkt i ordinær vælger jeg at gøre teksten en anelse federe, så jeg får optimal læsbarhed. Hvis pladsen er begrænset, er det en god idé at sætte teksten lidt ned i størrelse og med et lidt federe snit samt at give satsen mere luft, når den skal gengives negativt. På den måde vil teksten fylde det samme. Når teksten sættes lidt ned i størrelse, er det også for at modvirke det optiske fænomen i negativ udgave. Hvis ikke, ser satsen større ud end den positive tekst på de andre sider i brochuren. Når jeg arbejder med tekst som et billede er 300 dpi ikke nok. 400 dpi er ofte brugbart når jeg smelter tekstmaske og foto sammen. (Foto skal også være i 400 dpi). I det følgende eksempel sætter jeg tekstmasken op i 900 dpi for at have pixel nok at arbejde med. Når jeg går så højt op i opløsning, er det for at have et vist antal pixel i forhold til hår- og grundstreger i brødteksten. Idéen er at bruge tekstmasken som en»selection«og udvide den valgte»selection«med en pixel. Man kan ikke arbejde med mindre end én pixel. Når den valgte»selection«er justeret, sættes tekst-masken ned til 400 dpi og smeltes sammen med baggrundsbilledet på side 159 i bogen.
Appendiks 159/3 Her ses tekst i positiv gengivelse. Brødteksten er Berling 10 punkt. Her ses teksten i negativ. Skriftens tynde hårstreger lukker sammen både visuelt og trykmæssigt.
Appendiks 159/4 Her er brødteksten sat ned til 9,5 punkt og med mere luft. Noget af den ekstra luft vil forsvinde, når teksten gøres federe. Den luftige sats vil også optisk virke tættere, når den gengives i negativ. Her er teksten i negativ. Det er bedre, men ikke rigtig godt.
Appendiks 159/5 Her er brødteksten sat med Berlig halvfed i 9,5 punkt og med mere luft. Her er teksten i negativ. Det ser klumpet ud.
Appendiks 159/6 EPS-filen åbnes i 900 dpi i Photoshop. Tekst gengivet som pixelbaseret grafik i 300 dpi. Tekst gengivet som pixelbaseret grafik i 900 dpi. Quark original. 300 dpi. 900 dpi.
Appendiks 159/7 Photoshop 300 dpi. Her er brødteksten udvidet med en pixel. Her er antallet af pixel ikke højt nok. Teksten er for fed. Photoshop 900 dpi. Her er brødteksten også udvidet med en pixel. Denne udgave er trykt i bogen. Hvis jeg havde sat opløsningen til 800 dpi, ville teksten blive en anelse federe, og omvendt i 1200 dpi.
Appendiks 159/8 Filen i 900 dpi kopieres ind i»alpha kanal«og gøres aktiv:»load selection«. Fyld det aktive felt ud med sort. Under»Select«,»Modify«vælges»Expand«. Nu er teksten blevet lidt federe. Udvid med 1 pixel. Sæt filen ned i opløsning der passer til det billede teksten skal kopieres ind i.
Appendiks 159/9 Quark original. Photoshop udgave.
Appendiks 159/10 Udsparing under sort Eksemplet her er et billede af en myre på sort baggrund med negativ tekst. Teksten er behandlet på samme måde som foregående sider, men masken med tekst er også anvendt til at maske ud under sort i cyan, magenta og gul. På den måde ses det ikke, hvis der er lidt mispasning. Motiv i 4-farve.
Appendiks 159/11 Cyan trykform. Gul. Magenta. Sort.