Plantenyt nr. 11 den 30. april 2014 - Situationen i marken - Miljøfokus udyrket mark/græs - Svampebekæmpelse i vårbyg - Svampebekæmpelse i vinterraps - Kørerspor i vinterraps - Ukrudtsbekæmpelse i majs - Vigtige datoer i maj Situationen i marken Vi har fundet svage angreb af gulrust i vinterhvedesorten Jensen og Asano. Første svampesprøjtning i hvede anbefaledes ca. 1. 5. maj, alt afhængig af hvor langt hveden er fremme. Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon 5484 0982 Mail: chh@dlsyd.dk Bekæmpelse af agerrævehale i vårbyg foretages i denne uge. Vinterhvede Vi har i sidste uge og denne uge fundet svage angreb af gulrust i vinterhvedesorten Jensen. Jensen er ikke en af de hvedesorter, der er mest modtagelige over for gulrust. Det er en gulrustrace, som er knap så aggressiv. KWS Dacanto har en del gule bladspidser, som ikke er gulrust. Det skyldes formentlig en fysiologisk påvirkning af kulde og blæst. På landsplan er der også fundet gulrust i Cleveland og Tuareg. Vi finder stort set ikke eller meget svage angreb af meldug. Svage angreb af meldug er fundet i KWS Dacanto, Jensen og Mariboss. Det er kun ganske få marker, hvor der er behov for en meldugbekæmpelse. Bekæmpelse kan blive aktuel sammen med første sprøjtning mod septoria. Tjek derfor markerne for meldug inden svampesprøjtning. I langt de fleste hvedemarker, kan du spare meldugsprøjtningen i år. Hvis der er meldug medtages 0,15 Flexity eller 0,2 Tern sammen med den kommende septoriasprøjtning. Sprøjtning mod septoria udløses, når vi har fået 4-5 nedbørsdøgn, efter hveden er i vækststadium 32. Tidspunktet for første sprøjtning afhænger af antal nedbørsdøgn med over 1 mm. Vi anbefaler første svampesprøjtning udføres omkring 1. til 5. maj. I første septoriasprøjtning kan f.eks. anvendes 0,3-0,35 Bell eller 0,2 0,25 Rubric/Opus, højeste dosering anvendes i de meget septoriamodtagelige sorter (KWS Dacanto, JB Asano og Hereford). Skal der ved en kommende svampesprøjtning bekæmpes burresnerre og snerlepileurt med Lodin/Tomahawk eller Starane XL, skal du være opmærksom på, at Lodin/Tomahawk er mere temperaturfølsom end Starane XL. Midler indeholdende flyroxypyr kræver varme for optimal Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej 1 4800 Nykøbing F 5484 0999 - www.dlsyd.dk
virkning. På etiketten anbefales optimal virkning ved over 12 grader. Vores erfaring viser, at der opnås rigtig god effekt ved højere temperaturer, som det har været tilfælde først i denne uge. Starane XL er til gengæld mindre temperaturfølsom og kan udbringes ved lavere temperatur, da primusdelen har god virkning ved lavere temperaturer. Der anvendes 0,5 Starane XL eller 0,4 Primus XL pr. ha. Primus XL har en større primusandel end flyroxypyr, derfor den lavere dosering. Tomahawk/Lodin anvendes i en dosering på 0,35 l/ha. Starane XL, Tomahawk og Lodin har ikke tilstrækkelig effekt overfor hundepersille, melder og raps. Er der problemer med disse tre arter, kan der medtages 4 gram Express SX. Starane XL har effekt på kamille, hvorimod Lodin/Tomahawk ikke har effekt på kamille, og her kan medtages 4 8 gram Express SX alt afhængigt af størrelsen på kamillerne. Vær opmærksom på, at der begrænsninger på anvendelse af SU-midler, som maks. må anvendes en gang pr. vækstsæson. Vinterbyg De tidligste udviklede vinterbygmarker har fuldt udviklet faneblad, og stakken vil snart blive synlig. I langt de fleste vinterbygmarker, har der ikke tidligere været behov for svampesprøjtning, og der kan udføres den afsluttende svampesprøjtning fra stakken stikker frem, til akset er fuldt gennemskredet. Til akssprøjtning skal anvendes en strobilurinholdig løsning med Comet eller Aproch. Der kan f.eks. anvendes 0,2 l/ha Comet + 0,2 Folicur/0,25 Orius. I sorter, der ikke er modtagelige over for meldug, kan Folicur/Orius erstattes af Rubric/Opus, eller hele blandingen kan erstattes af 0,25 Opera eller 0,2 Comet + 0,25 Bell. Opera er blandingsprodukt af Comet og Opus. Er vinterbyggen sprøjtet inden for de sidste 8-10 dage, skal den afsluttende svampesprøjtning trækkes, til akset er fuldt gennemskredet. Sukkerroer Der ses generelt en rigtig god fremspring i roemarkerne i år. I de fleste roemarker er der ukrudtssprøjtet en til to gange, og den tredje sprøjtning står lige for i de tidligst såede marker. I marker med hundepersille, vejpileurt og spildraps skal du være særlig opmærksom på opfølgende sprøjtninger, da disse arter er ekstremt svære at bekæmpe, så snart de får antydning af løvblade. Er der problemer med de tre nævnte arter, skal der anvendes tre gange 10 gram Safari pr. ha for at få tilstrækkelig effekt. Snerlepileurt vokser ligeledes stærkt i det lune vejr, og de må ikke få løvblade, da det vanskeliggør bekæmpelsen. Hvis der er store snerlepileurt med løvblade, skal doseringen af Betanal(160 gram phenmedipham)/kontakt 320 (320 gram phenmedipham) eller Betanal Power/ Kemifam Power øges, og intervallet mellem sprøjtningerne skal afkortes. Hvis der er store snerlepileurt eller melder, vil en mellemsprøjtning hurtig efter have god effekt. 0,6 Betanal Power/Kemifam Power eller 1,5 Betanal(160 gram phenmedipham) plus 0,5 olie 2-3 dage efter en alm. ukrudtssprøjtning har god effekt på store snerlepileurt og melder. Vær opmærksom på, at der maks. må anvendes 960 gram phenmedipham pr. år i roer. Læs mere om ukrudtsbekæmpelse i Plantenyt nr. 7. Udfældning af Betanal Power/Kemifam Power Ved anvendelse af Betanal Power og Kemifam Power skal en række forholdsregler følges, for at mindske risikoen for udfældning: Anvend maks. 25 liter vand pr. 0,1 liter Betanal Power/Kemifam Power Anvend Novo Balance eller PH-Fix i doseringen 0,15-0,25 højeste dosering ved erfaringer for udfældning. Tilsæt Novo Balance/PH-Fix først. Fyld halvdelen af vandmængden i sprøjte, tilsæt kemikalier og tilsæt dernæst den resterende vandmængde. 2
Vårbyg De tidligst såede vårbygmarker er nu langt fremme. Er der endnu ikke bekæmpet ukrudt i vårbyg, er det aktuelt i denne uge og næste uge, alt afhængig af såtidspunkt. Der kan mod tokimbladet ukrudt anvendes f.eks. 4-5 gram Express SX + 0,25 Lodin/Tomahawk + 0,15 spredeklæbemiddel. Der er flere forskellige parallelprodukter af Express SX. 0,5 tab af den gamle Express ST svarer til 3,75 gram af den nye Express SX. Anvendes Nuance WG eller Trimmer 50 SG, svarer 2,5 gram Nuance WG og 3,75 gram Trimmer 50 SG til 3,75 gram Express SX. Vær opmærksom på der i år er markedsført en ny Express Gold SX, som ikke er det samme som Express SX. Express Gold er en blanding af Express og Ally aktivstofferne. Der kan ikke dyrkes roer året efter, der er anvendt Ally/Express Gold. I de tidligst såede bygmarker er det vigtigt at få prioriteret bekæmpelse af agerrævehale med Primera Super/Foxtrot først. Primera Super og Foxtrot må kun anvendes til vækststadie 30 (begyndende strækning), og samtidig er der risiko for afgrødeskade ved senere anvendelse. Læs mere om ukrudtsbekæmpelse i vårbyg i Plantenyt nr. 10. Vi har ikke fundet svampe i vårbyg. Hvor hovedparten af de mest dyrkede sorter er modtagelige over for bygrust. Vinterrug Vi har fundet trips i bladskeden på rug. Trips anbefales bekæmpet ved en mørk trips pr. bladskede. Det er vigtigt at evt. bekæmpelse udføres lige før begyndende skridning. Da tripsene sidder inde i bladskederne, tager det tid at undersøge marken. Godkendte pyrethroider kan anvendes. Miljøfokusarealer igen Som reglerne bliver udlagt pt af NaturErhvervsstyrelsen, skal brakarealer som har været betegnet græs uden kvote omlægges i 2014 for at kunne benyttes som miljøfokusarealer i 2015 Planteavlschef Bo JM Secher Telefon 5484 0958 Mail: bms@dlsyd.dk Mere om miljøfokusarealer og EHA 2015 Vi havde en redegørelse vedr. miljøfokusarealer i Plantenyt nr. 9. Dengang var der stadig uklarhed om, hvorledes brakarealer betegnet græs uden kvote skal håndteres, for at arealerne kan benyttes som miljøfokusarealer. Meldingen som pt er gældende fra NaturErhversstyrelsen er, at disse arealer skal omlægges med en anden afgrøde end græs, for at undgå de bliver permanent græs, og for at de dermed kan benyttes som miljøfokusarealer i 2015. Vi arbejder stadig med at få det ændret, men det er endnu ikke lykkedes at få en klar melding. En omlægning er derfor relevant for arealer: - Som har været udlagt som brak i 2008 - Som har været betegnet med en afgrødekode græs i perioden fra 2009 til 2013. 3
Fristen for omlægning er d. 1. juni, og det skal være rettet korrekt i EU ansøgningen senest d. 16. maj. Bemærk også, at arealer der har været betegnet som græs, men som ikke var omdriftsareal i 2008 (f.eks. græsenge og lign.) ikke kan benyttes som miljøfokusarealer i 2015. Der er måske et spinkelt håb for, at NaturErhvervsstyrelsen besinder sig om denne tåbelighed, som kun medfører et tab at tid, ressourcer og natur. Men det svinder dag for dag. Svampebekæmpelse i vårbyg I tabel 2 har vi samlet nogle blandingsforslag, som kan være aktuelle mod de forskellige bladsvampe i vårbyggen. Tjek din egen sort i tabel 1 og følg med i hvilke sygdomme, der udvikler sig i år. Planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen Telefon 5484 4136 Mail: esn@dlsyd.dk Sorternes modtagelighed I tabel 1 ses nogle af de mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme. Det fremgår, at mange af sorterne er modtagelige for bygrust, mens sorterne, bortset fra Propino, ikke er modtagelige for meldug. Evergreen er mindst modtagelig overfor svampesygdomme. Sorten har i de sidste 3 års sortsforsøg resulteret i et bruttomerudbytte på i gennemsnit 2,3 hkg/ha for svampesprøjtning. Tabel 1, De mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (SortInfo). Sort Bruttomerudbytte svampesprøjtning 11 fs. 2011-13 Meldug (-1-3) Bygrust (0-3) Bygbladplet (0-3) Skoldplet (0-3) Ramularia (0-3) Quench 4,0-1 3 0 2 3 Evergreen 2,3-1 1 1 1 2 Propino 3,1 2 3 0 1 2 Odyssey 6,5 0 3-1 3 KWS Irina 3,9-1 2-2 2 Columbus 4,0 0 2 1 3 2 Shuffle 4,1 0 3-2 2 Tamtam 3,7 0 3 2 2 2 KWS Asta 4,3-1 2 1 2 2 Overture 3,4-1 2-1 2 0-3 skala, hvor 0 er ikke modtagelig og 3 er meget modtagelig. -1= mlo-resistens mod meldug. - = manglende data Rødt tal = mest modtagelige sorter mod de enkelte sygdomme. Bekæmpelsestærskler Meldug bekæmpes i modtagelige sorter (Propino) i de tidlige vækststadier (st. 26-31) ved over 1 procent planter med angreb og senere ved over 10 procent angrebne planter. Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter (alle sorter i tabel 1 bortset fra Evergreen) fra vækststadium 30 ved over 10 procent angrebne planter. 4
Bygbladplet bekæmpes i vækststadium 30-31 ved over 50 procent angrebne planter og herefter ved over 25 procent angrebne planter. Skoldplet bekæmpes ved over 10 procent angrebne planter og mindst fem dage med nedbør (over 1 mm) inden for de seneste 14 dage optalt fra vækststadium 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3. I sorter med karakteren 0-1 i tabellen optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra vækststadium 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling. Vær især opmærksom på evt. angreb i upløjede bygmarker med forfrugt byg. Ramularia ses i nogle år i byg, men oftest først efter gennemskridning. Angreb i udbrud kan ikke bekæmpes, så evt. bekæmpelse skal ske før begyndende skridning. I de danske forsøg har der ofte ikke været nogen god sammenhæng mellem angreb af Ramularia og merudbyttet for svampesprøjtning. Ramularia betyder derfor mindre, end det visuelt ser ud til. Ønskes effekt mod Ramularia, vælges løsninger med Proline og Prosaro og midler indeholdende epoxiconazol dvs. Bell, Ceando, Opera, Opus/Rubric/Maredo og Viverda. Svampesprøjtning og maltbygkvalitet Kraftige svampeangreb kan nedsætte sorteringen og dermed gøre partiet uegnet til maltbyg. Hvis kraftige svampeangreb ikke bekæmpes, går det således ikke kun ud over merudbyttet, men det kan også resultere i afregning af hele partiet til foderbygpris. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at svage angreb af svampesygdomme ikke nedsætter sorteringen eller forringer kvaliteten, og en bekæmpelse ved svage angreb derfor heller ikke er nødvendig i maltbyg. Løsningsforslag I tabel 2 har vi samlet nogle blandingsforslag, som kan være aktuelle mod de forskellige bladsvampe i vårbyggen. Der er noteret 3 typesorter. Tjek din egen sort i tabel 1 og følg med i hvilke sygdomme, der udvikler sig i år. Der var noget skoldplet i 2012, men ellers er det adskillige år siden, der har været skoldplet af betydning. Comet med ny etiket må maksimalt bruges en gang i byg pr. vækstsæson. Tabel 2. Løsningsforslag i vårbyg 2014 Sortens sygdomsmodtagelighed 7-15. maj (st. 32) 3.-10. juni (st. 51) Typesort for gruppen Alternativer ved 1. sprøjtning Alternativer ved 2. sprøjtning Modtagelig for bladplet og skoldplet 0,25 Bell (130 kr) 0,15 Comet + 0,2 Bell (168 kr) 0,25 Opera (133 kr) 0,3 Opera (160 kr) 0,1 Rubric + 0,1 Proline (95 kr) 0,15 Rubric + 0,15 Proline (143 kr) f.eks. Tamtam 0,2 Proline (93 kr) 0,1 Comet + 0,2 Proline (135 kr) Modtagelig for meldug 0,15 Folicur (36 kr) 0,15 Comet + 0,15 Folicur (99 kr) f. eks. Propino 0,2 Ceando (88 kr) 0,15 Rubric (73 kr) 0,1 Rubric + 0,1 Proline (95 kr) Modtagelig for bygrust 0,15 Folicur (36 kr) 0,15 Comet + 0,15 Folicur (99 kr) 0,15 Rubric (73 kr) 0,1 Rubric + 0,1 Proline (95 kr) f. eks. Quench 0,2 Bell (104 kr) 0,1 Comet + 0,2 Bell (147 kr) 0,15 Opera (80 kr) 0,25 Opera (133 kr) 5
Svampebekæmpelse i vinterraps Svampebekæmpelse i raps kan til dels stadig ses som en forsikringssprøjtning. Fugtige forhold, under og lige efterblomstring øger risikoen. Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Telefon 5484 0976 Mail: eba@dlsyd.dk Sprøjt hellere for sent end for tidligt. Når rapsen blomstrer skal der tages stilling til behov for svampebekæmpelse. Der findes stadig ikke noget godt hjælpemiddel til at afgøre behovet for svampebekæmpelse i vinterraps omkring blomstring. Forhold der fremmer svampeangreb ses i tabel 3. Både knoldbægersvamp, gråskimmel og skulpesvamp fremmes af nedbør, mens angreb af skulpesvamp ikke er særlig afhængig af sædskiftet og blomstringens varighed. Skulpesvamp trives bedst ved høje temperaturer (17-25 C) På grund af usikkerheden omkring risikoen for sygdomsangreb i vækstsæsonen er det ikke præcist nok til at udpege marker med bekæmpelsesbehov, og svampebekæmpelse i raps må i et vist omfang derfor stadig til dels betragtes som en forsikringssprøjtning. Det er dog stadig vigtigt at forholdene vurderes før der bekæmpes. Tørt vejr som nu giver relativ lav risiko for angreb. Tabel 3. Forhold der fremmer hhv. hæmmer svampe i raps. Høj risiko Lav risiko Nedbør op til, under og lige efter blomstring Rapsdyrkning hvert 3.- 5. år Lang blomstring Tørt op til, under og lige efter blomstring Rapsdyrkning hvert 6. år eller sjældnere Kort blomstring Af i alt 103 landsforsøg med svampesprøjtning i vinterraps under blomstring i 1998-2013 har ca. 60 procent været rentable ved en rapspris på omkring 300 kr./hkg. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte har været 1,7 hkg/ha og med 6,7 hkg/ha som det højeste merudbytte. Sprøjtetidspunkt Ved svampebekæmpelse omkring blomstring opnås der effekt mod knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel. Det bedste bekæmpelsestidspunkt mod knoldbægersvamp er i vækststadium 65 i fuld blomstring. På dette tidspunkt ser marken fuldstændig gul ud på afstand, og de første kronblade begynder at falde. Kigger man inde i afgrøden, er omkring halvdelen af alle blomster sprunget ud. På dette tidspunkt fås samtidig god effekt mod gråskimmel og en god sideeffekt mod skulpesvamp. Det bedste tidspunkt at bekæmpe skulpesvamp er egentlig ved afblomstring, men her er effekten mod de øvrige svampesygdomme ringere. Fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kronblade er derfor et godt kompromis. Ved begyndende blomstring er effekten mod alle 3 svampe ringere. En mindre køreskade ved begyndende blomstring end senere kan ikke opveje den ringere effekt. Man kan regne med en virkningstid på kun ca. 2 uger mod knoldbægersvamp ved svampesprøjtning i raps omkring blomstring. Smitten af knoldbægersvamp sker via de gule kronblade, som falder ned på løvbladene. Knoldbægersvampens sporer har brug for fugt og en 6
slags madpakke for at kunne brede sig fra bladene og ind til stænglerne. De gule kronblade fungerer som en slags madpakke. Da kronbladene kan ligge på bladene i måske 4 uger er det derfor vigtigt ikke at sprøjte for tidligt. Midler Løsningsforslag kan se i tabel 4. Ikke alle midler er godkendt mod alle svampe-sygdomme. Det kan skyldes mindre god effekt eller mangel på forsøg med angreb, der kan belyse effekten. Amistar og Mirador indeholder samme aktivstof- og -mængde. Folicur og Orius indeholder også samme aktivstof, men indholdet er lavere i Orius, hvorfor normaldoseringen er højere. Til bekæmpelse anbefales 70 procent normaldosering, som er angivet i tabellen. Blandingen Amistar + Folicur har klaret sig bedst i forsøgene, men der er tale om lave merudbytter og små forskelle mellem midlerne. Prosaro er netop blevet godkendt i raps og har klaret sig på niveau med Folicur og Cantus. I tabel 5 ses effekten af de godkendte midler mod en række sygdomme på baggrund af udenlandske data. Under blomstring er det kun knoldbægersvamp, gråskimmel, skulpesvamp og lys bladplet, som kan være målet for sprøjtning. Lys bladplet ses i dag kun meget lidt, fordi sorterne tilsyneladende har en god resistens. Der har overvejende været svage angreb af svampesygdomme i landsforsøgene, så grundlaget for at skelne mellem svampemidlernes effekt mod de enkelte sygdomme er mindre gode. Tabel 4, Løsninger til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterraps. Sygdom Amistar/ Mirador Aproach Cantus Folicur/Orius Juventus Prosaro Knoldbægersvamp xxx xxx xxx(x) xxx xxx xxx(x) Gråskimmel xx(x)? xxx xx xx x(x ) Skulpesvamp xxx xx xxx xx xx xx Rodhalsråd (x) - xxx xx(x) xx(x) xxx Lys bladplet - - x xxx xx(x) xxx Kålskimmel (x) - - - - - Normaldosering, l/kg pr. ha Pris pr. normaldosering, inkl. afgift excl. moms 1,0 0,69 0,5 1,0/1,25 1,0 1,0 400 276 423 200/194 315 390 7
Tabel 5, Løsninger til svampebekæmpelse i vinterraps Nr. Midler og dosis Pris pr ha Bemærkninger 1 0,3 Folicur/0,45 Orius + 0,3 Amistar 176-186 Bekæmper gråskimmel, knoldbæger- og skulpesvamp 2 0,3 Cantus 235 Bekæmper knoldbæger- og skulpesvamp Sprøjteteknik Ved svampesprøjtning er det vigtigt at få en god dækning af hele planten, hvilket med konventionel sprøjteteknik betyder langsom kørsel og minimum 200 l vand pr. ha. Ved sprøjtning ønskes der både effekt på kronblade, som endnu ikke er faldet af, og kronblade som ligger på løvbladene. Køreskader ved svampebekæmpelse i vinterraps Vurder om køreskader opvejer effekten af svampebekæmpelse i vinterraps Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Telefon 5484 0976 Mail: eba@dlsyd.dk I forbindelse med svampesprøjtning i vinterraps er det vigtigt at vurdere risikoen for køreskader. Tyske forsøg har vist at både vækststadie og bombredde spiller ind ved køreskader. Danske forsøg har også vist øget køreskade ved højere sorter. De tyske forsøg dækker sprøjtning i st. 57 (begyndende blomstring), st. 65 (fuld blomstring) og st. 69 (næsten afsluttet blomstring). Sprøjtning i st. 69 giver det største udbyttetab. Bombredden afgør, hvor stort et areal der berøres af køreskader, jo bredere bom jo mindre udbyttetab. Vækststadiet afgør hvor mange blomster, der påvirkes af kørslen. Figur 1. Udbytte i % forhold til bomlængden 8
Udbyttetabet svinger fra 2,25-0,3%. Der er derfor vigtigt at vurdere hvor stort et tab man kan forvente ved en sprøjtning kontra nettomerudbyttet af sprøjtningen. Tabel 6. Udbyttetab ved 4 t/ha og 310 kr./hkg. raps Udbyttetab Værdi 1,5 % 186 kr./ha 1 % 124 kr./ha 0,5 % 62 kr./ha Udover bombredde og vækststadie vil en højere sort give et forventet højere udbyttetab. Frihøjden under traktoren og sprøjten er derfor vigtig at tage med som tabsgivende faktor. Er der derfor mulighed for at anvende selvkørende sprøjte, er det den bedste løsning til svampesprøjtning i vinterraps. Samtidig med vurderingen af, om der skal sprøjtes mod svamp, skal der vurderes om køreskaderne opvejer effekten af svampebekæmpelsen. Ukrudt i majs Kør hellere en dag for tidligt end en dag for sent! Callisto og MaisTer danner grundstammen i ukrudtsbekæmpelsen i majs. Men vær opmærksom på, at nye etiketter for MaisTer og Harmony kan begrænse muligheden for at kombinere de to midler. Planteavlskonsulent Christian Iuel Telefon 5484 0979 Mail: chi@dlsyd.dk Strategi Den sikreste strategi vil være at sprøjte på småt ukrudt ud fra princippet om hellere at komme en dag for tidligt end en dag for sent. Brug følgende retningslinje for sprøjtetidspunkter: 1. Sprøjt første gang inden ukrudtet har mere end 1-2 løvblade, dvs. helt småt ukrudt. Græsser er normalt kun fremme med et enkelt blad. 2. Sprøjt anden gang, når et nyt hold ukrudt er spiret frem med højst 1-2 løvblade. Græsser vil have 2-3 blade. Hvis der er kvik, vil de nye kvikskud have nået at få 3-4 blade, som er nødvendige for at opnå god effekt af MaisTer. 3. Vurder nøje behovet for en tredje sprøjtning mod sent spirende ukrudtsarter som hanespore, grøn skærmaks og sort natskygge eller mod rodukrudt. Inden majsens fremspiring kan tidligt fremspiret ukrudt og ukrudt, som har overlevet tilberedningen af såbed, sprøjtes bort med glyphosat. Sprøjtningen skal være gennemført, inden de første majsspirer bryder gennem jordoverfladen. Følgende midler er tilladt i majs: Callisto, Catch, Fighter 480 (Troy, IT-Bentazone DK m.fl.), Harmony SX, MaisTer, Starane 180 (Tomahawk, Lodin m. fl.). Xinca er netop godkendt i majs. Midlet indeholder bromoxynil, som kendes fra Briotril/Oxitril. Den godkendte maksimale dosis er 0,95 l pr. ha og må kun anvendes en gang pr. år. Xinca styrker effekten mod en række arter, herunder ærenpris. Effekten mod storkenæb er ikke så god. Når midlet indgår i en blanding kan det bidrage til, at der ikke sker så kraftig selektion i ukrudtsbestanden på arealer, hvor der ensidigt eller meget hyppigt dyrkes majs. Anvendelse af 0,2-0,4 l pr. ha sammen med Callisto i første sprøjtning, vil kunne styrke effekten mod ærenpris. 9
Begrænsninger i anvendelsen af SU-midler Der kan anvendes 5,6 g Harmony SX, èn gang pr. år og 150 g MaisTer to gange pr. år i samme mark. Midlernes virkningsmekanismer Callisto indeholder aktivstoffet Mesotrion. Mesotrion er en resistensbryder i det virkningsmekanismen er forskellig fra midler som MaisTer og Harmony SX. Callisto har ved halv dosis, 0,75 l pr. ha, god effekt på pileurter, gåsefod, og ærenpris arter. Callisto har effekt overfor kamille, sort natskygge og agerstedmoder. Callisto har primært bladeffekt, og der er vigtigt at anvende Callisto på småt ukrudt maks. 2 løvblade. Maksimal dosis er 1,5 l pr. år, men er ikke god forud for roer. Fighter 480 indeholder bentazon og er effektiv overfor brandbæger, agerkål og sort natskygge. Fighter kræver min. 12 C. Maksimal tilladte dosis 1,0 l pr år eller 0,4 l/ha + 0,5 l/ha ved split. Skal kun anvendes i nødstilfælde. Harmony SX indeholder thifensulfuron-methyl og er effektiv overfor pileurt, kamille, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske og agersennep ved halv dosis 5,6 g pr. ha. Det er en god blandingspartner til Callisto og MaisTer, hvor der er en udmærket effekt overfor storkenæb, hvis der sprøjtes tidligt. MaisTer indeholder Iodusulfuron, Foramsulforon, Isoxadifen. MaisTer er ved halv dosis meget effektiv overfor en lang række ukrudtsarter. Melder, bleg- og ferskenpileurt, burresnerre, kamille. MaisTer er endvidere effektiv overfor alle græsser, dårligst er effekten overfor kvik. MaisTer taber ikke effekt selvom ukrudtet får lidt størrelse, og er derfor god at have med i 2. sprøjtning. MaisTer er effektiv overfor agermynte, her falder effekten dog hurtigt, hvis agermynten bliver for stor. Callisto har effekt overfor hanespore men ikke grøn skærmaks, derfor foretrækkes MaisTer ved bekæmpelse af hanespore og grøn skærmaks. Pas på ved gejl vækst og temperaturer over 18 C, her kan MaisTer skade majs. Skaden viser sig som sammensnørede lyse blade (elefanthaler). Visse sorter af majs tåler ikke MaisTer. Maks. dosis er 150 g/ ha. Starane 180 (Tomahawk, Lodin m. fl.) har god effekt mod burresnerre og snerlepileurt og skræpper. Tilsættes som blandingspartner, hvor forstærket effekt på ovenstående ukrudtsarter ønskes. Hvis marken er meget ren efter 1. sprøjtning, kan 2. sprøjtning med 5,6 g Harmony SX + 0,35 Starane være en billig løsning. Resistensrisiko Middelblandinger og skift mellem midler med forskellig virkemekanisme er et vigtigt værn mod udvikling af resistens hos ukrudtet. SU-midlerne MaisTer og Harmony SX bør altid kombineres med andre midler i sprøjteprogrammerne for at modvirke udvikling af resistens. Tabellen viser de aktuelle midlers virkemekanisme. Det ses, at der er gode muligheder for at udnytte flere forskellige virkemekanismer. Tabel 7. Virkemekanismer Virkemekanisme Midler Blokerer 4-HPPD Callisto Blokerer syntese af aminosyrer ved at inhibere enzymet ALS HarmonySX MaisTer Blokerer syntese af aminosyrer ved at inhibere enzymet ALS og har auxin-virkning Callisto Blokerer fotosystem II Fighter 480 Virker som indol-eddikesyre (auxin-herbicid) Tomahawk, Lodin Blokerer celledeling Stomp 10
Tabel 8. Bekæmpelsesforslag til ukrudtsbekæmpelse i majs Skadegørere Tidspunkt Løsning Dosis pr. ha. Pris Agersennep, agerstedmoder, bleg pileurt, burresnerre,enårig rapgræs, ferskenpileurt, fuglegræs, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske, kamille, rød tvetand, snerlepileurt, sort natskygge, storkenæb, vejpileurt, ærenpris 1. sprøjtning, ukrudt max. 2 løvblade 2. sprøjtning 7-10 dage senere, når næste hold ukrudt er spiret frem Callisto + Harmony SX + Renol Callisto + MaisTer + M aisoil (0,4 + 5,6 + 0,5) - (0,5 + 5,6 + 0,5) (0,4 + 35 + 0,45) - (0,5 + 50 + 0,67) 421-528 Agersennep, agerstedmoder, blegpileurt, burresnerre,enårig rapgræs, ferskenpileurt, fuglegræs, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske, kamille, kvik, rajgræs, rød tvetand, snerlepileurt, sort natskygge, vejpileurt, ærenpris 1. sprøjtning, ukrudt max. 2 løvblade 2. sprøjtning 10-14 dage senere Callisto + MaisTer + M aisoil Callisto + MaisTer + M aisoil (0,4 + 40 + 0,5) - (0,5 + 50 + 0,67) (0,4 + 40 + 0,5) - (0,5 + 50 + 0,67) 472-597 Agersennep, agerstedmoder, bleg pileurt, burresnerre, enårig rapgræs, ferskenpileurt, fuglegræs, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske, kamille, rajgræs, rød tvetand, snerlepileurt, sort natskygge, vejpileurt, vindaks, ærenpris 1. sprøjtning, ukrudt max. 2 løvblade 2. sprøjtning 10-14 dage senere Callisto + Xinca Callisto + MaisTer + M aisoil (0,5 + 0,2) - (0,75 + 0,4) (0,4 + 35 + 0,45) - (0,6 + 50 + 0,67) - 1. sprøjtning, ukrudt max. 2 løvblade Callisto + Harmony SX + Renol (0,4 + 5,6 + 0,5) - (0,5 + 5,6 + 0,5) Agermynte, agersvinemælk, alm. hanespore, alm. rajgræs, grøn skærmaks, kvik, kærgaltetand, tokimbladet frøukrudt 2. sprøjtning 10-14 dage senere 3. sprøjtning hvis behov på tredje hold ukrudt (kimbladstadiet) Callisto + MaisTer + M aisoil (0,4 + 75 + 1) - (0,5 + 75 + 1) MaisTer + MaisOil (50 + 0,67) - (75 + 1) 669-802 Agersennep, agerstedmoder, bleg pileurt, burresnerre, ferskenpileurt, fuglegræs, hvidmelet gåsefod, hyrdetaske, kamille, rød tvetand, snerlepileurt, sort natskygge, storkenæb, vejpileurt, ærenpris 1. sprøjtning, ukrudt max. 2 løvblade 2. sprøjtning 10-14 dage senere Callisto + Harmony SX + Renol Callisto + Tomahawk 1 80 EC + Renol (0,4 + 5,6 + 0,5) - (0,5 + 5,6 + 0,5) (0,3 + 0,3 + 0,5) - (0,4 + 0,3 + 0,5) 269-412 Agertidsel, gråbynke, spildkartofler, tokimbladet frøukrudt, vandpileurt 1. sprøjtning, ukrudt max. 2 løvblade 2. sprøjtning 10-14 dage senere Callisto + Tomahawk 1 80 EC + Renol Callisto + MaisTer + M aisoil (0,35 + 0,3 + 0,5) - (0,5 + 0,3 + 0,5) (0,35 + 35 + 0,45) - (0,5 + 50 + 0,67) 517-704 3. sprøjtning hvis behov Callisto 0,35-0,5 Problem ukrudt På arealer med storkenæb er det vigtigt at få sprøjtet med en effektiv blanding mens planterne er små. Storkenæb bekæmpes bedst med Fighter 480 eller Harmony SX. Fighter 480 er under gode temperaturforhold det mest effektive middel, og vil være det foretrukne middel, hvis storkenæb er blevet meget store. MaisTer har udmærket effekt på små storkenæb. Callisto har utilstrækkelig effekt mod storkenæb, så snart planterne har fået løvblade. 11
Pileurter MaisTer tilsættes Tomahawk 180/Lodin (f.eks. 0,2-0,3 liter pr. hektar) mod pileurter. Dosis tilpasses pileurternes størrelse. Tomahawk/Lodin bør kun bruges i majs frem til 6-bladstadiet. Senere anvendelse giver risiko for, at majsplanterne danner luftrødder og vælter. Callisto og Harmony SX har begge god effekt mod pileurter. Hejrenæb Callisto er mere effektiv mod hejrenæb end mod storkenæb, men rettidighed mod hejrenæb er også vigtig. Tilsætning af Harmony SX eller Tomahawk/Lodin til Callisto eller MaisTer kan forbedre effekten mod hejrenæb. Hanespore og grøn skærmaks MaisTer har generelt god effekt mod hanespore og grøn skærmaks, som normalt fremspirer sent. Ved store bestande og tidlig fremspiring kan det være aktuelt at anvende MaisTer allerede i første sprøjtning, så planterne ikke bliver for store før bekæmpelse. Normalt vil en strategi med 80-100 g MaisTer pr. ha i anden sprøjtning og 50 g pr. ha i en eventuel tredje sprøjtning give en god bekæmpelse. Callisto har ved fuld dosering god effekt mod hanespore, men utilstrækkelig effekt mod grøn skærmaks. Sort natskygge Natskygge fremspirer ofte sent og bliver derved mindre påvirket af de tidlige sprøjtninger. Derfor foreslås en tre-split strategi på arealer med natskygge. Callisto og MaisTer er effektive mod sort natskygge. Callisto kan anvendes uanset majsens størrelse, og MaisTer kan anvendes indtil majsen har 8 blade. Gul okseøje Det er afgørende for en god effekt mod gul okseøje, at bekæmpelse udføres, mens ukrudtsplanterne kun har 0-2 løvblade. Callisto og MaisTer er effektive mod gul okseøje. Hundepersille MaisTer har vist sikker effekt mod hundepersille og bør foretrækkes mod denne. Agertidsel og gråbynke Callisto har god effekt mod både agertidsel og gråbynke. Skuddene skal være godt fremme på sprøjtetidspunktet, dog må gråbynkerne ikke blive for store. Benyt en 3-delt sprøjtning med 0,35-0,5 liter Callisto pr. ha hver gang, der er nye skud tilstrækkeligt fremme. I første sprøjtning skal der dog primært tages hensyn til størrelsen af det øvrige ukrudt. I anden sprøjtning iblandes 0,4 liter Catch pr. ha. Callisto kan anvendes uanset majsens størrelse, men vær opmærksom på 90 dages sprøjtefrist. Mod agertidsel har effekten af MaisTer generelt været på et lavere niveau. MaisTer har begrænset effekt mod gråbynke. Andet rodukrudt MaisTer er meget effektiv mod kærgaltetand, agermynte og agersvinemælk. Mod agersnerle vil der være omkring 90 pct. effekt ved 100-150 g pr. hektar. Følfod er set nedvisnet med MaisTer, men den skal formentlig nedvisnes to år i træk, før der er tilstrækkelig langtidseffekt. Mod rodukrudt anbefaler vi generelt en skæv fordeling af MaisTer doseringen, så den største mængde anvendes ved anden sprøjtning. Bekæmpelse flere år i træk vil reducere bestanden. Forsøg med bekæmpelse af vandpileurt peger på Harmony SX som det middel, der giver mest stabil effekt. MaisTer, Callisto og Starane 180 (Tomahawk/Lodin) har også vist god effekt, men den har været mere varierende. Det er vigtigt, at planterne er fremme med 4-6 blade, før der sprøjtes. Callisto har god effekt mod spildkartofler. 12
Vigtige datoer maj 2014 1. maj Miljøteknologi tilskud til projekter Støtteordningen til investeringer i nye grønne teknologier på jordbrugsbedrifter åbner. Indsatsområderne er fjerkræstalde, gartnerier og planteavl. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen seneste den 3. juni. 1. maj Enkeltbetaling slåning af udyrkede arealer Udyrkede landbrugsarealer må som hovedregel ikke slås fra 1. maj til 30. juni 1. maj Natura 2000-projekter Rydning og forberedelse til afgræsning Frist for at søge om støtte til projekter, som skal omfatte en af eller begge de to ordninger: Tilskud til rydning af træer og buske på tilgroede arealer, og til at fjerne materialet fra arealet. Tilskud til forberedelse til afgræsning omfatter nyt hegn, elforsyning, vandingsfaciliteter og fangfolde. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen senest den 1. maj. 1. maj Natura 2000-projekter Forundersøgelse og anlæg af naturlige vandstandsforhold Frist for at søge tilsagn om tilskud til fx ejendomsmæssige og tekniske forundersøgelser. NaturErhvervstyrelsen skal modtage ansøgningen senest den 1. maj. 12. maj Fællesskema: Enkeltbetaling m.m. forsinket ansøgning Ansøgninger om enkeltbetaling og indsendelse af markkort m.m., der modtages i NaturErhvervstyrelsen efter denne dato, bliver afvist. 15. maj Fællesskema: Enkeltbetaling m.m. visse ændringer Frist for visse ændringer af oplysninger i Fællesskemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at justere nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol. 15. maj Enkeltbetaling overdragelse af rettigheder Frist for overdragelse af betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema 2014. Husk dog altid rådighed over arealet den 16. april. 15. maj Skovrejsning privat Frist for at søge tilskud til skovrejsning til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Ansøgningen skal udfyldes og indsendes digitalt. 15. maj Enkeltbetaling omdriftsgræs Arealerne skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 15. september. 31. maj Plantedække - støtteberettigede arealer Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret. Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej 1 4800 Nykøbing F 5484 0999 - www.dlsyd.dk